Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven\n(Ændringer som følge af tonnageskatteloven)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 25/2-02 fra Danmarks Rederiforening

2

Spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt med det lovudkast, som blev sendt i høring, til skatteministeren

Spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som blev sendt i høring, er skærpelser, lempelser eller af teknisk karakter, til skatteministeren

3

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget indtil videre

4

Spm. 3, om kommanditselskaber, partrederier og interessentskaber, hvor deltagerne er personer, vil være omfattet af loven, til skatteministeren

Spm. 4 om baggrunden for overgangsregler i § 2, stk. 3, til skatteministeren

Spm. 5 om overgangsregler for skibe, som senest 31/12-02 er udlejet til en uafhængig lejer, jf. § 2, stk. 3, til skatteministeren

Spm. 6 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af § 2, stk. 3, til skatteministeren

5

Svar på spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt med det lovudkast, som blev sendt i høring, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som blev sendt i høring, er skærpelser, lempelser eller af teknisk karakter, fra skatteministeren

6

Meddelelse om, at skatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/2-02 fra Danmarks Rederiforening alene er omdelt på L 92, jf. L 92 bilag 9

7

Svar på spm. 3, om kommanditselskaber, partrederier og interessentskaber, hvor deltagerne er personer, vil være omfattet af loven, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om baggrunden for overgangsregler i § 2, stk. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om overgangsregler for skibe, som senest 31/12-02 er udlejet til en uafhængig lejer, jf. § 2, stk. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af § 2, stk. 3, fra skatteministeren

8

Samrådsspm. A om ikrafttrædelsesbestemmelser m.v., til skatteministeren

9

Spm. 7 om oversendelse af talepapir brugt ved samrådet den 20/3-02, til skatteministeren

10

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 7 om oversendelse af talepapir brugt ved samrådet den 20/3-02, fra skatteministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

15

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven

(Ændringer som følge af tonnageskatteloven)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5. Socialistisk Folkepartis medlem har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 6.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til 1. behandling den 21. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med lovforslag nr. L 92

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven) (lovforslag nr. L 92).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. august 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 741 (2000-01). Høringssvarene i hovedtræk samt skatteministerens bemærkninger hertil fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks Rederiforening.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 20. marts 2002. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialdemokratiet og af SF stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren, de af Socialdemokratiet og de af SF under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af SF under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende vedrørende L 92 og L 93

Danmark er en af Europas betydeligste søfartsnationer. Det er en position, som Socialdemokratiet fortsat ønsker at skabe grundlaget for at fastholde også fremover. Da skibsfarten konstant er i hård global konkurrence, forudsætter det, at vi fastholder og udvikler regler, som er konkurrencedygtige på globalt plan. Det gælder også på skatteområdet, selv om det forudsætter løsninger, som bryder med vigtige principper i den normale danske skattepolitik.

Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet siden fremkomsten af tonnageskatteordningen hos vigtige konkurrerende søfartsnationer har været optaget af at udvikle en dansk model, som er fuldt konkurrencedygtig uden at kunne misbruges til andre formål end at sikre dansk rederivirksomhed.

Efter indgående drøftelser med rederibranchen var SR-regeringen så langt fremme med et lovforslag, at det var sendt til teknisk høring hos interesserede parter. Det er baggrunden for, at VK-regeringen så kort efter sin tiltræden var i stand til at fremsætte forslag i Folketinget. Derfor har der også fra Socialdemokratiet under hele udvalgsbehandlingen været signaleret udpræget forhandlingsvilje til at nå en løsning, som kunne samle bredt flertal i Folketinget. Desværre har vi konstateret, at regeringen heller ikke i denne sag har udvist nogen form for forhandlingsvilje eller lydhørhed over for saglige argumenter fra andre partier.

Derfor har Socialdemokratiet stillet en række ændringsforslag til L 92 og L 93, som skal rette op på nogle af de forhold, som er uacceptable eller kan misbruges til at undvige en normal beskatning uden for lovforslagenes virkeområde.

Lovforslag nr. L 92 indeholder en mekanisme, som har til formål at fastholde grundlaget for gamle udskudte skatter, såfremt man flytter sin rederivirksomhed væk fra Danmark eller nedjusterer sin virksomhed i betydeligt omfang. Som bestemmelserne er udformet, er problemet, at de latente skatter udhules år for år og dermed virker stik imod lovforslagets hovedformål: at fastholde rederivirksomheden i Danmark. Tværtimod bliver det år for år billigere at flytte sin virksomhed væk fra Danmark i forhold til betaling af de gamle udskudte skatter.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i et ændringsforslag til L 92, at der indsættes en reguleringsmekanisme, som sikrer imod denne udhuling. Ændringsforslaget vil alene udløse en beskatning af de udskudte skatter, såfremt man ophører med at drive rederivirksomhed i Danmark på mindst nuværende niveau. Sker det, er ændringsforslaget med til at sikre, at der skal betales gamle udskudte skatter på det eksisterende niveau ved fremtidige flytninger væk fra Danmark. Opretholder man derimod sin virksomhed, udløses der ingen skat.

Også i disse lovforslag spøger regeringens skattestop. Helt uforståeligt oplyser regeringen, at man på grund af skattestoppet fastfryser tonnageskatten i kroner og øre i en lov, hvor det skattepligtige beløb indgår i den almindelige selskabsbeskatning. Det ville svare til, at man i det øvrige indkomstskattesystem ville fastfryse indkomstskatterne i kroner og øre selv uden inflationsudvikling ved stigende løbende indkomster. Det illustrerer ganske præcist skattestoppets groteske karakter.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i et ændringsforslag til L 92, at tonnageskattesatserne på sædvanlig vis bliver reguleret efter personskattelovens § 20.

Lovforslag nr. L 92 s regler om såkaldt tyk kapitalisering er udformet, så det åbner mulighed for skatteundvigelse i den del af virksomheden, som ligger uden for lovforslagets område. Da renteudgifter ikke er fradragsberettigede inden for tonnageskattens virkeområde, eksisterer der en interesse i at flytte fremmedkapital og renteudgifter til den del af virksomheden, der åbner for ret til fradrag. L 92 opererer med en egenkapital på 2/3 (66 2/3 pct.). Det har ikke været muligt under udvalgsarbejdet at få noget dækkende billede af egenkapitalprocenten for rederivirksomheder som helhed. Dog fremgår det af svaret på spørgsmål 30 (L 92 bilag 31): »Det kan på grundlag af de foreliggende oplysninger skønnes, at soliditetsgraden (forholdet mellem egenkapital og den samlede kapital) for rederibranchen som helhed over tid udgør et tal i størrelsesordenen 50 pct.«

Vedtages lovforslag nr. L 92 som foreslået af regeringen, vil der således være åbnet for omfattende overflytning af fremmedkapital og ikkefradragsberettigede renteudgifter til den del af virksomheden, der giver ret til fradrag.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i et ændringsforslag til L 92, at lovforslaget ændres, således at egenkapitalen nedsættes til 50 pct.

Endelig er det fuldstændig uforståeligt, at regeringen foreslår, at lovforslagene skal have virkning fra og med indkomståret 2001. Ved lovenes vedtagelse skal virksomhederne allerede efter gældende regler have afleveret deres regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det har endvidere intet formål at foreslå så grundlæggende ændringer med tilbagevirkende kraft, da lovforslagenes hele formål er at sikre en fremtidig adfærd hos rederierne, som fastholder Danmark som søfartsnation. Man kan ikke ændre adfærd med tilbagevirkende kraft.

Derfor foreslår Socialdemokratiet, at lovene får virkning fra 2002.

Lovforslagene er teknisk set meget svært gennemskuelige. De parter og organisationer uden for ministerier og Folketinget, som har vist betydelig interesse for lovforslaget, har en klar egeninteresse i sagen. Derfor kan man være usikker på, om der kan være forhold, som vi ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere i forhold til lovforslagenes virkning.

På trods heraf er Socialdemokratiet parat til at stemme for lovforslagenes endelige vedtagelse, såfremt de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag bliver vedtaget ved lovforslagets 2. behandling. Vælger regeringen derimod at fastholde sin kompromisløse holdning til andre partier og alene benytte flertallet til højre i Folketinget, vil Socialdemokratiet stemme imod ved 3. behandling på trods af en udpræget vilje til at sikre dansk skibsfart.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. SF s endelige stillingtagen til lovforslaget som helhed afhænger af resultatet af afstemningerne over ændringsforslagene. SF vil stemme for de af SF stillede og det af Socialdemokratiet under nr. 4 stillede ændringsforslag. Hvis det af SF under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil SF stemme for det af Socialdemokratiet under nr. 5 stillede ændringsforslag.

SF bemærker følgende

Principielt er SF ikke meget for, at der gennemføres særlove for beskatningen af enkelte erhvervsområder.

Men SF må også erkende, at inden for skibsfarten er konkurrencen global, og det er muligt at udnytte skattereglerne globalt. Vil Danmark bevare et rederierhverv, må vi acceptere gennemførelsen af en tonnageskat, ligesom DIS-systemet er gennemført.

SF kan derfor i princippet tilslutte sig et forslag om tonnageskat. Men en betingelse for at støtte en sådan tonnageskat er imidlertid, at SF bliver forsikret om, at skattefordelene kun kommer de egentlige rederier til gode, samt at de kun gælder fremtiden.

SF vil derfor ikke være med til en ordning, der hjælper rederier, der tidligere har foretaget store skattemæssige afskrivninger og derfor har store udskudte skattebyrder, til at slippe fri for disse udskudte skatter.

SF vil desuden ikke være med til, at ordningen udnyttes således, at det er udenforstående investorer, der ved at stå formelt for ejerskabet af skibe gennem kommanditselskaber og lignende udnytter de gunstige afskrivningsregler på skibe, nu da de tonnagebeskattede rederier jo ikke selv har interesse i skattemæssige afskrivninger.

Formålet med etablering af en tonnageskattelov er at samle skattebegunstigelserne i denne lov, og det må derfor sikres, at ikke andre udnytter samspillet mellem de almindelige skatteregler, herunder gunstige afskrivningsregler, og tonnageskatteordningen for rederierne, således at der reelt bliver tale om, at selve rederidriften sker under tonnageskatteordningen, men ejerskabet af skibene sker uden for tonnageordningen med mulighed for fradrag for skattemæssige afskrivninger hos de formelle ejere af skibene.

SF mener, at lovforslaget i sin udformning indeholder en række huller, der vil kunne udnyttes på denne måde.

SF har derfor stillet en række ændringsforslag. Deres vedtagelse vil sikre, at skattefordelene indkapsles til de rederier, der vælger at bruge selve tonnageskatteordningen.

SF s stillingtagen til selve lovforslaget må derfor afhænge af, i hvilket omfang SF s ændringsforslag vedtages.

Regeringen har ikke vist tilbøjelighed til at imødekomme fremsatte indvendinger mod udformningen.

SF må derfor understrege, at en fortsat udvikling af rederierhvervet kræver stabile skatteregler, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt med vedtagelse af regler, der indeholder åbenbare smuthuller, idet disse må forventes at blive lukket i takt med, at der i Folketinget opstår flertal for at sikre en økonomisk adfærd og administration af skattebegunstigende ordninger.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. EL vil stemme for de af SF og det af Socialdemokratiet under nr. 4 stillede ændringsforslag. Hvis det af SF under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil EL stemme for det af Socialdemokratiet under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker følgende vedrørende L 92 og L 93

Disse lovforslag vil forære skibsrederne i dette land 100 mio. kr. år efter år fremover. Regeringen påstår ganske vist, at indførelsen af en tonnageskatteordning ikke nødvendigvis i sig selv vil indebære en væsentlig lavere faktisk skattebetaling for rederierne. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen har valgt en model, som faktisk giver rederne en væsentlig lavere beskatning. Det er ikke, fordi det går dårligt for de danske rederier, for ifølge bemærkningerne til lovforslaget steg redernes fragtindtægter i 2000. Den danske handelsflåde er den største nogen sinde, og i 2001 havde den en rekordomsætning på mere end 100 mia. kr. Det er heller ikke, fordi rederne bliver flået med de nuværende skatteregler. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har de gennem de sidste 10 år i gennemsnit betalt 125 mio. kr. i skat pr. år. I 2001 vil de højst komme op på at betale 170 mio. kr. Set i det perspektiv er en lettelse på 100 mio. kr. ikke at kimse ad. Det er et skattestop, der vil noget, og der er derfor ikke noget at sige til, at Knud Pontoppidan, direktør i A.P. Møller, den 25. januar i Jyllands-Posten roser regeringens handlekraft i denne her sag. Når det gælder om at forkæle vennerne og dem, der finansierer de borgerlige partiers valgkamp, så sidder pengene dejlig løst hos regeringen. Når det gælder om at skaffe penge til de allerfattigste, som regeringen ellers lovede det i valgkampen, så kniber det noget mere. Regeringen undskylder sig med, at den er nødt til at indføre tonnageskat, fordi man har eller vil indføre denne skat i andre EU-lande. Det er også rigtigt, at Europa-Kommissionen har anbefalet at indføre tonnageskat for at hjælpe den europæiske rederikapital, men der er stadig væk en række europæiske lande, der endnu ikke har fulgt EU's anbefalinger. Ved at vedtage tonnageskat lægger vi et massivt pres på de øvrige EU-lande for at få dem til at gå samme vej. Der findes kun én vinder i denne her proces. Det er de store europæiske rederier anført af A.P. Møller.

Et sjette mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og KRF)

Til § 1

1) I det under nr. 2 foreslåede § 5 B, stk. 2, udgår 2. pkt.

[Mulighed for at afskive med 20 pct. i anskaffelsesår udgår]

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret med § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændring

1. I § 31, stk. 1, indsættes før sidste pkt. som nyt punktum

»Selskaber, der beskattes efter lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), kan ikke indgå i sambeskatning med selskaber, der ikke er omfattet af denne lov.««

[Sambeskatning med selskaber, der ikke er tonnagebeskattet, udelukkes]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF, RV og KRF)

3) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

[Ændret angivelse af ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og KRF)

4) I stk. 2 affattes 1. pkt. således

»For skibe, som undergives beskatning efter tonnageskatteloven fra og med indkomståret 2002, har loven virkning fra og med indkomståret 2002. «

[Ændret virkningstidspunkt]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KRF)

5) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»1. pkt. gælder ikke for skibe, der udlejes til rederier, som beskattes efter tonnageskatteloven. 2. pkt. har virkning fra og med indkomståret 2003.«

[Værnsregel mod, at ejere kan afskrive med 25 pct., samtidig med at udlejede skibe undergives tonnagebeskatning]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

6) Stk. 3-5 udgår.

[Overgangsbestemmelser udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Når der er etableret en tonnageskatteordning, vil det være urimeligt samtidig at give selskaber muligheder for at kunne afskrive med 20 pct. i anskaffelsesåret for skibe, der ikke omfattes af tonnageskatteordningen.

Til nr. 2

Når der etableres en særskilt beskatningsform for rederiaktivitet i form af tonnageskatteloven, er det ikke hensigtsmæssigt, at der sker sammenblanding med den almindelige form for selskabsbeskatning i form af sambeskatning med selskaber, der ikke er tonnagebeskattet.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne stille et teknisk konsekvensændringsforslag til lovforslagets titel til 3. behandling.

Til nr. 3

Efter lovforslaget træder loven i kraft efter skatteministerens bestemmelse. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at det er regeringens hensigt at sætte loven i kraft sammen med tonnageskatteloven. Denne udformning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget blev valgt, fordi det ikke det ikke på forhånd var givet, at Europa-Kommissionens godkendelse af tonnageskatteordningen kunne foreligge på det tidspunkt, hvor loven bliver vedtaget.

Da tonnageskatteordningen nu er godkendt af Europa-Kommissionen, kan denne ikrafttrædelsesbestemmelse erstattes af en bestemmelse om, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 4

Forslagsstillerne til ændringsforslaget har i et ændringsforslag til L 92 foreslået, at virkningstidspunktet for tonnageskatteloven rykkes et år dvs. frem til fra og med indkomståret 2002. Som konsekvens heraf foreslås det at rykke virkningstidspunktet for L 93 med hensyn til skibe, som undergives beskatning efter tonnageskatteloven, tilsvarende.

Til nr. 5

Skatteministeren har under et samråd i Skatteudvalget den 20. marts 2002, jf. talepapiret til samrådet (L 93 bilag 12), på et spørgsmål om, om formuleringen af § 5 B ikke betyder, at der kan opstå konkrete situationer, hvor ejerne fortsat afskriver med 25 pct., og at skibet samtidig er undergivet den gunstige tonnagebeskatning, som forudsætter afskrivninger på 12 pct., bl.a. oplyst, at den situation vil kunne opstå, hvis et selskab, som ikke selv driver rederivirksomhed, og som derfor ikke kan anvende tonnageskatteordningen, har lejet et skib ud til et rederi, som det ikke er koncernforbundet med, og lejemålet er indgået inden udgangen af 2002. I så fald er skibet omfattet af overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3. Der er ikke efter lovforslaget noget til hinder for, at et sådant skib udlejes til et tonnagebeskattet rederi.

Ændringsforslaget indebærer, at overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 3, ikke finder anvendelse på skibe, som udlejes til rederier, der er omfattet af tonnageskatteordningen, så der ikke kan opstå konkrete situationer, hvor ejerne fortsat afskriver med 25 pct., og skibet samtidig er undergivet den gunstige tonnagebeskatning, som forudsætter afskrivninger på 12 pct. Det foreslås, at den foreslåede ændring først får virkning fra og med indkomståret 2003 for at undgå, at der kan opstå spørgsmål om eventuel tilbagevirkende kraft.

Til nr. 6

De foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, betyder, at skattepligtige, der ikke selv driver rederivirksomheder, men som ejer skibe, der udlejes til rederier omfattet af tonnageskatteordningen, fortsat kan afskrive på skibenes saldoværdi med 25 pct., hvis skibet er udlejet til en uafhængig udlejer inden 31. december 2002.

Tilsvarende giver lovforslaget i § 2, stk. 4, mulighed for forskudsafskrivning for personer, der deltager i partrederier og kommanditselskaber, der udlejer skibe på bareboatcharter.

Endeligt giver lovforslaget i § 2, stk. 5, forhøjet mulighed for saldoafskrivning på 20 pct. i anskaffelsesåret for selskaber, der anskaffer skibe, der udlejes til rederier omfattet af tonnageskatteloven.

Derved opstår store muligheder for, at det er skatteydere uden for rederierhvervet, det får gavn af tonnageskatteordningen, idet de udnytter de store skattemæssige afskrivningsmuligheder og udlejer deres skib til rederier, der benytter tonnageskatteordningen og således ikke har brug for store skattemæssige afskrivninger.

Formålet med at etablere en tonnageskattelov må være at samle beskatningen af rederier under denne lovs rammer. Det er derfor forkert samtidig at give ikkerederier gunstige afskrivningsmuligheder, med hvilke de kan eliminere beskatning af anden indkomst.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne