Legislator Case Law & Legislation
200124L00425 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven\n(Individuelle kontrakter)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 150 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 150

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 1/3-02 med høringssvar fra Advokatrådet

2

Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-02 fra Advokatrådet, til integrationsministeren

3

Henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening

4

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening, til integrationsministeren

5

Høringssvar, fra integrationsministeren

6

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-02 fra Advokatrådet, fra integrationsministeren

7

Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

8

Frist for spørgsmål til lovforslaget

9

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Spm. 3, om familiesammenførte er omfattet af ordningen med integrationsprogrammer, til integrationsministeren

11

Høringssvar fra Københavns Kommune

12

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3, om familiesammenførte er omfattet af ordningen med integrationsprogrammer, fra integrationsministeren

13

Henvendelse af 24/4-02 fra Smidt & Wilken v/Torben Wilken

14

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Smidt & Wilken v/Torben Wilken, til integrationsministeren

15

Spm. 5 om kommentar til høringssvaret fra Københavns Kommune, til integrationsministeren

16

Spm. 6 om sanktioner, hvis en kommune misligholder en individuel kontrakt, til integrationsministeren

17

Meddelelse om betænkningsafgivelse tirsdag den 7. maj 2002

18

1. udkast til betænkning

19

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Smidt & Wilken v/Torben Wilken, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til høringssvaret fra Københavns Kommune, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om sanktioner, hvis en kommune misligholder en individuel kontrakt, fra integrationsministeren

20

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2001 150 Valid

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål nr. 3

Er familiesammenførte udlændinge også omfattet af ordningen med integrationsprogrammer, og vil de blive omfattet af lovforslaget om individuelle kontrakter? I benægtende fald, er ministeren så indstillet på at stille ændringsforslag, der sikrer, at familiesammenførte udlændinge også omfattes?

Svar

Det følger af integrationslovens §§ 16 og 19, at alle udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, skal tilbydes et introduktionsprogram og en handlingsplan.

Med lovforslaget om individuelle kontrakter ændres der ikke ved målgruppen for introduktionsprogrammet. Familiesammenførte udlændinge vil derfor fortsat have ret til at deltage i et introduktionsprogram og vil efter lovforslaget få fastlagt en kontrakt i stedet for en handlingsplan.

Lovforslaget har blandt andet til formål at styrke familiesammenførte udlændinges integration i det danske samfund, idet den familiesammenførte udlænding via kontrakten med kommunen skal have afklaret den pågældendes arbejds- og uddannelsesmuligheder, herunder hvilke aktiviteter kommunen kan stille til rådighed for den enkelte, og hvilke forpligtigelser, der følger heraf. Kontrakten skal således medvirke til, at den enkelte udlænding får en bedre forståelse for, hvilke rettigheder/pligter og normer der gælder i det danske samfund.

Betænkning over lovforslag 2001 150 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af integrationsloven

(Individuelle kontrakter)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til 1. behandling den 21. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 18. februar dette udkast til Retsudvalget, parallelomdelt i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik på alm. del bilag 5. Den 15. marts, 20. marts og 10. april 2002 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 20. marts 2002 sendte integrationsministeren et høringsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Dansk Arbejdsgiverforening og

Smidt & Wilken.

Deputationer

Endvidere har Smidt & Wilken v/Torben Wilken mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har med glæde konstateret, at regeringens forslag om individuelle kontrakter i store træk er identisk med Socialdemokratiets eget forslag om, at de nuværende handlingsplaner ændres til »forpligtende kontrakter«. Socialdemokratiets mål med denne ændring er at præcisere rettigheder og pligter og med afsæt i den enkelte udlændings kvalifikationer at sammensætte et målrettet integrationsforløb baseret på sprogundervisning, samfundsforståelse og beskæftigelse.

Socialdemokratiet deler derfor lovforslagets intentioner. Individuelle kontrakter kan, hvis de sikres det rette indhold, bidrage til en bedre og langt mere målrettet integrationsindsats for den enkelte udlænding.

Integration af udlændinge i det danske samfund skal bygge på rettigheder og pligter. Socialdemokratiet støtter derfor også lovforslagets understregning af, at det er vigtigt, at udlændinge tidligt i deres ophold sikres et klart kendskab til de rettigheder og pligter, det danske samfund bygger på.

Uddannelse, det danske sprog og arbejde er afgørende for en succesfuld integration. Derfor ser Socialdemokratiet meget positivt på regeringens tilkendegivelser om, at de individuelle kontrakter skal målrettes arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Lovforslagets succes afhænger af indholdet af de individuelle kontrakter. Socialdemokratiet har derfor i behandlingen af lovforslaget påpeget, at nedenstående hensyn og emner bør indgå i udformningen af de nye individuelle kontrakter

- Uddannelsesafklaring vedrørende den enkelte udlænding skal fungere bedre. De nye individuelle kontrakter får kun mening, hvis der som det første i forløbet sikres en vurdering af den enkelte udlændings uddannelsesmæssige kvalifikationer. En hurtig afklaring er afgørende for, at der kan tilrettelægges et fremadrettet uddannelsesforløb for den enkelte udlænding.

- Der bør sikres bedre muligheder for fleksibilitet i de treårige integrationsforløb. Perioden må i sig selv ikke stå i vejen for den enkelte udlændings adgang til fast arbejde eller påbegyndelse af uddannelsesforløb.

- Sprogundervisningen bør indrettes mere fleksibelt og opdeles i egentlige moduler, som hvert afsluttes med et bevis for deltagelse. Modulopdelingen skal sikre, at sprogundervisning og beskæftigelse kan kombineres i mere fleksible integrationsforløb. Ligeledes er det vigtigt, at integrationsforløbene for fremtiden indeholder mere undervisning i danske samfundsforhold.

- Det er afgørende for integrationen, at der stilles øgede krav til aktiveringen af udlændinge. Aktiveringen skal være mere erhvervsrettet.

I den foreslåede nye bestemmelse i § 19, stk. 4, gives ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for den individuelle kontrakts indgåelse, indhold og udformning. Socialdemokratiet ser i forlængelse af ovenstående punkter frem til, at ministeren benytter sig af denne hjemmel, så de nye individuelle kontrakter kan bidrage til en styrket integration af udlændinge i Danmark.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i, at det er en god ide at lave en kontrakt mellem den enkelte udlænding og de danske myndigheder. En kontrakt, hvor rettigheder og pligter gøres klare. Kendetegnende for en kontrakt er imidlertid, at den gælder for begge parter. Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at regeringen med den foreslåede ændring af integrationsloven næsten alene lægger vægt på udlændingens pligter og kun i ringe omfang redegør for f.eks. sanktionsmuligheder over for den/de myndighed(er), som evt. ikke opfylder deres del af kontrakten. Det Radikale Venstre havde meget gerne set, at regeringen i sine formuleringer havde lagt mere vægt på, at der er tale om et ligeværdigt forhold mellem den enkelte udlænding og de danske myndigheder.

Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V) Jens Vibjerg (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V) fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ritt Bjerregaard (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Bødskov (S) Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Søren Søndergaard (EL) Kuupik Kleist (IA)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →