Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik \n(Tilskud til pasning af egne børn)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 129

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om oversendelse af høringssvar samt ministerens kommentarer hertil, til socialministeren

2

Pressemeddelelse Valgfrihed til børnefamilierne, fra socialministeren

3

Spm. 2 om en oversigt over, hvorledes børnepasningsstatistikken opgøres i Finland, til socialministeren

Spm. 3 om norske erfaringer med kontantstøtte til børnepasning, til socialministeren

4

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringssvar samt ministerens kommentarer hertil, fra socialministeren

5

Spm. 4 om overenstemmelsen mellem lovforslaget og undervisningsministerens udsagn om, at børn i dagtilbud skal sprogstimuleres som forberedelse på skolegangen, til socialministeren

Spm. 5 om, hvordan regeringen vil forebygge den sproglige og kulturelle opdeling af børn, hvor nogle er i dagtilbud, mens f.eks. indvandrerbørn passes hjemme, til socialministeren

Spm. 6, om regeringen løbende vil fremskaffe dokumentation for udviklingen i anvendelsen af dagtilbud for børn i økonomisk svage familier og for, hvordan loven påvirker ligestilling mellem mænd og kvinder, til socialministeren

Spm. 7 om ministeren vil evaluere ordningen, til socialministeren

6

Spm. 8 om teknisk bistand til ændringsforslag, til socialministeren

7

Henvendelse af 2/4-02 fra Samfo Småbørnsfamilieforeningen for økonomisk ligestilling

8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9

Henvendelse af 9/4 02 fra Samfo Småbørnsfamilieforeningen for Økonomisk Ligestilling

10

Spm. 9 om kommentar til henvendelsen af 9/4 02 fra Samfo Småbørnsfamilieforeningen for Økonomisk Ligestilling, til socialministeren

11

Spm. 10, om der kan ydes støtte til kommunale legestuer, der drives af forældrene, til socialministeren

12

Svar på spm. 2 om en oversigt over, hvorledes børnepasningsstatistikken opgøres i Finland, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om norske erfaringer med kontantstøtte til børnepasning, fra socialministeren

13

Spm. 11 om kommentar til beregningerne i høringssvarene, herunder til lovforslagets konsekvenser i relation til kontanthjælpsmodtagere, til socialministeren

14

Kopi Udvalget for Udlændinge- og Integratonspolitik: svar på spm. 6 om L 129’s konsekvenser for integration af flygtninge og indvandrere, til integrationsministeren

15

Svar på spm. 4 om overenstemmelsen mellem lovforslaget og undervisningsministerens udsagn om, at børn i dagtilbud skal sprogstimuleres som forberedelse på skolegangen, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan regeringen vil forebygge den sproglige og kulturelle opdeling af børn, hvor nogle er i dagtilbud, mens f.eks. indvandrerbørn passes hjemme, fra socialministeren

Svar på spm. 6, om regeringen løbende vil fremskaffe dokumentation for udviklingen i anvendelsen af dagtilbud for børn i økonomisk svage familier og for, hvordan loven påvirker ligestilling mellem mænd og kvinder, fra socialministeren

Svar på spm. 7, om ministeren vil evaluere ordningen, fra socialministeren

16

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelsen fra Samfo Småbørnsfamilieforeningen for Økonomisk Ligestilling, fra socialministeren

17

Svar på spm. 10, om der kan ydes støtte til kommunale legestuer, der drives af forældrene, fra socialministeren

18

Supplerende svar på spm. 2 om en oversigt over, hvorledes børnepasningsstatistikken opgøres i Finland, fra socialministeren

19

Svar på spm. 8 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra socialministeren

20

Svar på spm. 11 om kommentar til beregningerne i høringssvarene, herunder til lovforslagets konsekvenser i relation til kontanthjælpsmodtagere, fra socialministeren

21

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik

(Tilskud til pasning af egne børn)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Kristeligt Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til 1. behandling den 15. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget er sendt i høring samtidigt med fremsættelsen. Den 14. marts 2002 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Samfo - Småbørnsfamilieforeningen for økonomisk ligestilling. Socialministeren har kommenteret den ene henvendelse over for udvalget.

Deputationer

Endvidere har Samfo Småbørnsfamilieforeningen for økonomisk ligestilling mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis holdning er, at samfundsværdier videreføres i familierne. Den gensidige respekt og forpligtelse over for andre mennesker, som børn oplever i deres hjem, er altafgørende for deres videre liv, og Dansk Folkeparti mener at offentlig omsorg hverken kan eller skal erstatte de naturlige bånd, der typisk er i familien. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at børn og forældre skal have mulighed for mere samvær.

Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at tilskudsordningen til pasning af egne børn skaber bedre forudsætninger for, at børn og forældre kan tilbringe mere tid sammen i barnets første leveår, og det er et skridt i den rigtige retning.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Det er Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse, at det er en dårlig prioritering at bruge ½ mia. kr. i 2004 (325 mio. i 2003) på denne ordning. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ville prioritere klart anderledes. Borgerlønstanken, som dette lovforslag dybest set er udtryk for, ligger Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre meget fjernt. Med lovforslaget udvides målgruppen for offentlige ydelser til velstillede forældre, der har råd til at gå hjemme. Der er behov for en prioritering til gavn for dem, der har mest brug for det, f.eks. de dårligst stillede børnefamilier.

Børnefamilierne i dag prioriterer et godt arbejdsliv og gode forhold for børnene og ville sætte større pris på bedre kvalitet i dagpasningstilbuddene end på et lille beløb for at blive hjemme med børnene. Dagtilbuddene giver forældrene frihed til at kunne arbejde, selv om de har børn, og de er helt frie til at vælge det fra. Der er oven i købet mulighed for at få støtte til diverse andre pasningsordninger end lige den offentlige pasning. Dette lovforslag medfører ikke større frihed. Langt de fleste familier vil ikke have råd til at miste den ene lønindkomst og vil derfor ikke benytte ordningen, og langt de fleste, der vil benytte den, går i forvejen hjemme.

Lovforslaget er med til at holde arbejdskraft væk fra arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er brug for det modsatte. Også af den grund kan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget.

Lovforslaget er også et tilbageslag for ligestillingen. Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det en støtte til, at kvinderne skal gå hjemme. Lovforslaget er et alvorligt tilbageskridt for kvinders aktive deltagelse på arbejdsmarkedet.

Også den etniske ligestilling får det sværere. Erfaringerne fra Norge, hvor man har en lignende ordning, viste, at 10 pct. af flygtninge- og indvandrerfamilierne aktivt har valgt at trække børnene ud af daginstitutionerne eller helt har undladt at indskrive dem til et pasningstilbud. Det har altså store negative konsekvenser for en god integrationsindsats.

Af disse grunde kan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Det er Enhedslistens opfattelse, at lovforslaget har negative konsekvenser på en række områder. Kvinder tjener mindre end mænd og bliver derfor de mest sandsynlige brugere af ordningen. Det skævvrider kønspolitikken. Jo mindre forsørgelsesgrundlaget er, jo større er tilskyndelsen til at vælge denne ordning. Det medfører social skævvridning og som værste konsekvens, at de børn, der har allermest behov for den sociale integration i et pædagogisk dagtilbud, ikke får denne mulighed. Lovforslaget truer integrationen. Netop blandt visse etniske minoriteter er der tradition for, at kvinderne er hjemmearbejdende. Det fratager børn af disse muligheden for social integration og førskolesprogstimulering. Med lovforslaget underkendes de pædagogiske dagtilbuds betydning, som ellers er defineret i formålsparagraffen i serviceloven. Man belønner borgere, der fravælger et offentligt tilbud. Det ville svare til at honorere forældre, der hjemmeunderviser deres børn. Lovforslaget tilfører offentlige økonomiske ydelser til en gruppe, der har valgt at tilrettelægge familieøkonomien med én indtægt og med udnyttelse af begges personfradrag på den ene lønindkomst og forøget mulighed for f.eks. boligstøtte.

Et fjerde mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF)

Til § 1

1) Det under nr. 1 foreslåede § 26 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.«

2) Det under nr. 1 foreslåede § 26 a, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Tilskuddet til det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for en samlet periode på minimum 8 uger.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil bevirke, at 2. pkt. i § 26 a, stk. 2, i det fremsatte lovforslag udgår. Herved ophæves bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales 3 tilskud til samme husstand. Det maksimale samlede tilskud pr. husstand til pasning af egne børn vil herefter være afgrænset til beløbsstørrelsen for maksimale dagpenge.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget ophæves den varighedsbegrænsning på 1 år for tilskud til det enkelte barn, som findes i det fremsatte lovforslag. Samtidig ophæves kommunens mulighed for at fastsætte en varighedsbegrænsning, jf. § 26 a, stk. 5, 2. pkt.

Tilskuddet til det enkelte barn kan med denne ændring ydes, indtil barnet når den alder, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, jf. § 26 a, stk. 1.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Aase D. Madsen (DF) Pia Kristensen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Karen Jespersen (S) Jette Bergenholz Bautrup (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne