Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme\n(Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi til en privat

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 155

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om artikel fra ErhvervsBladet af 2/4-02: »Teknologisk Institut venter på regeringen«

3

Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2, om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at Danmarks Erhvervsråd forpligter sig til at udarbejde en strategi for rådets videre arbejde, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 3 om, hvorfor Finansrådet alene er indstillingsberettiget i stedet for at bevare den hidtidige ordning, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Spm. 4 om ombudsmandens kompetence på området, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at Danmarks Erhvervsråd forpligter sig til at udarbejde en strategi for rådets videre arbejde, fra økonomi- og erhvervsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 4 om Ombudsmandens kompetence på området, fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 3 om, hvorfor Finansrådet alene er indstillingsberettiget i stedet for at bevare den hidtidige ordning, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

3. udkast til betænkning

14

4. udkast til betænkning

15

5. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1, 3 og 4 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1

Økonomi- og erhvervsministeren sagde under 1. behandling af L 155, at regeringen ville sikre den nødvendige koordination mellem Danmarks Erhvervsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Agter ministeren at stille de nødvendige ændringsforslag, således at den nødvendige koordination sikres, subsidiært levere teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag herom?

Svar

Danmarks Erhvervsråd og Rådet for Teknologi og Innovation vil, inden for de respektive loves område, komme til at beskæftige sig med rådgivning og konkrete erhvervsfremmeinitiativer. Der vil naturligt være berøringsflader mellem de to råd, som begge vil blive sammensat af kompetente personer med bredt kendskab til dansk erhvervsliv. Jeg har fuld tillid til, at disse personer vil forstå at samarbejde på en måde, som de mener er hensigtsmæssig, og som giver mulighed for tilpasning til de aktuelle emner, som har en fælles interesse for de to råd. Der er mange måder, hvorpå et samarbejde kan foregå, f.eks. ved møder mellem formændene, møder mellem rådene eller forskellige fælles arrangementer. Endvidere er det også en løbende opgave for Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling at sørge for en sammenhæng i rådenes indsats.

Jeg agter ikke at fremsætte ændringsforslag, der formaliserer, hvordan samarbejdet skal foregå, men ønsker at lade det være op til rådene selv at afgøre, hvordan det er hensigtsmæssigt at samarbejde.

Udvalget har subsidiært anmodet om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer koordineringen mellem de to råd. I den anledning har jeg udarbejdet nedenstående forslag, som jeg ikke kan anbefale vedtaget

»Til § 4

Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Rådet afholder en gang årligt møde med Rådet for Teknologi og Innovation.«

Bemærkninger

Ved regeringsdannelsen i november 2001 blev en række erhvervsfremmeopgaver overflyttet fra det daværende Erhvervsministerium til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rådet for Teknologi og Innovation skal rådgive ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. Danmarks Erhvervsråd hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og har bl.a. til opgave at rådgive om erhvervsfremmende tiltag og danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet.

For at formalisere koordineringen mellem de to råd foreslås, at der én gang årligt afholdes et fælles møde mellem de to råd.«

Spørgsmål 3

Det fremgår af forslagets § 2, nr. 6, at medlemmerne af Danmarks Erhvervsråd skal udpeges, således at der er repræsenteret en bred erhvervsmæssig indsigt. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra organisationer med erhvervsmæssig indsigt inden for en lang række områder.

I bemærkningerne til § 2, nr. 6, anføres bl.a., at Finansrådet er indstillingsberettiget som den eneste organisation i den finansielle sektor.

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Finansrådet er ene indstillingsberettiget i stedet for at bevare den hidtidige ordning i forhold til Erhvervsudviklingsrådet, hvor den finansielle sektor (Finansrådet, Forsikring og Pension, Realkreditrådet og Den Danske Børsmæglerforening) i fællesskab indstillede et medlem. Denne ordning var også planlagt videreført i relation til Rådet for Innovation, der nu ikke bliver til noget.

Svar

At Finansrådet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, står anført som eneste indstillingsberettigede organisation fra den finansielle sektor, skyldes tekniske problemer i korrekturen af lovforslaget. Det var hensigten, at der i bemærkningerne til § 2, nr. 6, skulle have stået, at »den finansielle sektor« i fællesskab indstiller ét medlem.

Denne formulering kom ved en fejl ikke med i sidste korrektur af lovforslaget.

Jeg kan derfor over for udvalget bekræfte, at den finansielle sektor vil blive anmodet om i fællesskab at indstille ét medlem til Danmarks Erhvervsråd.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes præcisere retsstillingen, for så vidt angår ombudsmandslovens anvendelse, når kompetence henlægges til et privat organ, der herefter omfattes af forvaltningsloven og/eller offentlighedsloven, som nævnt i lovforslagets § 2, nr. 9, (§ 10, stk. 5) og lovforslagets § 2, nr. 10, (§ 11, stk. 5).

Svar

Som det fremgår af lovforslaget, gælder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) for de opgaver, som det offentlige henlægger til den private organisation.

Dog skal offentlighedsloven efter lovforslaget ikke gælde på samme måde som forvaltningsloven for den private organisations afgørelser om akkreditering.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget skyldes dette, at de internationale standarder ud over uafhængighed (af det politiske system, hvoraf departementer og styrelser er en del) også stiller krav om fortrolighed omkring de konkrete akkrediteringsafgørelser. Aktindsigt for tredjemand vil derfor ikke være foreneligt med de internationale standarder, som akkreditering skal arbejde under. Offentlighedsloven skal således ikke gælde, for så vidt angår akkrediteringssagerne.

Forvaltningsloven, derimod, skal sikre, at sagsbehandlingen følger god sagsbehandlingsskik, herunder aktindsigt for sagens parter. Forvaltningsloven bør derfor gælde såvel for sagsbehandlingen vedrørende metrologi og akkreditering, hvilket da fremgår af lovforslaget.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for ombudsmandslovens anvendelse på den private organisations sagsbehandling. Ombudsmandsloven skal sikre god forvaltning af offentlige opgaver og parternes retssikkerhed, i fald det offentlige forsømmer dette hensyn. Der er således ingen grund til, at ombudsmandsloven ikke skulle gælde for de offentlige opgaver, som den private organisation løser på det offentliges vegne.

Det er således min opfattelse, at ombudsmandsloven gælder for den private organisations sagsbehandling i sin helhed for de områder, som varetages for det offentlige, dvs. både for metrologi og akkreditering, hvorimod organisationen som sådan ikke er underkastet ombudsmandsloven.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme

(Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi til en privat

organisation)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2002 og var til 1. behandling den 16. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Økonomi- og erhvervsministeren har den 1. marts 2002 sendt et udkast til lovforslaget i høring med svarfrist den 8. marts 2002. Den 27. marts 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og den 4. april 2002 et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at erhvervsstøtte skal være betinget af en eller anden form for målsætning udover ønsket om øget vækst. Det kan være miljømålsætninger, etiske målsætninger, beskæftigelsesmålsætninger eller andet. Det er der intet af i dette lovforslag.

I stedet henvises der udelukkende til et ønske om at fremme konkurrenceevnen og globaliseringen særligt ved at skabe forudsætning for øget vækst.

Sammensætningen af Danmarks Erhvervsråd viser med al ønskelig tydelighed, at regeringen udelukkende ser erhvervslivet som dialogpartner i forbindelse med erhvervspolitikken. 9 ud af 12 pladser er afsat til diverse erhvervsorganisationer. Fagbevægelsen er stort set holdt ude, og miljøorganisationer og andre folkelige bevægelser er der slet ikke fundet plads til. I den situation bliver ordene om, at erhvervsstrukturen også skal tilpasses til miljøforhold, helt hule.

Efter Enhedslistens opfattelse er det ikke bare erhvervslivet, der skal være dialog med. Der skal i langt højere grad, end der er lagt op til i dette lovforslag, være en dialog om erhvervspolitik med de ansatte, med miljøorganisationer, med andre folkelige bevægelser og det omliggende samfund i øvrigt. Det er der ingenting af i dette lovforslag, så Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten stemmer hverken for eller imod de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og RV)

Til § 2

1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Danmarks Erhvervsråd skal udarbejde strategier, gennemføre analyser og evalueringer af udviklingen og konkrete initiativer inden for rådets arbejdsområde. «

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

[Pligt til udarbejdelse af strategier]

2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 4 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 01. Rådet afholder én gang årligt møde med Rådet for Teknologi og Innovation.«

[Fremme af koordinering mellem rådene]

Bemærkninger

Til nr. 1

I forslag nr. L 162 til lov om teknologi og innovation er det foreslået, at Rådet for Teknologi og Innovation kan udarbejde strategier, gennemføre analyser og evalueringer af udviklingen og konkrete initiativer inden for rådets arbejdsområde.

Der ønskes en tilsvarende mulighed for Danmarks Erhvervsråd, og der lægges vægt på, at det skal være en forpligtelse for rådet at fremkomme med strategier m.v.

Til nr. 2

Ved regeringsdannelsen i november 2001 blev en række erhvervsfremmeopgaver overflyttet fra det daværende Erhvervsministerium til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rådet for Teknologi og Innovation skal rådgive ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. Danmarks Erhvervsråd hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og har bl.a. til opgave at rådgive om erhvervsfremmende tiltag og danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet.

For at formalisere koordineringen mellem de to råd foreslås, at der én gang årligt afholdes et fælles møde mellem de to råd.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne