Betænkning over Forslag til lov om etablering af S-togs-drift mellem København og Roskilde
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 164
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar, fra trafikministeren
3
Høringsnotat, fra trafikministeren
4
Spm. 1, om kapaciteten på Hovedbanegården er for lille, til trafikministeren
Spm. 2 om regeringens fremtidige politik vedrørende jernbaner og asfalt, til trafikministeren
Spm. 3, om regeringen er enig i, at man ikke undgår etablering af det 5. spor, til trafikministeren
Spm. 4 om en reel løsning af kapacitetsproblemerne for togdriften, til trafikministeren
Spm. 5 om igangsættelse af investeringer i nye vej- og jernbaneanlæg, til trafikministeren
Spm. 6 om, hvor mange midler regeringen i bedste fald kan frigøre til investeringer i kollektiv trafik, til trafikministeren
Spm. 7 om aftale om investeringer på trafikområdet, til trafikministeren
5
Spm. 8 om budgetoverskridelser, til trafikministeren
Spm. 9 om redegørelse fra Banestyrelsen, til trafikministeren
Spm. 10 om, hvornår Finansministeriet blev oplyst om, at det oprindelige budget var for lille, til trafikministeren
Spm. 11 om uddybning af lovforslagets bemærkninger, til trafikministeren
Spm. 12 om forsinkelserne på S-togs-nettet, til trafikministeren
6
Spm. 13 om, hvor stort energiforbruget er i 2-systems-S-tog, til trafikministeren
Spm. 14 om artiklen »SF imod S-tog til Roskilde«, til trafikministeren
Spm. 15 om, hvordan S-tog indvirker på effektiviteten af regionaltogsdriften, til trafikministeren
Spm. 16 om, hvad de nye S-tog, som DSB må indkøbe til driften, koster, til trafikministeren
Spm. 17 om, hvilke kapacitetsudvidelser der er plads til på strækningen, til trafikministeren
Spm. 18 om, hvad det koster at anlægge et 5. spor, til trafikministeren
Spm. 19, om Glostrup fremover skal være standsningssted for regionaltog, til trafikministeren
Spm. 20 om fremskrivninger af passagertal, til trafikministeren
Spm. 21 om fremskrivninger af godstransport, til trafikministeren
7
Svar på spm. 1, om kapaciteten på Hovedbanegården er for lille, fra trafikministeren
Svar på spm. 2 om regeringens fremtidige politik vedrørende jernbaner og asfalt, fra trafikministeren
Svar på spm. 3, om regeringen er enig i, at man ikke undgår etablering af det 5. spor, fra trafikministeren
Svar på spm. 4 om en reel løsning af kapacitetsproblemerne for togdriften, fra trafikministeren
Svar på spm. 5 om igangsættelse af investeringer i nye vej- og jernbaneanlæg, fra trafikministeren
Svar på spm. 6 om, hvor mange midler regeringen i bedste fald kan frigøre til investeringer i kollektiv trafik, fra trafikministeren
Svar på spm. 7 om aftale om investeringer på trafikområdet, fra trafikministeren
8
Henvendelse af 21/4-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven
9
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 21/4-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven, til trafikministeren
10
Henvendelse af 24/4-02 fra borgmesteren i Høje-Taastrup
11
Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra borgmesteren i Høje-Taastrup, til trafikministeren
12
Kopi TRU: Svar på spm. 153 alm. del om kommentar til artiklen »Projekt S-tog til Roskilde er på konfrontationskurs«, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 154 alm. del om de faste minuttal på togafgange fra Roskilde, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 155 alm. del om dobbeltdækkertog gennem Roskilde, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 156 alm. del, om udvidelsen af togstrækningen til Roskilde kan holdes inden for det i trafikforliget af 2001 vedtagne budget, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 157 alm. del om medfinansiering af merudgiften, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 158 alm. del om kommentar til Banestyrelsens høringsnotat af 4/3-02, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 159 alm. del, om S-togs-forbindelsen kan gennemføres med Roskilde banegård som endestation, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 160 alm. del, om 1. etape kan gennemføres, såfremt man efterfølgende gennemfører 2. etape, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 161 alm. del om at undersøge hos Banestyrelsen, hvilke oplysninger man har erhvervet sig, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 162 alm. del om kapacitetsproblemer, fra trafikministeren
Kopi TRU: Svar på spm. 163 alm. del om evt. at genåbne trafikforliget af januar 2001, fra trafikministeren
13
Henvendelse af 24/4-02 fra Grundejerforeningen Kragehave
14
Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Grundejerforeningen Kragehave, til trafikministeren
15
Meddelelse om artikler modtaget den 25/4-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven i Høje Taastrup ved dens foretræde for udvalget
16
Spm. 25 om, hvornår Grundejerforeningen Frøhaven i Høje-Taastrup fik at vide, at der skulle etableres en højbro til S-togene, til trafikministeren
Spm. 26 om tunnelløsningen i Roskilde og højbroløsningen i Høje-Taastrup, til trafikministeren
Spm. 27 om, hvad det vil koste med en tunnelløsning i stedet for højbroløsningen, til trafikministeren
17
Høringsnotat og høringssvar, fra trafikministeren
18
Henvendelse af 26. april 2002 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde
19
Svar på spm. 8 om budgetoverskridelser, fra trafikministeren
Svar på spm. 9 om redegørelse fra Banestyrelsen, fra trafikministeren
Svar på spm. 10 om, hvornår Finansministeriet blev oplyst om, at det oprindelige budget var for lille, fra trafikministeren
Svar på spm. 11 om uddybning af lovforslagets bemærkninger, fra trafikministeren
Svar på spm. 12 om forsinkelserne på S-togs-nettet, fra trafikministeren
20
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 26/4-02 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde, til trafikministeren
21
Svar på spm. 13 om, hvor stort energiforbruget er i 2-systems-S-tog, fra trafikministeren
Svar på spm. 14 om artiklen »SF imod S-tog til Roskilde«, fra trafikministeren
Svar på spm. 15 om, hvordan S-tog indvirker på effektiviteten af regionaltogsdriften, fra trafikministeren
Svar på spm. 16 om, hvad de nye S-tog, som DSB må indkøbe til driften, koster, fra trafikministeren
Svar på spm. 17 om, hvilke kapacitetsudvidelser der er plads til på strækningen, fra trafikministeren
Svar på spm. 18 om, hvad det koster at anlægge et 5. spor, fra trafikministeren
Svar på spm. 19, om Glostrup fremover skal være standsningssted for regionaltog, fra trafikministeren
Svar på spm. 20 om fremskrivninger af passagertal, fra trafikministeren
Svar på spm. 21 om fremskrivninger af godstransport, fra trafikministeren
22
1. udkast til betænkning
23
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 21/4-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven, fra trafikministeren
24
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra borgmesteren i Høje-Taastrup, fra trafikministeren
25
Spørgsmålsoversigt udsendt den 30/4-02
26
Spm. 29, om en offentlig høring af forskellige løsningsmuligheder er foretaget i Høje-Taastrup, til trafikministeren
27
Svar på spm. 29, om en offentlig høring af forskellige løsningsmuligheder er foretaget i Høje-Taastrup, fra trafikministeren
28
Svar på spm. 25 om, hvornår Grundejerforeningen Frøhaven i Høje Taastrup fik at vide, at der skulle etableres en højbro til S-togene, fra trafikministeren
Svar på spm. 26 om tunnelløsningen i Roskilde og højbroløsningen i Høje-Taastrup, fra trafikministeren
Svar på spm. 27 om, hvad det vil koste med en tunnelløsning i stedet for højbroløsningen, fra trafikministeren
29
Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Grundejerforeningen Kragehave, fra trafikministeren
30
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 26/4-02 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde, fra trafikministeren
31
Spm. 30 om, hvornår det har været klart for borgerne i Høje Taastrup, at det bliver en højbroløsning, til trafikministeren
Spm. 31 om, hvorfor det ikke af ministerens svar på spm. 25 fremgår, at borgmesteren i Høje-Taastrup er stærkt modstander af en højbroløsning, til trafikministeren
Spm. 32 om, hvor mange boliger der berøres af S-togs-forbindelsen i henholdsvis Høje-Taastrup og Roskilde, til trafikministeren
Spm. 33 om, hvordan det hænger sammen, at det af svaret på spm. 26 fremgår, at jernbanen i Høje-Taastrup er placeret under det omgivende terræn, samtidig med at der er valgt en højbroløsning for S-togs-forbindelsen, til trafikministeren
32
2. udkast til betænkning
33
Henvendelse af 3/5-02 fra Nikolaj Rasch Skou, København SV
34
Spm. 34 om kommentar til henvendelse af 3/5-02 fra Nikolaj Rasch Skou, København SV, til trafikministeren
35
Henvendelse af 1/5-02 fra Grundejerforeningen Kragehave
36
Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-02 fra Grundejerforeningen Kragehave
37
Spm. 36 om uddybning af svar på spm. 14, til trafikministeren
Spm. 37 om forsinkelser på strækningen, til trafikministeren
Spm. 38 om konsekvenserne, hvis 2-strømstogene ikke kommer til at fungere, til trafikministeren
Spm. 39 om S-togs-løsningen set i forhold til 5. sporsløsningen, til trafikministeren
38
Henvendelse af 3/5-02 fra Volker Nitz, Taastrup
39
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 3/5-02 fra Volker Nitz, Taastrup, til trafikministeren
40
Henvendelse af 5/5-02 fra Jes Fabricius Møller, Roskilde
41
Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 5/5-02 fra Jes Fabricius Møller, Roskilde, til trafikministeren
42
Henvendelse af 5/5-02 fra Sigurd Bak Christensen, Haslev
43
Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 5/5-02 fra Sigurd Bak Christensen, Haslev, til trafikministeren
44
Henvendelse af 6/5-02 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde
45
Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra Ole Rötzler Møller, Roskilde, til trafikministeren
46
Svar på spm. 30 om, hvornår det har været klart for borgerne i Høje-Taastrup, at det bliver en højbroløsning, fra trafikministeren
Svar på spm. 31 om, hvorfor det ikke af ministerens svar på spm. 25 fremgår, at borgmesteren i Høje Taastrup er stærkt modstander af en højbroløsning, fra trafikministeren
Svar på spm. 32 om, hvor mange boliger der berøres af S-togs-forbindelsen i henholdsvis Høje Taastrup og Roskilde, fra trafikministeren
Svar på spm. 33 om, hvordan det hænger sammen, at det af svaret på spm. 26 fremgår, at jernbanen i Høje-Taastrup er placeret under det omgivende terræn, samtidig med at der er valgt en højbroløsning for S-togs-forbindelsen, fra trafikministeren
47
Svar på spm. 34 om kommentar til henvendelse af 3/5-02 fra Nikolaj Rasch Skou, København SV, fra trafikministeren
48
Svar på spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-02 fra Grundejerforeningen Kragehave, fra trafikministeren
49
Svar på spm. 36 om uddybning af svar på spm. 14, fra trafikministeren
Svar på spm. 37 om forsinkelser på strækningen, fra trafikministeren
Svar på spm. 38 om konsekvenserne, hvis 2-strømstogene ikke kommer til at fungere, fra trafikministeren
Svar på spm. 39 om S-togs-løsningen set i forhold til 5. sporsløsningen, fra trafikministeren
50
Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 3/5-02 fra Volker Nitz, Taastrup, fra trafikministeren
51
Henvendelse af 6/5-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven
52
Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra Grundejerforeningen Frøhaven, til trafikministeren
53
Betænkningsbidrag fra trafikministeren
54
Henvendelse af 7/5-02 fra borgmesteren i Høje-Taastrup
55
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/5-02 fra borgmesteren i Høje-Taastrup, til trafikministeren
56
Meddelelse om underskriftsindsamling fra Grundejerforeningen Kragehave, Sankt Pauls Skole og Seniorfællesskabet Kragehave, modtaget under deres foretræde for udvalget den 7/5-02
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 7. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om etablering af S-togs-drift mellem København og Roskilde
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 5. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 4. april 2002 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 25. april 2002 tilsendte trafikministeren udvalget yderligere høringssvar, som var modtaget efter høringsfristens udløb, samt et notat om disse høringssvar.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Borgmesteren i Høje-Taastrup,
Sigurd Bak Christensen, Haslev,
Grundejerforeningen Frøhaven,
Grundejerforeningen Kragehave,
Jes Fabricius Møller, Roskilde,
Ole Rötzler Møller, Roskilde,
Volker Nitz, Taastrup og
Nikolaj Rasch Skou, København SV.
Trafikministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Grundejerforeningen Frøhaven samt Grundejerforeningen Kragehave m. fl. mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 40 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Desuden har udvalget stillet 5 spørgsmål til trafikministeren, som forventes besvaret inden 2. behandlingen. Endvidere er en række af trafikministerens svar på spørgsmål stillet af udvalget på alm. del omdelt på lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet stemmer imod det stillede ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at det ved S-tog til Roskilde er nødvendigt at etablere en ny sporforbindelse mellem det sydligste af hovedsporene Høje-Taastrup Roskilde med det sydligste af de nuværende S-togs-spor Høje-Taastrup - København. Dette spor må af hensyn til banekapaciteten etableres ude af niveau med de øvrige hovedspor. Forbindelsen forudsættes i anlægslovforslaget udført som en bro.
De 4 spor, som den nye bro skal skære, ligger skjult bag en jordvold, som er placeret på banens nordside. Nord for jordvolden og Frøgårds Allé er der opført en ny parcelhusbebyggelse, Frøhaven, hvorfra det eksisterende baneanlæg ikke kan ses. Tog kan dog høres, når de passerer bag jordvolden. Lidt længere væk fra jernbaneområdet og øst for Frøhaven, er der forskellige institutioner, bl.a. skole og amtsgymnasium. Imellem institutionerne og banen er der et mindre grønt område og vejen Frøgårds Allé. Ingen af disse institutioner vil blive påvirket nævneværdigt af anlægget, hverken støjmæssigt eller visuelt. Frøgårds Allé skal ikke omlægges.
Støjpåvirkningen vil overalt på de pågældende områder kunne holdes under en støjgrænse på 60 dB, som er den grænse, der gælder for helt nye jernbaneanlæg.
De øverste dele af det nye anlæg og de kørende tog vil kunne ses fra bebyggelsen Frøhaven. Det er muligt med overskudsjord fra afgravning til det nye baneanlæg at forhøje jordvolden, så broanlægget skjules bedre. Det er også muligt at skærme anlægget med beplantning.
I Høje-Taastrup ligger mellem 5 og 8 af de nyopførte parceller i første række mod det nye broanlæg, som jo altså delvist vil være skjult bag jordvolden og i øvrigt ligger godt 60 meter væk. Lind & Risør A/S er i gang med en byggemodning af et område vest for Frøhaven, og herfra vurderes yderligere 5-6 parceller at ligge i første række mod det nye broanlæg, men dog endnu længere væk. Når der bygges tæt ved eksisterende bane, skal der anlægges en jordvold i forlængelse af den eksisterende, så også det nye parcelhusområde afskærmes fra banen.
Banestyrelsen har på et borgermøde den 8. november 2001 i Høje-Taastrup, hvor der deltog knap et halvt hundrede borgere, oplyst om planer og muligheder for anlæggets udformning vest for Høje-Taastrup.
På denne baggrund indstilles,
at Banestyrelsen fastholder planerne om at etablere en bro vest for Høje-Taastrup,
at den eksisterende jordvold forhøjes og/eller beplantes for at skjule udsynet til broen og de tog, som vil køre på den,
at denne bearbejdning sker i samråd med Høje-Taastrup Kommune.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget står ved det indgåede forlig og tilslutter sig derfor de ovenstående bemærkninger i fællesskab med V, S og KF, men samtidig havde RV foretrukket, at man udskød den endelige beslutning til næste folketingssamling, hvor regeringens samlede investeringsplan er lagt frem, og hvor man derfor har mulighed for at tænke rækkefølgen og prioriteringerne i denne plan sammen med nærværende lovforslag. F.eks. kunne det overvejes, om et 5. spor mellem Hvidovre og Høje-Taastrup er umiddelbart mere påtrængende end S-toget til Roskilde efter de nye oplysninger om, at 2. etape til Kastrup enten ikke vil kunne gennemføres eller vil blive markant dyrere, hvorfor kapaciteten mellem København og Ringsted ikke forbedres som følge af S-togs-løsningen.
RV vil i udvalgsbehandlingen frem til 3. behandling forholde sig åbent i forhold til intentionerne bag det fremsatte ændringsforslag fra SF og vil blandt andet lægge vægt på de lokale ønsker. Men med den viden, der foreligger på tidspunktet for betænkningsafgivelse, kan RV ikke støtte det stillede ændringsforslag, idet RV som udgangspunkt forholder sig afvisende over for en merudgift i størrelsesordenen 100 mio. kr. til anlæg af tunnel, og RV tilslutter sig derfor som nævnt de ovenstående synspunkter i fællesskab med V, S og KF.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er imod dette lovforslag. Under udvalgsbehandlingen har det vist sig, at Høje-Taastrup belastes mere af lovforslaget end hidtil erkendt, og SF har derfor med det stillede ændringsforslag om, at den planlagte sporforbindelse i Høje-Taastrup etableres som en tunnelløsning i stedet for den broløsning, der er lagt op til i lovforslaget, forsøgt at begrænse skadevirkningerne ved lovforslaget, idet en tunnelløsning vil medføre langt færre gener for beboerne i området. SF finder det meget væsentligt, at konsekvenserne ved dette lovforslag belyses yderligere inden den endelige stillingtagen, og SF lægger derfor vægt på, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at S-tog til Roskilde er en dårlig lappeløsning. Det er den konklusion, EL drager efter sagens behandling i udvalget. Ganske vist kan den valgte S-togs-løsning give flere forbindelser mellem Roskilde og København, men deres beskaffenhed er sådan, at de ikke vil være et attraktivt alternativ til regionaltoget. Lovforslaget giver ikke mere kapacitet til de sjællandske regionaltog eller til fjerntog og godstog. Tværtimod tænkes der ikke i lovforslaget på at udvide antallet af spor, og derfor må S-togs-løsningen klemmes ind på en i forvejen meget anvendt bane.
At S-togs-løsningen ikke giver mulighed for større kapacitet på regionaltogsdriften betyder, at toget fortsat vil blive valgt fra som transportmiddel mellem hjem og arbejde af de mange pendlere fra Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt, der skal til hovedstadsområdet hver dag. Presset på biltrafikken vil øges, og svaret fra motorvejspartierne vil være øget kapacitet på vejene, upåagtet den enorme miljø- og helbredsbelastning og den stadig mere vanskelige lokale fremkommelighed i hovedstadsområdet, som er konsekvensen heraf.
Godstransporten vil om muligt blive stillet endnu ringere. Hele systemet bliver mere følsomt for nedbrud og forsinkelser, når man vil bruge samme skinner mellem Roskilde og Høje-Taastrup, og godstransporten vil være den, der må vælges fra i disse situationer. Forholdene for den i forvejen ringe godskapacitet forværres, hvilket overhovedet ikke harmonerer med den officielle store tilslutning til den nye europæiske transportpolitik, hvor der netop gøres meget ud af at få langt mere gods flyttet over på skinner, og hvor der gives en kraftig opfordring til at tage flaskehalsproblemer for godstransporten endog meget alvorligt. Moderne godstransport skal være pålidelig. Desværre har trafikministeren kun fantasi til at forestille sig problemet løst med en Femern Bælt-forbindelse, hvilket bliver endnu en pind til godsbanetransportens ligkiste.
Trafikministerens svar på en række spørgsmål om prognoser for passagertal og gods afslører, at der hverken tænkes langt eller i sammenhæng med den valgte løsning.
S-tog til Roskilde kan være et muligt supplement, men først når en række andre krav om forbedret jernbanetransport er opfyldt
Større kapacitet på Nordvestbanen og Sydbanen og regionaltogsforbindelse til Køge.
Et femte spor eller nyanlæg af baneforbindelse mellem København og Ringsted, der giver mulighed for øget fjerntogskapacitet og godstransport.
Nærbane og letbaneudbygning i hovedstadsområdet.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)
Til § 1
1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. Sporforbindelse i Høje-Taastrup, der forbinder det sydligst beliggende S-bane-spor med det sydligst beliggende fjernbanespor, anlægges i tunnel.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Under udvalgsbehandlingen har det vist sig, at Høje-Taastrup belastes mere med dette lovforslag end hidtil erkendt. Ifølge ændringsforslaget skal den planlagte sporforbindelse i Høje-Taastrup, der ved at krydse hovedsporene, forbinder det sydligst beliggende S-bane-spor med det sydligst beliggende fjernbanespor, derfor anlægges i en tunnel. Ifølge bemærkninger til det fremsatte lovforslag var det oprindelig hensigten, at denne sporforbindelse skulle etableres ved anlæg af en bro, der krydser hovedsporene, men forslagsstilleren ønsker med dette ændringsforslag at sikre, at forbindelsen i stedet etableres som en tunnelløsning, idet en sådan vil medføre langt færre gener for beboerne i området.
Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Niels Sindal (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne