Betænkning over Forslag til lov om nedlæggelse af visse sporanlæg m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 115
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra trafikministeren
2
Høringsnotat fra trafikministeren
3
Meddelelse om, at der er åbent for spørgsmål
4
Meddelelse om tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget
5
Spm. 1 om en vurdering af, hvorvidt de foreslåede nedlæggelser af spor vil forhindre mulighed for at transportere gods til havneanlæg, til trafikministeren
6
Svar på spm. 1 om en vurdering af, hvorvidt de foreslåede nedlæggelser af spor vil forhindre mulighed for at transportere gods til havneanlæg, fra trafikministeren
7
Spørgsmålsoversigt udsendt den 23/4-02
8
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. april 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om nedlæggelse af visse sporanlæg m.v.
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Enhedslisten stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til 1. behandling den 21. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 4. februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 214. Den 28. februar 2002 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Såfremt det stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Enhedslisten er imod lovforslaget i dets nuværende form. Det strider mod sund fornuft at afskære sig fra muligheden for at transportere gods til og fra havnen i Svendborg via bane. Da besvarelsen fra trafikministeren på udvalgets spørgsmål 1 tydeliggør, at en nedlæggelse af spor, som foreslået i lovforslaget, vil afskære muligheden for godstransport til og fra havnen i fremtiden, stiller Enhedslisten et ændringsforslag om, at nedlæggelsen af sidebanerne i Svendborg udgår af lovforslaget. Enhedslisten vil kun kunne stemme for lovforslaget med denne ændring.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (EL)
Til § 1
1) Paragraffen affattes således
»§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at nedlægge havnebanen i Sønderborg.«
[Bemyndigelse til nedlæggelse af sidespor i Svendborg udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget har til formål at lade den del af paragraffen, der vedrører nedlæggelse af sidespor i Svendborg, udgå, således at muligheden for at transportere gods til og fra havnen i Svendborg via bane ikke afskæres. Trafikministerens svar på udvalgets spørgsmål gør det klart, at hvis lovforslaget vedtages uændret, vil det afskære muligheden for godstransport til og fra havnen i fremtiden, hvilket forslagsstillerne finder bør undgås.
Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Niels Sindal (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne