Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove\n(Eloverløb, indregning af kapacitetsomkostninger, overtagelse af vindmøller, elsikkerhed,

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 174

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 12/4-02 fra Indukraft

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/4-02 fra Indukraft, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Spm. 2, om det er korrekt, at der på finansloven for 2001 var afsat et beløb til VE-fonden, der bl.a. havde til formål at finansiere købet af vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om det fremover bliver elforbrugerne, der skal finansiere overtagelsen af nødlidende vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4, om ejerne af nødlidende vindmøller, der ikke kan afvikle restgælden på lån, kan kræve statsovertagelse af vindmøllerne, uanset om lånet er optaget med sikkerhed i vindmøllerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5, om udkastet til lovforslaget indeholdt en bestemmelse om, at statens overtagelse af nødlidende vindmøller skulle ophøre med udgangen af 2002, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6, om reglen om, at vindmølleejere kan kræve statsovertagelse af en nødlidende mølle, kan være hindrende for nedsættelse af pristilskuddene, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7, om lovforslaget medfører yderligere prioriteret netadgang for andre grupper af elproducenter end de hidtidige, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om redegørelse for punkt 3 i bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9, om kraftværkerne får et årligt provenutab på grund af, at betalingen udstrækkes til 10 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om den skønnede samlede restudgift for opretholdelse af mindsteproduktionskapaciteten, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/4-02 fra Indukraft, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Svar på spm. 2, om det er korrekt, at der på finansloven for 2001 var afsat et beløb til VE-fonden, der bl.a. havde til formål at finansiere købet af nødlidende vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om det fremover bliver elforbrugerne, der skal finansiere overtagelsen af nødlidende vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om ejerne af nødlidende vindmøller, der ikke kan afvikle restgælden på lån, kan kræve statsovertagelse af vindmøllerne, uanset om lånet er optaget med sikkerhed i vindmøllerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5, om udkastet til lovforslaget indeholdt en bestemmelse om, at statens overtagelse af nødlidende vindmøller skulle ophøre med udgangen af 2002, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6, om reglen om, at vindmølleejere kan kræve statsovertagelse af en nødlidende mølle, kan være hindrende for nedsættelse af pristilskudddene, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7, om lovforslaget medfører yderligere prioriteret netadgang for andre grupper af elproducenter end de hidtidige, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om redegørelse for punkt 3 i bemærkningerne til lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9, om kraftværkerne får et årligt provenutab på grund af, at betalingen udstrækkes til 10 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om den skønnede samlede restudgift for opretholdelse af mindsteproduktionskapaciteten, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

9

Spm. 11 om at undlade at pålægge de systemansvarlige virksomheder pligt til overtagelse af nødlidende møller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om, hvad der kan begrunde, at ministeren ikke vil anmode den systemansvarlige om at overtage en vindmølle, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13, om der kun forventes meget få overtagelser af nødlidende vindmøller, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om begrundelsen for, at tabene ved overtagelse af nødlidende vindmøller skal bæres af forbrugerne og ikke af staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15, om det er korrekt, at mange vindmøller bliver nødlidende på grund af faldende forbrugerbetalte tilskud til vindmølleproduceret el, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16, om det kan oplyses, hvad den reelle produktionspris pr. kWh produceret el er for de forskellige vindmølletyper, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om beregning af, hvilke vindmøller der er placeret på ikke vindgode arealer, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Henvendelse af 25/4-02 fra Indukraft

11

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Indukraft, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 11 om at undlade at pålægge de systemansvarlige virksomheder pligt til overtagelse af nødlidende møller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om, hvad der kan begrunde, at ministeren ikke vil anmode den systemansvarlige om at overtage en vindmølle, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13, om der kun forventes meget få overtagelser af nødlidende vindmøller, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om begrundelsen for, at tabene ved overtagelse af nødlidende vindmøller skal bæres af forbrugerne og ikke af staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15, om det er korrekt, at mange vindmøller bliver nødlidende på grund af faldende forbrugerbetalte tilskud til vindmølleproduceret el, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om det kan oplyses, hvad den reelle produktionspris pr. kWh produceret el er for de forskellige vindmølletyper, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om beregning af, hvilke vindmøller der er placeret på ikke vindgode arealer, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Indukraft, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 2

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at der på finansloven for 2001 var afsat et beløb til VE-fonden, der blandt andet havde til formål at finansiere købet af nødlidende vindmøller.

Svar

Jeg kan oplyse, at der ikke på finansloven for 2001 var afsat midler til at finansiere købet af nødlidende vindmøller. Jeg kan tilføje, at der i en tekstanmærkning til finansloven for 2002 er en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at overtage nødlidende vindmøller, men der er ikke afsat midler hertil på finansloven. Hvis det måtte blive aktuelt, skal der tilvejebringes midler ved et aktstykke.

Spørgsmål 3

Ændrer lovforslaget på det i spørgsmål 2 nævnte forhold, således at det fremover bliver de systemansvarlige virksomheder og dermed elforbrugerne, der skal finansiere overtagelsen af de nødlidende vindmøller?

Svar

Ifølge den foreslåede § 66, stk. 4, kan den systemansvarlige virksomhed efter anmodning overtage en vindmølle, som økonomi- og erhvervsministeren har overtaget som nødlidende. I det omfang dette sker, skal den systemansvarlige virksomhed betale statens omkostninger og overtage statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. I denne situation vil de omkostninger, som staten afholder ved et aktstykke til finansloven, blive dækket af den systemansvarlige virksomhed, således at der kun vil være tale om et udlæg fra statens side.

Lovforslaget indebærer, at den systemansvarlige virksomhed kan overtage de nødlidende vindmøller efter aftale med ministeren, og den systemansvarlige virksomhed har således ikke en pligt til overtagelse. Dette er anset for mest hensigtsmæssigt under hensyn til de systemansvarlige virksomheders opgaver og funktion. Jeg forventer, at den systemansvarlige virksomhed i praksis vil være indforstået med en sådan aftale.

Spørgsmål 5

Ministeren bedes oplyse, om udkastet til lovforslaget indeholdt en bestemmelse om, at statens overtagelse af de nødlidende vindmøller skulle ophøre med udgangen af 2002. Det bedes oplyst, hvad begrundelsen er for, at bestemmelsen er ændret, således at der ingen ophørstidsbegrænsning er, og således at overtagelsesbestemmelsen kan opretholdes af ministeren på ubestemt tid.

Svar

Det kan bekræftes, at der i det udkast til lovforslag, som er sendt i ekstern høring, indgik en tidsbegrænsning af overtagelsesordningen til udgangen af 2002. Lovforslaget er efter drøftelser med partierne bag reformaftalen ændret i forhold til høringsudkastet, således at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for overtagelsesordningens ophør. Dette tidspunkt vil blive fastsat ud fra en nærmere vurdering af det reelle behov.

Vindmølleindustrien og Dansk Vindmølleforening har i sine høringssvar fundet det vigtigt, at ordningen strækker sig ud over udgangen af 2002 og gerne i alt fald til udgangen af 2004, idet man antager, at konsekvenserne af den skete nedsættelse af afregningsprisen først vil kunne overskues til den tid.

Jeg vil gerne fremhæve, at der ikke er tale om en permanent ordning. Overtagelsesordningen skal være en hjælp til vindmølleejere, hvis vindmøllens økonomi bliver nødlidende på grund af de ændringer af de fastsatte pristillæg, som er sket som et led i elreformaftalen. Overtagelsesordningen skal således ikke gælde, når vindmøllerne er gået over til markedsmæssige vilkår.

Spørgsmål 6

En vindmølleejer kan kræve statsovertagelse af en nødlidende vindmølle, hvis der sker en ændring i de politisk fastsatte pristillæg. Ministeren bedes oplyse, om dette krav lægger økonomiske hindringer i vejen, således at pristilskuddene ikke nedsættes på grund af statens risiko for at skulle overtage et stort antal nødlidende vindmøller.

Svar

Som et led i elreformaftalen af marts 1999 blev der indført en gradvis reduktion i støtten til vindkraft. Ordningen med overtagelse af nødlidende vindmøller var et led i gennemførelsen af en reduceret støtte. Ordningen er således ingen hindring for en reduktion i pristilskuddene, men er tværtimod knyttet sammen med gennemførelsen af en reduceret støtte.

Spørgsmål 11

Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, jf. L 174 bilag 7, at den systemansvarlige virksomhed kan overtage nødlidende vindmøller efter aftale med ministeren, og at der således ikke er pligt for de systemansvarlige til overtagelse. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det »anses for mest hensigtsmæssigt under hensyn til de systemansvarlige virksomheders opgave« at undlade at pålægge de systemansvarlige virksomheder pligt til overtagelse af de nødlidende møller.

Svar

De systemansvarlige virksomheder er selvstændige virksomheder, som skal være uafhængige af producentinteresser ved varetagelsen af deres opgaver. Under hensyn hertil er det fundet naturligt, at de ikke formelt pålægges en pligt til at overtage nødlidende vindmøller. I de tilfælde, hvor den systemansvarlige virksomhed overtager en nødlidende vindmølle, stilles der i lovforslaget krav om regnskabsmæssig adskillelse af indtægter og udgifter vedrørende den overtagne mølle.

Spørgsmål 12

Ministeren bedes oplyse, hvad der kan begrunde, at ministeren ikke vil anmode den systemansvarlige om at overtage en vindmølle, som økonomi- og erhvervsministeren har overtaget som nødlidende, og i hvilket omfang dette vil ske, således at ministeren (staten) opretholder ejerskabet til vindmøllerne.

Svar

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 11. Samtidig kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 3, hvorefter jeg forventer, at den systemansvarlige virksomhed i praksis vil være indforstået med en sådan aftale. Jeg kan tilføje, at det er hensigten at forhandle om en aftale med den systemansvarlige virksomhed i alle tilfælde, hvor det måtte blive aktuelt at overtage en nødlidende vindmølle.

Spørgsmål 13

Det fremgår af svaret på spørgsmål 5, jf. L 174 bilag 7, at Vindmølleindustrien og Dansk Vindmølleforening i deres høringssvar har fundet det vigtigt, at overtagelsesordningen udstrækkes til 2004 i stedet for 2002, som det fremgik af udkastet til lovforslaget. Det anføres tillige, at konsekvenserne af den skete nedsættelse af afregningspriserne først vil kunne overskues til den tid. Vil ministeren på denne baggrund fastholde, at der kun forventes at være behov for meget få overtagelser af nødlidende vindmøller, som det fremgår af svaret på spørgsmål 4, jf. L 174 bilag 7?

Svar

Det er min vurdering, at vindmøllerne stadig vil have en rimelig økonomi uanset nedsættelsen af afregningsprisen, og jeg kan bekræfte, hvad jeg har anført i mit svar på spørgsmål 4.

Jeg finder, at det er påkrævet at sætte overtagelsesordningen ind i den sammenhæng, hvor den hører hjemme. Overtagelsesordningen hænger sammen med de meget store besparelser på forbrugerprisen for elektricitet gennem nedsættelsen af de oprindelige, høje afregningspriser. Ordningen blev etableret som et meget beskedent modstykke til den eventualitet, at enkelte vindmølleejere uforskyldt ikke kan få vindmøllens økonomi til at hænge sammen på grund af den nedsatte afregning.

Spørgsmål 14

Hvad er ministerens begrundelse for, at de økonomiske tab, der opstår ved overtagelse af de nødlidende vindmøller, som i forvejen modtager forbrugerbetalte pristilskud, nu skal bæres af forbrugerne og ikke som hidtil af staten?

Svar

Det er en misforståelse, at overtagelsesordningen fra starten har været baseret på staten. Det er rigtigt, at staten ifølge § 64, stk. 2, i elforsyningsloven skulle yde et beløb til VE-fonden på finansloven. Men som det fremgår af bemærkningerne til ellovforslaget, var det hensigten, at midlerne til VE-fonden skulle finansieres af indbetalinger på 27 øre for hver kWh fra forbrugere, som ikke overholdt deres forpligtelse til at købe VE-beviser, jf. § 63, stk.1. Overtagelsesordningen hviler derfor kun på staten, i og med at VE-bevismarkedet og oprettelsen af fonden ikke er gennemført som forudsat.

Spørgsmål 15

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at mange vindmøller bliver nødlidende på grund af faldende forbrugerbetalte tilskud til vindmølleproduceret el, jf. vedlagte artikel fra Jyllands-Posten den 17. april 2002: »Staten hænger på vindmøller«.

Svar

Jeg skal indledningsvis erindre om, at jeg kun venter meget få overtagelser af nødlidende vindmøller, jf. mit svar på spørgsmål 13, og at overtagelsesordningen kun finder anvendelse, hvor vindmøllen bliver nødlidende på grund af ændringen af afregningspriserne, og ikke ved overgangen til markedsvilkår.

Jeg skal fremhæve, at artiklen citerer udtalelser fra Dansk Vindmølleforening, som har en naturlig interesse i at fremme vindmølleejernes interesser. Når foreningen således peger på særlige problemer for vindmøller, som er omkring 10 år gamle, kan jeg henvise til, at investeringerne i vindmøllerne fortsat må forventes at kunne dækkes inden for 10-15 år med en naturlig afskrivningsprofil.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove

(Eloverløb, indregning af kapacitetsomkostninger, overtagelse af vindmøller, elsikkerhed,

beredskab)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1. behandling den 11. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 18. februar 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 164. Den 19. marts 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Indukraft.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

9 af udvalgets spørgsmål til ministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det er vigtigt at dæmpe stigningstakten i elpriserne, og ser derfor positivt på, at en del af omkostningerne til kraftværkspakken indregnes i forbrugerpriserne over en 10-års-periode i stedet for over de 4 år, som oprindelig var aftalt af energireformpartierne.

Lovforslaget indebærer, at de systemansvarlige virksomheder kan foretage de nødvendige reguleringer af den miljøvenlige elproduktion ved risiko for kritisk eloverløb, således at forsyningssikkerheden kan opretholdes. Dette løser dog ikke det generelle eloverløbsproblem, der er en følge af en overproduktion af el fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker m.m., der modtager pristilskud og har prioriteret netadgang og således ikke producerer på markedsbaserede vilkår. Eloverløb forekommer ikke i et liberaliseret marked, hvor udbud og efterspørgsel regulerer prisen og dermed elproduktionen.

I den forbindelse lægger Dansk Folkeparti vægt på, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget anfører, at lovforslaget vil bidrage til at gennemføre regeringens målsætning om at skabe en effektiv elsektor og sikre lavere elpriser. Dette mener Dansk Folkeparti skal ske ved en gennemgribende regelsanering og forenkling af lovgivningen. Herunder skal der tillige ske ændringer i det gældende afgiftssystem.

Dansk Folkeparti finder, at bestemmelsen om statens overtagelse af nødlidende vindmøller, der udspringer af elreformaftalen, er baseret på meget usikre økonomiske forudsætninger, som kan være forbundet med øgede udgifter for elforbrugerne. Der henvises til de optrykte svar på spørgsmålene nr. 2, 3, 5, 6 og 11 15.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det stillede ændringsforslag.

Lovforslaget går ud på at give de systemansvarlige virksomheder mulighed for at lukke ned for VE-elektricitet og anden prioriteret elektricitet i situationer, hvor tilførslen af elektricitet er kritisk. Indtil nu har de haft mulighed for at lukke ned for den ikkemiljøvenlige elproduktion, og i nødsituationer har al produktion kunnet lukkes ned. Regeringen og energiliberaliseringspartierne åbner med dette lovforslag den første lille kattelem for at bortprioritere den miljøvenlige elektricitet. Umiddelbart kan det se fornuftigt ud: »Det kan jo ikke nytte, at hele systemet bryder sammen«. Enhedslisten kan kvittere for, at man har indført en rækkefølge, efter hvilken vindmøller er de sidste, der kobles fra. Men at indføre muligheden for at koble fra i andre situationer end nødsituationer gør det ulige nemmere for regeringen, når liberaliseringen bliver total hvor der ikke skelnes mellem energi produceret på centrale anlæg med kul og olie og vedvarende energi at afkoble vedvarende energi, fortsætte kulproduktionen på fuld damp og købe sig fri af sine CO2-reduktionsforpligtelser. Økonomi- og erhvervsministeren har også under udvalgsbehandlingen svaret, at han ønsker et system med markedsmekanismer, således at den vedvarende energi underlægges en markedsmæssig prisregulering, hvor prisen falder, når der er meget elektricitet på markedet, og mølleejerens incitament til at koble møllen fra i situationer med lave priser øges. En mølle koster et bestemt beløb at stille op, og når den først er etableret, kan det ikke betale sig at koble den fra. Derimod kan lave priser afskrække folk fra at sætte møller op, og derfor er økonomi- og erhvervsministerens signaler dårlige for udviklingen af mere vedvarende energi.

Eloverløb er en selvskabt plage. Med liberaliseringen bliver planlægningen af Danmarks energisystem umulig, og der vil være en stigende risiko for overløb. Præmissen bliver » billigst muligt« og ikke »bedst for miljøet« eller »bedst for demokratiet«. En beskyttelse af systemet mod såkaldt eloverløb burde koncentrere sig om at regulere de store, centrale anlæg, så de ikke producerer el, når der ikke er brug for det, eller at oplagre overskudsel som varme.

Enhedslisten mener, at der er løsninger på de problemer, der vitterlig kan opstå, når energisystemet forhåbentlig en dag er udbygget, så vedvarende energi spiller en dominerende rolle. Og her burde regeringen virkelig satse med fremsynede investeringer og udviklingsprojekter. Lagring af energi er den store udfordring, som regeringen burde satse på at udvikle. El kan lagres som brint, der kan anvendes senere, eller som varmt vand på store kraftvarmeværker, der så kan skrue ned for produktionen og forsyne med varme i en periode, hvor vinden giver den elektricitet, der er brug for. Enhedslisten savner en mere langsigtet plan fra regeringen, der viser, hvordan den vil tage hul på disse meget væsentlige spørgsmål.

Enhedslisten er ikke modstander af de dele af lovforslaget, som handler om beredskabet og el-sikkerhedsarbejdet.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»01. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved elforsyningslovens § 59, stk. 2, ophæves.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Inger Støjberg (V) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne