Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme\n(Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

4

Henvendelse af 18/3-02 fra Dansk Skovforening

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra Dansk Skovforening, til indenrigs- og sundhedsministeren

6

Henvendelse af 5/4-02 fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-02 fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra Dansk Skovforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 5/4-02 fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, fra indenrigs- og sundhedsministeren

11

Spm. 3 om, hvorfor kommunernes manglende skatteindtægter alene kompenseres fuldt ud i 2003, til indenrigs- og sundhedsministeren

12

1. udkast til betænkning

13

Svar på spm. 3 om, hvorfor kommunernes manglende skatteindtægter alene kompenseres fuldt ud i 2003, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14

Statistisk materiale udleveret af Landboforeningerne ved foretræde 25/4-02

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor kommunernes manglende skatteindtægter som følge af lovforslaget alene kompenseres fuldt ud i 2003, mens manglende skatteindtægter for 2004 og frem, ikke vil blive kompenseret men »vil blive inddraget i de årlige vurderinger af den kommunale økonomi«, jf. ministerens kommentar til KLs høringssvar (L 116, bilag 2). Vil ministeren forklare, hvad der menes med tilsagnet i regeringsgrundlaget om at regeringen vil kompensere kommunerne og amtskommunerne for bortfald af skatteindtægter, når der alene lægges op til årlige forhandlinger og vurderinger af behovet for en kompensation og ikke som i 2003 en fuld og uforbeholden kompensation.

Svar

For henholdsvis 1999 - 2000 og 2001 - 2002 har der været besluttet et midlertidigt loft over den primærkommunale grundskyld for produktionsjord. Til disse midlertidige ordninger har været knyttet særlige kompensationsordninger, der sikrer den enkelte kommune fuld kompensation for provenutabet som følge af det midlertidige promilleloft.

Med L 116 foreslår regeringen, at disse midlertidige ordninger erstattes af et permanent loft over den primærkommunale grundskyld for produktionsjord. Når loftet således gøres permanent, er det ikke længere hensigtsmæssigt at videreføre de nugældende midlertidige kompensationsordninger. Dette skyldes, at sådanne kompensationsordninger ikke er egnede i forhold til permanente ordninger og desuden harmonerer dårligt med kommunernes frie ret til selv at fastsætte kommunens grundskyldpromille til mellem 6 og 24. Til illustration kan nævnes, at det ved de hidtidige midlertidige ordninger har været nødvendigt at fiksere beregningsgrundlaget ved at anvende kommunernes grundskyldpromiller i året forud for kompensationsåret, da kommunernes ellers ville have et incitament til at lade grundskyldpromillen stige alene med det formål at få et højere kompensationsbeløb fra statskassen.

Derfor er det i bemærkningerne til lovforslag L 116 tilkendegivet, at det provenutab, som kommunerne under ét vil få i 2004 og de kommende år som følge af promilleloftet, i stedet vil blive kompenseret i forbindelse med de årlige forhandlinger om den kommunale økonomi med henblik på at sikre balance i kommunernes økonomi.

Det kan tilføjes, at en sådan inddragelse i de årlige forhandlinger om den kommunale økonomi er den sædvanlige fremgangsmåde i forhold til kompensation for økonomiske konsekvenser, der som L 116 ikke er omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip, jf. Finansministeriets vejledning nr. 172 af 5. november 1998 om Det Udvidede Totalbalanceprincip, og hvor kompensationen derfor ikke sker som en permanent forhøjelse af det kommunale bloktilskud

Når det foreslås, at statskassen desuagtet for 2003 yder kompensation ved et direkte tilskud til de berørte kommuner skyldes det hensynet til at undgå utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser, idet forslaget vil påvirke nogle kommuner mere end andre. Regeringen ønsker derfor at lade virkningerne af promilleloftets indførelse indgå i arbejdet med den reform af det kommunale udligningssystem, der planlægges gennemført fra 1. januar 2004. Den særlige kompensationsordning i 2003 har således alene til formål at sikre, at der er den fornødne tid til, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af promilleloftet kan indgå i arbejdet med en udligningsreform.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der er overensstemmelse mellem på den ene side tilkendegivelserne i regeringsgrundlaget om, at regeringen vil kompensere den kommunale sektor økonomisk, når regeringen eller Folketinget påfører kommunerne tvungne bortfald af skatteindtægter og på den anden side lovforslag L 116, hvorefter kommunernes provenutab som følge af promilleloftet vil blive inddraget i forhandlingerne om den kommunale økonomi. Herved sikres det nemlig, at kommunerne set under ét ikke får et ufinansieret provenutab som følge af L 116.

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8 og 9. Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til 1. behandling den 12. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 30. januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 45. Den 8. marts 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Dansk Skovforening samt fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at lette beskatningen af immobile aktiver i en tid, hvor den internationale skattekonkurrence presser skattesystemet og dermed skatteindtægterne. Derfor bør den slags ændringer, som lovforslaget omhandler, indgå i en større sammenhæng, hvor skattesystemet gøres mere robust og skatten på arbejde sættes ned.

Et tredje mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti finder det positivt, at der indføres en permanent grænse for, hvor meget den kommunale grundskyld på produktionsjord kan stige.

Kristeligt Folkeparti skal henvise til henvendelsen fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, hvoraf det fremgår, at lovforslaget vil betyde en stigning i landbrugets jordskatter med 215 mio. kr. fra 2001 til 2003.

Kristeligt Folkeparti ønsker ikke at øge landbrugets omkostninger yderligere, men mener, at skatten på produktionsjord på længere sigt skal afskaffes. På det kortere sigt ønsker Kristeligt Folkeparti at nedsætte den kommunale grundskyld på produktionsjord til 8 promille, som det fremgår af ændringsforslag nr. 4. Med indførelse af et loft over den kommunale grundskyld på 8 promille ønsker Kristeligt Folkeparti at videreføre den midlertidige ordning, der blev indført i forbindelse med finanslovsaftalen for 1999.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

1) Nr. 1 udgår.

[Redaktionel ændring]

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 2, indsættes efter »grundskyld« ordene: »for de forskellige typer ejendomme, jf. § 5«.«

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

3) I nr. 2 ændres »I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker« til: »§ 2, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker«.

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

Af et mindretal (KRF)

4) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, ændres »12 promille« til: »8 promille«.

[Nedsættelse af promillegrænsen]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

5) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres »og Frederiksberg« til: », Frederiksberg og Bornholms«.

[Oprettelse af Bornholms Kommune]

6) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille.«

[Ens grundlag for tilskud]

7) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For Bornholms Kommune ydes tilskuddet på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.«

[Grundskyld for Bornholms Kommune]

Til § 2

8) I stk. 1 udgår »1,«.

[Konsekvensændring]

9) I stk. 2 indsættes efter »nr.« ordene: »01 og«.

[Ændring af ikrafttrædelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring, der alene er af redaktionel karakter, er ikke længere aktuel, idet ændringen nu er gennemført med vedtagelsen af forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner (L 66).

Til nr. 2, 3 og 5

Ændringerne er en konsekvens af oprettelsen af Bornholms Kommune den 1. januar 2003 ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune, jf. lovforslag nr. L 65 om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget indføres et loft over den kommunale grundskyld på produktionsjord på 8 promille. Kristeligt Folkeparti mener, at skatten på produktionsjord skal afskaffes i takt med, at EU-tilskuddene til landbruget reduceres. Til en begyndelse ønsker Kristeligt Folkeparti at sætte et loft over den kommunale grundskyld på 8 promille.

Til nr. 6

Ændringen har til formål at skabe et ens grundlag for ydelse af tilskud til alle landets kommuner. Den amtskommunale grundskyld opkræves kun med 5,7 promille for landbrugsejendomme m.v., jf. lovens § 5, stk. 2, mod generelt 10 promille, jf. § 5, stk. 1. Denne nedsættelse er imidlertid ikke omfattet af den nugældende særlige kompensationsordning, der foreslås videreført i 2003. For at ligestille Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner med landets øvrige kommuner foreslås tilskuddet til disse kommuner derfor ydet på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille svarende til forskellen mellem den generelle amtskommunale grundskyldpromille på 10 og den amtskommunale grundskyldpromille på landbrugsejendomme m.v.

Til nr. 7

Ændringen skyldes, at der for Bornholms Kommune ikke er fastsat en grundskyldpromille for 2002. I overensstemmelse med drøftelserne mellem den tidligere regering og formandskabet for forhandlingsudvalget vedrørende kommunesammenlægningen på Bornholm foreslås det derfor, at der tages udgangspunkt i grundskyldpromillen for 2003 for Bornholms Kommune, således at en eventuel kompensation for 2003 beregnes på dette grundlag.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Ændringsforslag nr. 2 ændrer ejendomsskattelovens § 2, stk. 2, i forhold til den affattelse, stykket har efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 66 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Den vedtagne lov træder i kraft den 1. januar 2003. På den baggrund foreslås ikrafttrædelsestidspunktet for nr. 2 også fastsat til den 1. januar 2003.

Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (V) Marianne Pedersen (V) nfmd. Bodil Kornbek (KRF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne