Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg\n(Motorvej Herning-Brande)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 166
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar, fra trafikministeren
3
Spm. 1 om årsdøgnstrafik, til trafikministeren
4
Spm. 2 om overvejelserne om at opgradere den hidtil vedtagne motortrafikvejsløsning for Herning-Brande, til trafikministeren
Spm. 3 om baggrunden for, at man i Grundlag for vejinvesteringsplan (nov. 2000) forventer en stigning i årsdøgnstrafik, til trafikministeren
Spm. 4, om man i sikkerhedsbetragtningerne har inddraget undersøgelserne fra Odense om ulykkesfrekvenser i områder, der støder op til motorveje, til trafikministeren
5
Svar på spm. 1 om årsdøgnstrafik, fra trafikministeren
6
Trafikministerens svar på spørgsmål nr. S 1650 om rute 18
7
Henvendelse af 18/4-02 fra repræsentanter for Viborg Kommune, Viborg Amt og ViborgEgnens Udviklingsråd om materiale til foretræde 25/4-02
8
Spm. 5 om kommentar til materiale fra Viborg Byråd m. fl. i forbindelse med foretræde den 25/4-02, til trafikministeren
9
Svar på spm. 5 om kommentar til materiale fra Viborg Byråd m. fl. i forbindelse med foretræde den 25/4-02, fra trafikministeren
10
Svar på spm. 2 om overvejelserne om at opgradere den hidtil vedtagne motortrafikvejsløsning for Herning-Brande, fra trafikministeren
Svar på spm. 3 om baggrunden for, at man i Grundlag for vejinvesteringsplan (nov. 2000) forventer en stigning i årsdøgnstrafik, fra trafikministeren
Svar på spm. 4, om man i sikkerhedsbetragtningerne har inddraget undersøgelserne fra Odense om ulykkesfrekvenser i områder, der støder op til motorveje, fra trafikministeren
11
Trafikministerens svar på spørgsmål S 1331 vedrørende motorvejsforbindelse mellem Herning og Vejle Nord
12
Trafikministerens svar på alm. del spm. 186 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Laurits H. Gregersen vedrørende motorvejsforløbet syd for Brande, fra trafikministeren
13
Materiale modtaget af repræsentanter for Viborg Kommune, Viborg Amt og ViborgEgnens Udviklingsråd den 25/4-02 i forbindelse med foretræde for udvalget
14
Supplerende høringssvar samt Vejdirektoratets vurdering af Brande Kommunes forslag, fra trafikministeren
15
1. udkast til betænkning
16
Spørgsmålsoversigt udsendt den 30/4-02
17
Henvendelse af 1/5-02 fra repræsentanter for Viborg Kommune, Viborg Amt og ViborgEgnens Udviklingsråd
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg
(Motorvej Herning-Brande)
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 5. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 14. marts 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 395. Den 4. april 2002 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 30. april 2002 sendte trafikministeren yderligere et høringssvar samt et notat fra Vejdirektoratet om høringssvaret fra Brande Kommune.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser fra repræsentanter for Viborg Kommune, Viborg Amt og ViborgEgnens Udviklingsråd.
Trafikministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har repræsentanter for Viborg Amt, Viborg Kommune og ViborgEgnens Udviklingsråd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget understreger, at SF gerne ser trafikforbindelserne til Midt- og Vestjylland forbedret, men der er hverken miljømæssigt eller økonomisk belæg for at investere i endnu et motorvejsanlæg til Herningområdet. Tværtimod kunne udbygning til en motortrafikvej skabe en høj grad af trafiksikkerhed for en betragteligt mindre investering.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder ikke, at der er påvist det fornødne trafikgrundlag på strækningen til etablering af en motorvej. I den oprindelige trafikaftale var området i omegnen af Herning i forvejen tilgodeset med motortrafikvej, og siden denne aftales indgåelse er trafikmængden ikke gået frem, men tilbage, på store dele af strækningen. RV havde hellere set, at man anvendte midlerne på andre påtrængende vejstrækninger eller på det nedslidte skinnenet.
Enhedslistens medlem af udvalget er imod det fremsatte lovforslag om at opgradere den oprindeligt planlagte motortrafikvej mellem Herning og Brande til motorvej. Motorveje er ved at være en tvangstanke i Danmark, som har europarekord i antal km motorvej pr. indbygger det på trods af, at Danmark er et land, hvor afstandene ofte er korte. Det må være andre årsager, der får et flertal af Folketingets politikere til at føle dette afsindige behov for at lægge asfalt alle vegne med den følge, at tilskyndelsen til at flytte sig rundt i bil øges og forureningsproblemerne forværres.
Merudgiften i lovforslaget i forhold til det oprindelige forslag er 140-300 mio. kr., og argumentationen er øget sikkerhed i form af en besparelse på 1-2 personskadeuheld pr. år. Enhedslisten vil ikke tinge om menneskeliv, men kunne denne merinvestering ikke anvendes mere fornuftigt med en større sikkerhedsmæssig effekt? Mht. sikkerhed har man nogle gode erfaringer i Sverige med anlæg af de såkaldte 2+1-løsninger. Det er motortrafikveje med 3 baner, hvor der skiftes mellem, hvilken retning der har to spor, ligesom der indgår autoværn mellem kørebanerne. Denne type vej har vist sig at være betydelig mere sikker end almindelige motortrafikveje. Derfor holder sikkerhedsargumentationen for valget af at bygge en motorvej ikke, og i parentes bemærket udhules argumentationen i øvrigt yderligere, når regeringen har tænkt sig at tillade højere hastigheder på motorvejene med deraf følgende flere trafikdræbte.
Grunden til at anlægge en motorvej må derfor være, at den eksisterende vej ikke kan opfylde behovet, og pudsigt nok er behovet vokset voldsomt det sidste år. I Grundlag for vejinvesteringsplan fra november 2000 forventes årsdøgnstrafikken at være 6.000-13.000 biler i 2010 mod de på daværende tidspunkt 6.000-9.000 biler. I dette lovforslag, som behandles godt et år senere, er forventningerne vokset til 12.000-15.000 biler, hvilket begrundes med, at en motorvej tiltrækker flere biler. Hvis denne mængde biler udløser en motorvej, er der desværre mange områder i Danmark, som kan komme i betragtning. Danmark er efter Enhedslistens opfattelse hermed inde på en helt gal kurs. Der kan åbenbart nemt bruges flere hundrede millioner kroner ekstra, for at bilister kan få god plads, mens togpassagerer skal nøjes med flytteløsninger, der ikke giver mere kapacitet.
Afmatning i væksten omkring Herning er også et argument, der fremføres, uden at der foreligger analyser af, hvad denne afmatning skyldes. Er det vitterlig forskellen på en motortrafikvej og en motorvej, der skal være den udløsende faktor, der vender skuden for Herningegnen? Eller kan det være centralisering af landbrugsindustrierne, udflytning af de traditionelle industrier til Østeuropa m.m., der har skabt afmatningen?
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Niels Sindal (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne