Legislator Case Law & Legislation
200124L00436 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.\n(Ophævelse af afgiften på smøreolier, hydraulikolier og lign. og godtgørelse af genvundne benzindampe m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 204 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 204

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 8/5-02 fra Dansk Transport og Logistik

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Spm. 1, om der er afsagt domme i henhold til mineraloliedirektivet art. 8, stk. 1, litra a, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvordan bortskaffelse af smøreolier m.v. håndteres i dag, til skatteministeren

Spm. 3 om afgiftsbelægning, hvis rester af smøreolier m.v. anvendes som brændstof, til skatteministeren

Spm. 4 om omfang af anvendelse af restprodukter, til skatteministeren

4

Spm. 5, om afgiften på smøreolier m.v. er EU-stridig, til skatteministeren

Spm. 6, om der i EU-regi overvejes ændringer i mineraloliedirektivet, til skatteministeren

Spm. 7, om regeringen er indstillet på at forhøje andre afgifter, som er pålagt erhvervslivet, til skatteministeren

5

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/5-02 fra Dansk Transport og Logistik

6

Tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

7

1. udkast til betænkning

8

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

9

2. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1, om der er afsagt domme i henhold til mineraloliedirektivet art. 8, stk. 1, litra a, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om hvordan bortskaffelse af smøreolier m.v. håndteres i dag, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om afgiftsbelægning, hvis rester af smøreolier m.v. anvendes som brændstof, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om omfang af anvendelse af restprodukter, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 5, om afgiften på smøreolier m.v. er EU-stridig, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om der i EU-regi overvejes ændringer i mineraloliedirektivet, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om regeringen er indstillet på at forhøje andre afgifter, som er pålagt erhvervslivet, fra skatteministeren

Betænkning over lovforslag 2001 204 Valid

§ 1, nr. 11, i lovforslaget er en redaktionel ændring af mineralolieafgiftslovens § 22, som skal rette op på en beklagelig fejl ved vedtagelsen af lov nr. 380 af 2. juni 1999. Som en følge af denne fejl har mineralolieafgiftsloven i en periode indeholdt to forskellige udgaver af § 22, stk. 7.

Da nyaffattelsen af § 22 i mineralolieafgiftsloven allerede er medtaget i lovforslag nr. L 190, fremsat den 3. april 2002, er der tale om en overflødig ændring.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning over lovforslag 2001 204 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(Ophævelse af afgiften på smøreolier, hydraulikolier og lign. og godtgørelse af genvundne benzindampe m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2002 og var til 1. behandling den 13. maj 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 16. januar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 92. Hovedtræk af høringssvarene samt skatteministerens kommentar hertil fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Transport og Logistik.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Transport og Logistik mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF indstiller forslaget til vedtagelse, idet SF finder, at regeringen med svarene på de stillede spørgsmål har påvist, at den eksisterende afgift er i strid med EU-reglerne.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. EL vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten ønsker ikke at medvirke til frivilligt at tilpasse det danske skatte- og afgiftssystem til EU. Da det er den eneste begrundelse for forslaget om at fjerne afgifterne på smøreolier, hydraulikolier m.v., ønsker Enhedslisten ikke at medvirke til denne del af lovforslaget.

Da en del af begrundelsen for at opkræve denne afgift synes at være bortfaldet (jf. skatteministerens svar på spørgsmål 2), ville Enhedslisten være indstillet på at lade denne afgift indgå i en generel drøftelse af de danske afgifter, hvor der i større udstrækning blev taget sociale og miljømæssige hensyn.

Det er regeringen ikke indstillet på i denne forbindelse. Regeringen er (jf. skatteministerens svar på spørgsmål 7) i stedet indstillet på at finde disse manglende indtægter gennem afgifts- og skatteforhøjelser i forbindelse med finansloven for 2003. Dette er efter Enhedslistens opfattelse ikke betryggende.

Forslagets anden del handler om at undgå dobbeltbeskatning af benzin. Enhedslisten er principielt tilhænger af et afgiftssystem, som reducerer biltrafikken særligt i og omkring de store byer og en højere benzinafgift er et af de midler, der kan bruges til at opnå dette. På den anden side er Enhedslisten tilhænger af, at borgerne betaler de afgifter, som lovgivningen har fastlagt, hverken mere eller mindre. Så derfor er Enhedslisten ikke imod denne del af lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Nr. 11 udgår.

[Overflødig ændring udgår]

Bemærkninger

Til nr.1

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →