Betænkning over Forslag til lov om bioanalytikere

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Udkast til køreplan for behandlingen af lovforslaget

3

Køreplan for behandlingen af lovforslaget

4

Henvendelse af 14/3-02 fra Dansk Laborant-Forening

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren

6

Henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Laborant-Forening

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/3-02 fra Dansk Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-02 fra Dansk Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§§ 1, 2.1 samt 4.2

Det fremgår, at ud over personer med en godkendt uddannelse som bioanalytiker kan personer med en udenlandsk uddannelse opnå autorisation. Det virker mærkværdigt, at personer med en anden dansk laboratorieuddannelse ikke har den mulighed.

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2002 fra Dansk Laborant-Forening, jf. L 89 bilag 4.

Sundhedsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

14. marts 2002

Forslag til lov om bioanalytikere L 89

dansk laborant-forening (DL-F) anmoder herved om at få foretræde for Sundhedsudvalget med henblik på at uddybe vore synspunkter til ovennævnte lovforslag.

Deputationsdeltagerne vil være Lisbeth Holm Petersen, næstformand i DL-F, og Gerda Christensen, faglig sekretær i DL-F/HK.

Vi vedlægger vore bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Dansk laborant-forening

Lisbeth H. Petersen

Næstformand

Bilag: Bemærkninger fra Dansk laborant-forening

Bemærkninger til forslag til lov om bioanalytikere

L 4 fremsat oprindeligt den 4. oktober 2001 af daværende sundhedsminister Arne Rolighed.

L 89 genfremsat fredag den 1. marts 2002 af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Dansk laborant-forenings bemærkninger til lovforslaget

§ 8

Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke er tilsigtet, men vil der her reelt ikke være tale om, at der kan indføres eksklusivbestemmelser for bioanalytikere?

Dansk laborant-forenings bemærkninger til 1. behandlingen i Folketinget

S. 1. Tove Fergo henviser til en artikel i Dagens Medicin fra den 11. oktober 2001, hvor en læge frygter, at en fusion af bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen skal ødelægge bioanalytikeruddannelsen. I artiklen angiver lægen frygt for, at »laboranter med deres leverpostejkemi skal ødelægge bioanalytikeruddannelsen«.

S. 4. Ministeren svarer hertil: At industrilaboranterne ikke er omfattet af nærværende ordning, det er der to grunde til: for det første, at industrilaboranterne har et meget snævert virkefelt, for det andet, at deres uddannelse ikke ligger på niveau med de andre.

Hertil har dansk laborant-forening følgende bemærkninger

For det første eksisterer der ikke og har aldrig eksisteret en uddannelse med betegnelsen industrilaborant, men derimod en laborantuddannelse og en laboratorieteknikeruddannelse.

Adgangskravene til laborantuddannelsen og til bioanalytikeruddannelsen er de samme, og længden af den teoretiske del er ens for de 2 uddannelser, nemlig 1½ år. Den praktiske del af de 2 uddannelser er forskellig, nemlig 2 år for bioanalytikeren og 1 år for laboranten. For begge uddannelser gælder, at praktikken både tjener uddannelsesmæssige og jobtræningsmæssige formål. For laborantuddannelsen gennemføres bl.a. adgangsprojektet i praktikvirksomheden.

Laboratorieteknikeruddannelsen er en overbygning på laborantuddannelsen, som fra 2002 vil være afløst af en diplomuddannelse.

Laboranter/laboratorieteknikeres virkeområde er ikke snævert, og dette gælder, uanset om man taler om sundhedssektoren eller andre offentlige eller private laboratorier.

I sundhedssektoren er laboranter/laboratorieteknikere beskæftiget i samtlige laboratorietyper, d.v.s. såvel mikrobiologiske, klinisk-kemiske, blodtype, histo-cyto, patologiske laboratorier m.v. Adskillige er og bliver endog beskæftiget med prøvetagning på patienter efter at have modtaget en kort oplæring. Hvor mange der er beskæftiget inden for den offentlige sundhedssektor ud over de nævnte ca. 185 på de kliniske mikrobiologiske afdelinger, er ikke muligt for DL-F at oplyse, idet disse i henhold til grænseaftale mellem LO og FTF bliver overflyttet til Danske Bioanalytikere.

På det private område er levnedsmiddelbranchen et af laboranternes beskæftigelsesområder, men langt hovedparten er beskæftiget med forskning og udvikling inden for medicinalindustrien, den bioteknologiske branche og på universiteter og andre statslige forskningsinstitutioner. I alle sektorer både private og offentlige arbejder laboranter/laboratorieteknikere side om side med bioanalytikere.

Svar

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. vedlagte brev af 20. marts 2002, hvortil jeg kan henholde mig.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til brev af 14. marts 2002 fra Dansk Laborant-Forening vedrørende lovforslag nr. L 89, Forslag til lov om bioanalytikere

Sundhedsstyrelsen har den 20. marts 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget ovennævnte brev. Ministeriet anmoder om Sundhedsstyrelsens bemærkninger mhp. ministerens kommentar hertil i Folketingets Sundhedsudvalg.

Dansk Laborant-Forening stiller i brevet spørgsmål vedrørende forskellige paragraffer i lovforslaget og har herudover bemærkninger til 1. behandlingen i Folketinget, herunder om uddannelsesforholdene på området.

Sundhedsstyrelsen har følgende bemærkninger

Vedrørende uddannelserne

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at de to uddannelser er forskellige mht. både formål, varighed og indhold.

Formål og indhold

Bioanalytikeruddannelsen er målrettet virksomhed primært på sygehusenes laboratoriemedicinske afdelinger, og laborantuddannelsen er rettet mod virksomhed i tekniske laboratorier.

Formål med bioanalytikeruddannelsen er, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen, bl.a. at kvalificere de studerende til at kunne fungere inden for de laboratoriemedicinske specialer i sundhedsvæsenet og beslægtede virksomheder gennem tilegnelse af analytiske, praktiske og etiske færdigheder.

Formål med laborantuddannelsen er, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 636 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK), at kvalificere den uddannede til inden for laborantområdet at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk-faglig karakter i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i private og offentlige virksomheders tekniske laboratorier.

Indholdet

Indholdet i de to uddannelser retter sig ind efter formålet for uddannelserne og er således også forskelligt.

Varighed

Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående sundhedsuddannelse på 210 ECTS-point (3½ studenterårsværk), professionsbachelor i medicinsk laboratorieteknologi).

Laborantuddannelsen er en kortere videregående uddannelse erhvervsakademiuddannelse på 120 ECTS-point (2 studenterårsværk).

Vedrørende § 4.2 om autorisation af personer med udenlandsk uddannelse

Lignende bestemmelse findes i de øvrige autorisationslove. Betingelsen for, at Sundhedsstyrelsen meddelelser autorisation til personer med en udenlandsk uddannelse, er, at den udenlandske uddannelse kan sidestilles med en dansk uddannelse til bioanalytiker, jf. § 2, stk. 1.

Overgangsbestemmelser, § 17, stk. 3

Bestemmelsen giver en laborant, som sammenlagt har været ansat som bioanalytiker/hospitalslaborant på en mikrobiologisk afdeling i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for lovens ikrafttræden, svarende til fuldtidsansættelse, ret til at modtage autorisation som bioanalytiker.

Denne gruppe er medtaget på baggrund af, at netop det mikrobiologiske område er et kerneområde i laborantuddannelsen. Laboranter, der foruden gennemført uddannelse har erhvervserfaring som bioanalytikere på mikrobiologiske afdelinger i hospitalsvæsenet, kan derfor autoriseres som bioanalytikere.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til de bestemmelser om såkaldte "erhvervede rettigheder", der er indeholdt i nogle EU-direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mv. for forskellige sundhedsuddannelser inden for EU. Herefter vil en person, der rent faktisk har udøvet faget i det nævnte omfang på en anden uddannelsesmæssig baggrund end den aktuelle uddannelse, alligevel opnå anerkendelse som berettiger til autorisation som bioanalytiker.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen kan komme til at virke som en indirekte eksklusivaftale

Efter lovforslaget skal bioanalytikere alene have en titelbeskyttelse, men ikke et forbeholdt virksomhedsområde, hvilket indebærer, at også andre faggrupper, som f.eks. laboranter, kan udøve faglig virksomhed på området.

§ 8. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om bioanalytikeres virksomhedsområde

Sundhedsstyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at man i lovteksten beskriver et virksomhedsområde, medmindre man ønsker at definere et forbeholdt virksomhedsområde for bioanalytikere eller at begrænse bioanalytikeres virksomhedsområde til det beskrevne område, hvilket der efter styrelsens opfattelse ikke på nuværende tidspunkt er behov for.

Eftersom udviklingen inden for området imidlertid kan medføre behov for en regulering af bioanalytikernes virksomhedsområde på et senere tidspunkt, finder Sundhedsstyrelsen det hensigtsmæssigt, at der i loven gives styrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.

Som eksempler på situationer, hvor det kunne blive aktuelt at fastsætte regler om bioanalytikeres virksomhedsområde, kan nævnes en eventuel fremtidig reorganisering af det laboratoriemedicinske område i sundhedsvæsenet, eventuelle ændringer i bioanalytikeres rolle i relation til kvalitetssikring af prøvetagning, analyse og vurdering af analyseresultater, eller hvis bioanalytikere begynder at etablere private laboratorier, der udfører prøvetagning og analyse til sundhedsvæsenet.

Vedrørende laborantforeningens bemærkninger om laboranters beskæftigelse omfattende prøvetagning på patienter

Prøvetagning foretages i sygehusvæsenet efter bemyndigelse fra en læge og på dennes ansvar, og laboranter kan derfor fortsat udføre dette.

Med venlig hilsen

§ 17, stk. 3

Ifølge bestemmelsen skal det udelukkende være muligt for laboranter, som forud for lovens vedtagelse har været beskæftiget inden for området mindst 3 år inden for de sidste 5 år, svarende til fuldtidsansættelse, at opnå autorisation.

Da der til stadighed ansættes laboranter/laboratorieteknikere inden for området og ikke alene på mikrobiologiske afdelinger, men i samtlige laboratorier inden for sundhedssektoren, virker det ikke rimeligt, at ikke alle laboranter/laboratorieteknikere kan opnå autorisation efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen bør derfor åbne mulighed for, at alle laboranter/laboratorieteknikere, som har været beskæftiget/bliver beskæftiget inden for området, får mulighed for efter overgangsbestemmelsen eller efter § 4, stk. 2, at opnå autorisation efter 3 års beskæftigelse. Desuden må bestemmelsen åbne mulighed for, at også en deltidsbeskæftiget laborant/laboratorietekniker kan opnå autorisation.

I modsat fald vil bestemmelsen reelt komme til at virke som en indirekte eksklusivaftale.

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 3. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om bioanalytikere

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til 1. behandling den 1. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 4 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 21. februar 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Dansk Laborant-Forening. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Laborant-Forening mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. En henvendelse og et af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Villy Søvndal (SF) Naser Khader (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne