Legislator Case Law & Legislation
200124L00295 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden\n(Justeringer efter ressortomlægning og administration af lånegarantier m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 156 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 156

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

1. udkast til betænkning

3

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Betænkning over lovforslag 2001 156 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden

(Justeringer efter ressortomlægning og administration af lånegarantier m.v.)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2002 og var til 1. behandling den 2. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 55 i folketingsåret 2001-02, 1. samling. Et udkast til lovforslag nr. L 55 blev inden fremsættelsen sendt i høring, og den daværende erhvervsminister sendte den 14. september 2001 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2000-01, alm. del bilag 537.

Der har ikke været foretaget fornyet høring over et udkast til lovforslaget, og den 14. marts 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar fra den tidligere foretagne høring til udvalget. Ministeren sendte samtidig et høringsnotat, hvori gengives hovedtrækkene i høringssvarene samt ministerens kommentarer hertil.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker og har altid ønsket, at det private erhvervsliv skal blomstre, og at det har mulighed for at trække på forskningsresultater fra universiteter og forskerparker i bred forstand.

Men Dansk Folkeparti ønsker ikke og har aldrig ønsket at give statstilskud til opstart af nye virksomheder. Dansk Folkeparti ønsker i stedet for, at de nystartede virksomheder får langt bedre afskrivningsmuligheder, lavere skatter og færre grønne afgifter.

Dansk Folkeparti konstaterer i øvrigt, at VækstFonden taber 60 pct. af sine udlån. Dette kan tyde på, at bedømmelsesgrundlaget for udlånene ikke er godt nok.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger nu. Skulle Dansk Folkeparti kunne gå ind for lovforslaget, ville det være en klar forudsætning, at der blev etableret en prøveordning for de næste to år, hvorefter VækstFonden skulle være fuldt selvfinansierende og klare sig på lige fod med det private erhvervsliv.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →