Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. samt ophævelse af lov om Danmarks Forvaltningshøjskole og lov om Skovskolen\n(Betinget godkendte CVU'er m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 178
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsresumé, fra undervisningsministeren
2
Bilaget tilbagetaget
3
Bilaget tilbagetaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 12/4-02 fra De Frie Samarbejdende MVU-institutioner
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 12/4-02 fra De Frie Samarbejdende MVU-institutioner, til undervisningsministeren
7
Spm. 3 om administrative merudgifter i forbindelse med MVU-institutioners overgang til CVU-institutioner, til undervisningsministeren
8
Spm. 4 om forskellen mellem en CVU-institution og en sammenslutning af MVU-institutioner, til undervisningsministeren
Spm. 5 om det forskningsmæssige samarbejde, MVU-institutioner har med danske universiteter, til undervisningsministeren
9
Spm. 6 om uddybende kommentar til høringssvaret fra Beklædningsfagskolen, til undervisningsministeren
10
Spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag, der ligestiller MVU-institutioner uanset CVU-status, til undervisningsministeren
11
Spm. 8 om juridisk sikkerhed i forbindelse med udbetaling af midler til MVU-institutioner, der har indgået en skriftlig samarbejdsaftale og udpeget en ordførende formand, til undervisningsministeren
Spm. 9 om MVU-institutionernes muligheder og rettigheder med hensyn til at forlade et betinget eller ubetinget CVU, hvis det ikke direkte fremgår af CVU ets vedtægter, til undervisningsministeren
Spm. 10 om MVU-institutionernes muligheder og rettigheder med hensyn til at forlade et betinget eller ubetinget CVU, såfremt der er risiko for, at CVU et kan gå konkurs, til undervisningsministeren
Spm. 11 om forsøgsordning i CVU-loven, så godkendte netværkssamarbejder ligestilles med CVU er, til undervisningsministeren
12
Spm. 12 om antallet af nuværende CVU er og kommende CVU er, til undervisningsministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Svar på spm. 3 om administrative merudgifter i forbindelse med MVU-institutioners overgang til CVU-institutioner, fra undervisningsministeren
15
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 12/4-02 fra De Frie Samarbejdende MVU-institutioner, fra undervisningsministeren
16
Svar på spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag, der ligestiller MVU-institutioner uanset CVU-status, fra undervisningsministeren
17
Svar på spm. 6 om uddybende kommentar til høringssvaret fra Beklædningsfagskolen, fra undervisningsministeren
18
Svar på spm. 8 om juridisk sikkerhed i forbindelse med udbetaling af midler til MVU-institutioner, der har indgået en skriftlig samarbejdsaftale og udpeget en ordførende formand, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om MVU-institutionernes muligheder og rettigheder med hensyn til at forlade et betinget eller ubetinget CVU, hvis det ikke direkte fremgår af CVU et, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om MVU-institutionernes muligheder og rettigheder med hensyn til at forlade et betinget eller ubetinget CVU, såfremt der er risiko for, at CVU et kan gå konkurs, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om forsøgsordning i CVU-loven, så godkendte netværkssamarbejder ligestilles med CVU er, fra undervisningsministeren
19
Svar på spm. 12 om antallet af nuværende CVU er og kommende CVU er, fra undervisningsministeren
20
Svar på spm. 4 om forskellen mellem en CVU-institution og en sammenslutning af MVU-institutioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om det forskningsmæssige samarbejde, MVU-institutioner har med danske universiteter, fra undervisningsministeren
21
2. udkast til betænkning
22
Spm. 13 om kompetencer lagt ud til institutioner, til undervisningsministeren
Spm. 14 om sammenslutning af MVU-institutioner, til undervisningsministeren
Spm. 15 om attraktive aftaler med universiteter, til undervisningsministeren
23
Svar på spm. 13 om kompetencer lagt ud til institutioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om sammenslutning af MVU-institutioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om attraktive aftaler med universiteter, fra undervisningsministeren
24
Kopi af artiklen »Centre dræner seminarier for penge« fra Magisterbladet nr. 7, 18. april 2002, jf. alm. del bilag 282
25
Kopi af svar på spm. 55, jf. alm. del bilag 315, om kommentar til artikel af 18/4-02 fra Magisterbladet, fra undervisningsministeren
26
3. udkast til betænkning
27
4. udkast til betænkning
28
Henvendelse fra De Frie Samarbejdende MVU-institutioner
29
Spm. 16 om kommentar til henvendelse fra de Frie Samarbejdende MVU-institutioner, til undervisningsministeren
30
5. udkast til betænkning
31
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse fra de Frie Samarbejdende MVU-institutioner, fra undervisningsministeren
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. samt ophævelse af lov om Danmarks Forvaltningshøjskole og lov om Skovskolen
(Betinget godkendte CVU er m.v.)
[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Kristeligt Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 4. marts 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 199. Den 22. marts 2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et resumé herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra De Frie Samarbejdende MVU-institutioner. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har De Frie Samarbejdende MVU-institutioner mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti finder, at lovforslaget blot forlænger den periode, hvor usikkerheden om uddannelsesinstitutionerne i de betingede Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) får lov at præge kvaliteten af uddannelsen og vilkårene for de ansatte. Dermed vil det være studerende og ansatte, der i en markant længere periode kommer til at opleve forringede vilkår som følge af lovforslaget.
Samtidig betyder lovforslaget, at de demokratiske rettigheder for ansatte og studerede bliver indskrænket. Lovforslaget sikrer frihed for uddannelsesinstitutionerne på bekostning af de studerendes og de ansattes frihed. Socialistisk Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Enhedslisten bemærker, at forliget om Centre for Videregående Uddannelse, CVU-forliget, mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i maj 2000 betød betydelige demokratiske fremskridt i forhold til undervisningsministerens oprindelige lovforslag. Undervisere og studerende fik flertal såvel i uddannelsescentrenes udviklingsråd, der skal drøfte udviklingsopgaver, som i de udvalg, der varetager tilrettelæggelsen af centrenes videreuddannelse.
Som det vigtigste og afgørende for Enhedslisten blev der på den enkelte institution indført fællesråd med ligelig repræsentation af medarbejdere og studerende, der kan tage fælles emner op til drøftelse over for bestyrelsen. Fællesrådet fik indflydelse på studieplaner og praktik, og ansatte og studerende blev repræsenteret i alle besluttende organer på CVU. Ansatte og studerende fik lovfæstet, at de skulle inddrages i processen ved dannelsen af et CVU, hvilket ikke var en selvfølge indtil da.
Enhedslisten fik dermed brudt mantraet om, at folk udefra altid skal være i flertal i ledelser på uddannelsesinstitutioner. De nye fællesråd gav mulighed for lokale demokratiske gennembrud, hvor magten kan flyttes fra bestyrelser over til ansatte og studerende.
Aftalen åbnede dengang en kattelem for institutioner, der indgår i en betinget CVU-konstruktion. Efter en 5 års overgangsperiode er der yderligere 5 års fortrydelsesret, såfremt institutionen kan dokumentere, at CVU et truer den faglige og den pædagogiske udvikling, altså en skilsmisseparagraf, som kan bruges, hvis alting er ved at falde sammen og samlivet aldrig vil blive normalt.
Det skal der nu laves om på. Overgangsperioden skal yderligere forlænges, hvilket skaber usikkerhed ude på institutionerne, som det også klart fremgår af høringssvarene. Så spørgsmålet er jo i virkeligheden, om Venstre og Det Konservative Folkeparti egentlig ønsker, at CVU erne skal være en succes.
Samtidig vil regeringen fjerne de demokratiske fremskridt, der var i forbindelse med dannelsen af CVU erne. For Enhedslisten er demokrati i uddannelsessystemet, i økonomien og i samfundet som helhed nemlig fuldstændig afgørende. Enhedslisten ønsker at udvide demokratiet. Enhedslisten ønsker, at de studerende og de ansatte skal have indflydelse på deres hverdag. De borgerlige vil tydeligvis det modsatte, og dette forslag er et levende bevis herpå. Enhedslisten undres og beklager, at de tidligere regeringspartier tilsyneladende ikke ønsker at forsvare de demokratiske fremskridt fra maj 2000, men vil stemme for flertallets (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) tilbagerulning af det direkte demokrati på uddannelsesstederne.
Et andet mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget, hvis det stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal i udvalget (KRF)
Til § 1
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»01. Efter § 27 d indsættes som ny paragraf
§ »§ 27 dd. Undervisningsministeren kan godkende, at en selvejende uddannelsesinstitution, som udbyder mindst én mellemlang videregående uddannelse, ligestilles med godkendte CVU er, hvad angår uddannelses-, udviklings- og forskningsmæssige forhold samt økonomiske muligheder i henhold til denne lovgivning.
Stk. 2. Godkendelse sker efter samme vurderingskriterier som for CVU er. Der henvises til § 27 d, stk. 2, 3 og 5, idet institutionens forpligtende samarbejdsaftaler med andre institutioner af uddannelses-, udviklings- og forskningsmæssig karakter indgår i den samlede vurdering.
Stk. 3. Ved forpligtende samarbejdsaftaler i henhold til denne paragraf forstås samarbejdsaftaler, der er indgået omkring varetagelsen af konkrete opgaver, og hvor der er udformet opsigelsesbestemmelser med opsigelser på mindst 1 års varighed.
Stk. 4. I et netværkssamarbejde mellem flere institutioner skal det fastlægges, hvilken institutionsbestyrelse der i forhold til konkrete opgavevaretagelser er ansvarlig. Ansvaret for økonomi og opgavevaretagelse kan placeres på skift hos de samarbejdende institutioner. Det er dog et krav, at tidsperioden ikke kan være under 1 år, og at ansvarsplaceringen skal meddeles Undervisningsministeriet senest 6 måneder før nyt budgetår.
Stk. 5. Den ansvarlige bestyrelse skal ved varetagelsen af opgaverne varetage institutionens egne interesser, men herudover også de institutioners interesser, der indgår i det forpligtende samarbejde.««
[Bemyndigelse til undervisningsministeren til at ligestille en selvejende uddannelsesinstitution med mindst én mellemlang videregående uddannelse med et godkendt CVU]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at godkende, at en selvejende uddannelsesinstitution, som udbyder mindst én mellemlang videregående uddannelse, kan ligestilles med et godkendt CVU. Ved vurderingen af, om en selvejende institution kan godkendes til at blive ligestillet med et CVU, skal der stilles samme krav til uddannelseskvaliteten m.v., som der stilles til godkendelsen af et CVU. Ved denne vurdering skal institutionens forpligtende samarbejdsaftaler med andre institutioner tillige indgå. En selvejende institution får ved en sådan godkendelse de samme rettigheder og vilkår, hvad enten organisationsformen er et CVU eller et netværk.
I »Institutionsredegørelse af januar 1999« (kapitel 1 over midten) blev det pointeret, at der i internationalt perspektiv var to »idealmodeller« for en strukturreform inden for de videregående uddannelser: universitetsmodellen, hvor en række MVU-institutioner centreres om et universitet, og CVU-modellen, hvor en række KVU- og MVU-institutioner samles i Centre for Videregående Uddannelser. Det blev i den sammenhæng pointeret, at det væsentlige i Danmark var et uddannelsesmæssigt kvalitetsløft i tæt samarbejde med uddannelsessektoren, ikke én centralt bestemt model.
Ændringsforslaget om en ligestilling mellem de MVU-institutioner, der har valgt CVU-organisationsformen, og dem, der har valgt netværk (dvs. institutioner, der indgår i forpligtende samarbejdsaftaler med andre institutioner på MVU-området), vil give en god evalueringsmulighed for, hvilken af de to modeller der giver den bedste uddannelseskvalitet for de færreste penge.
Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S) Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne