Betænkning over Forslag til lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidsplan for behandling af lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Meddelelse om tidsplan

5

Henvendelse af 4/3-02 fra Finansrådet

6

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/3-02 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Henvendelse af 8/3-02 fra Handelskammeret

8

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 8/3-02 fra Handelskammeret, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 12/3-02 fra Forsikring & Pension

10

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 12/3-02 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Notat vedrørende opsummering af hovedresultaterne af testpanelundersøgelsen af lovforslaget og beskrivelse af lovforslagets forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/3-02 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Henvendelse af 15/3-02 fra IT-Brancheforeningen

14

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 15/3-02 fra IT-Brancheforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 8/3-02 fra Handelskammeret, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 12/3-02 fra Forsikring & Pension, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 15/3-02 fra IT-Brancheforeningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 4. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2002 og var til 1. behandling den 19. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag L 53, der blev fremsat den 24. oktober 2001 (2001-02, 1 samling)

Et udkast af dette lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 12. juli 2001 dette udkast til udvalget, jf. (2001-02, 1. samling) L 53 bilag 1. Den 1. februar 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finansrådet

Forsikring & Pension

Handelskammeret

IT-Brancheforeningen

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputation

Endvidere har IT-Brancheforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget ser lovforslaget som et led i gennemførelsen af det indre marked. Formålet er at give bedre betingelser for elektronisk handel og give virksomhederne bedre vilkår. Det sker ved at give leverandørerne en mulighed for at tilbyde tjenester overalt i Den Europæiske Union på basis af retssystemet i etableringslandet. Det betyder, at danske firmaer er bundet af danske regler, spanske af spanske regler og hollandske af hollandske osv.

Konsekvensen af lovforslaget vil være, at danske forbrugere risikerer at få en dårligere forbrugerbeskyttelse end den, der følger af de danske regler, hvilket fremgår klart af bemærkningerne til forslagets fordele og ulemper. Danske forbrugere vil fremover være nødt til ikke bare at kende den danske forbrugerbeskyttelseslovgivning men i realiteten lovgivningen for alle andre EU-lande også. Efter Enhedslistens opfattelse er dette direktiv et godt eksempel på, at man i EU på trods af mange festtaler om det modsatte, i realiteten underordner hensynet til forbrugeren i forhold til hensynet til erhvervslivet. Hensynet til forbrugerne kunne langt bedre sikres ved at gennemføre en aftale med klare minimumsregler, hvor man samtidig gav de enkelte lande mulighed for at gå videre i deres egen lovgivning. Fremover bliver det andre landes lovgivning, som afgør retstilstanden i Danmark. Det vil sige, at man inden for e-handel vil kunne se, at udenlandske firmaer, der er underlagt mildere regler for forbrugerbeskyttelse og lignende, kan gå ind og udkonkurrere danske virksomheder også på det danske marked.

Forslaget fører også til mere bureaukrati, da det bliver andre landes lovgivning, der er gældende inden for de danske grænser. Enhedslisten er spændt på, hvilke forringelser regeringen har tænkt sig at gennemføre på andre områder for at få råd til at betale for det øgede bureaukrati, som gennemførelsen af forslaget medfører. Enhedslisten er endvidere bekymret for, om dette direktiv levner plads til ikke-kommercielle institutioner. F.eks. defineres søgemaskiner som kommercielle, selv om de er gratis.

Det er heller ikke helt indlysende for Enhedslisten, hvorfor man ikke i stedet for at gennemføre en helt ny lov implementerer direktivet ved at gennemføre ændringer i den eksisterende lovgivning om etablering, markedsføring, rådgivning, aftaleindgåelse, ansvar og offentlig kontrol. Begrundelsen er, at det vil være uhensigtsmæssigt og meget omstændeligt. I stedet overlader man det til den almindelige borger at gennemføre den nødvendige sammenkædning af lovgivningen. Det bliver besværligt, omstændeligt for borgeren, og kan skabe stor usikkerhed om retstilstanden.

Enhedslisten stemmer imod forslaget, selv om det efter Enhedslistens opfattelse i princippet er fuldstændig ligegyldigt, hvad Enhedslisten stemmer, og hvad det danske Folketing mener, fordi der er tale om et EF-direktiv, der skal implementeres koste hvad det vil.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne