Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. \n(Fritagelse for fri folkeoplysende virksomhed og undervisning i børnehaveklasser og 1.-10. klasse)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 189
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 7/4-02 fra Frie Kostskolers Fællesråd
2
Henvendelse af 10/4-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd
3
Høringssvar, fra skatteministeren
4
Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren
5
Henvendelse af 18/4-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark
6
Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra skatteministeren
7
Bilag tilbagetaget
8
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.
9
Spm. 2 om baggrund for, at skoler under Landsforeningen for Ligeværd pålægges lønsumsafgift, til skatteministeren
10
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 7/4-02 fra Frie Kostskolers Fællesråd
11
Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at også dag- og folkehøjskoler bliver omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, til skatteministeren
12
Spm. 4, om daghøjskoler kan blive lønsumsafgiftspligtige som følge af L 79, til skatteministeren
Spm. 5 om provenumæssige konsekvenser af ændring, jf. spørgsmål 4, til skatteministeren
Spm. 6, om øvrig undervisningsvirksomhed kan blive lønsumsafgiftspligtig som følge af L 79, til skatteministeren
Spm. 7 om de provenumæssige konsekvenser af ændring, jf. spørgsmål 6, til skatteministeren
Spm. 8 om konkurrencemæssig situation mellem folkeoplysende virksomhed og daghøjskoler, til skatteministeren
Spm. 9 om, hvilken betydning lovforslaget får for den konkurrencemæssige situation, jf. spørgsmål 8, til skatteministeren
13
Spm. 10 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, som sikrer, at også efterskolerne og husholdningsskolerne er omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, til skatteministeren
14
Spm. 11 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som sikrer, at også folkeuniversiteterne bliver omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, til skatteministeren
15
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/4-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark
17
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/4-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd
18
1. udkast til betænkning
19
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
20
Svar på spm. 2 om baggrund for, at skoler under Landsforeningen for Ligeværd pålægges lønsumsafgift, fra skatteministeren
21
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
22
Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at også dag- og folkehøjskoler bliver omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, som sikrer, at også efterskolerne og husholdningsskolerne er omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som sikrer, at også folkeuniversiteterne bliver omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift, fra skatteministeren
23
Svar på spm. 4, om daghøjskoler kan blive lønsumsafgiftspligtige som følge af L 79, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om provenumæssige konsekvenser af ændring, jf. spørgsmål 4, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om øvrig undervisningsvirksomhed kan blive lønsumsafgiftspligtig som følge af L 79, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om de provenumæssige konsekvenser af ændring, jf. spørgsmål 6, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om konkurrencemæssig situation mellem folkeoplysende virksomhed og daghøjskoler, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om, hvilken betydning lovforslaget får for den konkurrencemæssige situation, jf. spørgsmål 8, fra skatteministeren
24
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v.
(Fritagelse for fri folkeoplysende virksomhed og undervisning i børnehaveklasser og 1.-10. klasse)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2002 og var til 1. behandling den 18. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring efter fremsættelsen. Den 15. april 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 19. april 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget. Høringsnotatet gengiver hovedtrækkene i høringssvarene, samt skatteministerens kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Ungdoms Fællesråd,
Foreningen af Daghøjskoler i Danmark og
Frie Kostskolers Fællesråd.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
SF konstaterer, at regeringens nedskæringer på uddannelses- og folkeoplysningsområdet har betydet store problemer for organisationerne på dette område. SF konstaterer derfor også med tilfredshed, at regeringen har besluttet sig for med dette lovforslag at imødegå en mindre del af forringelserne. SF hjælper gerne regeringen med at begrænse skadevirkningerne af de kortsigtede nedskæringer. Særlig fordi det er lykkedes også at få bl.a. dag- og folkehøjskoler omfattet af lovforslaget. Men forslaget retter langtfra op på alle de skader, regeringen har påført uddannelses- og folkeoplysningsområdet, og SF ser stadig en lang vej til en offensiv og fremtidsrettet satsning på uddannelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, affattes nr. 1 således
»1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt.«
[Tilføjelse af daghøjskoler og Folkeuniversitetet samt fritagelse for amatørsport i øvrigt]
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 1
»2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
[Tilføjelse af frie kostskoler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget fremsættes for ikke at skabe en konkurrencemæssigt ulige situation mellem den folkeoplysende voksenundervisning og daghøjskoleundervisningen, som både kan have et folkeoplysende og et beskæftigelsesfremmende sigte. Desuden foreslås Folkeuniversitetet sidestillet med den folkeoplysende voksenundervisning.
Daghøjskolerne har hidtil i langt overvejende grad været finansieret af statstilskud, og de har derfor været fritaget for lønsumsafgift. Med reformen for daghøjskolerne vil en række daghøjskoler, hvis undervisning primært har et beskæftigelsesfremmende sigte, og hvis primære finansieringskilde bliver Arbejdsformidlingens køb af pladser, blive lønsumsafgiftspligtige, selv om disse daghøjskolers indtægter hovedsagelig stammer fra offentlige kasser.
Det har ikke været tilsigtet med overførelsen af daghøjskolerne til kommunalt tilskudsregi, at staten skulle have et provenu, som følge af at visse daghøjskoler blev lønsumsafgiftspligtige. Tilsvarende har det heller ikke været tilsigtet, at folkeuniversitetsvirksomheden skulle blive omfattet af lønsumsafgiftsforpligtelsen, når statstilskuddet til Folkeuniversitetet nedsættes parallelt med nedsættelsen af de kommunale tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning. Ændringsforslaget er derfor samlet set udgiftsneutralt for staten.
Herudover bevirker ændringsforslaget, at amatørsport fremover fritages i samme omfang som i dag.
I henhold til den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 1, er »amatørsport« fritaget for betaling af lønsumsafgift. Denne fritagelse foreslås i lovforslaget udvidet til at gælde »folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. afsnit I i folkeoplysningsloven«. Imidlertid er en mindre del af amatørsporten ikke omfattet af de omhandlede bestemmelser i folkeoplysningsloven. Der er tale om idrætsunioners aktiviteter på et andet plan end det kommunale, dvs. aktiviteter i selve organisationerne (DDGI, DIF, DFIF m.fl.) samt i deres amtsforeninger, specialforbund, lokalunioner m.v. Disse aktiviteter anses for at være en integreret del af amatørsportsbegrebet i relation til den gældende lov om lønsumsafgift.
Da det ikke har været hensigten med lovforslaget at indsnævre den gældende fritagelse for amatørsport, foreslås det indsat, at fritagelsen ud over aktiviteter omfattet af folkeoplysningslovens afsnit I også omfatter amatørsport i øvrigt.
Til nr. 2
Det skønnes mest hensigtsmæssigt at fritage al undervisning i henhold til lov om frie kostskoler, hvortil der ydes statstilskud. Statens tilskud svinger i mange skolers tilfælde omkring de 50 pct., således at skolerne ét år er afgiftspligtige og det næste ikke. Det vil ligestille disse statsstøttede skoler med anden offentlig undervisning, og forslaget vil lette skolerne administrativt, idet de dermed vil blive fritaget for at opgøre den afgiftspligtige lønsum efter de herom gældende regler. De skoler, som har aktiviteter uden for lovens område, vil dog fortsat være afgiftspligtige for denne del, i det omfang disse aktiviteter bevirker, at de offentlige tilskud ikke når op på 50 pct. af skolernes driftsomkostninger. Ændringsforslaget vil medføre et provenutab på ca. 2,5 mio. kr. årligt under forudsætning af uændret tilskudsstruktur.
Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne