Betænkning over Forslag til lov om arbejdsskadesikring
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 24
Bilagsnr.
Titel
1
Kopi fra SOU: Høringssvar vedrørende forslag til lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2
Kopi fra SOU: Spm. 1 om ministerens kommentar til de indkommende høringssvar, til beskæftigelsesministeren
3
Kopi fra SOU: Henvendelse af 14/1-02 fra Willy Nielsen, Haslev
4
Kopi fra SOU: Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 14/1-02 fra Willy Nielsen, Haslev, til beskæftigelsesministeren
5
Kopi fra SOU: Henvendelse af 6/1-02 fra Landsforeningen for Arbejdsskadede
6
Kopi fra SOU: Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til de indkommende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
7
Kopi fra SOU: Henvendelse fra Landsforeningen for Arbejdsskadede
8
Kopi fra SOU: Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 14/1-02 fra Willy Nielsen, Haslev, fra beskæftigelsesministeren
9
Overflytning af lovforslag i forbindelse med ressortomlægning
10
Henvendelse af 21/3-02 fra Landsforeningen for Arbejdsskadede
11
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om arbejdsskadesikring
[af Karen Jespersen (S) og Margrethe Vestager ;(RV) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2001 og var til 1. behandling den 10. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Efterfølgende er lovforslaget blevet overført til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget som følge af gennemførte ændringer af udvalgenes sagsområder.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslag blev af den daværende socialminister sendt i høring den 31. oktober 2001. Den 3. januar 2002 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar til Socialudvalget. Høringssvarene er efterfølgende omdelt i Arbejdsmarkedsudvalget.
Skriftlige henvendelser
Der er i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Landsforeningen for Arbejdsskadede og Willy Nielsen, Haslev.
Spørgsmål
Der er stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
SF stemmer for lovforslaget, idet SF i al væsentlighed kan støtte indholdet i dette lovforslag og i lovforslag nr. L 25. Det er især glædeligt, at lovforslaget opererer med et arbejdsskadebegreb, som udelukkende henviser til indtruffet skade og dennes årsag. Både arbejdsulykker og erhvervssygdomme er defineret i overensstemmelse med den almindelige forståelse af, hvad der er en arbejdsskade.
SF finder, at anmeldte lidelser uden for erhvervssygdomsfortegnelsen fortsat skal forelægges Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsudvalg, så udvalget kan følge med i udviklingen af forskellige typer erhvervssygdomme.
Endelig finder SF, at de skadelidte ved midlertidige afgørelser skal have en midlertidig dækning af tab af erhvervsevne, som er afhængig af det tab, som skadelidte har lidt i indtjeningen.
Enhedslisten stemmer for lovforslaget, da der er tale om hårdt tiltrængte forbedringer af mulighederne for at få erstatning for en arbejdsskade. Den nuværende lov om arbejdsskadesikring er både forældet i forhold til det moderne arbejdsmarked og en direkte hån mod alt for mange af de mennesker, der kommer til skade i deres arbejde. Den nødvendige reform har allerede været alt for længe undervejs, dels på grund af arbejdsgiversidens blokeringer i udvalgsarbejdet under den tidligere regering og dels på grund af manglende politisk vilje fra såvel den tidligere som den nuværende regering.
Enhedslisten lægger især vægt på to hovedpunkter i lovforslaget. For det første forenklingen af ulykkesbegrebet, hvor det uforståelige forventelighedsbegreb fjernes, og arbejdsulykker, pludselige løfteskader og kortvarig skadelig påvirkning samles i et ulykkesbegreb. For det andet lempelserne i adgangen til at få anerkendt erhvervsbetingede lidelser. Her lægger Enhedslisten især vægt på, at mulighederne for at få anerkendt skader i bevægeapparatet bliver bedre. Det vil ikke mindst have betydning for anerkendelse af skader inden for typiske kvindeområder, såvel i industrien som i den sociale service, og vil således også have et ligestillingsaspekt.
Enhedslisten ønsker endnu mere lempelige betingelser med den målsætning at nå frem til et anerkendelsesniveau, som primært tager hensyn til de arbejdsskadede. Også på arbejdsskadeområdet bør udgangspunktet være mennesket før systemet.
Endelig skal det tilføjes, at Enhedslisten har forbehold over for lovforslagets opstramninger på adgangen til at dispensere for genoptagelse af erstatningsspørgsmål og over for den foreslåede søgsmålsfrist på 6 måneder for at anlægge retssag i arbejdsskadesager.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (KRF) stemmer hverken for eller imod lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne