Legislator Case Law & Legislation
200124L00297 DK

Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs (Søfarendes hviletid m.v., indberetningspligt, anløbsforbud, lastning og losning af bulkskibe samt hjemmel til betaling for syn af visse skibe)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 80 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 80

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Spm. 1 om incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2, om ministeren vil sende lovforslaget til ny høring, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om baggrunden for, at incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet til søs ikke er med i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

3

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Svar på spm. 1 om incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om ministeren vil sende lovforslaget til ny høring, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om baggrunden for, at incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet til søs ikke er med i lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Notater om resultatet af fokuspanelernes undersøgelser

8

Betænkning afgivet den 21. marts 2002

9

1. udkast til tilføjelse til betænkning

Betænkning over lovforslag 2001 80 Valid

Bilag 2

Økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S

Spørgsmål 1

Er der i høringssvarene tilkendegivelser med ønske om, at incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet til søs ikke skulle indgå i forslaget?

Svar

Den tidligere regerings lovforslag L 25 om ændring af lov om sikkerhed til søs skabte hjemmel til at gennemføre dele af den såkaldte incitamentspakke på søfartsområdet. Lovforslaget indeholdt således regler om intensiverede, gebyrbelagte tilsyn på søfartsområdet samt en tilskudsordning, som havde til formål at føre en del af arbejdsmiljøafgiften tilbage til virksomhederne.

Dansk Arbejdsgiverforening tog under høringen forud for fremsættelsen af L 25 skarpt afstand fra denne del af lovforslaget.

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for mindre skibe gav udtryk for stærke betænkeligheder over for de intensiverede, gebyrbelagte tilsyn, ligesom Danmarks Fiskeriforening opfordrede til, at bestemmelserne herom blev trukket tilbage.

Spørgsmål 2

Vil ministeren udsende forslaget til ny høring?

Svar

Der er sket to væsentlige ændringer i forhold til L 24 om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs og L 25 om ændring af lov om sikkerhed til søs.

Det nye forslag skaber hjemmel til at tage betaling for lovpligtige syn af visse typer af skibe svarende til de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. De høringsparter, som berøres af denne del af forslaget, herunder blandt andre rederiforeningerne, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, er orienteret om det nye forslag.

Herudover er den del af L 25, som vedrørte incitamentspakken på søfartsområdet, udgået af det nye forslag. Som tilkendegivet under 1. behandling er det ikke anset for nødvendigt at sende det nye forslag i høring som følge heraf.

Baggrunden herfor er i første række, at udeladelsen af dette element ikke indebærer ændring af eksisterende regler eller indførelse af nye regler. Der har derfor reelt ikke været noget at høre over.

Ud fra de tilkendegivelser, som fremkom i anledning af L 25, er regeringen endvidere i det væsentlige bekendt med de berørte høringsparters synspunkter vedrørende incitamentsordningen på søfartsområdet. Det er derfor ikke anset for nødvendigt at indhente disse høringsparters holdning til beslutningen om at lade dette element udgå af det nye forslag.

Spørgsmål 3

Hvad er baggrunden for, at forslaget om incitamentsregler på arbejdsmiljøområdet til søs ikke er med i det fremlagte lovforslag?

Svar

Regeringen ønsker i høj grad at sikre et godt arbejdsmiljø. Regeringen er også enig i, at der bør tilstræbes samme høje sikkerhedsniveau til søs som på land. Regeringen ser på den anden side gerne, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter findes en mere hensigtsmæssig måde at fremme et godt arbejdsmiljø på end ved de nuværende afgifts-, tilskuds- og certificeringsordninger.

Den 28. februar 2002 har beskæftigelsesministeren fremsat lovforslag L 147, L 148 og L 149, som blandt andet tager sigte på at ophæve incitamentsreglerne for de landbaserede virksomheder. Den del af den tidligere regerings lovforslag L 25 om ændring af lov om sikkerhed til søs, som vedrørte gebyrbelagte, intensiverede tilsyn samt en tilskudsordning, var en opfølgning på de allerede etablerede landbaserede ordninger. Beslutningen om at udelade dette element af nærværende forslag er således en konsekvens af beskæftigelsesministerens forslag.

Betænkning over lovforslag 2001 80 Valid

Tilføjelse til betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 4. april 2002

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs (Søfarendes hviletid m.v., indberetningspligt, anløbsforbud, lastning og losning af bulkskibe samt hjemmel til betaling for syn af visse skibe)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til 1. behandling den 19. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. marts 2002.

Møder

Udvalget har, efter at udvalget afgav betænkning over lovforslaget, på ny behandlet lovforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget og ønsker udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå optrykt som bilag 2 til tilføjelsen til betænkning.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for afgivelse af tilføjelsen til betænkning ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkning.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →