Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsservice samt ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer \n(Nedlæggelse af erhvervsserviceordningen samt præcisering af revisors opgaver)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 81
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Meddelelse om tidsplan
3
Udkast til betænkning
4
Spm. 1 om redegørelse for elementer i konkurrenceevnepakken, til økonomi- og erhvervsministeren
5
Svar på spm. 1 om redegørelse for elementer i konkurrenceevnepakken, fra økonomi- og erhvervsministeren
6
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
7
Spm. 2 om skiftet i vurderingen af nødvendigheden af støtte, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3, om disse ordninger på landbrugsområdet fremover kan hvile i sig selv uden tilskud, til økonomi- og erhvervsministeren
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 19. februar 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsservice samt ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer
(Nedlæggelse af erhvervsserviceordningen samt præcisering af revisors opgaver)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til 1. behandling den 8. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Dispensation fra 30-dages-reglen
Økonomi- og erhvervsministeren har i den skriftlige fremsættelse anbefalet, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse, samt begrundet anbefalingen.
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 30. januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 94. Den 8. februar 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret det ene.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling ved 2. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi regeringen ikke giver et eneste sagligt argument for at afbryde det 3-årige forløb, som udløber med udgangen af 2002.
Et tredje mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 4
1) I stk. 1 ændres »den 1. marts 2002« til: »den 6. marts 2002«.
2) I stk. 2 ændres »på dagen for dette lovforslags fremsættelse« til: »den 6. februar 2002«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Da lovforslaget først forventes vedtaget ved 3. behandling den 26. februar 2002, foreslås det af tidsmæssige grunde, at loven først træder i kraft den 6. marts 2002.
Til nr. 2
Da lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002, foreslås det for overskuelighedens skyld, at denne dato specifikt angives.
Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne