Betænkning over Forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 187
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3
Spm. 1 om forbud mod salg af tobak til unge under 17 år, til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Henvendelse af 24/4-02 fra Philip Morris ApS
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Philip Morris ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Spm. 3 om advarslerne på cigaretpakningerne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om status for arbejdet vedrørende den specifikke advarsel, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 5 om opretholdelse af forbud mod våd snus i portionsposer, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 6 om reglerne om offentlighed i forvaltningen, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 7 om overgangsordningen, til indenrigs- og sundhedsministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Svar på spm. 1 om forbud mod salg af tobak til unge under 17 år, fra indenrigs- og sundhedsministeren
9
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Philip Morris ApS, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om advarslerne på cigaretpakningerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om status for arbejdet vedrørende den specifikke advarsel, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om opretholdelse af forbud mod våd snus i portionsposer, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om reglerne om offentlighed i forvaltningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om overgangsordningen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 2
Et uddrag af indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål 2
Uddrag af indenrigs- og sundhedsministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.
Svar
Vedrørende § 11, stk. 1, nr. 5.
Ifølge denne bestemmelse skal advarsler og indholdsoplysninger anføres således, at de bl.a. skal være: »Omkranset af en sort kant, der er mindst 3 mm og højst 4 mm bred, og som på ingen måde forstyrrer den pågældende advarsel eller information.«
De europæiske tobaksfabrikanter mener, at den sorte ramme skal inkluderes i de 10, 30 eller 40 pct. af tobakspakkens overflade, som indholds- eller advarselsmærkningen skal udgøre (jf. §§ 7 og 10), og de har indhentet et juridisk responsum, der støtter deres fortolkning.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 11 har det danske Sundhedsministerium på baggrund af den usikkerhed, der har været om dette spørgsmål, i efteråret 2001 forelagt det for Kommissionen. Kommissionen har i brev af 26. oktober 2001 svaret, at den sorte kant efter deres opfattelse ikke skal inkluderes i de 10, 30 eller 40 pct. af tobakspakkernes overflade, som indholdsmærkningen eller advarslen skal udgøre. Dette er også det, man efter min opfattelse når frem til ved en almindelig sproglig læsning af den pågældende bestemmelse i direktivet.
Imidlertid er det overordnede formål med direktivet harmonisering, hvorfor det afgørende for mig har været, hvorledes den pågældende bestemmelse vil blive implementeret i de øvrige medlemsstater. Jeg har derfor uformelt - via Danmarks Faste Repræsentation i Bruxelles indhentet oplysninger om, på hvilken måde de øvrige medlemsstater påtænker at implementere den pågældende bestemmelse. Jeg har modtaget nedenstående oplysninger, idet det skal understreges, at oplysningerne bygger på lovforslag eller planer, som evt. kan være eller vil blive ændret i den videre procedure
Belgien: Den sorte kant er ikke med i det areal, som advarslen dækker.
England: Den sorte kant er ikke med i det areal, som advarslen skal dække.
Finland: Den sorte kant er ikke inkluderet i det areal, advarslen skal dække
Frankrig: I det franske lovforslag er brugt samme formulering som i direktivet, hvilket betyder, at svaret ikke kan ses ud af deres lovforslag
Holland: Den sorte kant er uden for det areal, som advarslen skal dække.
Irland: Er ikke så langt i deres overvejelser, at de er i stand til at svare
Luxembourg: Den sorte kant er ikke inkluderet i det areal, som advarslen skal dække.
Portugal: Den sorte kant er ikke inkluderet i det areal, som advarslen skal dække.
Sverige: Den sorte kant er uden for det areal, som advarslen skal dække.
Tyskland: Den sorte kant er inkluderet i det areal, som advarslen skal dække.
Østrig: Der er endnu ikke truffet politisk beslutning, men det er oplyst, at de sandsynligvis ikke vil komme med en særlig »industrivenlig løsning «. Dette må betyde, at den sorte kant vil være uden for det areal, som advarslen skal dække.
Det samlede resultat af dette bliver, at 8 lande (hvis Østrig medregnes) vil lade den sorte kant være uden for det areal, som advarslen skal dække, 1 land inkluderer den sorte kant, 1 land har endnu ikke taget stilling, 4 lande kendes svaret ikke fra (Grækenland, Frankrig, Italien og Spanien).
Ovennævnte var de oplysninger, som jeg var i besiddelse af på det tidspunkt, da lovforslaget blev fremsat i Folketinget. Og disse oplysninger er baggrunden for lovforslagets bemærkninger til § 11 om, at jeg har til hensigt i en bekendtgørelse at bestemme, at den sorte kant ikke skal være inkluderet i det areal, som advarsler og indholdsoplysninger skal udgøre.
Da der imidlertid som nævnt er tale om oplysninger, der bygger på forslag, der endnu ikke var/er vedtaget, vil jeg forinden udstedelse af nærmere regler om »den sorte kant« få iværksat en fornyet forespørgsel til de øvrige EU-lande om deres beslutning vedrørende »den sorte kant «. Det overordnede formål med direktivet er harmonisering, og jeg lægger i den forbindelse vægt på, at de efterfølgende bekendtgørelser skal sikre, at dansk tobaksindustri konkurrencemæssigt ligestilles med udenlandsk tobaksindustri.
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. april 2002 og var til 1. behandling den 17. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 15. april 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Philip Morris ApS. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et uddrag af indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål 2 er optrykt som bilag 2 i betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti mener, at den danske tobaksindustri ikke skal stilles ringere i forhold til at kunne producere varer med gammel mærkning i overgangsperioden end de øvrige europæiske lande primært konkurrencelandet Tyskland og at der derfor bør ske en udformning af lovgivningen, som pointerer dette.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Karen J. Klint (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne