Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi\n(Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra miljøministeren

2

Høringsnotat, fra miljøministeren

3

Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens testpanel

4

Spm. 1 om visse udfasningsfrister, til miljøministeren

5

Spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra Embedslægeforeningen, til miljøministeren

Spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, til miljøministeren

6

Spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, til miljøministeren

Spm. 5 om redegørelse for baggrunden for bemærkningerne til lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og værdier, til miljøministeren

Spm. 7 om, hvordan man vil sikre, at de etiske principper vil blive inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af genmodificerede organismer i Danmark, til miljøministeren

Spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal indgå i de konkrete beslutninger, til miljøministeren

Spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres udsætning af GMO forurener deres produktion, til miljøministeren

Spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, til miljøministeren

Spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra Advokatsamfundet, til miljøministeren

Spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, til miljøministeren

Spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem Etisk Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå, til miljøministeren

Spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at bruge penge på at markedsføre GMO-produkter, til miljøministeren

Spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne beslutning, til miljøministeren

Spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte udspecificeret i lov om miljø og genteknologi, til miljøministeren

Spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig beskrivelse af forsigtighedsprincippet, til miljøministeren

Spm. 18, om en direkte indskrivelse af forsigtighedsprincippet i lovforslaget ville medføre en anden praksis end den nuværende udformning, til miljøministeren

Spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret indflydelse, til miljøministeren

7

Spm. 20 om, hvad der menes med »indtil videre« i lovforslaget, til miljøministeren

Spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter beskyttelseszoner omkring marker med GMO-afgrøder, til miljøministeren

Spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke etableres sikkerhedzoner, til miljøministeren

Spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere beskyttelseszoner omkring marker, til miljøministeren

Spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s anbefalinger, til miljøministeren

8

Svar på spm. 1 om visse udfasningsfrister, fra miljøministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til høringssvaret fra Embedslægeforeningen, fra miljøministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, fra miljøministeren

9

Svar på spm. 4 om den skriftlige fremsættelse, fra miljøministeren

Svar på spm. 5 om redegørelse for baggrunden for bemærkningerne til lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 6 om nationale forskelle i etiske pricipper og værdier, fra miljøministeren

Svar på spm. 7, om hvordan man vil sikre, at de etiske principper vil blive inddraget i afgørelsen om tilladelse til udsætning af genmodificerede organismer i Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 8, om redegørelse for de etiske principper skal indgå i de konkrete beslutninger, fra miljøministeren

Svar på spm. 9, om det kan være rimeligt, at økologiske landmænd kan risikere at skulle tage ansvaret for, at andres udsætning af GMO forurener deres produktion, fra miljøministeren

Svar på spm. 10 om, hvem ansvaret påhviler, hvis der sker en uhensigtsmæssig spredning til det omgivende miljø, fra miljøministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til høringssvaret fra Advokatsamfundet, fra miljøministeren

Svar på spm. 12 om kommentar til høringssvaret fra NOAH, fra miljøministeren

Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvordan samspillet mellem Etisk Råd og Den Europæiske Gruppe for Etik skal foregå, fra miljøministeren

Svar på spm. 14 om redegørelse for, om regeringen agter at bruge penge på at markedsføre GMO-produkter, fra miljøministeren

Svar på spm. 15 om redegørelse for baggrunden for denne beslutning, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om, hvorfor forsigtighedsprincippet ikke er direkte udspecificeret i lov om miljø og genteknologi, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om en udtømmende og hensigsmæssig beskrivelse af forsigtighedsprincippet, fra miljøministeren

Svar på spm. 18, om en direkte indskrivelse af forsigtighedsprincippet i lovforslaget ville medføre en anden praksis end den nuværende udformning, fra miljøministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan borgerne vil have mulighed for konkret indflydelse, fra miljøministeren

Svar på spm. 20, om hvad der menes med »indtil videre« i lovforslaget, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke andre lande der benytter beskyttelseszoner omkring marker med GMO-afgrøder, fra miljøministeren

Svar på spm. 22 om risikoen for, at GMO spreder sig, hvis der ikke etableres sikkerhedzoner, fra miljøministeren

Svar på spm. 23, om regeringen vil tage initiativ til at etablere beskyttelseszoner omkring marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 24, om regeringen vil følge DMU’s anbefalinger, fra miljøministeren

10

Spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til udsætning efter de gamle og de nye regler, til miljøministeren

Spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet mod sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, til miljøministeren

Spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne få erstatning, til miljøministeren

Spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i Danmark, til miljøministeren

Spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med smittede afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder, til miljøministeren

Spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en GMO- udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO nær hans marker, til miljøministeren

Spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, til miljøministeren

Spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at overvåge og sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer, påhviler, til miljøministeren

11

Svar på spm. 25 om forskel på godkendelse af en GMO til udsætning efter de gamle og de nye regler, fra miljøministeren

Svar på spm. 26, om danske landmænd vil være beskyttet mod sagsanlæg for tyveri af patenteret materiale, fra miljøministeren

Svar på spm. 27, om den pågældende landmand vil kunne få erstatning, fra miljøministeren

Svar på spm. 28 om, hvordan regeringen vil sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at dyrke økologisk og GMO-frit i Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 29, om det vil være muligt for en landmand med smittede afgrøder at opnå erstatning for tab af afgrøder, fra miljøministeren

Svar på spm. 30, om en landmand ved en konkret godkendelse af en GMO-udsætning kan få nedlagt forbud mod anvendelsen af denne GMO nær hans marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om kontrol af udsatte GMO’er, fra miljøministeren

Svar på spm. 32 om, hvem gennemførelse af kontrol for at overvåge og sikre, at der ikke sker spredning af gener til naboarealer, påhviler, fra miljøministeren

12

Samrådsspm. A, om patentretten kan gå forud for eventuelle ansvarsregler i en situation, hvor en landmands afgrøder smittes med pollen fra en GMO-afgrøde, til miljøministeren

13

Samrådsspm. B om, hvordan lovforslaget tager højde for de problemer vedrørende spredning af gener fra modificerede organismer, som omtales i miljørapport nr. 28 (2002) fra Det Europæiske Miljøagentur, til miljøministeren

14

Betænkningsbidrag fra miljøministeren

15

1. udkast til betænkning

16

Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om antibiotikaresistensmarkører, til miljøministeren

17

Spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til andre marker, til miljøministeren

18

Spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine afgrøder forurenet med GMO, til miljøministeren

Spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre en risiko for følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i Danmark, til miljøministeren

19

Spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede afgrøder, til miljøministeren

Spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om spredning til andre marker, til miljøministeren

20

Spm. 39 om at udvide genmoratoriet, til miljøministeren

21

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål A og B, fra miljøministeren

22

Samrådsspm. C om en uddybende redegørelse for besvarelserne af spm. 37 og 38, til fødevareministeren og miljøministeren

23

Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om antibiotikaresistensmarkører, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om GMO’er, som ikke kan sprede frø til andre marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 35 om erstatning til en landmand, som får sine afgrøder forurenet med GMO, fra miljøministeren

Svar på spm. 36, om genmodificerede planter, som vil udgøre en risiko for følsom natur, vil blive nægtet godkendelse i Danmark, fra miljøministeren

Svar på spm. 37 om spredning fra marker med godkendte gensplejsede afgrøder, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om varetagelsen af spørgsmålet om spredning til andre marker, fra miljøministeren

Svar på spm. 39 om at udvide genmoratoriet, fra miljøministeren

24

2. udkast til betænkning

25

Yderligere betænkningsbidrag fra miljøministeren

26

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra fødevareministeren

27

Talepapir fra besvarelse af samrådsspørgsmål C, fra miljøministeren

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi

(Gennemførelse af det nye udsætningsdirektiv m.v.)

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til 1. behandling den 11. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 4. januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 59. Den 28. februar 2002 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse. Miljøministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 2. maj 2002. Miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til fødevareministeren og miljøministeren til mundtlig besvarelse. Fødevareministeren og miljøministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 8. maj 2002. Fødevareministeren og miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for deres besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende

Ordet »forsigtighedsprincip« fremgår ikke af hverken miljøbeskyttelsesloven eller kemikalieloven. Ordet »forsigtighedsprincip« fremgår heller ikke af lov om miljø og genteknologi, men princippet er indeholdt i lovens formålsbestemmelse, hvorefter risikoen for en uønsket påvirkning af miljø, natur og menneskers sundhed er et væsentligt hensyn, som skal varetages i forbindelse med administrationen af loven. Loven bygger således allerede på et grundlæggende princip om en forudgående miljørisikovurdering, som skal gennemføres i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Forståelsen af, at forsigtighedsprincippet gælder i administrationen af loven, er beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.3. Det er hermed tydeliggjort, at forsigtighedsprincippet gælder på lovens område.

Miljøministeren har oplyst, at i forbindelse med godkendelse af gensplejsede organismer vil og skal vurderinger af omfanget af pollenspredning altid være en central del af miljørisikovurderingerne. I hvert enkelt tilfælde i forbindelse med såvel forsøgsudsætning som markedsføring bliver der taget stilling til, om der kan ske en spredning til vilde arter, og om spredningen har uacceptable konsekvenser. Hvis spredningen er til fare for naturen, vil det kunne føre til et dansk nej til udsætning.

Spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til andre marker med den samme afgrøde udgør et særligt spørgsmål i forhold til produktionsmæssige interesser. Dette kan dog ikke varetages ved lov om miljø og genteknologi, der alene har som mål at varetage miljø-, natur- og sundhedshensyn. Miljøministeren har oplyst, at EU-Kommissionen for tiden gennemfører en analyse af implikationerne for forskellige driftsformer ved introduktionen af genetisk modificerede afgrøder, der skal sikre konventionelle og økologiske landbrugs levedygtighed og deres bæredygtige sameksistens med gensplejsede afgrøder.

Det fremgår af lovforslaget, at de nærmere regler om miljørisikovurderinger, overvågningsplaner og om konsultation og information af offentligheden vil blive udmøntet i bekendtgørelser, der sendes i bred høring. Det skal samtidig understreges, at indholdet af disse bekendtgørelser allerede i høj grad er normeret af det nye udsætningsdirektivs bestemmelser, og at Kommissionen forbereder vejledende noter om miljørisikovurdering og overvågning.

Lovforslaget introducerer begrebet »etiske værdier« i lovens formålsparagraf, og det bliver muligt at nedsætte og at foretage høring i et dansk etisk organ, der kan besvare spørgsmål af principiel karakter vedrørende genteknologi. Dette er et første skridt på vejen mod at integrere etiske overvejelser i administrationen af lov om miljø og genteknologi. Miljøministeren har oplyst, at regeringen er i færd med at undersøge mulighederne for at etablere et forsøg med nedsættelse af et rådgivende udvalg, der skal rådgive ministeren om etiske spørgsmål på lovens område.

Lovforslagets bemærkninger om godkendelsesproceduren har miljøministeren præciseret således

Direktiv 2001/18/EF skal gennemføres efter den nye forskriftsprocedure (Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EF-Tidende 1999 L 184/23 af 17. juli 1999). Det vil sige, at Kommissionens forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring i forskriftsudvalget kun kan ske ved kvalificeret flertal. Er der ikke kvalificeret flertal, skal Kommissionen straks forelægge forslaget for Rådet og underrette Europa-Parlamentet.

I Rådet godkendes eller forkastes Kommissionens forslag til godkendelse af GMO’er til markedsføring ved kvalificeret flertal. Forkastes forslaget af Rådet, kan Kommissionen enten forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten. Har Rådet efter tre måneder hverken vedtaget forslaget eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, skal Kommissionen vedtage forslaget.

Den væsentligste forskel på den nye og den gamle forskriftsprocedure er, at ifølge den gamle procedure kunne Rådet alene ændre eller forkaste Kommissionens forslag ved enstemmighed, hvorimod den nye procedure foreskriver, at Kommissionens forslag kan forkastes med kvalificeret flertal.

I forlængelse af svar på spørgsmål 33 har miljøministeren efter en nærmere juridisk vurdering oplyst, at regeringen er indstillet på at støtte en dansk beslutning om udfasning af antibiotikaresistente markører snarest frem for i 2004/2008.

Efter en mere indgående fortolkning af det nye udsætningsdirektivs bestemmelse om udfasning af antibiotikaresistente markører vurderes det, at det ikke vil være i strid med EU-retten at indføre et umiddelbart stop for godkendelser af genetisk modificerede organismer, der indeholder antibiotikaresistente markørgener. Direktivets artikel 4, stk. 2, som omhandler problemstillingen, er skrevet meget bredt og skaber derfor mulighed for fortolkning.

Som det fremgår af svar på spørgsmål 33, vil en sådan bestemmelse om stop for antibiotikaresistente markørgener ikke være hensigtsmæssig i selve lovteksten. Miljøministeren har derfor tilkendegivet, at et sådant stop bliver fastlagt i bekendtgørelsesform forud for fristen for implementering den 17. oktober 2002.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at dette lovforslag fører til henholdsvis bedre risikovurdering, øget inddragelse af offentligheden, tidsbegrænsede markedsføringstilladelser og dansk ratifikation af Cartagenaprotokollen.

Partierne bifalder tilkendegivelserne om, at regeringen ikke har planer om at ændre sin holdning til genmoratoriet, før der er vedtaget regler om sporbarhed og mærkning. Det er dog samtidig vigtigt, at Danmark ikke går enegang ved at ophæve moratoriet, før de øvrige fem lande er enige heri.

Risikoen for utilsigtet spredning fra marker med gensplejsede afgrøder er et meget vigtigt problem, som mange med rette bekymrer sig om både når det drejer sig om spredning til vilde arter og til andre marker. Denne bekymring deler S, RV og KRF, som derfor opfordrer regeringen til at sige nej til udsætning både i forbindelse med forsøgsudsætning og markedsføring, hvis det fremgår af miljørisikovurderingerne, at en gensplejset afgrøde kan true følsomme naturtyper.

Partierne mener ikke, at regeringen har leveret et klart svar på, hvorfor man ud fra regeringens opfattelse ikke gennem dette lovforslag også kan forholde sig til spørgsmålet om spredning fra marker med gensplejsede afgrøder til andre marker. Regeringen har dog tilkendegivet, at den inden årets udgang vil udarbejde en strategi for håndteringen af den kommercielle dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i landbruget. I den forbindelse havde partierne gerne set, at regeringen havde tilkendegivet, at regeringens mål var at undgå genforurening af det øvrige landbrug i Danmark, herunder ikke mindst det økologiske. En sådan beskyttelse af det GMO-frie landbrug ville være med til at give producenterne et reelt valg mellem at dyrke genmodificerede eller ikkegenmodificerede afgrøder og i sidste ende vil dette være grundlaget for, at forbrugerne kan vælge mellem genmodificerede og ikkegenmodificerede fødevarer. Hvis ikke der udarbejdes relativt håndfaste og strenge krav til eksempelvis passende afstand (bufferzoner) mellem gensplejsede og ikkegensplejsede afgrøder, risikerer økologiske landmænd store økonomiske tab, hvis afgrøderne mister deres status som økologiske, men der kan også blive tale om, at økologisk drift i fremtiden ikke kan lade sig gøre i store dele af Danmark. Begge dele finder S, RV og KRF uacceptabelt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse, men skal dog bemærke, at partiet ser med bekymring på brugen af GMO. Specielt når GMO anvendes i afgrøder på marker, hvor der kan være risiko for, at pollen kan spredes til andre marker eller til naturen.

Dansk Folkeparti ønsker således at begrænse brugen af GMO, da man ikke kender langtidsvirkningen af eksemplevis genmanipulerede planter. Partiet har derfor med tilfredshed læst miljøministerens supplerende betænkningsbidrag, som er udarbejdet på baggrund af det udkast til ændringsforslag, som Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti stillede under udvalgsarbejdet.

Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Folketinget i disse dage er ved at gennemføre et alvorligt lovsjuskeri. Det er ikke alene dårligt arbejde, men direkte samvittighedsløst, hvis et flertal i Folketinget vælger at haste dette lovforslag om genteknologi igennem nu. I udvalgsarbejdet er det dokumenteret, at der er kæmpe huller i de nye regler om godkendelse af gensplejsede planter, som om føje år vil kunne dyrkes på danske marker, og som vil udgøre en trussel mod det økologiske jordbrug og andre, der vil dyrke GMO-fri afgrøder. Problemet er risikoen for spredning af gener.

Erfaringer fra bl.a. Canada, Mexico og Frankrig viser, at GMO-afgrøder har smittet ved pollen- eller frøspredning over langt større afstande end forudset. Men selv hvis man mener, at spredning kan forhindres ved særlig dyrkningsteknik og skrappe sikkerhedsforanstaltninger, er forudsætningerne overhovedet ikke på plads i Danmark.

Ved lovforslaget gennemføres EU’s udsætningsdirektiv. Lovforslaget sætter standarder for, hvordan en ny GMO skal afprøves, og hvilke forhold der skal undersøges, før man kan ansøge om godkendelse, og det fastsætter procedurer for godkendelse af nye GMO’er. Men på afgørende punkter er lovforslaget hullet som en si. Det gælder bl.a. en række uafklarede spørgsmål om mærkning og sporing af GMO. Og det gælder risikoen for spredning. Det er ikke hensigten med lovforslaget at lovgive om betingelser for landbrugets virksomhed, herunder spredning af godkendte GMO-planter til andre marker. Miljøministeren anser nemlig spredning af pollen og frø mellem marker for et landbrugsmæssigt spørgsmål, som derfor ikke skal reguleres af miljølovgivning. Derfor kan der ikke laves ansvarsregler for landmænd, der vil dyrke GMO’er. Gennemføres udsætningsdirektivet ved dette lovforslag, efterlader det landmænd, der dyrker økologisk eller traditionelt, uden nogen form for beskyttelse eller mulighed for at få erstatning hvis afgrøden forurenes og ikke kan sælges som økologisk eller GMO-fri.

Fødevareministeren og miljøministeren varsler, at de vil tage hånd om problemet ved til januar 2003 at udarbejde en strategi for håndteringen af dyrkning med GMO’er, men vil ikke redegøre for, hvad strategien skal indeholde. Vil der blive indført afstandskrav? Regler for ansvar? Mulighed for, at landmænd kan nedlægge veto mod GMO’er? Eller mulighed for, at kommuner kan forbyde GMO’er lokalt?

Efter Enhedslistens vurdering er der risiko for, at der vedtages et lovforslag, der giver de store gensplejsningsselskaber, især giganten Monsanto, men også danske firmaer, mulighed for at få godkendt nye afgrøder, som slippes løs på danske marker, uden at disse firmaer kan holdes ansvarlige for spredning til andre afgrøder. Det kan betyde økonomisk ruin for de økologiske jordbrugere, for her må der overhovedet ikke være GMO i afgrøderne. Men også for konventionelle landmænd kan det være en trussel, hvis der sker en spredning i et omfang, der medfører, at de godkendte bagatelgrænser overskrides.

Når Enhedslisten betegner flertallet i Folketinget som samvittighedsløst i denne sag, skyldes det, at dette flertal er fuldt ud klar over, hvad man er på vej til at gøre. Man ved, at man slipper genspejsningen løs, inden der er skabt sikkerhed for konsekvenserne. Flertallets eneste undskyldning som man gentager ustandselig er, at direktivet skal være gennemført til oktober. Denne bortforklaring er ikke holdbar. EU har vedtaget et mangelfuldt og uforsvarligt direktiv, og derfor bør Folketinget tage sig tid til at bruge et år mere på at afklare, om det kan og skal gennemføres her i Danmark.

Lovforslaget har en række andre mangler: Der indføres ekstraordinære høringsprocedurer og etiske vurderinger, men det er uklart, hvilken kompetence og indflydelse såvel særligt nedsatte råd som høringssvar vil have. Der henvises til, at høringsprocedurer skal nedfældes i kommende bekendtgørelser. Eftersom der lægges megen vægt på disse høringer i lovteksten, ville det være hensigtsmæssigt, om der i det mindste lå et udkast til en sådan bekendtgørelse, før loven vedtages.

Forsigtighedsprincippet påstås at være bærende for loven. Derfor bør det efter Enhedslistens opfattelse være den oprindelige udformning af princippet, som indgår i lovteksten.

Enhedslisten mener også, at der er store problemer vedrørende godkendelsesprocessen. Hvilke muligheder er der for at forhindre udsættelsen af en GMO, som Miljøministeriet ikke har tillid til? Totalharmoniseringen indebærer, at Danmark skal acceptere godkendelser fra andre EU-lande efter en procedure, hvor Danmark og andre lande kan komme med indsigelser mod andre landes godkendelser. Men Kommissionen kan gennemtvinge godkendelsen, hvis blot der ikke er et kvalificeret flertal imod, det vil sige med et mindretal af lande bag sig. Derfor kan Danmark i sidste ende blive tvunget til at tillade udsætning af GMO’er, der ikke er tillid til i Danmark.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL)

Til § 2

1) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.«

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]

2) I stk. 3 ændres »den 17. oktober 2002« til: »ved lovens ikrafttræden«

[Konsekvensændring som følge af ændret ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det er en forudsætning for ændringsforslagene, at der senest samtidig med lovens ikrafttræden er sket ikrafttræden af en lov om sporbarhed og mærkning af gensplejsede organismer, herunder produkter, hvor disse indgår eller medvirker til produktionen, samt en lov, som sikrer konventionelle og økologiske landbrugs levedygtighed og deres bæredygtige sameksistens med genmodificerede afgrøder.

Det fremgår af miljøministerens svar på alle de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, at loven ikke omfatter smitte med GMO af afgrøder, der dyrkes økologisk eller GMO-frit. Enhedslisten finder derfor, at der er et meget stort hul i lovforslaget, idet det må forudsættes, at miljøvurderinger, overvågning m.m., der omtales i lovforslaget, ikke skal omfatte vurderinger af spredningsrisiko til andre afgrøder eller overvågning af smitte af andre afgrøder. Rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur påpeger, at der er betydelig smitterisiko for visse afgrøder og en del uafklarede aspekter vedrørende metoder til at forhindre spredning.

I besvarelsen af spørgsmål 37 oplyser miljøministeren, at en strategi, der skal sikre sameksistensen mellem alle afgrødetyper, vil blive afsluttet inden årets udgang, og herefter vil der være grundlag for at tage stilling til de reguleringsmæssige aspekter. Enhedslisten finder, at en sådan stillingtagen i form af lovgivning bør være afsluttet, inden loven kan træde i kraft. Ændringsforslagene har endvidere til formål at sikre, at loven ikke træder i kraft, før der er gennemført fuld sporbarhed og mærkning af genmodificerede organismer i Danmark.

Søren Gade (V) Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF) Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S) Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne