Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove\n(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 194

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra skatteministeren

2

Henvendelse af 15/4-02 fra Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater

3

Henvendelse af 18/4-02 fra PricewaterhouseCoopers

4

Spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at få del i provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, til skatteministeren

5

Spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om generationsskifte og skattemæssige aspekter af professor Ole Bjørn, til skatteministeren

Spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler på manglende indsigt i generationsskifteproblemer, til skatteministeren

6

Henvendelse af 22/4-02 fra Dansk Erhvervsgartnerforening

7

Henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/4-02 fra Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater

10

Spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt ved overdragelse henholdsvis med og uden succession, til skatteministeren

11

Svar på spm. 1 om, hvor mange personer der skønnes at få del i provenutabet på 90 mio. kr. i 2003, fra skatteministeren

12

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Dansk Erhvervsgartnerforening

13

Henvendelse af 2/5-02 fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening

14

Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til artikel om generationsskifte og skattemæssige aspekter af professor Ole Bjørn, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om professor Ole Bjørns synspunkter hviler på manglende indsigt i generationsskifteproblemer, fra skatteministeren

15

Spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor medarbejdere ejer under 15 pct. af selskabet, til skatteministeren

Spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af hovedaktionæraktier til medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved overdragelse af personligt ejet virksomhed til medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, til skatteministeren

Spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder sælger, til skatteministeren

Spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug af ligningslovens § 12 B, til skatteministeren

Spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af successionsreglerne for aktieselskaber af finansiel karakter, til skatteministeren

Spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i forbindelse med overdragelse af virksomhed, til skatteministeren

Spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske selskabsskattesystem, til skatteministeren

Spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med finansielle aktiver har været til skade for virksomheder ved overdragelse med succession, til skatteministeren

Spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal afgøres, om der er tale om et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren

Spm. 16 om beregningsmåde vedrørende overkapitaliserede selskaber, til skatteministeren

Spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i forhold til overkapitaliserede selskaber, til skatteministeren

Spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse med succession af et overkapitaliseret selskab, til skatteministeren

16

Henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

17

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/4-02 fra PricewaterhouseCoopers

18

Ændringsforslag, fra skatteministeren

19

Svar på spm. 5 om, hvorfor der ikke er successionsadgang, hvor medarbejdere ejer under 15 pct. af selskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om skattefri aktieombytning efter overdragelse af hovedaktionæraktier til medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om skattefri virksomhedsdannelse m.v. ved overdragelse af personligt ejet virksomhed til medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om sammenhængen mellem lovforslaget og reglerne om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om skattebesparelsen ved succession tilfalder sælger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om der ved overdragelse med succession kan ske brug af ligningslovens § 12 B, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om regeringens baggrund for ændring af successionsreglerne for aktieselskaber af finansiel karakter, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om aktieavancebeskatningsreglernes betydning i forbindelse med overdragelse af virksomhed, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om baggrunden for og sigtet med det danske selskabsskattesystem, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om 25 pct.-reglen vedrørende selskaber med finansielle aktiver har været til skade for virksomheder ved overdragelse med succession, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om, efter hvilke kriterier m.v. det skal afgøres, om der er tale om et overkapitaliseret selskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om beregningsmåde vedrørende overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udlodning af »overflødige« likvider i forhold til overkapitaliserede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om L 99’s betydning i forhold til overdragelse med succession af et overkapitaliserede selskab, fra skatteministeren

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

21

Henvendelse af 6/5-02 fra Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/5-02 fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening

23

Henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer

24

1. udkast til betænkning

25

Svar på spm. 4 om beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt ved overdragelse henholdsvis med og uden succession, fra skatteministeren

26

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Dansk Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen Registrerede Revisorer

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/5-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Bilag 2

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Familielandbrug

Skatteministerens kommentar er optrykt efter ønske fra KRF.

Kommentar

Jordbrugserhvervet kan tilslutte sig lovforslaget og er tilfreds med den foreslåede udvidelse af adgangen til at succedere til nære medarbejdere samt forhøjelsen af successionsgrænsen ved overdragelse af virksomheder med mange finansielle aktiver.

Jordbrugserhvervet peger dog på tre forhold, som efter erhvervets opfattelse bør ændres i lovforslaget.

Jordbrugserhvervet anfører for det første, at der bør være mulighed for, at successionsordningen generelt udvides til at omfatte svigerbørn og tilsvarende svogerforhold, f.eks. ægtefællens søskende og søskendebørn.

Hertil bemærkes, at lovforslaget går ud på at give nære medarbejdere mulighed for at kunne succedere i aktier og i en personligt drevet virksomhed. Forslaget går derimod ikke ud på at udvide den kreds af familiemedlemmer, der kan succedere. Den kreds af familiemedlemmer, der i dag skattemæssigt kan succedere efter kildeskattelovens § 33 C, der blev indført i 1988, er børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn.

Forslaget ligger således uden for rammerne af hensigten med lovforslaget. Der er ikke forhold i lovforslaget, der i sig selv gør det nødvendigt eller velbegrundet at overveje succession til en bredere familiekreds end i dag. Der er i øvrigt heller ingen finansiering til en yderligere udvidelse af successionskredsen.

Jeg kan derfor ikke imødekomme forslaget.

Jordbrugserhvervet mener for det andet, at der er behov for en generel forhøjelse af passivposterne ved succession. Erhvervet foreslår en forhøjelse af passivposten på 30 pct. til 40 pct., og passivposten på 20 pct. vedrørende unoterede aktier tilsvarende forhøjet. Ved overdragelse med succession overtager køberen en latent skattebyrde. Dette bør der kompenseres for, ved at køber får et nedslag i betalingen for virksomheden svarende til den overtagne latente skat. I det omfang et nedslag i overdragelsesprisen anses for en gave, kan man modregne en passivpost i gaven. Passivposten er fastsat således, at den svarer til ca. halvdelen af den latente skat. Ved succession inden for familiekredsen sker beskatningen af en gave til forholdsvis lav afgiftssats. Ved overdragelse til en nær medarbejder vil den beregnede »gave« derimod udløse indkomstbeskatning. Dette er ikke rimeligt, hvorfor passivposten i større udstrækning bør modsvare den udskudte skat. I et bilag har jordbrugserhvervet belyst dette ved et eksempel.

Alternativt kan denne konsekvens ved anvendelse af succession til nære medarbejdere løses ved, at myndighederne er tilbageholdende med at kræve en prisfastsættelse af aktiverne til markedsværdi, men at man i stedet accepterer parternes prisfastsættelse, selvom den skønnes at ligge lidt under markedsprisen.

Hertil bemærkes, at modregning af passivposter sker i forbindelse med bo- og gaveafgiftsberegningen i de tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement, og overdragelsen sker med succession. Formålet er at kompensere erhverver for, at denne overtager en latent skattebyrde på de overdragne aktiver eller aktier/anparter.

En gave er en formuefordel, som modtageren erhverver helt eller delvis vederlagsfrit, og som gavegiver yder som udslag af gavmildhed. Det er en ufravigelig betingelse for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Ved overdragelse i fri handel, hvor der ikke er oplysninger om gavehensigt, er udgangspunktet, at ydelse og modydelse aftales ud fra parternes modstående interesser. Hvis der ikke foreligger oplysning om gavemiljø, foretages der kun indkomstbeskatning, når der er et åbenbart misforhold mellem hovedydelsen og vederlaget. I praksis sker der kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien.

Udgangspunktet må være, at den pris for overdragne aktiver, som køber og sælger i et frit marked forhandler sig frem til, er et udtryk for handelsværdien. Ved overdragelse til en nær medarbejder er der som udgangspunkt tale om uafhængige parter, hvorfor overdragelsesprisen som udgangspunkt må anses for et udtryk for handelsprisen. Der er derfor heller ikke som udgangspunkt tale om, at erhververen får nogen gave. Ved overdragelse af en virksomhed til en nær medarbejder vil der normalt ikke være tale om overdragelser inden for et gavemiljø, og almindeligvis vil overdragelsen heller ikke kunne ses som et udslag af gavehensigt.

Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages men succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen ikke straks ved erhvervelsen, men først på det senere tidspunkt, hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes.

Derfor må det antages, at køberen vil være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale.

Hvis der i forbindelse med overdragelsen foreligger en gave, vil den skulle indkomstbeskattes, idet nære medarbejdere ikke er omfattet af den personkreds, der kan modtage gaver mod gaveafgift. Konsekvensen af, at der foreligger en gave er derfor, at der modregnes en passivpost ved opgørelsen af den værdi af gaven, hvoraf der skal betales afgift og for så vidt angår nære medarbejdere indkomstskat. Passivposten svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, idet skattebetalingen er udskudt.

Passivposten har som nævnt til formål at kompensere for, at de overdragne aktiver overtages med en latent skatteforpligtelse.

Der gives kompensation for overtagelsen af den latente skat, som er den samme, uanset hvem der overtager aktiverne med succession. Passivposten er fastsat ud fra de forskellige indkomsttyper, som fortjenesten skal henføres til. Passivposten er fastsat således, at den svarer til ca. 50 pct. af den latente skat. Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den beregnede fortjeneste for aktieindkomst udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Når passivposten svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, svarer dette således til en investeringshorisont og dermed en skatteudskydelse på ca. 10 år. Jeg kan nærmere herom henvise til min kommentar (L 194 bilag 17) til en henvendelse fra PricewaterhouseCoopers (L 194 bilag 3).

Passivposter har derimod ikke til formål at kompensere for, at der ved modtagelse af en gave skal betales gaveafgift eller indkomstskat af gaven.

Jeg ser derfor heller ikke af den grund behov for at overveje en generel forhøjelse af passivposterne på grund af, at det kan forekomme, at en nær medarbejder skal betale indkomstskat af en modtagen gave.

Den situation, som beskrives i henvendelsen, gør sig i øvrigt gældende allerede i dag. Som anført kan der ske overdragelse af aktier og en personligt drevet erhvervsvirksomhed til bl.a. søskende. Søskende er ikke omfattet af den kreds af personer, der kan give gaver til hinanden mod gaveafgift. Gaver til søskende er i stedet indkomstskattepligtige. Jeg er ikke bekendt med, at gældende regler har givet anledning til problemer af den karakter, som jordbrugserhvervet peger på.

Jordbrugserhvervet peger for det tredje på, at nogle jordbrugsvirksomheder ejes og drives som en kombination, hvor den faste ejendom ejes personligt, medens driften af virksomheden finder sted i selskabsform. Det forekommer således ofte, at en større landbrugsproduktion drives som et aktieselskab, medens landbrugsejendommen drives i personligt regi. I disse tilfælde vil medarbejderen normalt være ansat i selskabet og kan derfor succedere i aktieavancen i forbindelse med købet af aktierne. I dette tilfælde burde der samtidig kunne succederes i den personligt drevne virksomhed.

Jeg kan i det hele henvise til min kommentar (L 194 bilag 12) til en henvendelse fra Dansk Erhvervsgartnerforening (L 194 bilag 6).

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove

(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2002 og var til 1. behandling den 18. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 167. Hovedtræk i høringssvar, der var modtaget i Skatteministeriet inden den 28. februar 2002, og skatteministerens bemærkninger hertil fremgår af lovforslagets bemærkninger. Den 16. april 2002 sendte skatteministeren et opfølgende høringsnotat til udvalget. Høringsnotatet gengiver hovedtrækkene i de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget efter den 28. februar 2002, samt skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Industri og Danmarks Rederiforening,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer,

Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug,

PricewaterhouseCoopers og

Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Skatteministerens kommentar til en af henvendelserne til udvalget er optrykt som bilag til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende

Under 1. behandling af L 194 tilkendegav Socialdemokratiet, at Socialdemokratiet ville stemme imod lovforslaget.

De oplysninger, der er kommet frem under udvalgsarbejdet, har ikke ændret Socialdemokratiets holdning til lovforslaget.

Det er Socialdemokratiets holdning, at overdragelse af en virksomhed skal ske til den person, der er bedst egnet til at føre virksomheden videre.

Med lovforslaget sker der en favorisering af nære medarbejdere, idet udskudte skatter ikke betales. Det betyder ikke i alle tilfælde, at den bedst egnede kommer til at overtage virksomheden.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at succession vil have en tendens til at kapitalisere sig til fordel for sælgeren i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.

Der er således ikke tale om en fordel for den, der skal videreføre virksomheden, såfremt virksomheden er efterspurgt.

Forslaget om at hæve grænsen fra 25 pct. til 50 pct. for succession ved overdragelse af aktier i virksomheder med betydelige finansielle aktiver, finder Socialdemokratiet, er en yderligere favorisering af disse virksomheder, som ikke er erhvervspolitisk begrundet.

Enhedslisten bemærker følgende

Lovforslaget fører til, at der i 2002 bruges 45 mio. kr. og i 2003 90 mio. kr. til skattelettelser for erhvervsledere, der sælger deres virksomhed. Enhedslisten mener ikke, at denne gruppe generelt tilhører den del af den danske befolkning, der har brug for skattelettelser. Men Venstres og Det Konservative Folkepartis kernevælgere er utvivlsomt overrepræsenterede i denne gruppe.

Begrundelsen for at gennemføre lovforslaget er, at regeringen ønsker at lette generationsskiftet i virksomheder. Det sker så ved at fritage sælgerne af virksomhederne for beskatning og overlade sælgernes skattemæssige forpligtelser til køberen. Denne mulighed eksisterer allerede, hvis virksomheden sælges videre til et nærtstående familiemedlem. Dette lovforslag udvider kredsen til også at omfatte såkaldt nære medarbejdere. Man er nær medarbejder, hvis man har været ansat på fuld tid i mindst 3 år inden for de seneste 4 år.

Herudover vil regeringen give mulighed for, at også virksomheder, hvor op til 50 pct. af selskabets indtægter eller kapital stammer fra finansielle aktiviteter, omfattes af denne mulighed. Det betyder reelt, at den tidligere begrænsning på denne ordning til reelle erhvervsvirksomheder udhules. Nu vil også virksomheder, hvori op mod halvdelen af virksomhederne består af udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende, være omfattet.

Konsekvensen af at overlade sælgers skattemæssige forpligtelser til køber er, at køberen skal betale skat af en eventuel fortjeneste, når han engang sælger de pågældende aktier eller andre aktiver. Ved den udvidelse af antallet af købere, som kan omfattes af disse regler, opstår der hermed meget gode muligheder for at sælge aktier i én uendelighed, uden at der nogen sinde sker en beskatning af aktiernes stigende værdi.

Lovforslaget er derfor endnu et forslag i regeringens række af forslag, der giver de privilegerede danskere bedre muligheder for at slippe for at betale skat.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)

Til § 1

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 11, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

2) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »sammenlagt«: »mindst«.

[Præcisering af kravet til fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]

3) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk. 1, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes

»Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i ét eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges.«

[Fuldtidsbeskæftigelse i koncernselskaber og sammenlægning af deltidsbeskæftigelse i flere koncernselskaber]

4) I det under nr. 9 foreslåede § 11 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »inden for« til: »i«, og efter »sammenlagt« indsættes: »mindst«.

[Præcisering af kravet om koncernforhold og kravet til fuldtidsbeskæftigelse i selskabet]

Til § 2

5) I det under nr. 5 foreslåede § 33 C, stk. 12, 1. og 2. pkt., indsættes efter »sammenlagt«: »mindst«.

[Præcisering af kravet til fuldtidsbeskæftigelse i virksomheden]

Til § 3

6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 29, stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

Til § 6

7) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »indtægterne«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

Til § 8

8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter,«.«

[Præcisering af begrebet indtægter]

9) Nr. 4 affattes således

»4. I § 22 c, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.«

[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 99]

Til § 9

10) I stk. 2 ændres »5-10« til: » 5-7, 01 og 8-10«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 1]

11) I stk. 6 ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1, 2, 01 og 3«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der kan rejses spørgsmål om, hvordan udtrykket »indtægter« nærmere skal forstås efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9.

Hverken loven eller bemærkningerne definerer begrebet »selskabets indtægter«. I skatteministerens kommentar (Folketinget 2000-01, L 36 bilag 18) til en henvendelse fra Advokatrådet (Folketinget 2000-01, L 36 bilag 5) er anført, at det er selskabets omsætning (brutto), der skal sammenlignes med indtægterne fra »pengetankaktiverne« (brutto).

Udgangspunktet er, at der ved opgørelsen af indtægter ikke tages hensyn til udgifter, hverken driftsudgifter eller renteudgifter.

Meningen er, at begrebet »indtægter« ikke alene omfatter selskabets omsætning, men også øvrige regnskabsførte indtægter. Meningen er endvidere, at omsætningen skal opgøres netto og ikke brutto, idet moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.

Der foreslås derfor at præcisere begrebet »indtægter«. Det foreslås ved i den gældende bestemmelse i § 11, stk. 9, at fastsætte, at ved indtægter forstås nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter.

Omsætningen skal opgøres netto, hvilket indebærer, at moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke indgår. De øvrige regnskabsførte indtægter er eksempelvis finansielle og ekstraordinære indtægter.

Det foreslås, at der de 3 andre steder i skattelovgivningen (dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven og virksomhedsskatteloven), hvor der ligeledes anvendes et indtægtskriterium ved afgrænsningen af selskaber med finansielle aktiver, foretages en tilsvarende præcisering af begrebet »indtægter«.

Til nr. 2 og 5

I lovforslaget er det et krav for skattemæssig succession, at den ansatte i virksomheden eller selskabet inden for de seneste 4 år skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år. Meningen er, at hvis den ansatte inden for de sidste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i en periode på sammenlagt mere end 3 år, er betingelsen for succession også opfyldt.

Det foreslås derfor, at denne mening kommer sprogligt til udtryk ved i de relevante bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, at fastsætte, at den pågældende inden for 4-års-perioden skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år. Herved fjernes en mulig tvivl om, hvorvidt der kan ske succession, hvis den ansatte har været fuldtidsbeskæftiget i selskabet i mere end 3 år.

Til nr. 3

I den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk.1, 2. pkt., er fastsat, at tilsvarende gælder ved overdragelse af aktier i et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor medarbejderen på overdragelsestidspunktet er ansat.

Det foreslås at ændre bestemmelsen. Det drejer sig om 2 ændringer. Den første ændring har til formål at tydeliggøre meningen med bestemmelsen. Den anden ændring skyldes, at et ønske fremsat under høringen af lovforslaget imødekommes.

For så vidt angår den første ændring, er baggrunden den, at formålet med bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt., er, at der skal kunne ske succession i aktier i et selskab, som er koncernforbundet med det selskab, som den ansatte på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i, når den ansatte i sammenlagt mindst 3 år inden for de sidste 4 indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere selskaber inden for koncernen. Det vil sige, at når den pågældende person er fuldtidsbeskæftiget i et koncernselskab på overdragelsestidspunktet og i sammenlagt mindst 3 år inden for de sidste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernselskaber, kan der ske overdragelse med succession i alle de selskaber, der indgår i koncernen. Der kan således også ske overdragelse i et koncernselskab, som den pågældende aldrig har været fuldtidsbeskæftiget i. Denne ændring fremgår af den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 2. pkt.

Den anden ændring skyldes et ønske fra Advokatrådet. Rådet finder, at der bør være mulighed for succession i det tilfælde, hvor ansættelsen er delt mellem forskellige koncernselskaber således, at medarbejderen ikke er fuldtidsbeskæftiget i noget selskab, men er deltidsbeskæftiget i to eller flere selskaber og samlet set fuldtidsbeskæftiget.

Denne ændring er indeholdt i den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter § 11 A, stk. 1, 2. pkt., kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges således, at den samlede beskæftigelse i de pågældende selskaber svarer til fuldtidsbeskæftigelse.

Til nr. 4

I den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 3. pkt., der med ændringsforslag nr. 3 bliver 4. pkt., er det fastsat som en betingelse for, at en ansat kan succedere i aktierne i et koncernforbundet selskab, at selskaberne er koncernforbundne inden for såvel den periode, hvor medarbejderen efter stk. 1, 1. pkt., skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år, som på overdragelsestidspunktet. Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at selskaberne skal være koncernforbundne i hele den omhandlede 4-års-periode.

Sprogligt udtrykker ordene »inden for den periode« sædvanligvis ikke, at forholdet skal have været opfyldt i hele perioden, men blot skal have foreligget på et eller andet tidspunkt inden for den pågældende periode. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er meningen, at selskaberne skal være koncernforbundne i hele den omhandlede 4-års-periode.

Det foreslås derfor at ændre betingelsen i bestemmelsen således, at selskaberne skal have været koncernforbundne i den relevante 4-års-periode. Herved fjernes en mulig tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt for succession, at de pågældende selskaber blot er koncernforbundne på et eller andet tidspunkt i 4-års-perioden.

For så vidt angår indsættelsen af ordet »mindst«, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 og 5.

Til nr. 6-8

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Der er tale om et teknisk ændringsforslag som følge af, at lovforslag nr. L 99 om strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler forventes vedtaget af Folketinget den 17. maj 2002.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om tekniske konsekvensændringer.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne