Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder \n(Lønoplysninger)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 106
Bilagsnr.
Titel
1
Svar på spørgsmål S 1104, 1105 og 1106 vedrørende ligeløn
2
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3
Plan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder
(Lønoplysninger)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2002 og var til 1. behandling den 15. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Beskæftigelsesministeren sendte den 13. marts 2002 de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet finder, at lovforslaget, da det udskyder krav om udarbejdelse af kønsopdelte lønstatistikker på ubestemt tid, vil fratage de faglige organisationer et redskab til at arbejde for ligeløn mellem mænd og kvinder.
Det er et faktum, at der stadig, 26 år efter implementeringen af EU s ligelønsdirektiv, er »uforklarlige« lønforskelle i størrelsesordenen 9-12 pct. ud over de forskelle, som kan forklares med det kønsopdelte arbejdsmarked, uddannelse m.v.
Ikke mindst de faglige organisationer, der organiserer mange kvinder, har betegnet de kønsopdelte lønstatistikker som et brugbart redskab, og det bliver nu taget fra dem, inden det overhovedet er afprøvet i praksis.
Begrundelsen for lovforslaget er, at regeringen ikke finder, at kønsopdelte lønstatistikker er det mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. Men regeringen har ikke givet noget andet bud på, hvad der i så fald skulle være mere hensigtsmæssigt. Derfor står tilbage, at lovforslaget afslører en manglende vilje til at forbedre mulighederne for ligeløn mellem mænd og kvinder, og Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fastholder, at lovforslaget har betydelige negative konsekvenser for ligestillingen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne