Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion\n(Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 190

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 11/4-02 fra Novo Nordisk A/S

3

Henvendelse af 12/4-02 fra SCA Packaging Djursland A/S

4

Høringssvar, fra skatteministeren

5

Bilag tilbagetaget

6

Bilag tilbagetaget

7

Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren

8

Spm. 2, om mini-kraft-varme-værker skulle behandles i forbindelse med barmarksværker og decentrale kraft-varme-værker, til skatteministeren

Spm. 3 om miniværkernes økonomiske situation inklusive motorafgiften, til skatteministeren

Spm. 4, om miniværkerne blev fjernet i forbindelse med finanslovforslag 2002, til skatteministeren

Spm. 5, om ministeren agter af indarbejde miniværkerne i lovforslaget, til skatteministeren

9

Høringssvar, fra skatteministeren

10

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

11

Henvendelse af 1/5-02 fra Dansk Leca A/S

12

Henvendelse af 1/5-02 fra Danske Kraftvarmeværker

13

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra skatteministeren

14

Ændringsforslag, fra skatteministeren

15

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 1/5-02 fra Danske Kraftvarmeværker

16

Svar på spm. 2, om mini-kraft-varme-værker skulle behandles i forbindelse med barmarksværker og decentrale kraft-varme-værker, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om miniværkernes økonomiske situation inklusive motorafgiften, fra skatteministeren

Svar på spm. 4, om miniværkerne blev fjernet i forbindelse med finanslovforslag 2002, fra skatteministeren

Svar på spm. 5, om ministeren agter af indarbejde miniværkerne i lovforslaget, fra skatteministeren

17

Henvendelse af 1/5-02 fra Per Aarsleff A/S

18

1. udkast til betænkning

19

Henvendelse af 30/4-02 fra Dan Jord A/S

20

Ændringsforslag fra skatteministeren

21

2. udkast til betænkning

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 1/5-02 fra Dansk Leca A/S

23

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 1/5-02 fra Per Aarsleff A/S

24

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/4-02 fra Dan Jord A/S

25

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/4-02 fra SCA Packaging Djursland A/S

26

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/4-02 fra Novo Nordisk A/S

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion

(Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2002 og var til 1. behandling den 18. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Den 15., den 16. og den 19. april 2002 sendte skatteministeren indkomne høringssvar til udvalget. Den 3. maj 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget. Høringsnotatet gengiver hovedtrækkene i høringssvarene, samt skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dan Jord A/S,

Dansk Leca A/S,

Danske Kraftvarmeværker,

Novo Nordisk A/S,

Per Aarsleff A/S og

SCA Packaging Djursland A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten anerkender, at varmekunder fra mange barmarksværker og decentrale kraft-varme-værker sidder med urimeligt høje varmeudgifter, og vil som udgangspunkt gerne støtte, at varmeforbrugerne, der aftager varme fra de decentrale kraft-varme-værker, bliver lettet for de skyhøje varmeudgifter mange af dem har, og som er væsentlig højere end de udgifter, forbrugere, der aftager varme fra de centrale værker, har.

Enhedslisten finder imidlertid, at grunden til, at varmepriserne stiger, skal findes i liberaliseringen af elmarkedet. Det vil til enhver tid være i kraft-varme-producentens interesse at lægge så store udgifter som muligt over på varmekunderne for at opnå en endnu billigere elpris. Det er varmekunderne, der mærker prisstigningerne, når brændselspriserne går op, fordi man er nødt til at sælge el billigt. Regeringen lægger meget vægt på at få elprisen ned, og derfor varsler det ikke godt for dette forslag eller for varmeforbrugerne.

Finansieringen af forslaget sker fra statskassen. Enhedslisten har tidligere peget på, at lettelser burde kædes sammen med DONG’s overskud, fordi gasprisen bindes til olieprisen og giver ekstra høje brændselspriser for varmeproduktionen. De lovforslag, der som dette tjener som lappeløsninger på virkningerne af liberaliseringen, bringer ikke orden i kaos, derfor stemmer Enhedslisten ikke for.

Afgift på processpildvarme

I industrielle kraftvarmeanlæg udnyttes spildvarmen efter at eventuel varme fra kraftproduktion er udnyttet i processer til rumopvarmning. Da afgiftsbetalingen ændres for de decentrale anlæg, foreslås det, at den mængde af varme, man kan få tilskud til, også ændres, så der på den ene side er incitament til at udnytte processpildvarmen, og på den anden side stadig er incitament til at nedbringe mængden af processpildvarme. Dette er i udgangspunktet en fornuftig regulering men med samme problem som ovenstående: den er ikke finansieret.

Ændring af proceslisten

Listen over produktioner, der kan få reduceret eller godtgjort deres CO2-afgift, fordi de er meget energitunge, foreslås udvidet til også at omfatte isolering (mineraluld), porebeton, moler og betonit. I lovforslaget argumenteres for tre områder, der skal have afgiftslempelser og justeringer. Det er meget energitunge produktioner, og blandt argumenterne for at henholdsvis begrænse og udvide afgiftsmuligheder er konkurrencen mellem de nævnte produktioner og andre energitunge produktioner eller mindre energikrævende konkurrerende produkter. For Enhedslisten ser det ud til, at vi er på vej ud i en jungle, hvor produktioner skal ligestilles i konkurrencen uanset deres samfundsmæssige omkostninger. I vægtningen af konkurrenceligestillingen skelnes ikke til miljøet, og derfor er det en ond spiral, vi begiver os ud i, hvis ikke et lavere energiforbrug skal slå igennem på prisen og gøre miljøvenlige produkter mere attraktive.

Justering af svovlafgiften

Enhedslisten er positiv over for justeringerne af svovlafgiften, men Enhedslisten mener, at de resultater, der viser, at halm åbenbart har et større svovlindhold end andre plantebaserede biobrændsler, bør give anledning til, at man overvejer halms prioritering i biobrændselsaftalen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Nr. 4 affattes således

»4. § 9, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule.««

[Små kraft-varme-værker sikring mod afgiftsforhøjelse]

Til § 2

2) Nr. 1 affattes således

»1. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.««

[Små kraft-varme-værker sikring mod afgiftsforhøjelse]

Til § 3

3) Nr. 1 affattes således

»1. § 7, stk. 1, affattes således

»Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog følgende

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule.««

[Små kraft-varme-værker sikring mod afgiftsforhøjelse]

Til § 4

4) Nr. 1 udgår.

[Centrale kraft-varme-værker sikring mod afgiftsforhøjelse]

Til § 6

5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 1 affattes således

Ȥ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas- og naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret kraft-varme-produktion.

Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.««

[Præcisering af de tilskudsberettigede brændsler]

6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Efter udløb af den periode, hvor der efter stk. 1 ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh, gives et tilskud på 2 øre pr. kWh ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller affaldsbaserede industrielle kraft-varme-anlæg.«

[Præcisering af tilskudsperioderne]

7) I det under nr. 3 foreslåede § 2 b, stk. 1, ændres »2,4 mio. kWh« til: »op til 8 mio. kWh fratrukket elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de foregående tre kvartaler. Grænsen på de 8 mio. kWh reduceres med de kvartalssatser, hvor værket ikke har været idriftsat«.

[Bedre udnyttelse af maksimumsgrænsen]

Til § 7

8) I stk. 3, 1. pkt., ændres »2001« til: »2002«.

[Redaktionel ændring]

9) Stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Ministeren kan fastsætte, at dele af § 6 træder i kraft før andre dele af § 6.«

[Redaktionel ændring]

10) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Tilskud, der ydes efter lov om tilskud til elproduktion, til elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1. juli 2002 til ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 3, udbetales med forbehold for tilbagebetaling, hvis der udbetales større tilskud end efter denne lov. Såfremt der i samme periode ydes et mindre tilskud for elproduktionen end efter denne lov, udbetales manglende tilskud efter denne lovs ikrafttræden.«

[Redaktionel ændring]

11) Stk. 6 affattes således

»Stk. 6. Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli 2002 kan der ydes tilskud til elproducenter omfattet af § 8 a, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven for det tilskudsberettigede egetforbrug. Netvirksomhederne foretager opgørelsen af det tilskudsberettigede egetforbrug enten ved en måling ved det kollektive elforsyningsnet eller ved en beregning. Denne beregning foretages ved, at der fra egetforbruget fratrækkes dels et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen. Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud foretages i overensstemmelse med § 4 i lov om tilskud til elproduktion.«

[Fastlæggelse af målingsforpligtelsen i overgangsperioden]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Af administrative grunde er der i elafgiftsloven en regel, hvorefter små elproducenter (under 150 kW eleffekt) ikke skal registreres efter elafgiftsloven. Når producenten ikke er registreret, er egetforbruget af egenproduceret el fritaget for elafgift. Der kan i så fald ikke gives elproduktionstilskud.

Ligeledes af administrative grunde indeholder olieafgiftsloven en regel, hvorefter forbrug af olie i alle motorer skal belastes af dieselafgiftssatsen. Dieselafgiftssatsen er højere end satsen for fyringsolie. For ikke at skabe konkurrenceforvridning bestemmer gasafgiftsloven også, at der er højere afgift på gas til motordrift end på gas til opvarmning m.v.

Et mini-kraft-varme-værk består typisk af en gas- eller oliedrevet motor, der fremstiller el og varme, og hvor kapaciteten er under 150 kW. Normalt er der ikke afgift på brændsel til elfremstilling, eller afgiften på brændslet bliver godtgjort. Hvis elektriciteten fra mini-kraft-varme-anlægget imidlertid ikke er belastet med afgift, for eksempel fordi elektriciteten bruges af producenten selv, kan der ikke gives fritagelse eller godtgørelse for brændsel til elproduktion. Der kan heller ikke gives elproduktionstilskud, når der ikke betales elafgift.

Oprindelig kunne ejeren af et sådant mini-kraft-varme-værk helt undgå at være i kontakt med afgiftsmyndighederne. Producenten skulle ikke betale elafgift, og afgiften på drivmidlet blev betalt af olie- eller gasleverandøren efter den samme højeste sats af hele forbruget. Det var administrativt let.

Ved en ændring af afgiftslovene blev der imidlertid givet tilladelse til, at man kunne nøjes med at betale den lavere afgift af den del af brændselsforbruget, der blev henregnet til varmefremstilling, mens man fortsat skulle betale den høje afgift af den del af forbruget, der gik til elfremstilling. Det gav mini-kraft-varme-værkerne en økonomisk gevinst, men samtidig ekstra administration, fordi man nu skulle dele brændselsforbruget op i varmedelen og eldelen.

I L 190 foreslås ændrede regler for elproduktionstilskud og ændrede regler for fordeling af brændsel i kraft-varme-værker. Efter de nye regler for fordeling af brændsel i decentrale kraft-varme-værker, der også vil gælde for mini-kraft-varme-værker, vil der i almindelighed blive henregnet mindre brændsel til varmedelen og mere brændsel til eldelen. For almindelige decentrale værker, hvor brændsel til elfremstilling er fritaget for afgift, men hvor den fremstillede el vil blive belagt med afgift, medfører dette, at afgiften sænkes.

For mini-kraft-varme-værker er virkningen af, at mere brændsel henregnes til eldelen og mindre brændsel til varmedelen, imidlertid en afgiftsstigning.

Det gælder imidlertid i dag for husholdninger og ikke momsregistrerede forbrugere, og det vil også være gældende med vedtagelse af lovforslag nr. L 190, at afgiftsreglerne samlet set er mildere for mini-kraft-varme-anlæg end for almindelige kraft-varme-anlæg. Selv om mini-kraft-varme-værkerne får en højere afgift og de almindelige kraft-varme-værker en lavere afgift, vil afgiften for mini-kraft-varme-anlæg fortsat være lavest.

For momsregistrerede mini-kraft-varme-anlæg er der endda mulighed for at benytte både det ene og det andet regelsæt.

For at afbøde, at mini-kraft-varme-værker eventuelt opnår en afgiftsstigning, foreslås det derfor, at de pågældende værker frivilligt kan vælge at fordele forbruget af el og varme, på samme måde som hidtil har været gældende for alle decentrale kraft-varme-værker.

Derudover indeholder ændringsforslag nr. 2 en redaktionel ændring af forslaget til fordelingsbestemmelsen i naturgasafgiftsloven, idet det ikke således som konsekvensen var af den oprindeligt foreslåede regel har været hensigten at ændre den hidtil gældende ordning, hvor de decentrale kraft-varme-værker enten kan blive fritaget for afgiften på el eller at få afgiften godtgjort. Ændringen medfører, at sætningen »Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.« ændres til: »Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.«

Til nr. 4

Kraft-varme-delen af lovforslag nr. L 190 har til formål at nedsætte afgiften for decentral kraft-varme, således at decentrale kraft-varme-værkers og barmarksværkernes forbrugere opnår en nedsættelse af varmeprisen. Den bestemmelse, som blev foreslået i § 4, nr. 1, bevirker imidlertid, at de centrale kraft-varme-værker i marginale situationer vil kunne opleve en afgiftsstigning. Af denne grund fjernes bestemmelsen fra forslaget.

Retstilstanden omkring egetforbruget af el er dermed som hidtil, at el udelukkende til elproduktion er fritaget for afgift, el til blandet el- og varmeproduktion er forholdsmæssigt fritaget, el til varmeproduktion er ikke fritaget, men belastes med processatsen og eldistributionsafgiften, og el til administration og værksteder m.v. er ikke fritaget og på forhånd ikke en del af begrebet elværkernes egetforbrug af el. El til administration og værksteder m.v. kan efter omstændighederne være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af procesel i momsregistrerede virksomheder.

Det centrale spørgsmål, der skal afklares, er, hvornår der ikke længere er tale om kombineret forbrug. Fra et vist sted i processen er der således tale om forbrug udelukkende til el og forbrug udelukkende til varme. Transformatorer ude i byen er således ren el, medens en pumpestation ude i byen er ren varme. Ligeledes vil den el, der driver en varmecirkulationspumpe på værket, som anvendes til at pumpe varmen ud i fjernvarmenettet, skulle anses som forbrug udelukkende til varme.

Til nr. 5

Tilskudsberettiget elproduktion er udvidet til også at omfatte elektricitet fremstillet ved biogas, dog under de forudsætninger, der er anført under § 2 b, dvs. for eksisterende decentrale kraft-varme-værker, der før den 1. juli 2002 har en kombineret forsyning med naturgas og biogas, eller for eksisterende naturgasbaserede decentrale værker, der efter den 1. juli 2002 omlægger deres forsyning til også at omfatte biogas, herunder ren biogas. Der ydes ikke tilskud til biogas-kraft-varme-anlæg, der før den 1. juli 2002 udelukkende anvender biogas, eller hvor biogasanvendelsen udgør mere end 90 pct. af den tilskudsberettigede elproduktion.

I bestemmelsens stk. 2 anføres det, at der kun ydes tilskud til den del af produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift om elektricitet. Dette er en videreførelse af princippet i den gældende lovgivning.

Til nr. 6

Bestemmelsens formål er at præcisere tilskudsfordelingen mellem 2 og 7 øre pr. kWh. Det er efter bestemmelsen muligt at opnå tilskud på 7 øre pr. kWh i hele den første periode, som defineret i § 3 a på 6 eller 8 år, og som regnes fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg. Såfremt et anlæg udskiftes inden for den første periode, reduceres tilskuddet på 7 øre pr. kWh ikke. I den periode, hvor der kan opnås tilskud på 7 øre pr. kWh, kan der ikke samtidig opnås et tilskud på 2 øre pr. kWh. Tilskudsperiodens længde efter udskiftning er som udgangspunkt også 6 eller 8 år afhængigt af størrelsen på det industrielle kraft-varme-anlæg. Denne regnes fra udskiftningen af det enkelte anlæg.

Længden af tilskudsperioden efter udskiftning er dog afhængig af, hvornår udskiftningen sker. Eksempelvis, hvis en udskiftning finder sted 4 år inde i den første periode på eksempelvis 6 år, vil tilskuddet på 2 øre kun kunne opnås i 4 år efter første periodes ophør. Omvendt vil en udskiftning efter den første periode på 6 år betyde, at tilskuddet på de 2 øre pr. kWh efterfølgende gives i den fulde 6 års periode.

Reduktionen fra 7 til 2 øre pr. kWh sker både, hvor der foretages en total udskiftning af kraft-varme-anlægget, og ved udskiftning af større anlægsdele såsom motor og turbine m.v. Mindre udskiftninger berettiger ikke til et tilskud på 2 øre pr. kWh.

Hvis der tidligere er ydet et tilskud på 7 øre pr. kWh, vil en ny elproducent på et kraft-varme-anlæg alene være berettiget til tilskuddet på 2 øre pr. kWh, forudsat at kraft-varme-produktionen sker på samme varmegrundlag. Dette skyldes, at etableringen af det nye anlæg karakteriseres som udskiftning. Hvis der sker en faktisk udvidelse af varmegrundlaget, vil selve udvidelsesdelen kunne opnå et tilskud på 7 øre pr. kWh, hvorimod det eksisterende grundlag fortsat kun er berettiget til et tilskud på 2 øre pr. kWh.

Til nr. 7

Værker, som er omfattet af § 2 b, kan modtage tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen, såfremt deres samlede kapacitet, der er baseret på værkets samlede brændselsmasse, er på 25 MW eller derunder. Tilskuddet gives efter de kvartalsvise maksimumssatser, som er anført i forslagets § 2 b. Dette kan imidlertid betyde, at et mindre antal decentrale kraft-varme-værker, primært de værker, der har en samlet årlig produktion på 80-120 pct. af 8 mio. kWh, kan komme i situationer, hvor de begrænses af de kvartalsvise overgrænser, så de derved ikke opnår tilskud af hele den samlede årlige produktion på indtil 8 mio. kWh. Omkring 20 værker ligger typisk inden for dette interval. De foreslåede kvartalsvise begrænsninger svarer til, at en husstand med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh, som er tilsluttet disse værker, kan komme til at betale op til godt 100 kr. mere årligt i forhold til, hvis værket kunne have udnyttet loftet på 8 mio. kWh fuldt ud.

Ovennævnte problemstilling løses ved at forøge maksimumssatsen i 4. kvartal til 8 mio. kWh fratrukket elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de foregående tre kvartaler. Elproducenten får dermed mulighed for at udnytte den årlige maksimumsgrænse for tilskudsberettiget elproduktion på 8 mio. kWh med de angivne kvartalsvise grænser.

Ved forslaget vil elproducentens maksimale tilskud til elproduktion begrænses af de maksimale satser for henholdsvis 1., 2. og 3. kvartal. I 4. kvartal kan elproducenten maksimalt få tilskud til 8 mio. kWh tilskudsberettiget brændsel fratrukket summen af den mindste værdi i 1., 2. og 3. kvartal af enten den faktiske, tilskudsberettigede elproduktion eller den maksimale sats.

Hvis værket ikke har været idriftsat i hele året, kan der kun modtages tilskud svarende til den tilskudsberettigede mængde brændsel i de kvartaler, hvor værket har produceret.

Til nr. 8

Der er tale om en redaktionel ændring, idet der i det oprindelige lovforslag ved en fejl er skrevet, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2001. Det korrekte er den 1. juli 2002.

Til nr. 9 og 10

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 11

Bestemmelsen ændres således, at det tilskudsberettigede egetforbrug opgøres enten ved en måling ved det kollektive elforsyningsnet eller ved en beregning. Denne beregning foretages ved, at der fra egetforbruget fratrækkes dels et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet, dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen. Dermed vil opgørelsen af det tilskudsberettigede egetforbruget i perioden 1. januar 2001 til 1. juli 2002 ikke skulle foretages af elproducenten, men i stedet for af netvirksomheden.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne