Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge \n(Bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 28

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge

2

Henvendelse af 25/1-02 fra Finansrådet

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/1-02 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Høringsnotat og høringssvar

5

1. udkast til betænkning

6

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/1-02 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Spm. 2 om at kommentere de enkelte punkter og forslag i Paris-erklæringen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om der er forslag i erklæringen, som giver anledning til overvejelser om ændringer eller tilføjelser til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4, om der er punkter i erklæringen, som ministeren ikke mener regeringen kan støtte, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 18/2-02 fra Finansrådet

10

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 6 om kommentar til artikel fra Politiken den 16/2-02: »Terrorlister uden nåde«, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om den svensk initierede bestræbelse på at undgå manglende retssikkerhed, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Pariserklæringen om hvidvaskning af penge

13

Ændringsforslag til 2. behandling, fra økonomi- og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 2 om at kommentere de enkelte punkter og forslag i Pariserklæringen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om der er forslag i erklæringen, som giver anledning til overvejelser om ændringer eller tilføjelser til lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om der er punkter i erklæringen, som ministeren ikke mener regeringen kan støtte, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Henvendelse af 11/3-02 fra Finansrådet om fortsat modstand mod indefrysning af kundemidler samt ændringsforslag til § 10 a, stk. 1

18

Spm. 8 om ministerens kommentar til henvendelse af 11/3-2002 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

19

Svar på spm. 6 om kommentar til artikel fra Politiken den 16/2-02: »Terrorlister uden nåde«, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om den svensk initierede bestræbelse på at undgå manglende retssikkerhed, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Besvarelse af spørgsmål nr. S 1056

21

Paris-erklæringen om hvidvaskning af penge (med bilag)

22

Kopi af bilag fra Europaudvalget: Handlingsplan mod terrorisme DER i Barcelona 15-16/3-02

23

3. udkast til betænkning

24

Svar på spm. 8 om ministerens kommentar til henvendelse af 11/3-2002 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

25

Notat om konklusionerne af en panelundersøgelse af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

26

Spm. 9 om redegørelse fra Justitsministeriet om beslaglæggelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10, om et eventuelt erstatningsansvar overgår til politiet efter endt telefonsamtale, til økonomi- og erhvervsministeren

27

Spm. 11 om § 10 a, stk. 1, vedrørende pengeinstituttets beslutning om beslaglæggelse af kundemidler, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om, hvor i dansk lovgivning det forekommer, at private er berettiget og forpligtet til at beslaglægge tredjemands økonomiske midler uden hjemmel i forvaltningsakt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om den juridiske begrundelse for, at lovforslaget ikke lader bankens indefrysning af kundemidler ske på grundlag af en forvaltningsakt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om, hvorvidt ministeren agter at udarbejde en vejledning til personalet om, hvornår bankfunktionæren bør iværksætte beslaglæggelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om bankpersonalets personlige risiko for trusler som følge af en beslutning om beslaglæggelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om, hvorvidt man efter beslaglæggelse kan anmode om en dommerkendelse med mulighed for at kære kendelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag vedrørende indefrysning på baggrund af en myndighedsbeslutning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende klageadgang, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om, hvorvidt lovforslaget har været drøftet med repræsentanter for finanssektorens arbejdstagere, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20, om ministeriet har brugt ekstern juridisk bistand til udformning af forslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Svar på spm. 9 om redegørelse fra Justitsministeriet om beslaglæggelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10, om et eventuelt erstatningsansvar overgår til politiet efter endt telefonsamtale, fra økonomi- og erhvervsministeren

29

Henvendelse af 8/5-02 fra Forbrugerrådet

30

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 8/5-02 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

31

Henvendelse af 13/5-02 fra Finansrådet

32

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 13/5-02 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

33

Svar på spm. 11 om § 10 a, stk. 1, vedrørende pengeinstituttets beslutning om beslaglæggelse af kundemidler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor i dansk lovgivning det forekommer, at private er berettiget og forpligtet til at beslaglægge tredjemands økonomiske midler uden hjemmel i forvaltningsakt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om den juridiske begrundelse for, at lovforslaget ikke lader bankens indefrysning af kundemidler ske på grundlag af en forvaltningsakt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om, hvorvidt ministeren agter at udarbejde en vejledning til personalet om, hvornår bankfunktionæren bør iværksætte beslaglæggelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om bankpersonalets personlige risiko for trusler som følge af en beslutning om beslaglæggelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt man efter beslaglæggelse kan anmode om en dommerkendelse med mulighed for at kære kendelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag vedrørende indefrysning på baggrund af en myndighedsbeslutning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende klageadgang, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om, hvorvidt lovforslaget har været drøftet med repræsentanter for finanssektorens arbejdstagere, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20, om ministeriet har brugt ekstern juridisk bistand til udformning af forslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

34

Henvendelse af 14/5-02 fra Advokatrådet

35

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 14/5-02 fra Advokatrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

36

Ændringsforslag til 2. behandling, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 8/5-02 fra Forbrugerrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 13/5-02 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

38

4. udkast til betænkning

39

5. udkast til betænkning

40

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 14/5-02 fra Advokatrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål 18 og 23 til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 18 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 23 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 18

Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at kontohaveren og/eller pengeinsituttet altid kan kræve beslutningen om indefrysning (beslaglæggelse) prøvet ved en dommerkendelse med kæreadgang til højere retsinstans, og kan ministeren støtte et sådant forslag?

Svar

Jeg har modtaget nedenstående svar fra Justitsministeriet, hvortil jeg kan henholde mig

»Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10 a, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet skal underrettes, såfremt en mistanke om, at en transaktion har eller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme, ikke kan afkræftes. Der må kun gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Som økonomi- og erhvervsministeren har oplyst over for Folketingets Erhvervsudvalg i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 8, tager Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet i forbindelse med indberetningen fra pengeinstitutter mv. med det samme stilling til, om der skal ske beslaglæggelse af midlerne. Denne beslutning træffes efter reglen i retsplejelovens § 806, stk. 3, om beslaglæggelse uden forudgående retskendelse. Det fremgår også af denne bestemmelse, at politiet i tilfælde, hvor den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer skal forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Efter den generelle bestemmelse om kære til højere ret i retsplejelovens § 968 kan rettens kendelse om beslaglæggelse indbringes for højere ret.

Det følger således allerede af de gældende regler i retsplejeloven, at den, mod hvem beslutningen retter sig, kan kræve politiets beslutning om beslaglæggelse indbragt for retten, og at der i disse tilfælde er kæreadgang til højere ret.«

Spørgsmål 23

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2002 fra Advokatrådet og Advokatsamfundet, jf. L 28 - bilag 34.

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8 (L 28 bilag 18), forekommer det ikke efter min mening logisk at lade det fremgå af selve hvidvaskloven, hvilken hjemmelsbestemmelse i retsplejeloven politiet anvender ved beslutning om beslaglæggelse. Hertil kommer, at heller ikke den gældende hvidvasklov indeholder en sådan formulering.

Endvidere fremgår det af min besvarelse af spørgsmål 21 (L 28 bilag 30) og spørgsmål 22 (L 28 bilag 32), at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, således at det i selve lovteksten præciseres, at politiet træffer beslutning om beslaglæggelse hurtigst muligt og senest den efterfølgende bankdag efter modtagelsen af underretningen. Dette ændrer ikke ved det, jeg tidligere har fremhævet, nemlig at politiet vil træffe beslutning om beslaglæggelse med det samme, hvilket i praksis vil betyde i den telefonsamtale, hvori indberetningen foretages. Dette er anført i bemærkningerne til ændringsforslaget.

Det er endelig hensigten med lovforslaget, at de almindelige erstatningsretlige regler skal finde anvendelse for så vidt angår erstatningsansvar for tab som følge af pengeinstituttets indefrysning. Da politiet i praksis vil tage stilling til, om der skal ske beslaglæggelse med det samme, vil der ikke i praksis kunne antages at opstå spørgsmål om erstatningsansvar for pengeinstituttet. Spørgsmålet om det offentliges erstatningsansvar for en evt. uberettiget beslaglæggelse afgøres efter retsplejelovens regler om ansvar for tab som følge af efterforskningsskridt, som justitsministeren har oplyst.

Endvidere vil oplysninger, der i god tro gives videre til politiet i medfør af hvidvasklovens §§ 10 og 11 ikke påføre virksomheden nogen form for ansvar. Mine besvarelser vedrørende spørgsmålet om eventuelt erstatningsansvar er derfor ikke i modstrid med, hvad justitsministeren har oplyst.

Som jeg forstår Advokatrådet, skal ønsket om yderligere regler på dette punkt endvidere ses i sammenhæng med en manglende tidsmæssig angivelse af indefrysningen. Det er imidlertid netop den betænkelighed, jeg vil imødekomme med det bebudede ændringsforslag, jf. ovenfor. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at ændre lovforslaget yderligere på dette område.

Besvarelsen er koordineret med Justitsministeriet.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge

(Bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-8. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2001 og var til 1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 29. november 2001 dette udkast til udvalget. Den 28. januar 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Forbrugerrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 23 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 18 og 23 og svarene herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, RV og KFR) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti har under udvalgsbehandlingen kritiseret, at det ikke i lovforslaget har været tilstrækkeligt præciseret, at beslutningen om at beslaglægge bankkonti m.v. altid bør være en myndighedsbeslutning, og at der skal være adgang til at søge en sådan afgørelse prøvet ved kendelse, der skal kunne indbringes for en højere retsinstans. Dansk Folkeparti har i denne forbindelse henvist til den kritik, der har været rejst bl.a. af Finansrådet.

Med det ændringsforslag til § 1, der er stillet af regeringen, finder Dansk Folkeparti, at partiets synspunkt er blevet imødekommet.

Endvidere er det under udvalgsbehandlingen herunder gennem besvarelsen af spørgsmål 18, som optrykkes til betænkningen fastslået, at kontohaveren og/eller pengeinstituttet altid kan kræve beslutningen om beslaglæggelse prøvet ved en dommerkendelse med kæreadgang til højere retsinstans.

På denne baggrund støtter Dansk Folkeparti ændringsforslaget og indstiller det samlede lovforslag med ændringsforslagene til vedtagelse.

Et andet mindretal i udvalget (SF) redegør for sin stilling ved 2. behandlingen. Mindretallet kan dog stemme for ændringsforslag nr. 1 og 3-7.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget betragter dette lovforslag som en integreret del af terrorpakken (L 28, L 30, L 32 og L 35) og vil redegøre for sin stillingtagen ved 2. behandlingen. Socialistisk Folkeparti vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 3-7, da disse strammer loven på de enkelte områder

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan dog stemme for de under nr. 1 og 3-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2.

Enhedslistens medlem af udvalget kan grundlæggende set ikke støtte lovforslaget, fordi det er hængt op på en terrordefinition i L 35, som partiet ikke er enig i.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Danmarks Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte institutter.««

[Sidestillelse af Danmarks Nationalbank med pengeinstitutterne]

Af et mindretal (DF)

2) I det under nr. 2 foreslåede § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »15.000 EUR« til: »112.000 kr.«.

[Beløbsangivelse i kroner]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

3) I det under nr. 2 foreslåede § 1, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 1 og 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-3 og stk. 3 «.

[Undtagelse af registrering af Danmarks Nationalbank]

4) I det under nr. 5 foreslåede § 3, stk. 3, ændres »Økonomi- og Erhvervsministeriet« til: »Økonomi- og erhvervsministeren«.

[Redaktionel ændring]

5) Efter det i nr. 6 foreslåede § 4, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Clearings- og afviklingssystemer, som gennemfører betalinger mellem de af § 1, stk. 1, omfattede virksomheder eller tilsvarende virksomheder inden for EU, samt systemer til afvikling af værdipapirer er dog undtaget fra kravet om afsenderidentifikation i stk. 2.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

[Undtagelse af finansielle clearings- og afviklingssystemer]

6) I det under nr. 13 foreslåede § 10 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet træffer hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter underretningens modtagelse beslutning om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.«

[Frist for politiets afgørelser]

7) Det under nr. 16 foreslåede § 12, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Stk. 3 og 4 gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Endvidere er revisorer, når de repræsenterer en klient ved Landsskatteretten, undtaget fra pligten til indberetning af oplysninger i henhold til denne lov.«

[Repræsentation ved Landsskatteretten og en voldgiftsret]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S,V, DF, KF, RV og KRF)

8) Den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 13, stk. 1, affattes således

»Overtrædelse af § 1, stk. 4, §§ 3 og 4, § 5, stk. 2, §§ 6 og 9, § 10, stk. 2, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 10 c, § 10 d, 2 pkt., og § 12, stk. 1, samt undladelse af at opfylde politiets krav efter § 10, stk. 3, og § 10 a, stk. 2, straffes med bøde.«

[Tilretning af straffebestemmelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at Danmarks Nationalbank fremgår direkte af loven. Danmarks Nationalbank bliver med ændringsforslaget omfattet af hvidvaskloven, i det omfang den udøver virksomhed, som svarer til de af den gældende lovs § 1, nr. 1, omfattede virksomheder.

Ud over formelt at blive omfattet af krav til uddannelse af medarbejdere og til udarbejdelse af interne forretningsgange vil Danmarks Nationalbank være indberetningspligtig på de områder, hvor der gennemføres transaktioner på vegne af kunder eller andre fysiske eller juridiske personer, f.eks. i forbindelse med ombytning af sedler.

Til nr. 2

Danske kroner er møntsort i Danmark, og derfor skal beløb opgives i danske kroner og ikke i euro. De 15.000 euro er omregnet til danske kroner og afrundet til et lige beløb.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om at omfatte Danmarks Nationalbank direkte af loven. Endvidere præciseres det, hvilke virksomheder der skal registreres hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Til nr. 4

Der er udelukkende tale om en redaktionel ændring, som tilpasser lovforslaget til den sædvanlige terminologi i lovgivningen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget undtager finansielle clearings- og afviklingssystemer fra pligten til at medsende afsenderinformation i samtlige led af en finansiel transaktion. Lovforslaget omfatter principielt alle former for betalingsformidling, men er primært rettet mod alternative betalingssystemer. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal finde anvendelse på clearings- og afviklingssystemer, som gennemfører betalinger mellem de af § 1, stk. 1, omfattede virksomheder eller tilsvarende virksomheder inden for EU (finansielle clearings- og afviklingssystemer). Et krav om afsenderidentifikation i disse systemer vil ikke have efterforskningsmæssig betydning, da hensynet bag lovforslaget er tilgodeset af legitimationskravet i den gældende lovs § 4, stk. 1. Det samme gør sig gældende for værdipapirafvikling. På den baggrund findes det ubetænkeligt at undtage finansielle clearings- og afviklingssystemer fra pligten i den foreslåede § 4, stk. 2.

Til nr. 6

Ændringen præciserer, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet træffer beslutning om beslaglæggelse ved indberetning om mistanke om finansiering af terrorisme hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter, at indberetningen er foretaget.

Dette vil i praksis betyde, at bagmandspolitiet vil tage stilling til spørgsmålet om en eventuel beslaglæggelse i den telefonsamtale, i hvilken indberetning foretages.

Til nr. 7

Landsskatteretten opfattes i praksis mere som en domstol end en administrativ klageinstans, hvilket er baggrunden for, at sager ved Landsskatteretten undtages fra indberetningspligten i lighed med retssager. Også voldgiftssager er nært beslægtede med retssager. Samtidig er det på flere områder kun muligt at afgøre en tvist ved en voldgiftsret, ligesom det kontraktmæssigt kan være aftalt, at eventuelle tvister kun kan afgøres ved voldgift. Ændringsforslaget medfører, at sager ved en voldgiftsret undtages tilsvarende Landsskatteretten. Hvidvaskdirektivets retssagsbegreb, som er bredere end det danske, kan omfatte såvel voldgiftsretter som Landsskatteretten.

Da revisorer på samme måde som advokater kan repræsentere en klient ved Landsskatteretten, foreslås det endvidere at ligestille advokater og revisorer sådan, at revisorer undtages fra indberetningspligten, når de repræsenterer en klient ved Landsskatteretten.

Til nr. 8

Straffebestemmelsen foreslås ændret således, at manglende overholdelse af indberetning af terrorfinansiering straffes på samme måde, som det sker i dag ved manglende indberetning af mistanke om hvidvask. Herefter er det strafbart at undlade at indberette en mistanke om hvidvask/finansiering af terrorisme samt undladelse af at give politiet de nødvendige oplysninger.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne