Legislator Case Law & Legislation
200124L00316 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge\n(Ophævelse af krav om ansættelse i den kommunale sundhedstjeneste)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 117 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 117

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Artikel fra Ugeskrift for Læger, nr. 10/2002, »Ny lov om sundhed svigter svage børn«

3

Høringssvar fra Københavns Kommune, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4

Spm. 1 om, hvorvidt man i dag anvender privat praktiserende læger til at varetage opgaverne efter loven, til indenrigs- og sundhedsministeren

5

Spm. 2 om bemærkninger fra Datatilsynet, til indenrigs- og sundhedsministeren

6

Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget

7

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

8

Svar på spm. 1 om, hvorvidt man i dag anvender privat praktiserende læger til at varetage opgaverne efter loven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Sygeplejeråd

10

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Sygeplejeråd, til indenrigs- og sundhedsministeren

11

Svar på spm. 2 om bemærkninger fra Datatilsynet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

12

Spm. 4 om ubesatte stillinger i kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren

13

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Sygeplejeråd, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14

Svar på spm. 4 om ubesatte stillinger i kommunerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

15

1. udkast til betænkning

16

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Pædiatrisk Selskab

17

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Pædiatrisk Selskab, til indenrigs- og sundhedsministeren

18

Spm. 6 om ubesatte stillinger i kommunerne pr. 1/1-02, til indenrigs- og sundhedsministeren

19

2. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Pædiatrisk Selskab, fra indenrigs- og sundhedsministeren

21

Svar på spm. 6 om ubesatte stillinger i kommunerne pr. 1/1-02, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Betænkning over lovforslag 2001 117 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 24. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

(Ophævelse af krav om ansættelse i den kommunale sundhedstjeneste)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2002 og var til 1. behandling den 13. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 27. februar 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Pædiatrisk Selskab og

Dansk Sygeplejeråd.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Sygeplejeråd mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstre finder det ikke tilfredsstillende, at ca. 20pct. af landets kommuner i øjeblikket ikke lever op til lovens krav om, at der skal eksistere et lægeligt tilbud i den kommunale sundhedstjeneste. Derfor vil Det Radikale Venstre være positivt indstillet over for, at kommunerne kan inddrage de privatpraktiserende læger, hvis det dermed kan være med til at sikre, at det pågældende tilbud bliver givet i alle kommuner. Samtidig ser Det Radikale Venstre det som en fordel, at kommunerne på den måde kan indgå et personalesamarbejde i større enheder f.eks. i amtsligt regi, så længe ansvaret i øvrigt er placeret hos kommunerne.

Men Det Radikale Venstre skal understrege, at det må sikres, at der foreligger klare standarder for den tværfaglige indsats, og at samarbejdet og den løbende samtale mellem skole, forældre og sundhedsforvaltning ikke bare opretholdes, men også styrkes. Samtidig må Det Radikale Venstre også fremhæve den sædvanlige anke i forhold til en udlicitering på sundhedsområdet nemlig: Hvordan kan man sikre en samlet kvalitetsudvikling? I den sammenhæng vil det være specielt magtpåliggende for Det Radikale Venstre at imødekomme Dansk Sygeplejeråds bekymring i forhold til praktikpladser. Det Radikale Venstre vil derfor foreslå, at regeringen tager initiativ til, at de nuværende praktikordninger kan videreføres også i et privat regi, så uddannelsesforløbet ikke undergraves.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiet finder, at det er et problem, når målsætningen om, at børn og unge skal tilbydes forebyggende undersøgelser, ikke efterleves i alle kommuner. At 14 pct. af børn og unge ikke modtager de lovfæstede lægelige tilbud fra den kommunale sundhedstjeneste er kritisabelt. En væsentlig forklaring er, at stillingerne som kommunallæge er så dårligt normerede, at lægens funktionsområde bliver kraftigt indsnævret til kun at være de obligatoriske helbredsundersøgelser ved ind- og udskolingen, hvilket ikke er attraktivt for lægerne.

Socialdemokratiet ønsker at styrke den sundhedsmæssige indsats for børn i alle aldre. Undersøgelser viser, at fedmeepidemien blandt børn og unge allerede kan og bør afhjælpes ved en systematisk forebyggelsesindsats i førskolealderen. En tidlig indsats vil sikre en langt bedre børnesundhed.

Dette lovforslag vil gøre det muligt for kommunerne at undlade at ansætte kommunallæger til fordel for adhoc-løsninger, som Socialdemokratiet frygter bare vil gøre ondt værre. Selv de praktiserende læger siger, at de ikke magter opgaven, for det kræver tværfaglighed og forankring i det kommunale system, som de ikke vil kunne leve op til.

De forebyggende undersøgelser er en del af den tværfaglige indsats, som skal medvirke til at opfange tidlige signaler hos børn og unge, som har problemer af den ene eller anden art. Dette arbejde er meget vigtigt i forhold til udsatte og svage børn og unge. Men lovforslaget sikrer ikke tilstrækkelig tværfaglighed i indsatsen. Socialdemokratiet er bekymret for, at der sker en videns- og erfaringsspredning, som vil bidrage til kvalitetsforringelser i kerneydelserne sundhedspleje, sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse på det sociale og sundhedsmæssige område. Blandt andet derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Et andet mindretal (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Karen J. Klint (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →