Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S

2

Henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S

3

Henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri

4

Henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S

5

Meddelelse med plancher modtaget under Unimerco's foretræde den 27/2-02

6

Spm. 1 om oversendelse af høringsnotater

7

Spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne aktiehandler være omfattet af kapitalafkastordningen, til skatteministeren

Spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke kapitalgrænsen, til skatteministeren

8

Henvendelse af 4/3-02 fra FDB

9

Henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S

10

Henvendelse af 8/3-02 fra Ernst & Young

11

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/3-02 fra FDB

12

Svar på spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne aktiehandler være omfattet af kapitalafkastordningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke kapitalgrænsen, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S

14

Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konklusion på Testpanelets undersøgelse af de administrative konsekvenser for erhvervslivet af L 99, fra skatteministeren

15

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra skatteministeren

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S

17

Høringsnotat vedrørende forslaget om kapitalafkastordningen for aktier og anparter, fra skatteministeren

18

Høringsnotat vedrørende forslaget om ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførelse af underskud, fra skatteministeren

19

Høringsnotat vedrørende forslaget om objektivering af CFC-reglerne, fra skatteministeren

20

Høringsnotat vedrørende forslaget om nedsættelse af kravet til ejerandel for modtagelse af skattefrie udbytter og forslaget om ophævelse af grænsen for kontant betaling ved skattefrie omstruktureringer, fra skatteministeren

21

Høringsnotat vedrørende de dele af lovforslaget, der er beskrevet under pkt. f-o i bemærkningerne, fra skatteministeren

22

Henvendelse af 26/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

23

Henvendelse af 27/3-02 fra Arthur Andersen

24

Henvendelse af 3/4-02 fra Danske Andelsselskaber

25

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

26

Henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra Ernst & Young

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S

29

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

30

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

31

Henvendelse af 12. april 2002 fra GS Tax ApS

32

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/3-02 fra Arthur Andersen

33

Henvendelse af 17/4-02 fra Ernst & Young

34

1. udkast til betænkning

35

Spm. 4 om deling af lovforslaget, til skatteministeren

36

Supplerende høringsnotat, fra skatteministeren

37

Høringsnotat vedrørende forslaget om lettere omsætning af investeringsbeviser i »PAL-investeringsforeninger«, fra skatteministeren

38

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri

39

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S

40

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

41

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

42

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/4-02 fra GS Tax ApS

43

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening, samt skatteministerens kommentar hertil, fra skatteministeren

44

Spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16 lovforslag, til skatteministeren

Spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget består af, til skatteministeren

Spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal træde i kraft, til skatteministeren

Spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, til skatteministeren

Spm. 9, om hvilken merbeskatning lovforslaget vil medføre for selskabsligningen hos den skatteansættende myndighed, til skatteministeren

Spm. 10 om den budgetmæssige dækning for engangsudgifterne til edb-tilretning og information, til skatteministeren

45

Spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver dannet på baggrund af lovforslagets ændringer, til skatteministeren

Spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om ubegrænset fremførsel af skattemæssigt underskud i selskaber samt disse landes værnsregler, til skatteministeren

Spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om fremførsel af underskud m.v., til skatteministeren

Spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber, der har kildearts-begrænset tabsfremførsel, til skatteministeren

Spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed for at fremføre underskud uden begrænsning, også selv om selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, til skatteministeren

Spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der har realiseret tab, således at nye investorer kan lade selskabet investere i ejendomme og efterfølgende realisere ejendomsavance uden beskatning, til skatteministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v., til skatteministeren

Spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om fradrag for tab på ejendomme m.v., til skatteministeren

Spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af ansættelses- og revisionsfrister m.v., til skatteministeren

Spm. 20 om fremførelse af underskud i forbindelse med indgåelse af ægteskab m.v., til skatteministeren

Spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation, til skatteministeren

Spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i bestemte situationer, til skatteministeren

Spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at anføre et konstateret tab m.v., til skatteministeren

46

Henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

47

Spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger lagerprincippet for næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender realisationsprincippet for næringsaktier, også kan anvende realisationsprincippet for aktier i puljepensionsanordninger, til skatteministeren

48

Spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede andelsvirksomheder en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform m.v., til skatteministeren

Spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede havne og lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform, til skatteministeren

Spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet moderselskab finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i aktieselskabsform, med forrentet ansvarlig indskudskapital, til skatteministeren

Spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 14 om opgørelse af formuegrundlaget for beskatningen af andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede datterselskaber, til skatteministeren

Spm. 33, om forslaget vedrørende kooperationsbeskattede selskaber og skattefri lufthavne og havne medfører behov for regel, som modvirker tynd kapitalisering, til skatteministeren

49

Spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse for at anvende kapitalafkastordningen, til skatteministeren

Spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1. samling, til skatteministeren

Spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der ikke er genfremsat, til skatteministeren

Spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er skatteansat efter selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er skatteansat efter ligningslovens § 16 H, til skatteministeren

Spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 10, i selskabsskatteloven, til skatteministeren

Spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes af danske rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, til skatteministeren

Spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til koncernselskab på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der burde beskattes, til skatteministeren

Spm. 41 om, hvorfor de foreslåede CFC-beskatningsregler ikke er koordineret med forslaget om nedsættelse af ejerkravet for skattefrit udbytte fra 25 pct. til 20 pct., til skatteministeren

Spm. 42 om ændring, således at der ikke kan udbetales skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af selskabsskattelovens § 32, til skatteministeren

Spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den foreslåede § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, til skatteministeren

50

Spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en konkret angivet transaktion vedrørende succession m.v., til skatteministeren

51

Spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven fungerer, til skatteministeren

Spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere, til skatteministeren

Spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et selskab under sambeskatning m.v., til skatteministeren

Spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et konkret angivet tilfælde, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et konkret angivet tilfælde, til skatteministeren

Spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for skattefri spaltning og tilførsel af aktier, til skatteministeren

Spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, til skatteministeren

Spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., sammenholdt med forslaget om fremførsel af skattemæssigt underskud m.v., til skatteministeren

Spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af holdingselskaber, til skatteministeren

Spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet transaktion vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., til skatteministeren

52

Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer

53

Henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS, København V

54

Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

55

2. udkast til betænkning

56

Svar på spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16 lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget består af, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal træde i kraft, fra skatteministeren

57

Henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat

58

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

59

Henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona RE

60

Henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat

61

Svar på spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver dannet på baggrund af lovforslagets ændringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om ubegrænset fremførsel af skattemæssigt underskud i selskaber samt disse landes værnsregler, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om fremførsel af underskud m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber, der har kildearts-begrænset tabsfremførsel, fra skatteministeren

Svar på spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed for at fremføre underskud uden begrænsning, også selv om selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om fremføring af underskud i forbindelse med indgåelse af ægteskab m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation, fra skatteministeren

62

Svar på spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven fungerer, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et selskab under sambeskatning m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren

Svar på spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for skattefri spaltning og tilførsel af aktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., sammenholdt med forslaget om fremførsel af skattemæssigt underskud m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af holdingselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet transaktion vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., fra skatteministeren

63

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer

64

Svar på spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der har realiseret tab, således at nye investorer kan lade selskabet investere i ejendomme og efterfølgende realisere ejendomsavance uden beskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om fradrag for tab på ejendomme m.v., fra skatteministeren

65

Svar på spm. 4 om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

66

Svar på spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvilken merbeskatning lovforslaget vil medføre for selskabsligningen hos den skatteansættende myndighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om den budgetmæssige dækning for engangsudgifterne til edb-tilretning og information, fra skatteministeren

67

Svar på spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger lagerprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender realisationsprincippet for næringsaktier, også kan anvende realisationsprincippet for aktier i puljepensionsanordninger, fra skatteministeren

68

Svar på spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af ansættelses- og revisionsfrister m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i bestemte situationer, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at anføre et konstateret tab m.v., fra skatteministeren

69

Svar på spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en konkret angivet transaktion vedrørende succession m.v., fra skatteministeren

70

Svar på spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse for at anvende kapitalafkastordningen, fra skatteministeren

71

Svar på spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1. samling, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der ikke er genfremsat, fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er skatteansat efter selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er skatteansat efter ligningslovens § 16 H, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 10, i selskabsskatteloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes af danske rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til koncernselskab på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der burde beskattes, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om, hvorfor de foreslåede CFC-beskatningsregler ikke er koordineret med forslaget om nedsættelse af ejerkravet for skattefrit udbytte fra 25 pct. til 20 pct., fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om ændring, således at der ikke kan udbetales skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af selskabsskattelovens § 32, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den foreslåede § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, fra skatteministeren

72

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/4-02 fra Ernst & Young

73

Supplerende høringssvar fra Københavns Kommune samt skatteministerens kommentar hertil, fra skatteministeren

74

Svar på spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede andelsvirksomheder en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede havne og lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet moderselskab finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i aktieselskabsform, med forrentet ansvarlig indskudskapital, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 14 om opgørelse af formuegrundlaget for beskatningen af andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede datterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om forslaget vedrørende kooperationsbeskattede selskaber og skattefri lufthavne og havne medfører behov for regel, som modvirker tynd kapitalisering, fra skatteministeren

75

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-02 fra Danske Andelsselskaber

76

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S

77

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat

78

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS

79

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

80

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

81

3. udkast til betænkning

82

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona RE

83

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

84

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 11-24. Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 1-10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2002 og var til 1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 21. og 26. marts og den 19. april 2002 sendte skatteministeren nogle høringsnotater opdelt på de forskellige dele af lovforslaget til udvalget. Høringsnotaterne gengiver hovedtrækkene i høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Arthur Andersen Statsautoriserede Revisorer,

Danisco A/S,

Dansk Industri,

Danske Andelsselskaber,

Ernst & Young,

FDB,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

GE Frankona RE

GS Tax ApS,

KPMG Skat,

PriceWaterhouseCoopers og

Unimerco A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Unimerco A/S mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 54 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. S og SF vil stemme for de af SF stillede ændringsforslag og hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag. RV vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker følgende

Selv om der i den såkaldte »konkurrencepakke« tales meget om nye veje på erhvervsområdet, så er helhedsindtrykket af de foreliggende skatteforslag, at de i udpræget grad vil give skattelettelser, skatteudskydelser og åbne skattehuller for virksomheder samt for udvalgte befolkningsgrupper typisk de mere velaflagte mens indholdet af fremadrettet erhvervspolitik er yderst beskedent. Sådan forholder det sig også med L 99, der udmønter en række af regeringens skatteændringer for erhvervslivet.

Regeringen anfører, at den har finansieret en række af skatteændringerne i forbindelse med FL 2002. Det er imidlertid kun udgifter i 2002, der er finansieret, og regeringen har ikke oplyst, hvor pengene til de fremtidige provenutab skal komme fra.

Endelig skal det helt klart pointeres, at de angivne provenutab er det rene gætteri, og at regeringen såvel som oppositionen ingen muligheder har for at overskue omfanget af anvendelsen af de lovændringer, regeringen nu gennemfører. Navnlig mulighederne for at kombinere skatteændringerne og de nye muligheder for at udskyde skatten generation efter generation skaber stor bekymring i Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Også forslaget om ubegrænset at kunne fremføre skattemæssige underskud burde vække også regeringens almindelige bekymring, da man tidligere har set, hvor store problemer transaktioner for at udnytte underskud kan give. Det er i øvrigt et af de forslag, hvor regeringen laver en lovændring nu, men de provenumæssige konsekvenser viser sig først om 5 år og fremefter.

Det er svært at påstå med rette, at der er meget reel erhvervspolitik eller konkurrencefremmende politik i forslaget. Der er i langt højere grad tale om begunstigende skatteregler rettet til personer, som regeringen føler sig »nærtbeslægtet« med, og som V, K og DF gerne vil begunstige med særlige skattefordele. Man kan frygte, at dette forslag er første led i ændringer af en karakter, der kan føre til det, som der blev værnet om, da den nuværende statsminister var skatteminister fra 1987-1992, hvor skattesystemet blev undermineret med spekulation og skatteundvigelser i stor stil. Det endte dengang i selskabstømninger og anpartsprojekter med milliardtab i skatteprovenu til følge og en skattemoral, som var undergravende for et velfærdssamfund, som kræver en betydelig finansiering opkrævet på et retfærdigt og ligeligt grundlag, hvor alle må bidrage. Oprydningen efter perioden 1987-92 er langt fra tilendebragt, da der fortsat verserer et stort antal skattesager fra den tid ved domstolene.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre må derfor på det kraftigste advare mod vedtagelsen af L 99 og vil derfor stemme imod ved forslagets 3. behandling.

Til de enkelte punkter har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre følgende bemærkninger

1. Grænsen for skattefrit datterselskabsudbytte nedsættes

Nedsættelsen af grænsen for den ejerandel, som giver adgang til skattefrit udbytte fra datterselskab til moderselskab, fra 25 procent til 20 procent kan betragtes som et principielt brud med, at man anser grænsen for at blive opfattet som hovedaktionær i en lang række sammenhænge til at være en ejerandel på 25 pct.

Når man forlader den slags principielle afgrænsninger, opstår der tilfældigheder, hvor man konstant kan diskutere grænsen for ejerandelen.

Hertil kommer, at forslaget koster de offentlige finanser 40 mio. kr. Igen melder det spørgsmål sig, om det er en optimal måde at anvende de erhvervspolitiske midler på.

2. Kontant betaling ved omstrukturering

Der er i dag regler for skattefri omstrukturering af danske selskaber. Forslaget om at ophæve gældende regler om, at kontant betaling for modtagelse af aktier i forbindelse med en sådan omstrukturering maksimalt må udgøre 10 procent af værdien af de modtagne aktier, er som udgangspunkt dybt betænkeligt, da man kan frygte, at det vil blive brugt som ren skatteomgåelsesregel. Man kan spørge, om ikke forslaget er direkte erhvervsskadeligt, da man præmierer, at man kan trække penge ud af virksomhederne uden at skulle underlægges en normal beskatning.

3. Kapitalafkastordning for aktier og anparter lempes

Lempelsen kan accepteres, så længe man fastholder, at medarbejdernes arbejdsindsats ydes i datterselskabet til holdingselskabet, hvor medarbejderne kan anvende kapitalafkastordningen til køb af aktier.

Arbejdskravet er helt afgørende for Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

4. Reglerne for CFC-beskatning tydeliggøres

Udenlandske datterselskaber, som hovedsagelig har finansielle aktiver eller indtægter fra finansiel virksomhed, kan efter gældende regler blive underlagt en særlig CFC-beskatning (Controlled Foreign Company-beskatning). CFC-beskatning vil afhænge af, om beskatningen i det land, hvor datterselskaber har hjemme, er væsentligt lavere end beskatningen i Danmark.

CFC-beskatningen skal ses som et værn mod at omgå dansk beskatning eller en beskatning på et nogenlunde tilsvarende niveau i et andet land. Der er tale om fælles internationale bestræbelser for at imødegå spekulation i forhold til de lande, som bevidst stiller sig til rådighed med skatteregler, der kan misbruges i forhold til andre lande, og bruger det i deres markedsføring af sig selv som hjemsted for virksomheder og kapitalejere. I dag er det imidlertid et skøn fra myndighederne, som afgør, om beskatningen i udlandet er væsentligt lempeligere end i Danmark.

Regeringen vil indføre nye objektive regler for, hvornår beskatningen i udlandet opfattes som væsentlig lempeligere end i Danmark. Det har alle skattesagkyndige hidtil anset for at være en umulighed. Skattesystemerne landene imellem er så forskellige, at det er en umulighed at sætte de mange forhold, der spiller ind, på en objektiv formel, som man kan måle præcist efter. Derfor vil regeringens ændring ikke blive til gavn for det egentlige erhvervsliv, men med stor sandsynlighed blive brugt til fremtidig skatteundgåelse. Det virker direkte imod EU-, OECD- og øvrige internationale bestræbelser på at imødegå international skattespekulation og konkurrence på skattesystemer i visse lande, som undergraver andre landes skatteindtægter.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter ændringerne, der kan sikre Coop-Nordens fusion. Ligesom Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter præciseringerne vedrørende PAL-lovgivningen.

SF bemærker, at SF indstiller lovforslaget til forkastelse. Men for at afbøde nogle af de allerværste og mest urimelige virkninger af lovforslaget har SF stillet ændringsforslag nr. 1-10.

Sammen med lovforslag nr. L 194 om ændring af successionsreglerne vil nærværende lovforslags ændringer i reglerne om omstruktureringer gøre det betydeligt lettere at gennemføre overførsel af store pengebeløb uden beskatning.

Under dække af at sikre generationsskifte af virksomheder gennemføres ændringer, der gør det muligt at generationsskifte store formuer, hvor der ikke er nogen erhvervsvirksomhed, der skal have nye ejere.

I bund og grund skyldes dette, at det i dag er muligt at gennemføre skattefri omstruktureringer, uden at dette er erhvervsmæssigt begrundet.

SF har derfor stillet en række ændringsforslag, der sikrer, at der kun gives tilladelse til skattemæssig succession, når der er en erhvervsmæssig grund til dette.

Tilladelserne bør ikke gives i tilfælde, hvor omstruktureringen alene gives af hensyn til ønsket om at spare skat hos aktieejerne (udskydelse af aktieavancebeskatningen) eller hos selskaberne (udskydelse af beskatning af avance på anlægsaktiver, særligt goodwill og ejendomme, herunder genvundne afskrivninger).

De pågældende tilladelser bør derfor kun gives, når omstruktureringen er begrundet i forretningsmæssige forhold, f.eks. mulighed for forøgelse af erhvervsvirksomhedens indtjening, ekspansion eller overlevelse.

Da de pågældende bestemmelser er fastsat under iagttagelse af EU’s fusionsdirektiv, er det fundet hensigtsmæssigt direkte at henvise til bestemmelsen i fusionsdirektivets artikel 11, der netop fastsætter, hvornår der kan nægtes tilladelse til de pågældende transaktioner.

Det bemærkes her, at der netop i den såkaldte Leur-Blom-sag (EF-Domstolens dom af 17. juni 1997) er anført, at det at spare skat ikke i sig selv er en forretningsmæssig begrundelse for transaktionen.

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af SF stillede ændringsforslag og imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at regeringen med det her forslag lægger op til skattelettelser for erhvervslivet inden for de områder, som erhvervslivet selv har bestilt, og måske af den grund har skatteministeren heller ikke brugt overdrevent meget energi på at argumentere for rimeligheden af de enkelte forslag. Her henvises blot til, at dette eller hint er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt.

Det samlede provenutab opgøres til 50 mio. kr. Det dækker dog over, at ministeren ikke er i stand til at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af et meget vigtigt element i lovforslaget: Muligheden for at udnytte et skattemæssigt underskud i en tidsmæssigt ubegrænset periode.

I gennemsnit er der i perioden 1996-2000 opgjort underskud i skattepligtig indkomst for selskaber og personer på ca. 23 mia. kr. pr år. Skatteministeren skønner, at det samlede provenutab vedrørende underskud opgjort i 2002 kun vil udgøre 350 mio. kr. Reelt lægges der op til en tikkende bombe under skattegrundlaget i fremtiden. Det andet dyre forslag er forslaget om nedsættelse af kravet om ejerandel for selskabers modtagelse af skattefri udbytter. Denne ændring betyder, at Danmark går ned under det maksimumniveau, som EU har lagt. Danmark kaster sig altså hermed ud i en konkurrence med de andre EU-lande om skattedumpning. Konsekvenserne af det bliver øget overskud til virksomhederne efter skat og heraf følgende højere kurser på aktierne, større avancer og større udbytter. Fint nok for aktionærerne og klart målrettet mod deres interesser, men de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige interesser i det her er unægtelig svære at få øje på.

Alt i alt kan det konstateres, at ministerens beregning af provenutabet er præget af en meget stor usikkerhed, og at disse forslag åbner en række nye muligheder for skattetænkning. Skatteministeren forventer da også, at der skal bruges flere ressourcer til at kontrollere erhvervslivet som følge af disse ændringer. Øgede driftsudgifter på 240.000 kr. om året og otte nye årsværk, anslås det. Det er jo ikke det første forslag, skatteministeren har fremsat, hvor der er brug for mere personale i skattevæsenet, samtidig med at regeringen stadig opererer med massive nedskæringer i Told og Skat. Det hænger simpelt hen ikke sammen, medmindre altså skatteministeren vil indføre nøjagtig den samme lemfældighed i skattekontrollen, som den nuværende statsminister indførte i sin korte og dog alligevel alt for lange tid som skatteminister. Enhedslisten ønsker ikke at medvirke til at åbne for denne gavebod for erhvervslivet. Enhedslisten stemmer imod det.

Et fjerde mindretal (KRF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag og imod de af SF stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti kan som meddelt ved 1. behandling tilslutte sig en hel del af de 16 enkelt-forslag i lovforslaget, men Kristeligt Folkeparti er skeptiske i forhold til andre. Da regeringen ikke har vist interesse for at opdele forslaget for derved at opnå en bredere opbakning bag nogle af elementerne i forslaget, vil Kristeligt Folkeparti stemme hverken for eller imod det samlede lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og EL)

Til § 2

1) Nr. 1 affattes således

»1. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 4. ««

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 2, kan selskabet eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Til § 3

3) Nr. 1 affattes således

»1. § 6, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjenester efter stk. 1, 3 og 4 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 8. ««

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 6, stk. 5, indsættes som 4. pkt.

»Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den skattepligtiges eller ægtefællens besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev konstateret. ««

[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst på ejendomme, som den skattepligtige ejer på tabstidspunktet]

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 6, stk. 7, indsættes som 3. pkt.

»Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den anden ægtefælles besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev konstateret. ««

[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst på ejendomme, som ægtefællen ejer på tabstidspunktet]

6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03. I § 6 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller foreningen har uudnyttede tab efter stk. 5, kan selskabet eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1, 3 eller 4.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Til § 7

7) Nr. 2 affattes således

»2. § 31, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller foreningen har skattepligtige nettogevinster på kontrakten, kan selskabet eller foreningen dog ikke fradrage tabet. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 2. og 3. pkt.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. § 31, stk. 3,1. pkt., affattes således

»Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, jf. dog stk. 5.««

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

9) Nr. 3 affattes således

»3. I § 32, stk. 3, 1. pkt., ændres »følgende 5« til: »følgende«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8]

10) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 31 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 3, kan selskabet eller foreningen ikke fradrage tabet i nettogevinster på en kontrakt omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt. ««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)

Til § 8

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og § 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 9

12) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, nr. 1]

Til § 11

13) Nr. 4 affattes således

»4. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., affattes således

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne.««

[Udvidelse af den tilladte medlemskreds for PAL-investeringsforeninger]

14) Nr. 5 affattes således

»5. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ophæves 4. pkt., og i stedet indsættes

»Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«.«

[Ændrede betingelser for PAL-investeringsforeningers beskatning]

15) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

»01. I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, 4 eller 5 a,«.«

[Samme beskatning af udbytte fra elselskaber og aktieselskaber]

16) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 32, stk. 5, nr. 10, ændres »stk. 1, nr. 1,« til: »stk. 1, nr. 2,«.

[Redaktionel ændring]

17) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 32, stk. 10, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2« til: »stk. 1, nr. 1«.

[Redaktionel ændring]

Til § 15

18) Nr. 6 affattes således

»6. I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.«

[Redaktionel ændring]

19) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

»01. I § 22 c, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.

»Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.««

[Kapitalafkastgrundlag i anskaffelsesåret]

Til § 18

20) I stk. 3 ændres »§ 8, nr. 1-4 og 6-7,« til: »§ 8, nr. 01, 1-4, 6 og 7,«.

[Redaktionel ændring]

21) I stk. 5 ændres »§ 15, nr. 1, 2, 5, 7 og 8,« til: »§ 15, nr. 1, 2 og 5,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslagets nr. 22]

22) I stk. 6 ændres »§ 9, nr. 1, og § 11, nr. 4-5,« til: »§ 9, nr. 1-01, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-01,«.

[Fremrykket virkningstidspunkt vedrørende kapitalafkastordningen for aktier og anparter, og ikrafttrædelsestidspunkt for ændringsforslagets nr. 12 og 19]

23) I stk. 12 ændres »§ 11, nr. 6 og 9-11,« til: »§ 11, nr. 6, 9-11 og 01,«.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringsforslagets nr. 15]

24) I stk. 12 udgår »eller udbetalt«.

[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1-3 og 6-10

Ændringsforslagene indebærer, at kildeartsbegrænset tab (på aktier, ejendomme, finansielle kontrakter m.v.) ikke kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster i et selskab, hvis selskabet skifter aktionærkreds, svarende til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12.

Til nr. 4 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at tab på ejendomme efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 kun kan fratrækkes i gevinster på ejendomme, som var i den skattepligtiges besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev konstateret.

Til nr. 11, 17 og 20

Der er alene tale om tekniske konsekvensændringer.

Til nr. 12

Ændringsforslag nr. 12 er en konsekvens af forslaget under § 9, nr. 1, samt af, at der i forbindelse med indførelsen af selve ordningen med pensionsordninger for tidligere selvstændige erhvervsdrivende blev indføjet to nye bestemmelser i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Til nr. 13

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., angiver den tilladte medlemskreds for de såkaldte PAL-investeringsforeninger. Med lovforslaget blev medlemskredsen foreslået udvidet, så også fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, der ellers beskattes efter realisationsprincippet af avance på aktier m.v., kunne eje beviser i disse foreninger.

Ændringsforslaget indebærer en yderligere udvidelse af den tilladte medlemskreds i forhold til lovforslaget, så det også bliver muligt for andre PAL-investeringsforeninger at eje beviser i foreningen. Investorerne i PAL-foreninger, der ejer investeringsbeviser i andre PAL-foreninger, vil ligesom de øvrige tilladte investorer blive løbende beskattet af værdistigningen på investeringsbeviset. Derfor bør en PAL-forening kunne være medlem af en anden PAL-forening.

Til nr. 14

Efter gældende regler har akkumulerende investeringsforeninger mulighed for under visse betingelser at være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse PAL-foreninger er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og der sker således alene beskatning af selve formueafkastet af investeringsbeviset.

En af betingelserne for den lempelige beskatning er, at investeringsforeningen eller pengeinstitutterne ikke sælger investeringsbeviser til investorer, som ikke kan være medlemmer af foreningen eksempelvis til en person, der ikke er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven af afkastet fra investeringsbeviset. Sker dette, overgår investeringsforeningen til almindelig skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Denne skattemæssige konsekvens for investeringsforeningen kan i visse tilfælde virke urimelig hård. Lovforslaget indeholder derfor en dispensationsadgang, således at skatteministeren kan tillade, at investeringsforeningen kan opretholde den lempelige beskatning, selv om der ved en hændelig fejl sælges et investeringsbevis til en investor uden for den tilladte medlemskreds.

Den foreslåede dispensationsbestemmelse er blevet kritiseret af Investeringsforeningsrådet, Finansrådet og Københavns Fondsbørs, der ikke mener, at dispensationsmuligheden er tilstrækkelig til at fjerne usikkerheden om foreningernes skattemæssige status. Samtidig kritiseres det, at investeringsforeningernes skattemæssige status også afhænger af pengeinstitutternes handlinger og ikke kun foreningens egne handlinger.

Med ændringsforslaget vil foreningernes skattemæssige status alene afhænge af investeringsforeningernes egne handlinger. Det sker bl.a. på baggrund af drøftelser mellem Skatteministeriet og Finansrådet om pengeinstitutternes muligheder for it-mæssigt at hindre fejlsalg.

Finansrådet har i den forbindelse erklæret, at pengeinstitutterne kun vil give adgang for kunders handel med PAL-investeringsbeviser over internettet, såfremt det it-mæssigt fuldstændigt kan sikres, at der kun handles for pensionsmidler. Finansrådet vil samtidig henstille til sine medlemmer, at der skabes it-løsninger, så pengeinstitutmedarbejdere, der er ved at gennemføre en » fejlagtig« handel med PAL-investeringsbeviser, automatisk adviseres herom.

Den forbedrede it-sikring i pengeinstitutterne er ikke en garanti mod »fejlsalg«. Det vurderes imidlertid, at der kan skabes tilstrækkelig sikkerhed for, at investorerne tilhører den tilladte medlemskreds, hvis der samtidig foretages en tilpasning af investeringsforeningernes vedtægter og forretningsgange.

Det foreslås på den baggrund, at skatteministeren ud over de to betingelser, som fremgår direkte af loven bemyndiges til at fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 5. pkt. De to betingelser for foreningernes skattefrihed, som fremgår af lovteksten, er, at den tilladte medlemskreds skal fremgå af vedtægterne, jf. 3. pkt., og at udtrykket »PAL« skal indgå i navnet på investeringsforeningsafdelingen, jf. 4. pkt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal udnyttes til at fastsætte følgende betingelser, som vil forbedre muligheden for at sikre, at investorerne tilhører den tilladte medlemskreds

- at investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i Værdipapircentralen. Det vil sikre et centralt registreringssted for ejerforholdene til investeringsbeviserne.

- at det fremgår af vedtægterne, at medlemmer, der ikke opfylder optagelseskriterierne, skal afhænde deres investeringsbeviser, hvis foreningen kræver det.

- at foreningen hvis den bliver bekendt med medlemmer, der ikke opfylder optagelseskriterierne skal tage kontakt til de pågældende medlemmer og kræve, at beviserne afhændes hurtigst muligt. Foreningen kan i den forbindelse pålægges en pligt til af egen drift at oplyse Told- og Skattestyrelsen herom og til at dokumentere, at beviserne er krævet afhændet.

Hvis foreningen opfylder disse betingelser, vil dens skattestatus være uændret, selv om der ved en fejl er sket salg af investeringsbeviser til investorer, der efter vedtægterne ikke kan være medlemmer af foreningen. Der er derfor ikke behov for en dispensationsbestemmelse som foreslået i lovforslaget.

Investeringsforeningerne kender som udgangspunkt ikke identiteten på medlemmerne og har derfor vanskeligt ved at skaffe sig viden om, hvorvidt dens medlemmer opfylder optagelseskriterierne i foreningen.

Told- og Skattestyrelsen modtager oplysninger efter skattekontrollovens § 10 A og § 10 B om kursværdien af investeringsforeningsbeviser ultimo året og om overdragelse af investeringsbeviser. Der indberettes dog ikke oplysninger i alle tilfælde. Bl.a. modtages ikke indberetninger vedrørende investeringsbeviser, der er anbragt i pensionsdepoter. De oplysninger, som Told- og Skattestyrelsen modtager efter reglerne i skattekontrolloven, vil derfor være mere målrettede til identifikation af medlemmer uden for den tilladte medlemskreds, end eksempelvis en navnenotering af investeringsbeviserne vil være.

Det foreslås på den baggrund, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 6. pkt., at der gives Told- og Skattestyrelsen mulighed for at videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, som i henhold til de indberettede oplysninger ikke opfylder kriterierne for at være medlem af en PAL-forening. Der vil kun være tale om videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for at give foreningen mulighed for at rette henvendelse til de pågældende medlemmer. Det vil sige, at der kan videregives oplysninger om medlemmets navn og adresse og om det pengeinstitut m.v., hvori medlemmets investeringsbeviser er deponeret. Der videregives ikke oplysninger om medlemmets økonomiske forhold eller andre oplysninger af privat karakter.

Det forventes, at det kun vil blive nødvendigt at videregive oplysninger til investeringsforeningerne i et begrænset antal tilfælde. Det forventes således, at den øgede opmærksomhed om PAL-investeringsforeningerne og pengeinstitutternes forbedring af »sikkerheden« ved handel med beviserne vil betyde, at der kun konstateres få fejlsalg og dermed få indberetninger, som Told- og Skattestyrelsen kan videregive til foreningerne. Hvis der mod forventning konstateres mange fejlsalg, må betingelserne for den lempelige beskatning tages op til fornyet vurdering.

Det foreslås, at ovennævnte ændringer tillægges virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Dermed får ændringerne virkning for det første indkomstår, hvor der var mulighed for lempelig beskatning af PAL-investeringsforeninger. Det betyder samtidig, at eksisterende PAL-foreninger ikke vil ændre skattemæssig status, hvis der allerede skulle være sket fejlsalg. De eksisterende PAL-foreninger vil til gengæld skulle ændre vedtægterne, så foreningerne opfylder de betingelser, som skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte.

Til nr. 15

Ved lovforslagets § 11, nr. 9, foreslås, at der efter samme regler som gælder for aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan ske skattefri udlodning fra elselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2 f. Baggrunden er, at disse elselskaber beskattes som aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal selskaber, der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, medregne 66 pct. af det modtagne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke udbytte fra elselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2 f. Udbyttet skal som følge heraf medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da el-selskaber, der er skattepligtige efter stk. 1, nr. 2 e-2 f, som nævnt beskattes som aktieselskaber, foreslås det, at udbytte, der udloddes fra sådanne elselskaber på samme måde som udbytte, der udloddes fra aktieselskaber kun skal medregnes med 66 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 16 og 18

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 19

Efter § 22 c, stk. 5, beregnes kapitalafkastet som afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår, hvor der købes eller sælges aktier, beregnes dog et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, hvor aktierne har været ejet.

I stk. 6 fastslås, at kapitalafkastgrundlaget opgøres ved begyndelsen af indkomståret. Hvor aktierne eller anparterne købes midt i indkomståret, er det således ikke muligt at anvende ordningen, da der ikke er et kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets begyndelse.

Dette er en utilsigtet begrænsning i mulighederne for at anvende ordningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at ordningen kun kan anvendes på aktier eller anparter, som den skattepligtige har ejet i mindre end 11 år. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for også at anvende ordningen i anskaffelsesåret.

Ved delerhvervelser, hvor beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, nås i løbet af indkomståret, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne. Det foreslås, at den anskaffelsessum, som skal anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, skal være den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der bringer det samlede kontantomregnede vederlag over beløbsgrænsen.

Hvor der sker yderligere erhvervelser i løbet af indkomståret, hvorved den samlede anskaffelsessum bringes yderligere op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, skal der ikke ske opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret. I disse situationer skal kapitalafkastgrundlaget for det pågældende indkomstår fortsat opgøres på baggrund af anskaffelsessummen efter den erhvervelse, hvorved beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, blev overskredet.

Det sikres herved, at skattepligtige, der ved erhvervelser midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, får adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en forholdsmæssig del af året svarende til det hele antal måneder, hvori aktie- eller anpartsbeholdningen har været over beløbsgrænsen.

Til nr. 21 og 22

Der foreslås samme ikrafttrædelsestidspunkt for den konsekvensændring, der er foreslået under nr. 12, som for de bestemmelser, der har givet anledning til ændringen.

Det foreslås endvidere, at ændringerne af virksomhedsskattelovens § 22 c, jf. lovforslagets § 15, nr. 7 og 8, og ændringsforslagets nr. 19, vedrørende kapitalafkastordningen for aktier og anparter, får virkning for indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Det indebærer, at ophævelsen af arbejdskravet får virkning fra og med indkomståret 2001 og ikke indkomståret 2002 som foreslået i lovforslaget. Ændringen betyder, at kapitalafkastordningen hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt kan anvendes ved aktie- eller anpartskøb i et holdingselskab i 2001 allerede for indkomståret 2001, der var det første indkomstår, hvor kapitalafkastordningen kunne anvendes.

Ændringen af kapitalafkastordningens bestemmelse om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget får ligeledes virkning for indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Til nr. 23

Det foreslås, at den under nr. 15 foreslåede ændring af beskatningen af udbytte fra elselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-f, tillægges virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere. Det svarer til det foreslåede virkningstidspunkt for lovforslagets ændringer af mulighederne for at modtage skattefrit udbytte.

Til nr. 24

Det præciseres, at den foreslåede nedsættelse af kravet til ejerandel til 20 pct. og ændringerne vedrørende elselskabers udbytte har virkning for udbytter, der vedtages udloddet på selskabets generalforsamling den 1. januar 2002 eller senere. Det faktiske udbetalingstidspunkt er således uden betydning.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne