Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. \n(Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, afskaffelse af statslig refusion af udgifter til beboerrådgivere og nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 120
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
3
Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
4
Notat af 12/3-02 om ændrede økonomiske konsekvenser som følge af senere ikrafttræden af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
5
Spm. 1 om ophævelse af § 146 i almenboligloven, til økonomi- og erhvervsministeren
6
Spm. 2, om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren
7
Boligudvalgets spm. 30-39, alm. del, om beboerrådgiverordningen, til integrationsministeren
8
Svar på Boligudvalgets spm. 30-39, alm. del, om beboerrådgiverordningen, fra integrationsministeren
9
Boligudvalgets spm. 40, alm. del, om beboerrådgiverordningen, til integrationsministeren
10
Boligudvalgets spm. 51, alm. del, om evaluering af beboerrådgiverordningen, til integrationsministeren
11
Svar på Boligudvalgets spm. 40, alm. del, om beboerrådgiverordningen, fra integrationsministeren
12
Svar på spm. 2, om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
13
Svar på spm. 1 om ophævelse af § 146 i almenboligloven, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
1. udkast til betænkning
15
Meddelelse om ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
16
2. udkast til betænkning
17
Spm. 3 om, hvorfor det ikke påvirker omfanget af nybyggeri, at forsøgspuljen fjernes, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om, hvor langt drøftelserne med Landsbyggefonden om en eventuel forlængelse af beboerrådgivningen ud over 2002 er, til økonomi- og erhvervsministeren
18
3. udkast til betænkning
19
Svar på Boligudvalgets spm. 51, alm. del, om evaluering af beboerrådgiverordningen, fra integrationsministeren
20
Spm. 5 om afviklingen af nuværende beboerrådgiverordning, til økonomi- og erhvervsministeren
21
Svar på spm. 5 om afviklingen af nuværende beboerrådgiverordning, fra økonomi- og erhvervsministeren
22
Svar på spm. 3 om, hvorfor det ikke påvirker omfanget af nybyggeri, at forsøgspuljen fjernes, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om, hvor langt drøftelserne med Landsbyggefonden om en eventuel forlængelse af beboerrådgivningen ud over 2002 er, fra økonomi- og erhvervsministeren
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
(Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, afskaffelse af statslig refusion af udgifter til beboerrådgivere og nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til 1. behandling den 21. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 15. marts 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat om de indkomne høringssvar til udvalget, og den 18. marts 2002 sendte ministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Der er endvidere omdelt kopi af spørgsmål stillet på alm. del til integrationsministeren og dennes svar herpå, som udvalget har fundet relevante for behandlingen af lovforslaget.
Notat fra økonomi- og erhvervsministeren
Økonomi- og erhvervsministeren har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget sendt et notat om ændrede økonomiske konsekvenser som følge af senere ikrafttræden af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget er af den opfattelse, at der er brug for gode, uvildige rådgivningsorganer på boligområdet. Mere nu end nogensinde efter at regeringen med hjælp fra Dansk Folkeparti har nedlagt By- og Boligministeriet og ensidigt går efter at bombe den almene sektor tilbage til 50 ernes lejekaserner og slum. Faktisk mener Enhedslisten, at den ansvarlige minister har brug for al den hjælp, der kan fås.
Derfor er både nedlæggelsen af Byggeriets Udviklingsråd og især fjernelsen af statsstøtten til beboerrådgiverne både kortsigtet og ødelæggende for det spinkle arbejde, der er opbygget i mange belastede boligområder.
Regeringens boligpolitik skaber ikke nye boliger. Nedlæggelsen af en pulje til forsøgsbyggeri kan virke fornuftig, når puljen ikke søges, men i stedet for at opgive forsøget på etablering af alternative boliger for unge burde der sættes ekstra skub i bestræbelserne på at skabe boliger til unge. Lovforslaget er udtryk for regeringens kortsigtede, visionsløse besparelsesforslag, der ikke engang vinder genklang i borgerligt dominerede kommuner med alenlange boligventelister for bl.a. unge uddannelsessøgende.
Et tredje mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti støtter en opdeling af lovforslaget, som det er foreslået i det stillede ændringsforslag. Såfremt der ikke er flertal for dette, undlader Kristeligt Folkeparti at stemme for lovforslaget som helhed.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, EL og KRF)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold
A. »Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling. (Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd)« omfattende § 1 og § 3, stk. 1.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet)« omfattende § 2, indledningen, nr. 2 og 3, og § 3, stk. 1.
C. »Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til beboerrådgivere)« omfattende § 2, indledningen og nr. 1, og § 3.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i tre dele. Del A indeholder forslag om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og indebærer, at Byggeriets Udviklingsråd nedlægges. Del B indeholder forslag om afskaffelse af tilskudsordningerne i almenboligloven til henholdsvis forsøgsbyggeri og forsøg med alternative boliger til unge. Del C indeholder forslag om afskaffelse af den statslige støtte til beboerrådgivningen.
Inge-Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Christian H. Hansen (DF) Freddie H. Madsen (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne