Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love\n(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) (200124L00290) | DK

Betænkning over lovforslag 2001 79 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love\n(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 30/1-02 fra Ungdomskolernes Udviklingscenter

2

Pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS

3

Spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS, til undervisningsministeren

4

Henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter, til undervisningsministeren

6

Henvendelse af 4/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd

7

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, til undervisningsministeren

8

Henvendelse af 4/2-02 fra Århus Daghøjskole

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra Århus Daghøjskole, til undervisningsministeren

10

Henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund

11

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

12

Henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense C, m.fl.

13

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense C, m.fl., til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 6/2-02 fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere

15

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren

16

Henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark

17

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren

18

Henvendelse af 6/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg

19

Spm. 9 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

20

Samrådsspm. A om uddannelsestilbud til unge, efter at den fri ungdomsuddannelse nedlægges, til undervisningsministeren

Samrådsspm. B om, hvilke initiativer regeringen påtænker for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb efter nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Samrådsspm. C (tilbagetaget)

Samrådsspm. D (tilbagetaget)

Samrådsspm. E (tilbagetaget)

21

Samrådsspm. F (tilbagetaget)

Samrådsspm. G om forliget om kvoter og finansiering på daghøjskoleområdet fra 1998, til undervisningsministeren

Samrådsspm. H om ekstraordinært tilskud til daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Samrådsspm. I (tilbagetaget)

Samrådsspm. J (tilbagetaget)

Samrådsspm. K om forberedende voksenundervisning på daghøjskolerne, til undervisningsministeren

22

Spm. 10 om lukning af aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 11 om et regneeksempel på stigende brugerbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i forbindelse med stigende brugerbetaling, til undervisningsministeren

23

Spm. 13 om forventet nedlæggelse af daghøjskoler som følge af forringede tilskudsvilkår, til undervisningsministeren

Spm. 14 om størrelsen på den samlede bloktilskudsregulering, til undervisningsministeren

Spm. 15 om regulering og bloktilskud, til undervisningsministeren

24

Samrådsspm. L om lovforslagets konsekvenser, til undervisningsministeren

25

Henvendelse af 7/2-2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund

26

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt Oplysnings Forbund, til undervisningsministeren

27

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter, fra undervisningsministeren

28

Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd

29

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, til undervisningsministeren

30

Henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund

31

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

32

Henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen

33

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen, til undervisningsministeren

34

Henvendelse af 7/2-02 fra Daghøjskolen Københavns Forkursus

35

Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Daghøjskolen Københavns Forkursus, til undervisningsministeren

36

Svar på spm. 10 om lukning af aftenskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om et regneeksempel på stigende brugerbetaling, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i forbindelse med stigende brugerbetaling, fra undervisningsministeren

37

Svar på spm. 13 om forventet nedlæggelse af daghøjskoler som følge af forringede tilskudsvilkår, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om størrelsen på den samlede bloktilskudsregulering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om regulering og bloktilskud, fra undervisningsministeren

38

Kommentar til henvendelse af 7/1-02 fra LaUS vedrørende den fri ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

39

Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Kathrin Nielsen, København S, fra undervisningsministeren

40

Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Hanne Lynge Pedersen vedrørende FFU, fra undervisningsministeren

41

Henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske Daghøjskole

42

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske Daghøjskole, til undervisningsministeren

43

Henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning

44

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning, til undervisningsministeren

45

Henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes Oplysningsforbund

46

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

47

Spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse pr. elev, til undervisningsministeren

48

Spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der har anvendt daghøjskolen Gøglerskolen, til justitsministeren

Spm. 26 om risiko for nedlæggelse af daghøjskolen Gøglerskolen, til justitsministeren

49

Kursusprogram for 2001-2002 fra FOF

50

Henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen, Århus N

51

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen, Århus N, til undervisningsministeren

52

Henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt, Haderslev

53

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt, Haderslev

54

Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd

55

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, til undervisningsministeren

56

Spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de enkelte kommuner, til undervisningsministeren

Spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler, til undervisningsministeren

Spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de enkelte kommuner i forbindelse med aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, til undervisningsministeren

Spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 35 om priotering af tilbud, til undervisningsministeren

Spm. 36 om emnedifferentierede fag, til undervisningsministeren

Spm. 37 om tilskudsmodellen, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, til undervisningsministeren

Spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, til undervisningsministeren

Spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift, til undervisningsministeren

Spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift, til undervisningsministeren

Spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste deres arbejde, til undervisningsministeren

57

Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse

58

Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

59

Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren

60

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

61

Henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg

62

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

63

Spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med FFL 2002, til undervisningsministeren

64

Spm. 48 om aftenskolerne på småøer, til undervisningsministeren

65

Henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings Forbund

66

Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings Forbund, til undervisningsministeren

67

Henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen

68

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen, til undervisningsministeren

69

Henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal, Langå

70

Spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal, Langå, til undervisningsministeren

71

Henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund

72

Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund, til undervisningsministeren

73

Henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd

74

Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd, til undervisningsministeren

75

Henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København

76

Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København, til undervisningsministeren

77

Henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt

78

Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt, til undervisningsministeren

79

Henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev

80

Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev, til undervisningsministeren

81

Henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd

82

Spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, til undervisningsministeren

83

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

84

Talepapir vedrørende samrådsspm. G, H og K, fra undervisningsministeren

85

Talepapir vedrørende samrådsspm. A, B og L, fra undervisningsministeren

86

Henvendelse af 12/2-02 fra Århus Daghøjskole m.fl.

87

Spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Århus Daghøjskole m.fl., til undervisningsministeren

88

Henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, Specialundervisning for Voksne i Storkøbenhavn

89

Høringssvar, fra undervisningsministeren

90

Spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, til undervisningsministeren

91

Bilag i forbindelse med IOF s foretræde for udvalget den 19/2-02, fra Invalideredes Oplysningsforbund

92

Yderligere materiale i forbindelse med FOF s foretræde for udvalget den 8/2-02, fra Folkeligt Oplysnings Forbund

93

Spørgsmål tilbagetaget

94

Spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, til undervisningsministeren

Spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag kursister i daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft, til undervisningsministeren

Spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk handicappede og andre modtagere af social pension for at deltage i daghøjskolekurser, til undervisningsministeren

Spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til daghøjskoler til kommunerne, til undervisningsministeren

95

Henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N

96

Spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N, til undervisningsministeren

97

Henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark

98

Spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, til undervisningsministeren

99

Henvendelse af 14/2-02 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

100

Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til undervisningsministeren

101

Henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole

102

Spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole, til undervisningsministeren

103

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra Århus Daghøjskole, fra undervisningsministeren

104

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren

105

Reviderede bemærkninger til de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget, fra undervisningsministeren

106

Henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg

107

Spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

108

Henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i Fagbevægelsen

109

Spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i Fagbevægelsen, til undervisningsministeren

110

Henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard, Haslev

111

Spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard, Haslev, til undervisningsministeren

112

Henvendelse af 16/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København

113

Spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for Voksne, København, til undervisningsministeren

114

Henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund

115

Spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund, til undervisningsministeren

116

Henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl.

117

Spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl., til undervisningsministeren

118

Henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen

119

Henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND m.fl.

120

Spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen, til undervisningsministeren

121

Spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND m.fl., til undervisningsministeren

122

Henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen

123

Spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen, til undervisningsministeren

124

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 268 om den fri ungdomsuddannelse

125

Svar på spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS, fra undervisningsministeren

126

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

127

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense C, m.fl., fra undervisningsministeren

128

Høringsresumé, fra undervisningsministeren

129

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra undervisningsministeren

130

Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Daghøjskolen Københavns Forkursus, fra undervisningsministeren

131

Henvendelse af 13/2-02 fra Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn

132

Spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, til undervisningsministeren

133

Henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske Produktionsskole

134

Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske Produktionsskole, til undervisningsministeren

135

Henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke Aftenskole

136

Spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke Aftenskole, til undervisningsministeren

137

Pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråd

138

Spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, til undervisningsministeren

139

Henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen

140

Spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen, til undervisningsministeren

141

Henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.

142

Spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen, Helsingør, m.fl., til undervisningsministeren

143

Henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund Oplysningsforbund

144

Spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

145

Henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev

146

Spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev, til undervisningsministeren

147

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 768 om bevarelse af den fri ungdomsuddannelse

148

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 769 om undervisningsministerens udtalelser den 12/11-01

149

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 771 om overensstemmelse mellem Venstres principprogram og lovforslaget

150

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 777 om uddannelsestilbud til elever med sociale, indlæringsmæssige og psysiske problemer

151

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 778 om uddannelsestilbud til »psykisk sårbare personer«

152

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen, Århus N, fra undervisningsministeren

153

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

154

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske Daghøjskole, fra undervisningsministeren

155

Svar på spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse pr. elev, fra undervisningsministeren

156

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

157

Henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole

158

Spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole, til undervisningsministeren

159

Henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark

160

Spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren

161

Spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i forbindelse med ikkeaktiverede grupper, til undervisningsministeren

Spm. 89 om, hvorfor besparelsen på daghøjskoleområdet er placeret på kvoten til de ikkeaktiverede grupper, til undervisningsministeren

Spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i DUT-princippet, til undervisningsministeren

Spm. 92 om model for fordeling af midler, så de tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med ikkeaktiverede, til undervisningsministeren

Spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i april måned 2002, til undervisningsministeren

162

Meddelelse om fremlagte publikationer fra SUK i Vejle Amt

163

Meddelelse om fremlagt materiale fra Dansk Oplysnings Forbund

164

Henvendelse af 19/2-02 fra Leila Nielsen, Haslev

165

Henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen, Køge

166

Spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen, Køge, til undervisningsministeren

167

Henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev

168

Spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev, til undervisningsministeren

169

Henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen Jørgensen, Præstø

170

Spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen Jørgensen, Præstø, til undervisningsministeren

171

Henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund

172

Spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund, til undervisningsministeren

173

Henvendelse af 20/2-02 fra Københavns KvindeDaghøjskole

174

Spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Københavns KvindeDaghøjskole, til undervisningsministeren

175

Henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme Olstrup

176

Spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme Olstrup, til undervisningsministeren

177

Henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård Nilsson, København Ø

178

Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård Nilsson, København Ø, til undervisningsministeren

179

Henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen, Ringsted

180

Spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen, Ringsted, til undervisningsministeren

181

Henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen, Haslev

182

Spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen, Haslev, til undervisningsministeren

183

Samrådsspm. M om uddybelse af de skriftlige besvarelser af udvalgets spørgsmål til ministeren, til undervisningsministeren

184

Henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund

185

Spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund, til undervisningsministeren

186

Spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter folkeoplysningsloven inden for daghøjskolevirksomheden, til undervisningsministeren

187

Spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, til undervisningsministeren

Spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og hvad der »kvalificerer« unge til at komme på TAMU, til undervisningsministeren

Spm. 107 om, hvor mange ungeder pr. 31. januar 2002 var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, til undervisningsministeren

Spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, til undervisningsministeren

Spm. 109 om de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, havde berettigede forventninger om at kunne gå i gang med FUU, til undervisningsministeren

Spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag, og hvor mange daghøjskoler der vil være om 2 år, til undervisningsministeren

Spm. 111 om, hvor mange aftenskoler der er under folkeoplysningsloven i dag, og hvor mange der vil være om 2 år, til undervisningsministeren

188

Spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens løfte om skattestop, til undervisningsministeren

Spm. 113 om særlige vilkår for specielle målgrupper i folkeoplysningen, til undervisningsministeren

Spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, til undervisningsministeren

Spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som følge af lønsumsafgiften, til undervisningsministeren

Spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for samme undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for, til undervisningsministeren

Spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne standardregler om ligebehandling af mennesker med handicap, til undervisningsministeren

Spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende besparelsen som følge af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel nedsættelse af støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de enkelte deltagere på holdene, til undervisningsministeren

Spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer, til undervisningsministeren

Spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer, til undervisningsministeren

Spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til regeringens politik om, at alle skal i arbejde, til undervisningsministeren

Spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for at erhverve personlig og faglig kompetence, til undervisningsministeren

Spm. 124 om målsætning for gennemførte ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med handicap får et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, til undervisningsministeren

189

Spm. 126 om, hvorfor høringssvar og høringsnotat ikke forelå, da lovforslaget blev førstebehandlet, til undervisningsministeren

Spm. 127 om høringsfristen, til undervisningsministeren

Spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar, til undervisningsministeren

Spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale løncirkulære, til undervisningsministeren

Spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen, til undervisningsministeren

Spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det landsdækkende tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, til undervisningsministeren

Spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, til undervisningsministeren

Spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som følge af lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren

Spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af små oplysningsforbund, til undervisningsministeren

Spm. 136 om små kommuners opretholdelse af aftenskoletilbud til borgerne, til undervisningsministeren

Spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden for de udstukne rammer, til undervisningsministeren

Spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på kurser til handicappede, pensionister og læsesvage, til undervisningsministeren

Spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og oplysningsforbund, til undervisningsministeren

Spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et oplysningsforbunds enkelte afdelinger, til undervisningsministeren

Spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede, til undervisningsministeren

Spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, til undervisningsministeren

Spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge daghøjskoleaktiviteten, til undervisningsministeren

Spm. 145 om daghøjskolernes indhold, til undervisningsministeren

Spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, til undervisningsministeren

Spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som kerneområde fra daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har daghøjskoler, mister, til undervisningsministeren

Spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den fri ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det administrative tilsyn med daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til undervisning og integration af indvandrere, til undervisningsministeren

Spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan varetages af andre end daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 154 om formålsbestemmelse for daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 156 om forringelse af specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren

Spm. 157 om daghøjskolernes vejledningsforpligtigelse, til undervisningsministeren

Spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den kommunale aktivering, til undervisningsministeren

Spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til kommunalt regi, til undervisningsministeren

Spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en øget tilgang til andre skoleformer, til undervisningsministeren

Spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, til undervisningsministeren

Spm. 162 om et særligt likviditetsproblem i forhold til AF, til undervisningsministeren

Spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og ledere i fremtiden, til undervisningsministeren

190

Spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med nettoberegningerne ved afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 166 om indplacering af elever på den fri ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, til undervisningsministeren

Spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan omfatte forberedende voksenundervisning, til undervisningsministeren

Spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud til folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, til undervisningsministeren

Spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde forhøjet tilskud til særlige grupper, til undervisningsministeren

Spm. 170, om afsættelse af kommunale puljer til tilskud til de fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, til undervisningsministeren

Spm. 171 om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse af konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud, til undervisningsministeren

Spm. 173 om gennemførelsen af love og cirkulærer, til undervisningsministeren

Spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, til undervisningsministeren

Spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, til undervisningsministeren

191

Spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser i henhold til folkeoplysningsloven, til undervisningsministeren

192

Henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov

193

Spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov, til undervisningsministeren

194

Henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen, Vordingborg

195

Spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen, Vordingborg, til undervisningsministeren

196

Bilag tilbagetaget

197

Spørgsmål tilbagetaget

198

Supplerende svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra undervisningsministeren

199

Svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal, Langå, fra undervisningsministeren

200

Henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen, Haslev, m.fl.

201

Spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen, Haslev, m.fl., til undervisningsministeren

202

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 879 om antal uddannelsespladser på den fri ungdomsuddannelse i Storstrøms Amt

203

Svar på Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske Produktionsskole, fra undervisningsministeren

204

Svar på spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

205

Svar på spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke Aftenskole, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen, fra undervisningsministeren

206

Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København, fra undervisningsministeren

207

Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt, fra undervisningsministeren

208

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev, fra undervisningsministeren

209

Svar på spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren

210

Svar på spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Århus Daghøjskole m.fl., fra undervisningsministeren

211

Svar på spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen, Helsingør, m.fl, fra undervisningsministeren

212

Svar på spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, fra undervisningsministeren

213

Svar på spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med nettoberegningerne ved afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 166 om indplacering af elever på den fri ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan omfatte forberedende voksenundervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud til folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde forhøjet tilskud til særlige grupper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 170 om afsættelse af kommunale puljer til tilskud til de fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 171, om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse af konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 173 om gennemførelsen af love og cirkulærer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, fra undervisningsministeren

214

Svar på spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra undervisningsministeren

215

Svar på spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU i Århus, fra undervisningsministeren

216

Svar på spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, fra undervisningsministeren

217

Svar på spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, fra undervisningsministeren

218

Svar på spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i Fagbevægelsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for Voksne, København, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND m.fl., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen, fra undervisningsministeren

219

Svar på spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de enkelte kommuner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de enkelte kommuner i forbindelse med aftenskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om prioritering af tilbud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36 om emnedifferentierede fag, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37 om tilskudsmodellen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste deres arbejde, fra undervisningsministeren

220

Svar på spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter folkeoplysningsloven inden for daghøjskolevirksomheden, fra undervisningsministeren

221

Svar på spm. 126 om, hvorfor høringssvar og høringsnotat ikke forelå, da lovforslaget blev førstebehandlet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 127 om høringsfristen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale løncirkulære, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det landsdækkende tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som følge af lovforslagets vedtagelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af små oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 136 om små kommuners opretholdelse af aftenskoletilbud til borgerne, fra undervisingsministeren

Svar på spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden for de udstukne rammer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på kurser til handicappede, pensionister og læsesvage, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et oplysningsforbunds enkelte afdelinger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge daghøjskoleaktiviteten, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 145 om daghøjskolernes indhold, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som kerneområde fra daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har daghøjskoler, mister, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den fri ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det administrative tilsyn med daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til undervisning og integration af indvandrere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan varetages af andre end daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 154 om formålsbestemmelse for daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 156 om forringelse af specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved lovforslagets vedtagelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 157 om daghøjskolernes vejledningsforpligtigelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den kommunale aktivering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til kommunalt regi, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en øget tilgang til andre skoleformer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 162 om særligt likviditetsproblem i forhold til AF, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og ledere i fremtiden, fra undervisningsministeren

222

Svar på spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev, fra undervisningsministeren

223

Svar på spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen, Haslev, m.fl., fra undervisningsministeren

224

Svar på spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole, fra undervisningsministeren

225

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren

226

Svar på spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens løfte om skattestop, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 113 om særlige vilkår for specielle målgrupper i folkeoplysningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som følge af lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for samme undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne standardregler om ligebehandling af mennesker med handicap, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende besparelsen som følge af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel nedsættelse af støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de enkelte deltagere på holdene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for udviklingshæmmende personer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til regeringens politik om, at alle skal i arbejde, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for at erhverve personlig og faglig kompetence, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 124 om målsætning for gennemførte ungdomsuddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med handicap får et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, fra undervisningsministeren

227

Svar på spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren

228

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra undervisningsministeren

229

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

230

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren

231

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

232

Svar på spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i forbindelse med ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 89 om, hvorfor besparelsen på daghøjskoleområdet er placeret på kvoten til de ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i DUT-princippet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 92 om model for fordeling af midler, så de tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med ikkeaktiverede, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i april måned 2002, fra undervisningsministeren

233

Svar på spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og hvad der »kvalificerer« unge til at komme på TAMU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 107 om, hvor mange unge der pr. 31. januar 2002 var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 109, om de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, havde berettigede forventninger om at kunne gå i gang med FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag, og hvor mange daghøjskoler der vil være om 2 år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 111 om, hvor mange aftenskoler, der er under folkeoplysningsloven i dag, og hvor mange der vil være om 2 år, fra undervisningsministeren

234

Svar på spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser i henhold til folkeoplysningsloven, fra undervisningsministeren

235

Svar på spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen, Køge, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen Jørgensen, Præstø, fra undervisningsministeren

236

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen, fra undervisningsministeren

237

Svar på spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med FFL 2002, fra undervisningsministeren

238

Svar på spm. 48 om aftenskolerne på småøer, fra undervisningsministeren

239

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning, fra undervisningsministeren

240

Svar på spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag kursister i daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk handicappede og andre modtagere af social pension for at deltage i daghøjskolekurser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til daghøjskoler til kommunerne, fra undervisningsministeren

241

Svar på spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund, fra undervisningsministeren

242

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

243

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt, Haderslev, fra undervisningsministeren

244

Svar på spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole, fra undervisningsministeren

245

Svar på spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Københavns KvindeDaghøjskole, fra undervisningsministeren

246

Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra undervisningsministeren

247

Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra undervisningsministeren

248

Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark, fra undervisningsministeren

249

Svar på spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov, fra undervisningsministeren

250

Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren

251

Svar på spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard, Haslev, til undervisningsministeren

252

Svar på spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme Olstrup, fra undervisningsministeren

253

Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

254

Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

255

Svar på Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård Nilsson, København Ø, fra undervisningsministeren

256

Svar på spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen, Ringsted, fra undervisningsministeren

257

Svar på spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen, Haslev, fra undervisningsministeren

258

Svar på spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

259

Spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af Landsbyer i Danmark: »Slut med livslang læring på landet«, til undervisningsministeren

260

Henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i Ballerup

261

Spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i Ballerup, til undervisningsministeren

262

Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren

263

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen, fra undervisningsministeren

264

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren

265

Svar på spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen, Vordingborg, fra undervisningsministeren

266

1. udkast til betænkning

267

Henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø

268

Spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø, til undervisningsministeren

269

Henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen, Haslev

270

Spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen, Haslev, til undervisningsministeren

271

Svar på spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af Landsbyer i Danmark: »Slut med livslang læring på landet«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i Ballerup, fra undervisningsministeren

272

Spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse vil blive omfattet af lønsumsafgift, til undervisningsministeren

Spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, til undervisningsministeren

Spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små øsamfund, til undervisningsministeren

273

Spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, til undervisningsministeren

Spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af folkeoplysningen for lønsumsafgiften, til undervisningsministeren

Spm. 190 om aktivitetsnedgangen på aftenskoleområdet, til undervisningsministeren

Spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, til undervisningsministeren

Spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og daghøjskoler, til undervisningsministeren

Spm. 193 om statistik over årselever på daghøjskoler fordelt på kommuner, til undervisningsministeren

Spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes årselever der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, til undervisningsministeren

Spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med valgkampen, til undervisningsministeren

274

Svar på spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø, fra undervisningsministeren

275

Talepapir fra samråd den 26/2-02, fra undervisningsministeren

276

Svar på spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren

277

Foreløbigt svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små øsamfund, fra undervisningsministeren

278

Henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd

279

Spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd, til undervisningsministeren

280

Svar på spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af folkeoplysningen for lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 190 om aktivitetsnedgangen på aftenskoleområdet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og daghøjskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 193 om statistik over årselever på daghøjskoler fordelt på kommuner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes årselever der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med valgkampen, fra undervisningsministeren

281

Svar på spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der har anvendt daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren

Svar på spm. 26 om risiko for nedlæggelse af daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren

282

Henvendelse af 28/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen

283

Svar på spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren

284

Bilag tilbagetaget

285

Svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra undervisningsministeren

Betænkning over lovforslag 2001 79 Valid

Bilag 2 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love\n(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Open official source

Bilag 2

15 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 8

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar 2002 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, jf. L 79 bilag 16.

Svar

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark fremfører sine synspunkter vedrørende L 79.

Aftenskoleområdet

AOF hæfter sig bl.a. ved de stramninger, der blev gennemført ved lovændringen i 2000. Jeg er enig i, at de givet har medvirket til at tage toppen af den kritik, der til stadighed har været fremført i forhold til aftenskolernes kursustilbud med offentlig støtte. Derfor har jeg heller ikke umiddelbart fundet det nødvendigt med en yderligere centralt fastsat emneafgrænsning.

Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at det frie emnevalg og den frie deltagelse ikke berøres af lovforslaget. Jeg har derimod ønsket at give den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale behov og ønsker samt efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere, hvad der i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag og -emner inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed også mulighed for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at støtte prioriterede emner og fag med større tilskud end andre områder. Den enkelte kommunalbestyrelse får således mulighed for, hvis den ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag og emner, som den vurderer ikke ligger inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

I forbindelse med en kritisk gennemgang af det samlede offentlige udgiftsniveau har det været naturligt også at overveje, hvor meget det offentlige skal yde i tilskud til aftenskoleundervisningen, som jo foregår i private foreningers regi, og hvor meget de personer, som deltager heri, skal betale. Jeg er af den opfattelse, at der med de nye regler er fundet en rimelig balance mellem offentlig tilskudsfinansiering og brugerbetaling på dette område.

Med hensyn til det nævnte om lønsumsafgift kan jeg oplyse, at jeg har rettet henvendelse til skatteministeren herom.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Det er ikke regeringens hensigt med L 79, at de nye regler skal medføre en væsentligt øget administration for foreningerne. Jeg har tiltro til, at også kommunerne vil være interesseret i at tilstræbe at fastsætte så enkle, gennemskuelige og administrerbare ordninger som muligt. Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at reglerne i hver kommune skal fastsættes efter forudgående høring af folkeoplysningsudvalget.

Jeg kan tilføje, at jeg har til hensigt at formidle en dialog mellem KL og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde vil kunne anvende de nye tilskudsregler.

Daghøjskoleområdet

Det er min forventning, at kommunerne fortsat vil gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med revalidering og i et vist omfang også over for langvarigt syge og førtidspensionister, som skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos kommunerne.

Hertil kommer at en sådan ordning vil være bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for kommunerne.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som aktiveringstilbud til ledige.

I forbindelse med at daghøjskolerne overføres til kommunerne, får kommunerne ansvaret for at vurdere, om der lokalt er behov for daghøjskolerne og om kvaliteten af tilbuddene er tilfredsstillende. Formålet hermed er at give kommunerne et større incitament til at indrette daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere grad tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere ud på arbejdsmarkedet. Derfor bortfalder de centralt fastsatte krav til både tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse og til skolemiljøet i forbindelse med lovforslaget, og det vil fremover være den enkelte kommune, der som tilskudsvilkår kan stille krav hertil.

Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret til at udbyde FVU som ordinært tilbud, ligesom de heller ikke kan udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks. specialundervisning.

Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil kunne bruge daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i 2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april 2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet. Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.

Spørgsmål 16

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. februar 2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund, jf. L 79 bilag 25.

Svar

Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) henstiller, at det meget store sparekrav reduceres, da det er et alvorligt anslag mod folkeoplysningen, foreningerne og deltagerne, som kan se frem til meget store prisstigninger. FOF minder om, at man ikke i den politiske diskussion glemmer den reelle kompetence, der erhverves i folkeoplysningen, og er i øvrigt af den opfattelse, at lovforslaget giver et urimeligt og voldsomt administrativt besvær.

Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på spørgsmål 8 og 9. Jeg kan hertil føje, at det er ikke hensigten med forslaget at skabe geografisk eller social slagside i forhold til, hvem der kan etablere eller deltage i folkeoplysende voksenundervisning, og jeg er sikker på, at det heller ikke bliver konsekvensen. Jeg er også overbevist om, at aftenskolerne fortsat vil have en rolle at spille i fremtidens samfund.

Jeg agter at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer forbedrede vilkår for de handicappede. Ændringsforslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Jeg agter endvidere at fremsætte et ændringsforslag, hvorefter en kommunalbestyrelse fortsat kan beslutte, at der uden for tilskudsloftet ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper, f.eks. pensionister.

For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af bloktilskuddet til kommunerne, er det nødvendigt at fastsætte en ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige tilskud. I den forbindelse har det været afgørende for mig, at kommunerne stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor har jeg besluttet at foreslå, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og ønsker. Dette er baggrunden for, at der ikke længere er pligt til ratevis forudbetaling af tilskud.

Vedrørende løn- og ansættelsesvilkårene på aftenskoleområdet indebærer lovforslaget, at det er den enkelte forening, som har kompetencen til at fastsætte eller eventuelt at aftale løn- og ansættelsesvilkårene. Det vil dog være muligt for foreningerne at delegere kompetencen til en anden part. Dette kunne være den lokale kommune, der for de i kommunen hjemmehørende foreninger (aftenskoler) kunne fastlægge eller aftale løn- og ansættelsesvilkårene med en relevant arbejdstagerpart. Alternativt kan foreningerne delegere kompetencen til Kommunernes Landsforening eller til Oplysningsforbundenes Fællesråd.

Det er ikke regeringens hensigt med lovforslaget, at de nye regler skal medføre en væsentligt øget administration. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger herom i mit svar på spørgsmål 8 og 9.

Jeg er opmærksom på samspillet mellem de forskellige regler for brugerbetaling i voksenuddannelsestilbuddene. Jeg kan i den forbindelse henvise til lovforslaget (L 78 fremsat den 30. januar 2002) om ændring af AUF-loven m.fl., som giver mulighed for at indføre deltagerbetaling på alle eller enkelte AUF-finansierede uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Regeringen vil i øvrigt inden årsskiftet søge at løse de konkurrencemæssige spørgsmål mellem aftenskoleområdet og bl.a. VUC, som vil kunne opstå på baggrund af L 79.

Jeg er ligeledes opmærksom på forslagets konsekvenser for aftenskolernes betaling af lønsumsafgift. I lyset af de stramme økonomiske krav, som lovændringen og finansloven stiller de folkeoplysende foreninger overfor, har jeg rettet henvendelse til skatteministeren for at bede ham om at se på spørgsmålet med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for lønsumsafgift.

Baggrunden for, at jeg ikke har ønsket at foreslå 10 pct.-puljen afskaffet, er, at jeg mener, at det er vigtigt, at tilskuddet anvendes til virksomhed af samfundsbetonet og helhedsorienteret oplysning, der ligger ud over den traditionelle undervisning.

Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning opretholdes.

Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

Det står deltagerne frit for at følge de fag og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert, at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.

I brevet gives der endvidere udtryk for, at der er behov for en særskilt lov på daghøjskoleområdet, samt at forbundet gerne havde set, at daghøjskolerne var blevet en del af VEU-området. Dette begrundes med en række af den nuværende lovs muligheder. Det er desuden forbundets opfattelse, at det vil være vanskeligt for daghøjskolerne at få driftsoverenskomster med amtskommunerne, da amtskommunerne allerede har indgået flereårige driftsoverenskomster, samt at en refusionsordning ville være at foretrække i stedet for bloktilskudsordningen. Jeg har følgende kommentarer hertil

I forbindelse med forbundets ønske om en særskilt lov på daghøjskoleområdet, hvor der er mulighed for bl.a. undervisning i grundlæggende færdigheder, FVU og undervisnings- og netbaseret vejledning, kan jeg oplyse, at der ingen hindringer er herfor i det fremsatte lovforslag.

Det er kommunerne, der er de primære brugere af daghøjskolerne. Regeringen finder det derfor nødvendigt at give kommunerne ansvaret for at vurdere, både om der lokalt er behov for daghøjskolerne, og om kvaliteten af tilbuddene er tilfredsstillende. Formålet hermed er at give kommunerne et større incitament til at indrette daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere grad tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere ud på arbejdsmarkedet.

Da grundlaget for de centralt fastsatte krav til både tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse og til skolemiljøet hermed bortfalder, og det fremover vil være helt op til den enkelte kommune, om der som tilskudsbetingelse skal stilles krav hertil, er der efter min opfattelse ikke behov for en særskilt lov.

Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de lokale deltageres behov.

Det er derfor også min overbevisning, at kommunerne fortsat vil gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med initiativer, der fremmer indsatsen mod udstødning og marginalisering bl.a. i forhold til integration af flygtninge og indvandrere og det rummelige arbejdsmarked.

Som konsekvens af bortfaldet af de centralt fastsatte krav til undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt til skolemiljøet bortfalder også daghøjskolernes ret til at udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke kunne udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks. specialundervisning.

Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil benytte sig af daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i 2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten er en opretholdelse af statsfinansieringen. En refusionsordning er derfor uforenelig med intentionen bag lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos kommunerne.

Hertil kommer, at en sådan ordning ville være bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for kommunerne.

Spørgsmål 30

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad hver enkelt kommune vil få til daghøjskolerne ved bloktilskudsreguleringen i 2002 og 2003.

Svar

Bloktilskudsreguleringen omfatter dels en del af bevillingen til kommunalt aktiverede elever (§20.71.21.30), dels en del af statsbevillingen til ikke-aktiverede (§20.71.21.10.).

Ved lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. (refusionsloven) blev dele af statens bevillinger til uddannelse overført til kommunerne, der herefter selv skulle afholde udgiften til uddannelse i forbindelse med aktivering af ikke-forsikrede ledige. De anførte beløb blev fordelt via det generelle bloktilskud.

For daghøjskolerne blev der indført en særlig overgangsordning, der for kommunernes vedkommende betyder, at en faldende del af kommunernes penge blev tilbageholdt til frigørelse som trækningsrettigheder til gratis pladser. Den enkelte kommune fik ved refusionslovens ikrafttræden tildelt trækningsrettigheder (kvoter), der blev beregnet på grundlag af antallet af kursister med bopæl i kommunen i perioden 1. juli 1998 til den 30. juni 1999.

I 2003 udgør trækningsrettighederne 60 % af finanslovsbevillingen, mens de 40 % allerede er overført til fordeling i forbindelse med det generelle bloktilskud.

Det er de 60 % svarende til 90,6 mio. kr., der som konsekvens af forslaget til reform for daghøjskolerne yderligere skal fordeles med det generelle bloktilskud.

Ifølge L 79 foreslås den statslige bevilling til ikke-aktiverede ligeledes overført til kommunerne via bloktilskuddet. Af den på finanslovsbevillingen afsatte bevilling på 103,5 mio. kr. overføres 10,7 mio. kr. til FVU-bevillingen, og resten 92,7 mio. kr. overføres til kommunerne. I alt overføres 183,3 mio. kr. i 2003 til kommunerne med bloktilskuddet. Fordelingen på de enkelte kommuner fremgår af bilag 1.

I 2002 bliver der ikke tale om bloktilskudsregulering, idet den statslige bevilling ifølge lovforslaget fordeles direkte ud til de enkelte daghøjskoler svarende til kvoten for frit optag. Tilsvarende udbetales bevillingen til kommunalt aktiverede direkte til de aktiverende kommuner svarende til deres uudnyttede trækningsrettigheder.

Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg fremsætter et ændringsforslag, som forlænger denne overgangsordning for den statslige bevilling til ikke-aktiverede til også at gælde i 2003.

Spørgsmål 35

Ministeren bedes oplyse hvorledes de folkeoplysende foreningers frie emnevalg harmonerer med prioriteringen af tilbud?

Svar

Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning opretholdes.

Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

Det står deltagerne frit for at følge de fag og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert, at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.

Spørgsmål 40

Ministeren bedes oplyse, hvor mange aftenskoler, der med lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift.

Svar

Jeg er bekendt med, at forslaget har konsekvenser for aftenskolernes betaling af lønsumsafgift, idet lovforslaget ændrer reglerne for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) således, at kommunalbestyrelsen maksimalt kan dække 1/3 af de samlede udgifter til aflønning af lærere og ledere mod tidligere 2/3 af den enkelte aftenskoles udgifter. Dette medfører, at langt de fleste aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og at de dermed skal betale lønsumsafgift.

I lyset af de stramme økonomiske krav, som lovændringen og finansloven stiller de folkeoplysende foreninger overfor, har jeg rettet henvendelse herom til skatteministeren og bedt ham om at se på spørgsmålet med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for lønsumsafgift.

[Se tillige svaret på spørgsmål 185 nedenfor]

Spørgsmål 44

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. februar 2002 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 79 bilag 58.

Svar

LVU beklager lovforslaget og ser med stor alvor og dyb bekymring på ophævelse af daghøjskoleloven, nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og nedsættelsen af kommunernes tilskud til aftenskolerne.

Daghøjskoler

LVU redegør for forbundets ønsker til lovforslaget, herunder at den nuværende daghøjskolelovs formål videreføres.

Jeg har følgende bemærkninger hertil

Det er kommunerne, der er de største brugere af daghøjskolerne. Regeringen har derfor fundet det nødvendigt at give kommunerne et større incitament til at indrette daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere grad tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere ud på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse ophæves de centralt fastsatte regler om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbuddene. Det vil fremover være den enkelte kommune, der som tilskudsbetingelse kan stille krav til tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt med et formål, der binder kommunerne mere end højst nødvendigt, og jeg betragter således detaljeringsgraden i formålet i det fremsatte lovforslag som hensigtsmæssig.

Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret til at udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke kunne udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks. specialundervisning.

Dette harmonerer med hovedsigtet med reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil benytte daghøjskolernes tilbud. Som en overgangsordning vil daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i 2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Forbundet ønsker, at der fortsat skal være krav i regelgrundlaget om, at daghøjskolerne skal tilbyde vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af fastansatte lærere, samt at der indføres supplerende regler om leder- og lærerkvalifikationer.

Sådanne krav ville efter min opfattelse være i modstrid med intentionerne bag lovforslaget om at give kommunerne større indflydelse på den lokale daghøjskolevirksomhed. Der er imidlertid ingen hindringer i det fremsatte lovforslag for, at kommunerne som tilskudsbetingelse kan stille disse krav til daghøjskolerne.

Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de lokale deltageres behov.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos kommunerne.

Hertil kommer, at en sådan ordning vil være bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for kommunerne.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som aktiveringstilbud til ledige. Det er således ikke kun 25 pct. af kommunerne, der bruger daghøjskolerne.

I forbindelse med forbundets ønske til daghøjskolernes institutionelle forankring kan jeg oplyse, at baggrunden for at daghøjskolerne fortsat skal være uafhængige selvejende institutioner er, at man derved sikrer, at de offentlige tilskud går til formålet med skolernes virksomhed. Samtidig vil det være det mest hensigtsmæssige, hvis flere kommunal- eller amtsrådsbestyrelser ønsker at yde tilskud til en skole, at skolen ikke henhører under den ene af de tilskudsydende myndigheder.

Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april 2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet. Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.

Med hensyn til besparelsen på ca. 65 mio. kr. på kvoten for frit optag på daghøjskolerne kan jeg oplyse, at den er et led i regeringens økonomiske politik, hvor regeringen har ønsket at vurdere det samlede offentlige udgiftsniveau kritisk. I den forbindelse har det været naturligt også at overveje, hvor meget det offentlige skal betale til daghøjskoler.

Den selektive besparelse skal ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag, hvori der er taget højde for, at daghøjskolerne i en overgangsperiode skal tilpasse sig de ændrede økonomiske vilkår. I lovforslaget er der som ovenfor nævnt indarbejdet en overgangsordning for tilskudsudbetalingen af både den fri kvote og kvoten til kommunalt aktiverede i 2002, der skal sikre, at daghøjskolerne får likviditet til at tilpasse sig de ændrede vilkår.

Jeg vil desuden fremsætte et ændringsforslag med en overgangsordning, for 2003 for fordelingen af bevillingen til den frie kvote. Jeg kan henvise til forslaget og dets bemærkninger, når det er fremsat.

Med den foreslåede § 45 a, stk. 2, i lovforslaget varetages den interesse, de tilskudsydende myndigheder kan have i at stille vilkår angående løn- og ansættelsesvilkår hos tilskudsmodtagende daghøjskoler. De kan herved sikre, at daghøjskolens løn- og ansættelsesvilkår er så hensigtsmæssige som muligt i forhold til de lokale uddannelsesmæssige og aktiveringsmæssige hensyn, der ligger bag ydelsen af tilskud.

Hvis de tilskudsydende myndigheder ikke udnytter denne kompetence, vil den enkelte daghøjskole selv kunne aftale løn- og ansættelsesvilkår, herunder indgå overenskomstaftaler. Dette vil for eksempel kunne ske ved bemyndigelse til en organisation, som daghøjskolen er medlem af, den tilskudsydende myndighed eller Kommunernes Landsforening.

Løn- og ansættelsesvilkår vil således også fremover skulle fastsættes efter forhandling i henhold til de almindelige arbejdsretlige regler. Jeg kan i øvrigt henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger side 8, 1.-2. sp.

LVU foreslår, at daghøjskolerne omfattes af Kommunernes Lønningsnævns kompetence, jf. § 67 i lov om kommunernes styrelse.

Kommunernes Lønningsnævn er et centralt koordinerende organ for løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte samt for personale ved selvejende institutioner, der varetager opgaver, kommunerne har fået pålagt ved lovgivning.

Kommunernes Lønningsnævns kompetence omfatter ikke institutioner og foreninger, der modtager ikke lovpligtige kommunale tilskud. Den foreslåede udvidelse af det kommunale lønningsnævns kompetence ville således være en udvidelse i forhold til den hidtidige anvendelse af bestemmelsen. Jeg finder ikke, at sådan en udvidelse vil være hensigtsmæssig.

Folkeoplysning

For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af bloktilskuddet til kommunerne, vil det være nødvendigt at fastsætte en ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige tilskud. I den forbindelse har det været afgørende for mig, at kommunernes stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor har jeg besluttet, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og ønsker.

Jeg har i den sammenhæng også ønsket at give den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale behov og efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere, hvad der i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag og -emner inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed også mulighed for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at støtte prioriterede emner og fag med større tilskud end andre områder. Den enkelte kommunalbestyrelse får således mulighed for, hvis den ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag og emner, som, den vurderer, ikke ligger inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Hvad angår pensionister agter jeg også at fremsætte et ændringsforslag, hvorefter der uden for tilskudsloftet kan ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for denne gruppe.

Lærernes Centralorganisation (LC) og LVU foreslår i deres høringssvar, at L 79 ændres således, at kommunalbestyrelsen som betingelse for tilskud kan kræve, at aftenskolerne følger vilkår, som er fastsat af eller aftalt med kommunalbestyrelsen. Ifølge lovforslaget kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at aftenskolen aflønner på et bestemt niveau.

Finansministeriet og Undervisningsministeriet og LC/LVU har igennem nogen tid drøftet mulighederne for og perspektiverne i at indgå overenskomst for underviserne på aftenskoleområdet.

Aftenskoleområdet er kendetegnet ved, at aftenskolerne udbyder undervisningsforløb i kursusform. Dette betyder, at der i vid udstrækning ansættes undervisere, der underviser ét til to hold i løbet af en sæson. Underviserne ansættes dermed til at varetage et afgrænset undervisningsforløb i en bestemt periode og vil oftest have undervisningsopgaverne som en bibeskæftigelse.

Aftenskolerne finansierer deres virksomhed gennem årligt tildelte kommunale tilskud og gennem brugerbetaling. Det økonomiske grundlag for virksomheden kan dermed variere fra sæson til sæson, idet der ikke eksisterer fastsatte regler for det årlige tilskuds størrelse, og fordi økonomien baseres på antallet af betalende deltagere, der ligeledes kan variere fra sæson til sæson.

Samtidigt kan kursusudbuddet og -efterspørgslen på den enkelte aftenskole variere fra sæson til sæson, og aftenskolerne ansætter derfor undervisere, der kan varetage undervisningen i et konkret og afgrænset forløb.

Der eksisterer ingen nøjagtige opgørelser over antallet af ansatte undervisere på området, men det skønnes, at antallet udgør 20 30.000 personer i løbet af en sæson. Af LVU s egen undersøgelse fra 1997 fremgår, at gruppen af undervisere, der har halvtidsbeskæftigelse eller mere, udgør mellem 1 og 8 pct. af alle ansatte under folkeoplysningsloven. Der findes ingen oplysninger om, hvor stor en andel af underviserne LC/LVU repræsenterer, men så vidt vides repræsenterer disse langtfra de 50 pct. af underviserne, som formelt kræves for at kunne anerkendes som forhandlingsberettiget part.

Såfremt aftenskolerne eller kommunen ønsker at indgå en aftale om løn- og ansættelsesvilkår for aftenskolernes undervisere, er dette med lovforslagets udformning dog muligt. Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget på dette punkt.

Fri ungdomsuddannelse

LVU skriver, »at evalueringen viste endog meget flotte resultater for uddannelsen«. Det er jeg ikke enig i. Over halvdelen af eleverne vurderer selv, at de ville have haft et arbejde eller været i gang med en ordinær ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde fået tilbuddet om en fri ungdomsuddannelse. Det er regeringens opfattelse, at mange unge bruger den fri ungdomsuddannelse som en for samfundet dyr og unødvendig omvej til at komme i beskæftigelse eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Regeringen forventer, at en væsentlig del af de unge, der ellers ville have været tiltrukket af den fri ungdomsuddannelse, vil gå i gang med og gennemføre en fuldt kompetencegivende uddannelse.

Reformen af erhvervsuddannelserne (EUD) bevirker, at disse uddannelser er gjort langt mere fleksible og dermed også lettere tilgængelige for den gruppe, der ikke tidligere har været i stand til at gå ind i en erhvervsuddannelse, men som i stedet har benyttet den fri ungdomsuddannelse.

For de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en fuld kompetencegivende ungdomsuddannelse, kan jeg fremhæve produktionsskolerne, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), delkompetenceforløb i erhvervsuddannelserne og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Regeringen finder, at der er ganske mange muligheder uden den fri ungdomsuddannelse.

Spørgsmål 91

Kan ministeren oplyse, om der i dag findes refusionsmodeller på andre områder, som tager udgangspunkt i andre fordelingsprincipper end DUT-princippet og som ville kunne benyttes på daghøjskoleområdet til fordeling af den fri statskvote for de ikke-aktiverede?

Svar

Som udgangspunkt løser kommunen sine opgaver inden for kommunens samlede økonomi, der bl.a. udgøres af bloktilskuddet. Hvis staten pålægger kommunen nye opgaver, skal kommunen kompenseres herfor i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

I enkelte tilfælde kan staten udbetale tilskud direkte til kommunerne. Det gælder f.eks. indvandrerundervisningen, hvor byrden er skævt fordelt mellem kommunerne og der i stedet udbetales et aktivitetsafhængigt tilskud. Et andet tilfælde er den forberedende voksenundervisning (FVU), hvor udgifterne hidtil både har kunnet afholdes af amtskommunerne inden for deres ramme eller på daghøjskolerne med statsligt taxameter her er der oprettet en amtslig refusionsordning for at sikre en gennemsigtig incitamentsstruktur.

I begge tilfælde er der tale om egentlige myndighedsopgaver. Dette er imidlertid ikke tilfældet i forhold til daghøjskolerne, hvor initiativet til at oprette og drive en daghøjskole kommer fra borgerne, og hvor det er helt frivilligt for en kommune, om den vil yde støtte til en skole. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for en særlig refusionsordning i stedet for de gængse retningslinier for bloktilskudsregulering (DUT). Der er dog allerede i L 79 foreslået en overgangsordning for 2002, og jeg agter at stille ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset overgangsordning også i 2003, der tilgodeser de kommuner, der under den nugældende lov yder grundtilskud til daghøjskoler, der er videreført pr. 1. januar 2003, jf. mit svar på spørgsmål 92.

Spørgsmål 92

Kan ministeren oplyse, om det er praktisk muligt at finde en model for fordeling af kvoten til kommunerne til de ikke-aktiverede, hvor midlerne tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommuner og ikke spredes ud til alle landets kommuner?

Svar

Hertil kan jeg svare ja. Jeg kan imidlertid ikke støtte en sådan ordning som en varig løsning, fordi den ud over at være bureaukratisk vil fastholde skolestrukturen i et uhensigtsmæssigt mønster, jf. mine bemærkninger til høringssvarene og mit svar på spørgsmål 66. Jeg vil dog stille et ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset overgangsordning i 2003. Jeg henviser herom til mit svar på spørgsmål 91.

Spørgsmål 114

Vil aftenskolelærere i fremtiden kunne »aflønnes« på samme måde som frivillige lærere og trænere i idrætten: med træningstøj, telefonpenge og kørselsgodtgørelse?

Svar

Ifølge lovforslaget stilles der ikke krav til aflønningsformen. Derfor vil det være muligt at anvende forskellige aflønningsmodeller, såfremt kommunen ikke har stillet krav om, at bestemte vilkår følges. Lovforslaget medfører dog, at der kun kan ydes tilskud som 1/3 af lønudgifterne.

[Se tillige svaret på spørgsmål 186 nedenfor]

Spørgsmål 185

Ad svaret på spørgsmål 40, jf. L 79 bilag 219

Det fremgår af svaret, at ministeren har rettet henvendelse til skatteministeren og bedt ham om at se på problemet med, at aftenskolerne med lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift, med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for lønsumsafgift.

Er ministeren indstillet på at kompensere aftenskolerne, hvis skatteministeren ikke kan løse problemet?

Svar

Med henvisning til tidligere afgivne svar på L 79 fremsendes til udvalgets orientering kopi af skatteministerens brev af 28. februar 2002 vedrørende fritagelse af den frie folkeoplysende virksomhed for betaling af lønsumsafgift.

Skatteministeriet 28. februar 2002

Kære undervisningsminister

I et brev af 18. februar 2002 har du oplyst, at gennemførelse af lovforslag L 79 vil betyde, at de kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning reduceres så meget, at mange aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og at de dermed skal betale lønsumsafgift.

Jeg er opmærksom på, at faldende tilskud til aftenskoler, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, de senere år har medført, at nogle aftenskoler har svært ved at opretholde en offentlig tilskudsprocent på over 50, der er en betingelse for fritagelse for lønsumsafgift. L 79 øger dette problem, idet forslaget jo indebærer en yderligere reducering af tilskud til aftenskolerne. Med uændret lønsumsafgiftslov vil en gennemførelse af L 79 betyde, at der bliver et merprovenu til staten på ca. 35 mio. kr. som følge af, at alle aftenskolerne under folkeoplysningsloven vil skulle til at betale lønsumsafgift.

I lyset heraf vil jeg hurtigst muligt søge regeringens tilslutning til at fremsætte lovforslaget om at fritage den frie folkeoplysende virksomhed for betaling af lønsumsafgift. Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på, at ændringen af lønsumsafgiftsloven bør gennemføres for at undgå de 35 mio. kr. i merprovenu, som ikke er tilsigtet med dit forslag, og at der således ofres de 5½ mio. kr., som lønsumsforslaget koster dvs. nettoeffekten af besparelserne på dit område reduceres med 5½ mio. kr.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

Spørgsmål 186

Ad svaret på spørgsmål 114, jf. L 79 bilag 226

Mener ministeren, at det er en ønskelig udvikling, at aftenskolelærere aflønnes med naturalier, jf. spørgsmål 114?

Svar

Jeg kan ikke forestille mig en sådan udvikling. Jeg gør opmærksom på, at aflønning i form af naturalier skal beskattes og indgår i loftet på 1/3 af lønudgiften.

[Se tillige svaret på spørgsmål 114 ovenfor]

Spørgsmål 187

Ad ministerens ændringsforslag nr. 1 samt ministerens besvarelse af spørgsmål 48, jf. L 79 bilag 218, hvoraf det fremgår, at ministeren foreslår, at lovforslaget ændres, således at der kan ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for beboere i små øsamfund.

- Hvorfor omfattes småøerne af denne ordning, men ikke andre mindre geografiske enheder?

- Har småøerne særlige forhold, som kan begrunde denne forskelsbehandling?

Svar

Af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 fremgår det, at forslaget om særlige grupper primært sigter mod pensionister, og at undervisning, der forudsætter små hold, primært sigter mod instrumentalhold og de særlige forhold i små ø-samfund m.v.

Når der står »m.v.« i bemærkningerne, er tilsvarende tyndt befolkede områder omfattet af bestemmelsen, men det er kommunalbestyrelsen, der inden for lovens rammer beslutter, hvorvidt der skal ydes supplerende tilskud, og hvilke særlige forhold, herunder hvilke geografiske områder, der skal kunne betinge supplerende tilskud.

Spørgsmål 188

Kan ministeren give konkrete eksempler på en kommunal tilskudsmodel, der betyder, at man ikke fratager folkeoplysende foreningers fri emnevalg?

Svar

Kommunerne har fremover mulighed for at forvalte tilskudsgrænsen for folkeoplysende voksenundervisning som et gennemsnit. Kommunen kan altså differentiere tilskuddet inden for en ramme på 1/3 af foreningernes samlede leder- og lærerlønudgifter til almindelige deltagere og 7/9 af lønudgifterne til handicappede. Med denne frihed til at prioritere følger i sagens natur en administrativ udfordring, som kommunen eksempelvis vil kunne løse på følgende måde, som jeg finder rimelig enkel

Budgettering af foreningernes samlede lønninger i.f.t. det forventede aktivitetsomfang for hhv. ordinære og handicappede deltagere (f.eks. med udgangspunkt i sidste års aktivitet).

Fastlæggelse af kommunens loft for det samlede tilskud i.f.t. foreningernes samlede lønudgifter (frit for kommunalbestyrelsen op til max. 1/3 for ordinære elever og 7/9 for handicappede) og herefter fastlæggelse af kommunens samlede ramme til aftenskoleundervisning.

Fastsættelse af tilskudsbrøker til forskellige faggrupper f.eks.

Fag/emner med 5 pct.-tilskudsloft.

Fag/emner med 15 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 33 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 50 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 67 pct.-tilskudsloft

Budgettering af delrammer til de respektive faggrupper i.f.t. forventet aktivitet.

Fordeling af delrammer blandt foreningerne. Vilkåret for brug af delramme D og E er, at foreningens samlede tilskud ikke overstiger den udmeldte rammes andel af de lønudgifter, som rammen forudsætter.

Kommunens budgetrisiko vil hermed kunne minimeres, samtidig med at kommunen respekterer foreningens frie emnevalg inden for den anførte tilskudsmodel.

Spørgsmål 189

Ad svaret på spørgsmål nr. 40, jf. L 79 bilag 219

Kan ministeren garantere, at hele den oplysende del af folkeoplysningen bliver fritaget for lønsumsafgift og hvad har ministerens sonderinger med skatteministeren ført til?

Svar

Jeg afventer fortsat en tilbagemelding fra skatteministeren og vil derfor ikke gå videre med denne sag på nuværende tidspunkt.

[Spørgsmålet er besvaret før spørgsmål 185. Se svaret på spørgsmål 185 ovenfor]

Spørgsmål 191

Mener ministeren, at det er vigtigere at tilgodese de lokale kommunale ønsker og behov frem for at tilgodese den lokale folkeoplysnings ønsker og behov?

Svar

Jeg mener, at det er vigtigt både at tilgodese kommunernes og den lokale folkeoplysnings ønsker og behov. Og det er min opfattelse, at lovforslaget med mine ændringsforslag indeholder den fornødne balance mellem disse to hensyn.

Som tidligere oplyst over for udvalget vil jeg formidle en dialog mellem Kommunernes Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde som muligt vil kunne anvende de nye tilskudsmodellers fleksibilitet. I denne dialog forventer jeg naturligvis, at hensynet til de lokale foreningers behov indgår.

Betænkning over lovforslag 2001 79 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love\n(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Open official source

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 28. februar 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love

(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)

[af undervisningsministeren (Helge Sander, fg.)]

1. Ændringsforslag

Der er af undervisningsministeren stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til 1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring, og undervisningsministeren oversendte den 13. februar 2002 de indkomne høringssvar og den 18. februar 2002 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd,

Bent Andersen, Haslev,

Stine Andersen, Odense C, m.fl.,

Annette Andreasen, Vordingborg,

AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev,

AOF Hvalsø,

AOF Roskilde,

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,

Lis Bak, Nakskov,

Margit Bech, Haslev,

Vivi Bilsgaard, Haslev,

Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn,

Daghøjskolen Københavns Forkursus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Oplysnings Forbund,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Den Rytmiske Daghøjskole,

Den Økologiske Produktionsskole,

Dianalund Oplysningsforbund,

Edb-holdet, AOF Holme Olstrup,

Karen Fokdal, Langå,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Folkeligt Oplysnings Forbund,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,

Frit Oplysningsforbund,

FUU i Vandtårnet, Århus N, m.fl.,

Gigtforeningen,

Connie Skov Hansen, Ringsted,

Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.,

Hjerneskadeforeningen,

Invalideredes Oplysningsforbund,

Annie Jensen, Køge,

Jordemoderforeningen,

Hanne Oppenhagen Jørgensen, Præstø,

Pelle Karlsen, Århus N,

Københavns KvindeDaghøjskole,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Landsforeningen SIND,

LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Lille Skole for Voksne,

Netværk i Fagbevægelsen,

Dorte Nielsen, Haslev,

Leila Nielsen, Haslev,

Anine Pilgård Nilsson, København Ø,

Flemming Olsen, Haslev,

Lisbeth Olsen, Haslev,

Oplysningsforbundenes Fællesråd,

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,

Linda Schmidt, Haderslev,

Sdr. Nærå Fri- og Efterskole,

SUK i Vejle Amt,

SUKA, Specialundervisning for Voksne i Storkøbenhavn,

Sødisbakke Aftenskole,

Ungdomsskolernes Udviklingscenter,

Ungdomsvejledningen i Ballerup,

Aalborg Ungdomsskole,

Århus Daghøjskole og

Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

AOF Hvalsø,

AOF Roskilde, m.fl.,

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,

Blindes Oplysningsforbund,

Dalgasskolen Lilleskole for Voksne,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Oplysnings Forbund,

Folkeligt Oplysnings Forbund,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,

Frit Oplysningsforbund,

FUU-elever v/ Marleen Hansen m.fl.,

FUU-elever v/ Stine Andersen m.fl.,

Gigtforeningen,

Invalideredes Oplysningsforbund,

Københavns KvindeDaghøjskole m.fl.,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Landsforeningen SIND,

LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Uddannelse,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Lille Skole for Voksne,

Oplysningsforbundenes Fællesråd,

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,

SUK i Vejle Amt,

SUKA, Specialundervisning for Voksne i Storkøbenhavn,

Ungdomsskolernes Udviklingscenter og

Århus Daghøjskole m.fl.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål A, B, G, H, K og L i et samråd med udvalget den 8. februar 2002. Ministeren har besvaret spørgsmål M i et samråd med udvalget den 26. februar 2002. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 194 spørgsmål til undervisningsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 15 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst følgende

Folkeoplysningen er et centralt element i den livslange læring og en mulighed for den enkelte for at dygtiggøre sig på egne præmisser uden for det formelt kompetencegivende uddannelsessystem. Den brede vifte af tilbud giver den enkelte deltager almene og faglige udfordringer, større sammenhæng og helhed i tilværelsen og styrker den enkeltes engagement og handlekraft i forhold til at forme sit eget liv og indgå i det samfundsmæssige fællesskab. Muligheden for, at mennesker med forskellig baggrund kan mødes og være i dialog med hinanden, skaber og styrker demokratiske processer.

Lovforslaget fastholder folkeoplysningens styrker og giver den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for ud fra lokale behov og ønsker mere målrettet at prioritere tilskuddene hertil.

I tilknytning til lovforslagets § 1, nr. 8, om en bemyndigelse for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale forhold, oplyser undervisningsministeren tillige over for udvalget, at ministeren vil formidle en dialog mellem Kommunernes Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde som muligt vil kunne anvende de nye tilskudsreglers fleksibilitet.

Undervisningsministeren har for at imødekomme kritik af lovforslaget for at føre til konkurrenceforvridning mellem folkeoplysende foreninger og en række uddannelsesinstitutioner henvist til, at det efter en vedtagelse af lovforslag nr. L 78 om ændring af AUF-loven m.fl. vil være muligt at indføre deltagerbetaling på alle AUF-finansierede uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Endvidere vil undervisningsministeren inden årsskiftet søge at løse de konkurrencemæssige spørgsmål mellem aftenskoleområdet og blandt andet VUC, som vil kunne opstå på baggrund af nærværende lovforslag.

Undervisningsministeren har endvidere over for udvalget tilkendegivet, at det er af stor betydning for reformen for daghøjskolerne, at den træder i kraft hurtigst muligt, og at ministeren derfor ikke agter at fremsætte ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Undervisningsministeren har oplyst over for udvalget, at Undervisningsministeriet hurtigst muligt gennem kontakt til Kommunernes Landsforening vil tage initiativ til at vejlede kommunerne om deres rolle i den nye finansieringsform.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bemærker, at lovforslaget støttes med henvisning til de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti beklager generelt lovforslagets meget voldsomme og indgribende ændringer på folkeoplysningens og daghøjskolernes område samt nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse.

Disse partier har følgende bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

Der har på disse uddannelsesområder været en tradition for et særdeles grundigt forarbejde under den forrige regering, både med VEU-reformen og i forhold til folkeoplysningsloven.

Man kan være enig eller uenig i disse reformer, men ingen kan afvise, at der gik et grundigt forarbejde forud for, at lovforslagene blev fremlagt, og i forbindelse med hvert lovforslag blev ønsket om ændringer drøftet grundigt med de berørte parter i en høringsfase, således at parterne kunne påvirke lovgivningsprocessen. En grundig høringsfase kan man slet ikke tale om ved denne lejlighed.

Regeringen har besvaret kritik af forslagets indhold og økonomiske konsekvenser med, at regeringen har afgivet løfter, blandt andet om skattestop, i valgkampen, der skulle indfries. På denne baggrund griber regeringen ind i kernen af dansk folkeoplysning, som er et af de områder, Danmark er allermest kendt for ude i verden.

På daghøjskoleområdet var der af den tidligere SR-regering sammen med de nuværende regeringspartier aftalt en aftrapningsordning af kvotesystemet. Der er tale om et klart forligsbrud set i forhold til denne aftale.

I 2001 reviderede Folketinget loven om den fri ungdomsuddannelse. Ved den lejlighed gav de nuværende regeringspartier sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre udtryk for, at stramninger var nødvendige, og lovændringerne, der indebar såvel opstramninger som målafklaring, blev vedtaget med et meget stort flertal.

S, SF, RV, EL og KRF finder det derfor meget kritisabelt at nedlægge den fri ungdomsuddannelse så kort tid efter Folketingets tilsagn til uddannelsen om form, rammer og indhold.

Selve lovforslaget og processen omkring dette lovforslag kan bedst betegnes som lovsjusk og som helt ødelæggende for dansk folkeoplysning og er klart et forligsbrud.

Aftenskolerne/folkeoplysningen

Konsekvenserne af besparelserne er, at borgerne skal betale væsentligt mere for at gå i aftenskole end i dag, hvor borgerne allerede betaler 1/3 af lønudgifterne, administrationsudgifter og undervisningsmaterialer.

Lovforslaget indebærer, at borgerne fremover skal betale mindst 2/3 af alle lønudgifter samt fortsat skal betale alle administrationsudgifterne og undervisningsmaterialerne. Det vil føre til betragtelige stigninger i brugerbetalingen, også for pensionister, efterlønsmodtagere og handicappede. Denne prisstigning på deltagelse i folkeoplysende aktiviteter og undervisning vil som minimum fordoble undervisnings- og deltagerafgiften.

Partierne ser med stor bekymring på, at deltagelse i aftenskoleundervisning og andre folkeoplysende aktiviteter som Folkeuniversitetet i langt højere grad bliver afhængig af den enkelte borgers økonomiske formåen. Folkeuniversiteterne har som et af sine centrale formål bredt at formidle viden om blandet andet forskning. Denne mulighed indskrænkes desværre væsentligt med forslaget.

Den store stigning i undervisningsafgiften vil betyde, at mange af de godt 1,4 millioner brugere af folkeoplysningen vil afstå fra at deltage i undervisning og aktiviteter, der sigter på personlig udvikling og dygtiggørelse. Af høringssvarene fremgår det, at samtlige oplysningsforbund og lokale folkeoplysende foreninger forudser stor aktivitetsnedgang, og at de særligt frygter for aktiviteten i de mindre samfund. Den mindst fordoblede brugerbetaling vil føre til en centrering af aftenskolerne til de større byer. Særligt mindre folkeoplysende foreninger i små samfund vil have svært ved at samle deltagere til undervisning i kraft af lovforslagets kraftige forhøjelse af undervisningsafgiften. Det betyder, at en række hold og aktiviteter ikke kan oprettes, og at et vigtigt socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundene dermed forsvinder.

Endelig indebærer lovforslaget fri løndannelse og samtidig en bemyndigelse for den enkelte kommune til at fastsætte lønnen for ledere og lærere. Det vil indebære differentieret løn og dermed differentierede tilskud, fordi tilskuddet er kædet sammen med lønsummen. Det skaber ulige tilskudsvilkår for virksomheder med samme funktion og indhold, som er et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven.

Daghøjskolerne

På daghøjskoleområdet er S, SF, RV, EL og KRF enige i, at der er behov for ændringer af det eksisterende regelsæt, der er blevet alt for kompliceret.

Med det nye forslag til lovgrundlag for daghøjskolerne foreslås denne indsats at ske i et styrket samarbejde mellem daghøjskolerne og kommunerne. Partierne finder en dynamisk lokal forankring væsentlig og positiv, men finder det samtidig vigtigt, at skolerne sikres en sådan grad af selvstændighed, og at uddannelsesprofilen fastholdes, ligesom det er afgørende, at skolerne kan samarbejde med andre aktører på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i andre grene af den offentlige sektor, herunder med arbejdsformidlingen.

Det er afgørende, at en reform af området sikrer, at det bliver muligt at tilrettelægge forløb tæt på brugernes og samarbejdspartneres behov uden restriktive regler. Lovforslaget indebærer, at områdets ressourcer fordeles til samtlige kommuner som bloktilskud fra 2003, og at kommunerne ikke er forpligtede til at etablere daghøjskoletilbud trods modtagelse af bloktilskud. Der lægges dog op til en overgangsordning for år 2003, som betyder, at der tildeles tilskud til kommuner med daghøjskoler dette år (som fragår den samlede bloktilskudsramme). Denne overgangsordning, som ikke er beløbsat, er dog helt væk i 2004, hvor midlerne alene går til bloktilskud uden aktivitetskrav.

En sådan situation undergraver eksistensgrundlaget for de eksisterende daghøjskoler i kommunerne og giver ikke opbakning til de kommuner, der allerede gør en stor indsats for daghøjskoleaktiviteterne.

Det er derfor afgørende, at midlerne til kommunerne/daghøjskolerne tildeles mere målrettet efter aktivitetsniveau og ikke efter en generel model for tildeling af bloktilskud. Lovændringen vil indebære, at de nødvendige økonomiske midler ikke flytter med til de lokalområder, skoler og borgere, der har behov for daghøjskolerne. Konsekvensen vil være, at der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed, og at skolerne derfor lukkes.

Forklaringen er, at der er daghøjskoler i ca. 80 kommuner, men at pengene foreslås fordelt til alle landets 275 kommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner helt uanset om de har daghøjskoler, planlægger daghøjskoler eller ikke ønsker en skole.

Ud over disse bemærkninger om finansiering og overgangsordninger skal S, SF, RV, EL og KRF pege på to forhold, som disse partier mener bør ændres

1. Formålet med daghøjskolerne skal være tydeligt. Undervisningen i daghøjskolen skal forbedre deltagernes muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Daghøjskolen skal give tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) til styrkelse af deltagernes grundlæggende kompetencer. Undervisningen skal lægge vægt på at styrke deltagernes personlige udvikling og udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Undervisningen tilrettelægges for voksne.

2. FVU skal være et ordinært daghøjskoletilbud. Daghøjskolerne har netop en særlig ekspertise i forhold til de uddannelsessvage grupper og bør derfor kunne tilbyde FVU som ordinært tilbud.

Samlet mener partierne, at området fortjener en grundigere behandling, end denne omgang finanslovtilpasning er udtryk for. Det er et stykke særegen dansk kultur, der er ved at blive ødelagt.

Den fri ungdomsuddannelse

S, SF, RV, EL og KRF udtrykker samtidig beklagelse over, at regeringen med lovforslaget nedlægger den fri ungdomsuddannelse. Regeringen afskærer derved en gruppe unge fra at få fodfæste i uddannelsessystemet. Partierne beklager, at regeringen med lukningen af den fri ungdomsuddannelse vælger at overhøre anbefalingerne i PLS Rambøll-rapporten fra 2001, der konkluderer, at den fri ungdomsuddannelse bidrog til at fastholde og sikre en ikke uvæsentlig gruppe unge i uddannelsessystemet. Partierne beklager samtidig, at regeringen nedlægger den fri ungdomsuddannelse uden samtidig at sikre nye eller tilsvarende flere fleksible indgange og tilbud i det eksisterende uddannelsessystem. Partierne noterer samtidig med beklagelse, at regeringen ved samme lejlighed har opgivet den tidligere regerings målsætning om at få mindst 95 pct. af en ungdomsårgang til at tage en kompetencegivende uddannelse.

Enhedslisten ønsker herudover at bemærke følgende

Enhedslisten kan ikke støtte et lovforslag, der slagter daghøjskoler, nedlægger den fri ungdomsuddannelse og skærer dybt i det folkeoplysende arbejde.

Enhedslisten har ikke lod eller del i dette makværk af et lovkompleks og vil derfor ikke støtte nogen af de ændringsforslag, regeringen er kommet med. Enhedslisten vil ikke legitimere regeringens forsøg på at sukre sine giftpille ind med overgangsordninger og mindre brugerbetaling for ældre og handicappede.

Denne rodebutik af et lovforslag viser regeringens sande sorte uddannelsesansigt: Væk med det alternative, væk med det fri valg, væk med det anderledes, væk med store dele af tilskuddet til folkeoplysningen.

Daghøjskolerne skal slagtes. Det er konsekvensen af dette lovforslag, uanset hvad regeringspartierne ellers prøver at få det til at se ud som. Tre fjerdedele af daghøjskolerne bliver nødt til at dreje nøglen om som konsekvens af lovforslaget.

Enhedslisten mener, at der er brug for daghøjskolerne som et tilbud til flere forskellige grupper, der har meget lidt uddannelse eller som simpelthen har brug for noget omskoling. Daghøjskolerne er vigtige for de handicappede, for de arbejdsløse, for de tosprogede og for de unge, der aldrig kom i gang med en uddannelse. Det er disse daghøjskoler, den nuværende regering ønsker at slagte tre fjerdedele af.

Den fri ungdomsuddannelse har været en succes, siden den startede i 1995. Det kan man læse ud af den evaluering af uddannelsen, som PLS Rambøll har lavet.

Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 70 pct. af de unge, der har taget uddannelsen, ville ikke have påbegyndt en uddannelse, hvis ikke den fri ungdomsuddannelse havde eksisteret. Når unge er færdige med den fri ungdomsuddannelse, er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med en anden uddannelse. Selv blandt dem, der falder fra, er 87 pct. i arbejde eller i uddannelse. Det må siges at være en succes.

Derfor var Enhedslisten ikke en del af den unødvendige opstramning af den fri ungdomsuddannelse, som alle partier undtagen Enhedslisten foretog i foråret 2001

Det er specielt ondsindet af regeringen at stoppe uddannelsesplanerne den 31. januar 2002, hvor lovforslaget ikke er vedtaget. Enhedslisten mener, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det er dybt beklageligt for de unge, der havde håbet på at gå i gang nu.

Enhedslisten skal derfor foreslå, at Folketinget viser almindelig anstændighed, og at uddannelsesplaner, der er indleveret inden lovens vedtagelse, godkendes.

Lovforslaget er også en voldsom nedskæring af folkeoplysningen. Kommunerne skal gå fra at finansiere to tredjedele af den enkelte forenings udgifter til en tredjedel, og samtidig skal kommunalbestyrelserne nu definere kernefag og kerneemner. Den fri folkeoplysning er efter Enhedslistens opfattelse en grundpille for et liberalt og socialt menneskesyn.

Regeringen og dens støtteparti har nu erkendt, at man måske var lidt hurtig på aftrækkeren, når det gælder folkeoplysningen, og har trukket nogle af nedskæringerne i land for så vidt angår deltagerbetalingen for pensionister og handicappede. Det er da udmærket, men lovforslaget medfører i øvrigt stadig, at handicappedes deltagerbetaling bliver fordoblet.

Hvis Danmark skal blive et velfærdssamfund for alle og ikke kun for to tredjedele, er uddannelse et af de allervigtigste områder. Uddannelse til alle er nødvendig, hvis alle skal have bedre og lige muligheder, men det ønsker denne regering ikke. Regeringen har så travlt med at spare, at den slags menneskelige hensyn er blevet komplet ligegyldige. Dette lovforslag er et sørgeligt eksempel på økonomiens sejr over mennesket.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemninger i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Nr. 8 affattes således

»8. § 11 affattes således

»§ 11. Den beløbsramme, der er til rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, fordeles mellem de ansøgende foreninger, jf. stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellem fag og emner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes supplerende tilskud til udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne, jf. stk. 6.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der, jf. § 6, stk. 2, ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper og supplerende tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

Stk. 4. En kommunalbestyrelses samlede tilskud, bortset fra supplerende og særlige tilskud ydet efter stk. 2 og 3, til folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel kan ikke overstige 1/3 af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning, bortset fra udgifter til aflønning af ledere og lærere m.v. til undervisning efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. En kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne må ikke overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen.««

[Højere tilskudsloft for visse tilskud]

2) I den under nr. 22 foreslåede § 45 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.«

[Udbetaling af konsulenttilskud]

Til § 7

3) I stk. 3 ændres »voksenuddannelse« til: »voksenundervisning«.

[Sproglig korrektion]

Til § 8

4) I stk. 1 og 2 ændres »10. marts« til: »1. april«.

[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Til § 9

5) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. § 5 og § 9, stk. 3-7, træder i kraft den 1. april 2002 med virkning fra den 31. januar 2002.«

[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt og lovteknisk konsekvensændring af nr. 7]

6) I stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »bestemmelser«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

[Lovteknisk konsekvensændring af nr. 7]

7) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Forlængelse i op til 3 år af en uddannelsesaftale, der er indgået før den 1. januar 2002, og som ikke senest den 30. januar 2002 har været tilgængelig i det elektroniske system for indberetning af ændringer efter den 31. december 2001, kan dog ske efter den 30. januar 2002, hvis uddannelsesaftalen af Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse vurderes anmærkningsfri og forlængelsen af uddannelsesaftalen er underskrevet af den uddannelsesansvarlige skole og eleven og indberettet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte senest den 10. april 2002. Forlængelse af en uddannelsesaftale, der den 1. april 2002 er tilgængelig i det elektroniske indberetningssystem, skal indberettes elektronisk i dette system. Forlængelse af en uddannelsesaftale, der ikke er tilgængelig i det elektroniske indberetningssystem, skal indsendes i papirformat og være modtaget i styrelsen senest den 10. april 2002 til manuel behandling. En uddannelsesplan, der indsendes i papirformat, skal være bilagt dokumentation fra Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse for, at uddannelsesplanen er anmærkningsfri.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende elektronisk indberetning af en ny uddannelsesaftale efter den 30. januar 2002 og forlængelse efter den 30. januar 2002 af en uddannelsesaftale, der er indgået før den 30. januar 2002, hvis den uddannelsesansvarlige skole på grund af tekniske årsager eller fejl i Undervisningsministeriets elektroniske indberetningssystem ikke har kunnet foretage indberetning i perioden 1. januar 2002 til 30. januar 2002. Ansøgning om godkendelse, der skal være bilagt dokumentation for, at eleven senest den 30. januar 2002 har afsluttet et forudgående forløb på mindst 4 uger på den uddannelsesansvarlige skole, skal beskrive årsagen til, at indberetningen ikke har kunnet finde sted. Ansøgning skal indsendes til og være Undervisningsministeriet i hænde senest den 10. april 2002.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

[Ændring af indberetningsfrist i visse tilfælde]

Til § 11

8) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. For 2003 yder Undervisningsministeriet tilskud til kommuner, der for 2002 yder grundtilskud til daghøjskoler, der er virksomme den 1. januar 2003. Tilskuddet til den enkelte kommune fastsættes som en forholdsmæssig andel af den på finansloven for finansåret 2002 under § 20.71.21.10 Taxameterstilskud til drift anførte budgetoverslag for 2003 efter fradrag af 10,8 mio. kr. i forhold til de for 2002 ydede grundtilskud.«

[Overgangsordning vedrørende finansiering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad § 11, stk. 1

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget foreslåede § 11, stk. 1.

Ad § 11, stk. 2

Med ændringsforslaget får kommunalbestyrelsen mulighed for fortsat at yde supplerende tilskud til lønudgifter i forbindelse med undervisning af deltagere med et handicap i relation til undervisningen i et konkret emne. Det vil efter forslaget være kommunalbestyrelsens afgørelse, om der skal ydes supplerende tilskud til denne undervisning og i givet fald i hvilket omfang, jf. dog tilskudsloftet i stk. 5, hvorefter der foreslås et forhøjet tilskudsloft for handicapundervisning.

Det vil efter forslaget fortsat være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om en deltager er handicappet i forhold til undervisningen i et konkret emne. Forslaget udelukker således ikke, at kommunalbestyrelsen viderefører den i den hidtidige bekendtgørelse fastsatte ordning, hvorefter en deltager indgår i beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt over for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation til undervisningen i det konkrete emne.

Hvordan en konkret tilskudsordning kan tilgodese de handicappede deltagere, må fremgå af den tilskudsmodel, som kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af stk. 6.

Ad § 11, stk. 3

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget foreslåede § 11, stk. 2, dog således at det særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og det supplerende tilskud til undervisning, der forudsætter små hold, ligger uden for tilskudsloftet i stk. 4. Forslaget om særlige grupper sigter primært mod pensionister og undervisning, der forudsætter små hold, primært mod instrumentalhold og de særlige forhold i små øsamfund m.v.

Ad § 11, stk. 4

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget foreslåede § 11, stk. 3, dog således at tilskudsloftet på 1/3 fraviges, både når det gælder supplerende tilskud efter stk. 2 (handicappede) og særlige tilskud efter stk. 3 til særlige grupper (typisk pensionister) eller supplerende tilskud til undervisning, der kræver små hold (typisk instrumentalhold og undervisning for beboere i små øsamfund).

Ad § 11, stk. 5

Det samlede tilskud til undervisningen af handicappede, dvs. såvel det almindelige tilskud, evt. vægtet efter fag og emner, som det supplerende tilskud, kan ikke overstige 7/9 af lønudgifterne i forbindelse med denne undervisning, mens det efter den hidtidige bekendtgørelse kan gå op til 8/9 af lønudgifterne. Det er således tilsigtet, at de handicappedes egen brugerbetaling typisk vil stige til det dobbelte af den hidtidige brugerbetaling i lighed med, at brugerbetalingen for andre deltagere typisk fordobles efter forslaget.

Merudgiften ved ændringsforslaget skønnes at udgøre ca. 58 mio. kr. årligt fra 2003 og frem i forhold til det oprindeligt fremsatte L 79. Dermed vil det oprindeligt forudsatte bloktilskudsprovenu ved L 79 reduceres fra 276 mio. kr. til 218 mio. kr.

Ad § 11, stk. 6

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget foreslåede § 11, stk. 4.

Det er op til kommunalbestyrelsen at sikre, at tilskudslofterne overholdes. En kommunes overholdelse af folkeoplysningsloven, herunder loftet på 1/3, er omfattet af det almindelige kommunale tilsyn og bestemmelserne herom i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen har imidlertid generelt mulighed for en efterregulering, sådan at de lofter, der gælder for tilskud ydet i medfør af folkeoplysningsloven, overholdes.

Til nr. 2

Forslaget fremsættes for at sikre hjemmel til, at Undervisningsministeriet fortsat kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet efter daghøjskolelovens ophævelse den 1. april 2002.

Til nr. 3

Forslaget stilles som sproglig korrektion.

Til nr. 4

Forslaget stilles som konsekvens af, at lovforslaget forventes vedtaget efter den 10. marts 2002.

Til nr. 5

Forslaget er en teknisk korrektion som konsekvens af forslaget i nr. 7. Forslaget om udskudt ikrafttræden er en konsekvens af udskydelsen af vedtagelsen af L 79.

Til nr. 6

Forslagene er en konsekvens af forslaget i nr. 7.

Til nr. 7

Ad § 9, stk. 5

Forslaget fremsættes, da det for en række uddannelsesaftaler indgået før den 1. januar 2002 af tekniske grunde ikke har været muligt for de uddannelsesansvarlige skoler at indberette en ønsket forlængelse i perioden fra den 1. januar 2002 frem til den 30. januar 2002.

Primo januar 2002 blev de uddannelsesplaner, der var indlagt i databasen hos Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse, indlagt i det nye elektroniske system, der fra den 1. januar 2002 skal anvendes ved oprettelse af nye uddannelsesaftaler og ved ændringer efter den 31. december 2001 af uddannelsesaftaler, der er indgået i medfør af den tidligere lovgivning.

Uddannelsesaftaler, der er indgået til og med den 31. december 2001, skal fortsat vurderes af Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse. Det har ikke været teknisk muligt løbende i det nye elektroniske indberetningssystem at indlægge de enkelte uddannelsesplaner, der er indgået til og med den 31. december 2001, og som er blevet færdigbehandlet og vurderet anmærkningsfrie af fællesrådet i perioden efter den første indlæggelse. Derfor må indberetning af ændringer fra den 1. januar 2002 i det elektroniske indberetningssystem til disse uddannelsesplaner afvente en slutindlæggelse i det elektroniske system, der påregnes at kunne ske primo marts 2002. Det påregnes, at slutindlæggelsen vil omfatte langt de fleste af disse uddannelsesplaner, men det kan ikke afvises, at der stadig vil kunne være uddannelsesplaner, der fortsat er undergivet behandling af fællesrådet.

Det foreslås, at uddannelsesaftaler, der af de anførte og udelukkende tekniske grunde ikke har kunnet forlænges senest den 30. januar 2002, alligevel kan forlænges, hvis forlængelsen finder sted senest den 10. april 2002.

Forslaget tilstræber at give de uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de anførte tilfælde.

Forslaget indebærer dog, at en skoles anmærkningsfri uddannelsesplan ikke kan forlænges, hvis oplysning herom fra fællesrådet modtages så sent, at fristen den 10. april 2002 for indberetning ikke kan overholdes.

Ad § 9, stk. 6

I visse tilfælde er skoler, der trods tilmelding før den 30. januar 2002 til det elektroniske indberetningssystem, ikke blevet oprettet i systemet inden den 30. januar 2002. Herudover har det vist sig, at enkelte skoler, der var oprettede, fejlagtigt er blevet afvist i det elektroniske system.

Det foreslås, at nye uddannelsesaftaler og forlængelse af allerede indgåede uddannelsesaftaler, der alene på grund af disse tekniske årsager og systemfejl, som skolerne ikke har haft indflydelse på, ikke har kunnet indberettes senest den 30. januar 2002, kan indberettes efter den 30. januar 2002.

Ansøgning om godkendelse, der begrundes med andre årsager, f.eks. kødannelse eller kortvarige nedbrud i det elektroniske indberetningssystem den 30. januar 2002, vil ikke blive imødekommet.

Forslaget tilstræber at give de uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de anførte tilfælde.

Til nr. 8

Forslaget fremsættes for at lette overgangen fra de gældende tilskudsordninger til den foreslåede fulde kommunale finansiering, hvorved kommunerne kompenseres via det generelle bloktilskud. Efter den gældende ordning yder Undervisningsministeriet aktivitetsafhængigt taxametertilskud til daghøjskolerne for så vidt angår ikke-aktiverede elever. Tilskud ydes inden for den på finansloven fastsatte rammebevilling efter fradrag af 10,8 mio. kr., der overføres til FVU-bevillingen. Efter forslaget overføres resten af denne bevilling fra 2003 til kommunerne til fordeling via det generelle bloktilskud.

Reformen for daghøjskolerne betyder, at bevillingerne til kommunerne vil blive fordelt anderledes end under den nuværende tilskudsordning, hvilket kan medføre betydelige ændringer i de enkelte skolers økonomiske vilkår. Ændringsforslaget vil i en overgangsperiode på et år sikre, at bevillingen fordeles til kommuner, der ved ydelse af grundtilskud i 2002 støtter daghøjskolerne. Størrelsen af tilskuddet til de enkelte kommuner vil alene afhænge af, hvor mange daghøjskoler kommunen i 2002 yder grundtilskud til, og hvor stor en andel af det samlede kommunale grundtilskud kommunen har ydet til de enkelte skoler.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S) Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Statutory Text (3 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?