Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed \n(Beliggenhed af apotek og apoteksfilial og servicemål for apoteker)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 186
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3
Spm. 1 om tilgængelighed for handicappede, til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Spm. 2 om udbringning af apotekervarer til bevægelseshandicappede, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om, hvorvidt lovforslaget kun gælder fremtidige apoteksbevillinger, til indenrigs- og sundhedsministeren
5
1. udkast til betænkning
6
Svar på spm. 2 om udbringning af apotekervarer til bevægelseshandicappede, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om, hvorvidt lovforslaget kun gælder fremtidige apoteksbevillinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
7
Svar på spm. 1 om tilgængelighed for handicappede, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at apotekerne bliver tilgængelige for handicappede, og inden for hvilken tidsramme?
Svar
Efter lovforslaget pålægges apotekeren pligt til at fastsætte servicemål for centrale og relevante aktiviteter inden for områderne distribution af lægemidler og faglig rådgivning om lægemidler. Forslaget giver endvidere Lægemiddelstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler herom. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i Lægemiddelstyrelsens kommende bekendtgørelse vil blive pålagt apotekeren pligt til at redegøre for apotekets politik med hensyn til betjening af handicappede. Det fremgår endvidere, at apoteket skal dokumentere i hvilket omfang, apoteket lever op til de fastlagte servicemål. Lægemiddelstyrelsen vil, som led i styrelsens tilsyn med apoteker, kunne påtale tilfælde, hvor en apoteker måtte have fastsat et servicemål, herunder eventuelt servicemål for betjening af handicappede, så lavt, at det giver anledning hertil, samt tilfælde, hvor apoteket ikke lever op til de fastsatte servicemål.
For så vidt angår sikring af handicaptilgængelighed på apotekerne kan jeg oplyse, at Lægemiddelstyrelsen som led i opfølgningen af en rapport udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede om tilgængeligheden på apoteker har udarbejdet et udkast til anbefaling med henblik på at øge handicaptilgængeligheden.
I udkastet peger Lægemiddelstyrelsen på en række såvel mindre som større tiltag, som kan forbedre handicappedes adgang til apotekerne. De mindre tiltag er tiltag, som apotekerne kan afstedkomme inden for en overskuelig fremtid og en overskuelig økonomisk ramme, mens de større tiltag typisk vil kræve større ombygninger og/eller flytning af apoteksenheder.
Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en beskrivelse af det enkelte apoteks tilgængelighed for handicappede samt en plan for, hvilke tiltag apoteket på kort og langt sigt kan etablere med henblik på at forbedre denne tilgængelighed. Lægemiddelstyrelsen har endvidere anbefalet, at Danmarks Apotekerforening inddrages i arbejdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med afgivelse af bidrag til regeringens årlige beretning (2000/2001) til Folketinget om udviklingen på handicapområdet tilkendegivet, at man med udgangspunkt i Lægemiddelstyrelsens udkast vil fortsætte arbejdet med at forbedre handicaptilgængeligheden på apotekerne.
Det er min opfattelse, at det foreliggende lovforslag bringer arbejdet med at sikre handicaptilgængeligheden på apoteker et skridt videre. Lovforslaget vil som anført ovenfor betyde, at apotekerne skal udarbejde beskrivelser og fastsætte mål for hvert enkelt apoteks handicapbetjening, hvilket skal omfatte såvel den fysiske tilgængelighed som andre servicetiltag, herunder f.eks. kommunikationsmuligheder i form af teleslynge o.lign. Herved pålægges den enkelte apoteker at tage positivt stilling til det serviceniveau, apoteket kan tilbyde, og sætte det i forhold til det niveau, der bør tilbydes. Apotekeren vil i denne forbindelse skulle forholde sig til behovet for forbedringer, der i givet fald kan bringe betjeningen på et acceptabelt niveau.
Med tilvejebringelsen af sådanne beskrivelser og servicemål vil Lægemiddelstyrelsen endvidere opnå et overblik over apotekernes serviceniveau over for handicappede. På denne baggrund vil der kunne skabes grundlag for at vurdere tilrettelæggelsen af det videre arbejde med at sikre handicaptilgængeligheden på apoteker, herunder i hvilket omfang der måtte være behov for at stille yderligere krav til apotekernes handicapbetjening.
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed
(Beliggenhed af apotek og apoteksfilial og servicemål for apoteker)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. april 2002 og var til 1. behandling den 17. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 15. april 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Karen J. Klint (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne