Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove \n(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Industri

2

Henvendelse af 27/2 02 fra Ernst & Young

3

Spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen, herunder idrætsudøvere, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes at vende hjem ved ophævelse af efterbeskatningskravet, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere der årligt forlader Danmark inden udløbet af 7-års-perioden, til skatteministeren

Spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, til skatteministeren

Spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft inden for 7 år, til skatteministeren

Spm. 6 om ubeskattede naturalier til nøglemedarbejdere, til skatteministeren

Spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de enkelte brancher, der benytter sig af ordningen, til skatteministeren

4

Spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen fordelt på nationaliteter, til skatteministeren

Spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske ordning, til skatteministeren

Spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den skriftlige fremsættelse, til skatteministeren

Spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af ophævelsen af efterbeskatningskravet, til skatteministeren

5

Henvendelse af 8/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

6

Spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til høring, til skatteministeren

7

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

8

Spm. 13 om maksimumgrænse for, i hvor mange år nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, til skatteministeren

Spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en maksimumgrænse (f.eks. 15 år), til skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Industri

10

Svar på spm. 1 om danske statsborgere omfattet af ordningen, herunder idrætsudøvere, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange danske statsborgere der kan forventes at vende hjem ved ophævelse af efterbeskatningskravet, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor mange udenlandske nøglemedarbejdere der årligt forlader Danmark inden udløbet af 7-års-perioden, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om skatteprovenu ved gældende regler, hvis nøglemedarbejderne blev i Danmark ud over 7-års-perioden, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om muligheden for at ansætte dansk arbejdskraft inden for 7 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om ubeskattede naturalier til nøglemedarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om jobtype og specielle kvalifikationer inden for de enkelte brancher, der benytter sig af ordningen, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 12 om, hvorfor lovforslaget ikke er sendt til høring, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 8 om oversigt over personer omfattet af ordningen fordelt på nationaliteter, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om andre landes ordninger, der ligner den danske ordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor danskere ikke er nævnt i den skriftlige fremsættelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om risikoen for misbrug som følge af ophævelsen af efterbeskatningskravet, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-02 fra Ernst & Young

14

Svar på spm. 13 om maksimumgrænse for i hvor mange år, nøglemedarbejderen kan opholde sig i Danmark, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om ministerens holdning til indførelse af en maksimumgrænse (f.eks. 15 år), fra skatteministeren

15

Spm. 15 om tekniske bemærkninger til ændringsforslag, til skatteministeren

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

17

1. udkast til betænkning

18

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

19

2. udkast til betænkning

20

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

21

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

23

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

24

Svar på spm. 15 om den tekniske udformning af vedlagte ændringsforslag samt om behov for eventuelle konsekvensændringer i andre lovbestemmelser, fra skatteministeren

25

3. udkast til betænkning

26

Meddelelse om udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

27

Spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med EU-retten, til skatteministeren

Spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt angår godkendelse ved nævn m.v., til skatteministeren

28

Svar på spm. 16 om, hvordan den svenske ordning harmonerer med EU-retten, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om den hollandske ordning, for så vidt angår godkendelse ved nævn m.v., fra skatteministeren

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelser heraf

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske af S, SF, RV, EL og KRF.

Spørgsmål 16

I sit svar på spørgsmål 15, jf. L 108 bilag 24, om teknisk vurdering af ændringsforslag fremsat af S og KRF, anfører ministeren, at forslaget om, at danske statsborgere ikke skal kunne benytte sig af ordningen, vil være »problematisk« i forhold til EU-retten.

Samtidig meddeler ministeren i sit svar på spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12, at Sverige for nylig har indført en tilsvarende ordning, hvor det klart fremgår, at ordningen ikke kan benyttes af svenske statsborgere. Hvorledes harmonerer det med EU-retten?

Svar

Af de grunde, som er anført i svaret på spørgsmål 15, er det min vurdering, at en udelukkelse af danske statsborgere fra den særlige skatteordning vil være problematisk i forhold til EU-retten. Denne vurdering deles af Justitsministeriet. Jeg kan konstatere, at man i Sverige har anlagt en anden vurdering af det EU-retlige spørgsmål, og jeg har ingen kommentarer hertil.

Spørgsmål 17

Hvad angår ændringsforslaget vedrørende godkendelse (fagligt, paritetisk nævn) samt sikring af, at kvalificeret dansk arbejdskraft ikke er til stede, bedes ministeren redegøre for, hvordan ordningen praktiseres i Holland, jf. ministerens svar på spørgsmål 9, jf. L 108 bilag 12.

Svar

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af nærmere oplysninger om, hvordan den hollandske ordning i praksis håndteres.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4. Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 5-7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2002 og var til 1. behandling den 28. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Industri,

Ernst & Young og

PriceWaterhouseCoopers.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af S og KRF stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende

Socialdemokratiet har fra starten været initiativtager til den specielle »forskerbeskatning«, ligesom Socialdemokratiet har deltaget i de løbende ændringer.

Udgangspunktet har hele tiden været at tilgodese et klart defineret behov for at skaffe kvalificerede medarbejdere i såvel forskningsmiljøerne som i erhvervslivet som helhed enkelt og ubureaukratisk og uden at åbne for misbrugsmuligheder.

Med regeringens forslag om at fjerne efterreguleringen for samtlige brugere af ordningen efter 7 års ophold i Danmark, finder Socialdemokratiet det yderst rimeligt, at alle i lighed med personer godkendt efter »forsker-reglen« skal underlægges en faglig og kvalitetsmæssig bedømmelse, hvoraf det samtidig vil fremgå, i hvilket omfang stillingerne vil kunne besættes med danske medarbejdere.

For danske statsborgere, som vender tilbage til et job i Danmark efter minimum 3 år i udlandet, kan der næppe være tale om en »prøvetid« under danske forhold de burde i forvejen være velkendte.

Ændringsforslagene er derfor med til at hindre utilsigtet brug af den skattebegunstigede ordning, ligesom dansk lovgivning på området med denne præcisering bringes i harmoni med bl.a. den svenske.

Skatteministerens ændringsforslag, hvor karenstiden forlænges til 5 år, ses umiddelbart at være af kosmetisk karakter, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan stemme for dette ændringsforslag.

Socialdemokratiet vil derfor kun kunne stemme for lovforslaget med de af Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af S og KRF stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at regeringen med dette forslag åbner en ny gavebod for de højest lønnede uden at have nogen som helst anelse om, hvor mange den vil omfatte, og hvor meget den vil koste.

Det fremgår klart af skatteministerens svar på en række spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette lovforslag.

Forslaget betyder, at regeringen indfører en livslang skatterabat for danskere, som vender hjem efter et udlandsophold, og udlændinge, som flytter til Danmark og tjener over 52.400 kr. om måneden. I de første tre år kan den pågældende vælge at slippe med at betale 25 pct. i skat af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art. Tidligere skulle denne skatterabat tilbagebetales efter yderligere fire år, men denne tilbagebetaling vil regeringen nu fjerne.

Skatteministeren har også undladt at sende dette lovforslag i høring, fordi der er tale om »nogle få tekniske ændringer« og en imødekommelse af »et længe næret ønske hos virksomheder, der ansætter medarbejdere under den særlige skatteordning«. Tydeligere kan det vel ikke demonstreres, at når det er »vennerne« i erhvervslivet, som kommer med deres ønsker, så er der penge nok og så kan det ikke gå hurtigt nok. Helt anderledes forholder det sig med skattelettelser til de lavtlønnede. Det har tydeligvis ingen hast. Enhedslisten stemmer derfor imod dette lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL)

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 48 E, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver ved påbegyndelse af ansættelsesforholdet er godkendt af et fagligt, paritetisk sammensat nævn, og at nævnet har godtgjort, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den pågældende stilling med her i landet værende arbejdskraft. 2. pkt. gælder ikke for personer, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, og som ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt efter samme regler som fastsat i stk. 2, 2. pkt.«

[Nævnsgodkendelse af nøglemedarbejdere]

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 48 E, stk. 3, indsættes efter »stk. 1 og 2, at«: »den skattepligtige ikke er dansk statsborger, og at«.

[Krav om, at den skattepligtige ikke er dansk statsborger]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL)

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 48 E indsættes efter stk. 7 som nye stykker

»Stk. 8. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt. «

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

[Opretholdelse af efterbeskatning for personer, der inden for de seneste 5 år har været skattepligtige til Danmark]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 48 E, stk. 9, som bliver stk. 11, ændres »og stk. 3, nr. 5« til: »stk. 3, nr. 5, og stk. 9«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (S og KRF), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL)

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 48 E indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for nedsættelse af det faglige, paritetisk sammensatte nævn samt godkendelse m.v. efter stk. 1, 2. pkt. «

[Bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren vedrørende nævnsgodkendelsen under ændringsforslag nr. 1]

Til § 4

6) I stk. 1 indsættes efter »senere«: », jf. dog stk. 2« .

[Teknisk konsekvensændring til ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag nr. 7]

7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, 2. og 3. pkt., og betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, om, at den skattepligtige ikke må være dansk statsborger, har virkning for skattepligtige, der indtræder i ordningen under kildeskattelovens § 48 E fra og med datoen for lovens ikrafttræden.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringsforslagene under nr. 1 og 2]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslaget under nr. 1 indebærer, at den skattepligtige, som ikke skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, som betingelse for at kunne anvende ordningen i kildeskattelovens § 48 E ved påbegyndelse af ansættelsesforholdet har fået godkendt sine kvalifikationer og arbejdsopgaver af et fagligt, paritetisk nævn, og at nævnet samtidig hermed har godtgjort, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den pågældende stilling med allerede her i landet værende arbejdskraft.

Ændringsforslaget under nr. 5 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for nedsættelse af det faglige paritetiske nævn og til at fastsætte nærmere regler om godkendelsen m.v.

Ad Retningslinjer for godkendelse

Efter ændringsforslaget under nr. 1 skal det faglige, paritetiske nævn efterprøve, at betingelserne for at kunne omfattes af ordningen i kildeskattelovens § 48 E er opfyldt. Det vil sige, at nævnet for det første skal foretage en prøvelse af den skattepligtiges kvalifikationer og arbejdsopgaver. Dernæst skal nævnet foretage en vurdering af mulighederne for, at den pågældende stilling kan besættes med allerede her i landet værende arbejdskraft.

De personer, der omfattes af den i ændringsforslaget foreslåede nye nævnsgodkendelse m.v., er skattepligtige, der ikke falder ind under kategorien, som udfører forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Skattepligtige, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde, skal fortsat godkendes efter de principper, som følger af gældende regler, jf. nærmere herom nedenfor i afsnittet om godkendelse af forskere.

Der kan ikke foretages en udtømmende opremsning af, hvilke kvalifikationer og arbejdsopgaver den skattepligtige skal være i besiddelse af for at kunne opnå godkendelse. Der vil således blive tale om en konkret skønsmæssig vurdering. Sigtet er dog en indsnævring af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i dag, hvor eneste betingelse er opfyldelsen af et vist lønniveau.

Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for godkendelsen m.v.

Det er Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at der bl.a. kan lægges vægt på, om den pågældende f.eks. er ekspert inden for sit felt, dvs. arbejder med specialistopgaver og har en uddannelse og et kompetenceniveau, der giver den pågældende en særlig status i forhold til virksomhedens ønsker og behov. Det kan f.eks. være eksperter, der arbejder med avanceret produktudvikling og tillempning af ny teknologi. Tilsvarende bør direktører og andre ledende medarbejdere, der varetager en nøgleposition under udførelsen af deres arbejde for den danske arbejdsgiver, kunne godkendes. Som øvrige ledende medarbejdere kan f.eks. nævnes specialister i rationalisering, økonomi, teknik og anden teknologisk information m.v. Disse kriterier svarer i stort omfang til kriterierne i en sammenlignelig svensk ordning (der indeholder et generelt godkendelseskrav, uanset hvilken kategori den ansatte er omfattet af).

Det er endvidere en betingelse for at kunne omfattes af ordningen i kildeskattelovens § 48 E, at nævnet uanset at den pågældendes kvalifikationer og arbejdsopgaver kan godkendes efter ovenstående retningslinjer tillige har godtgjort, at det vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at besætte den pågældende stilling med allerede her i landet værende arbejdskraft.

I dette krav ligger et signal om, at ordningen primært tager sigte på at kunne anvendes af skattepligtige inden for branche- og stillingsområder, hvor arbejdsstyrken her i landet ikke er tilstrækkelig, eller hvor arbejdstyrken her i landet ikke er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer. Det er Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at i det omfang kvalificeret arbejdskraft i Danmark er til stede, er det naturligt, at virksomhederne har fokus på den danske arbejdsstyrke. Det er naturligvis virksomheden selv, der afgør, om stillingen skal besættes med her i landet værende arbejdskraft eller arbejdskraft fra udlandet, men forslagsstillerne mener ikke, at skattereglerne i disse tilfælde, hvor Danmark kan levere den fornødne kvalificerede arbejdskraft skal indeholde incitament til at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Ad Nedsættelse af et fagligt, paritetisk nævn

Efter ændringsforslaget under nr. 5 bemyndiges skatteministeren endvidere til at fastsætte de nærmere regler for nedsættelsen af det faglige, paritetiske nævn.

Skatteministeren kan herefter fastsætte de nærmere regler for nævnets sammensætning og antal m.v., men nævnets medlemmer skal naturligvis være i besiddelse af de fornødne faglige kvalifikationer til at kunne foretage prøvelserne af de omhandlede personers kvalifikationer og arbejdsopgaver samt vurderingerne af, hvorvidt arbejdskraften er til stede her i landet. Det vil således være naturligt bl.a. at lægge vægt på, at nævnets medlemmer har kendskab til de relevante fag- og brancheområder, som kan forventes at falde ind under bestemmelsens anvendelsesområde.

Kravet om, at nævnet skal være paritetisk, indebærer, at nævnets sammensætning skal bestå af lige mange repræsentanter fra arbejdsgiveres henholdsvis arbejdstageres side.

Ad Særlige bemærkninger vedrørende godkendelse af forskere

Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser kan en person, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark, gøre brug af den særlige skatteordning ikke bare som fuldt skattepligtig, men tillige som begrænset skattepligtig (dvs. at vedkommende kan have bopæl i udlandet).

Ved anvendelsen af den særlige skatteordning som begrænset skattepligtig kræves det imidlertid, at en forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet godkender den pågældendes kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.

Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser stilles der ikke krav om godkendelse af personer, der udfører forsknings- og udviklingsarbejde, når disse bliver fuldt skattepligtige til Danmark.

I forhold til gældende regler, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, er det er en betingelse for, at der ikke skal ske efterbeskatning ved forskeres ophold ud over 7 år, at den skattepligtige herunder også fuldt skattepligtige ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller at et forskningsråd har attesteret, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. Efter gældende regler må det således antages, at også fuldt skattepligtige forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet normalt vil være godkendt.

Som følge af lovforslagets generelle ophævelse af efterbeskatningskravet ved ophold ud over 7 år synes godkendelse af fuldt skattepligtige forskere tilsyneladende ikke længere relevant.

Ændringsforslaget om godkendelse af andre skattepligtige end forskere indebærer som en naturlig konsekvens, at også forskere, der er fuldt skattepligtige her i landet, skal godkendes efter samme regler som de begrænset skattepligtige. I forhold til praksis efter gældende regler er der ikke tilsigtet ændringer heri.

Til nr. 2

Såvel efter gældende regler som efter de i lovforslaget foreslåede regler kan både danske og udenlandske statsborgere anvende den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E.

Efter Socialdemokratiets og Kristeligt Folkepartis opfattelse er det imidlertid ikke rimeligt, at danske statsborgere, som vender hjem efter en årrække i udlandet, kan nøjes med at betale 25 pct. i skat i en 3-årig periode. De gældende regler giver danske statsborgere, der vender hjem fra udlandet, en urimelig og ubegrundet skattemæssig fortrinsstilling i forhold til alle andre danske statsborgere, hvilket paradoks forværres af lovforslagets forslag om ophævelse af efterbeskatningskravet.

Ændringsforslaget indebærer, at det ikke længere vil være muligt for danske statsborgere at anvende den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E. Det gælder, uanset hvilket arbejde den pågældende skal udføre her i landet, herunder altså også forsknings- og udviklingsarbejde.

Den danske ordning tilnærmes på dette område ordningerne i Sverige og Finland, som kan sammenlignes med ordningen i kildeskattelovens § 48 E. Det følger således af såvel den svenske som den finske ordning, at ordningen ikke kan anvendes af svenske henholdsvis finske statsborgere.

Til nr. 3

Det er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, at en større personkreds end hidtil fritages for efterbeskatningskravet.

Der skelnes i loven mellem forskere og andre eksperter. Forskere er allerede fritaget for efterbeskatningskravet, og der sker ingen ændringer heri.

For andre eksperter afskaffes efterbeskatningskravet, når den pågældende ikke inden for de seneste fem år forud for det første ansættelsesforhold, hvor 25 pct.-ordningen skal anvendes, har været skattepligtig til Danmark efter reglerne for herboende personer (fuld skattepligt), eller har været skattepligtig af lønindkomst for arbejde i Danmark (begrænset skattepligt).

Hvis den pågældende har været skattepligtig til Danmark som ovenfor anført inden for fem år forud for ansættelsen under 25 pct.-ordningen, opretholdes efterbeskatningskravet som hidtil.

Til nr. 4

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 6 og 7

Efter ændringsforslaget under nr. 7 indsættes en overgangsbestemmelse i ikrafttrædelsesbestemmelsen, som betyder, at ændringsforslaget under nr. 1 vedrørende kravet om nævnsgodkendelse af skattepligtige omfattet af ordningen i kildeskattelovens § 48 E alene har virkning for skattepligtige, der indtræder i ordningen fra og med datoen for lovens ikrafttræden. Dette krav gælder således ikke for skattepligtige, der forud for datoen for lovens ikrafttræden er omfattet af ordningen i kildeskattelovens § 48 E. Tilsvarende overgangsordning foreslås for ændringsforslaget under nr. 2, hvorefter ordningen ikke kan anvendes af danske statsborgere.

Baggrunden for den foreslåede overgangsordning er, at både ændringsforslag nr. 1 og 2 er af skærpende karakter for de skattepligtige, hvorfor disse ændringer ikke bør have tilbagevirkende kraft, jf. at de i lovforslaget foreslåede ændringer har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2002.

Ændringsforslaget under nr. 6 er en teknisk konsekvensændring af ændringsforslaget under nr. 7.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne