Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven \n(Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 55

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 23/1-02 fra Cybercity

2

Henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer

3

Henvendelse af 4/2-02 fra Dansk Dataforening

4

Spm. 1 om ministerens kommentar til lovforslaget og opfølgningsordninger, til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

5

Spm. 2 om kontrol af, at pc en anvendes til hjemmearbejde, til skatteministeren

Spm. 3 om nærmere fortolkning af hjemmearbejdsbegrebet, til skatteministeren

Spm. 4 om sondringen mellem hjemme-pc ifølge lovforslaget og hjemmearbejdsplads ifølge arbejdsmiljøregler, til skatteministeren

Spm. 5 om fortolkning af begrebet »stillet til rådighed« og om klargørelse af ejerforholdet til pc en, til skatteministeren

Spm. 6 om kontrolmuligheder vedrørende kravet om datatilkobling til arbejdsstedets netværk, til skatteministeren

Spm. 7, om ISDN-forbindelser er omfattet af skattefriheden, til skatteministeren

6

Henvendelse af 4/2-02 fra IT-Brancheforeningen

7

Spm. 8 om den momsmæssige behandling i virksomheder af udgiften til privat telefon, til skatteministeren

Spm. 9, om den momsmæssige behandling af anskaffelse af hjemme-pc til ansatte ved blandet anvendelse, til skatteministeren

Spm. 10 om forskelle mellem lovforslaget og B 18 og B 80 (2001-02, 1. samling), til skatteministeren

Spm. 11 om værdien af lønmodtagerens fradrag, til skatteministeren

Spm. 12 om uddybning af forventede engangsudgifter hos Told og Skat, til skatteministeren

Spm. 13 om, hvorfor der ikke foreslås klar lovhjemmel vedrørende oplysnings- og indberetningspligt, til skatteministeren

Spm. 14 om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag m.v. vedrørende den gældende ordning for fri telefon, til skatteministeren

Spm. 15 om administrative ressourcer i Told og Skat til administration af ordningen, til skatteministeren

Spm. 16 om beskatning af fri telefon i forskellige tilfælde, til skatteministeren

8

Henvendelse af 6/2-02 fra Dansk Dataforening modtaget under foreningens foretræde for udvalget

9

Spm. 17 om oversendelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanels vurdering af lovforslaget, til skatteministeren

10

Spm. 18 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren

11

Henvendelse af 5/2-02 fra Dansk Handel & Service

12

Spm. 19 om kommentar til høringssvar fra Dansk Handel & Service, til skatteministeren

13

Henvendelse af 11/2-02 fra Dansk Journalistforbund

14

Henvendelse af 12/2-02 fra Dansk Industri

15

Svar på spm. 18 om oversendelse af høringsnotat, fra skatteministeren

16

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til lovforslaget og opfølgningsordninger, fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

17

Henvendelse af 12/3-02 fra Dansk Industri og ITEK

18

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

19

Svar på spm. 2 om kontrol af, at pc en anvendes til hjemmearbejde, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om nærmere fortolkning af hjemmearbejdsbegrebet, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om sondringen mellem hjemme-pc ifølge lovforslaget og hjemmearbejdsplads ifølge arbejdsmiljøregler, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om fortolkning af begrebet »stillet til rådighed« og om klargørelse af ejerforholdet til pc en, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om kontrolmuligheder vedrørende kravet om datatilkobling til arbejdsstedets netværk, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om ISDN-forbindelser er omfattet af skattefriheden, fra skatteministeren

20

Svar på spm. 8 om den momsmæssige behandling i virksomheder af udgiften til privat telefon, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om den momsmæssige behandling af anskaffelse af hjemme-pc til ansatte ved blandet anvendelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om forskelle mellem lovforslaget og B 18 og B 80 (2001-02, 1. samling), fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om værdien af lønmodtagerens fradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om uddybning af forventede engangsudgifter hos Told og Skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om, hvorfor der ikke foreslås klar lovhjemmel vedrørende oplysnings- og indberetningspligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag m.v. vedrørende den gældende ordning for fri telefon, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om administrative ressourcer i Told og Skat til administration af ordningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om beskatning af fri telefon i forskellige tilfælde, fra skatteministeren

21

Svar på spm. 19 om kommentar til høringssvar fra Dansk Handel & Service, fra skatteministeren

22

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

23

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-02 fra Cybercity

24

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/2-02 fra Dansk Dataforening

25

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/2-02 fra IT-Brancheforeningen

26

Betænkningsbidrag, fra skatteministeren

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/2-02 fra Dansk Journalistforbund

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/2-02 fra Dansk Dataforening modtaget under foreningens foretræde for udvalget

29

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/2-02 fra Dansk Industri og ITEK

30

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer

31

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-02 fra Dansk Industri og ITEK

32

Svar på spm. 17 om oversendelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanels vurdering af lovforslaget, fra skatteministeren

33

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-02 fra Dansk Handel & Service

34

Henvendelse af 20/3-02 fra Allan U. Sørensen, Silkeborg

35

1. udkast til betænkning

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/3-02 fra Allan U. Sørensen, Silkeborg

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. januar 2002 og var til 1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 28. februar 2002 sendte skatteministeren et høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil. Herudover har skatteministeren den 21. marts 2002 sendt en sammenfatning af Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanels vurdering af lovforslaget til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Cybercity,

Dansk Dataforening,

Dansk Handel & Service,

Dansk Industri og ITEK,

Dansk Journalistforbund,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

IT-Brancheforeningen og

Allan U. Sørensen, Silkeborg.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Dataforening mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren og 1 spørgsmål til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra skatteministeren

Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende

»Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt privat datakommunikation er ifølge lovforslaget betinget af, at arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Dette betyder ikke, at arbejdstageren skal have adgang til hele arbejdsstedets netværk. Det væsentlige er, at arbejdstageren har adgang til funktioner/dokumenter, virksomhedens intranet m.v. således, at man med mening principielt kan tale om en hjemmearbejdsplads. Formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget om, at der ved »adgang til arbejdsstedets netværk forstås, at arbejdstageren hjemmefra har adgang til de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen«, skal ses i lyset af lovtekstens bredere formulering om »adgang til arbejdsstedets netværk«. Kravet om adgang til arbejdsstedets netværk indebærer således ikke, at arbejdstageren i enhver henseende skal have adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Omvendt er det ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at arbejdstageren kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller bare har en isoleret adgang til at læse og afsende mails, se sin kalender osv.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet finder ikke, at lovforslaget vil få den ønskede betydning for udbredelsen af it i befolkningen. Lovforslaget giver således kun adgang til skattefradrag, hvis man er lønmodtager og vel at mærke lønmodtager, hvor arbejdsgiveren er villig til at bidrage økonomisk til medarbejderens hjemmepc. Lovforslaget omfatter ikke og vil således ikke bidrage til større it-udbredelse blandt studerende, elever, pensionister, efterlønsmodtagere m.fl. Lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser og antallet af forventede brugere viser således også, at Skatteministeriet forventer, at kun en meget lille del af virksomheder og lønmodtagere på arbejdsmarkedet vil benytte sig af ordningen.

Socialdemokratiet peger ligeledes på, at lovforslagets element om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt datakommunikation kun vil få effekt for en meget lille gruppe nøglemedarbejdere i virksomhederne, idet virksomhedernes sikkerhedspolitik vil være hindrende for, at større medarbejdergrupper får adgang til virksomhedernes netværk i et omfang som angivet i lovforslaget. Endelig har kun større virksomheder et netværk svarende til de stillede betingelser for den skattefrie opkobling.

Socialdemokratiet peger ligeledes på de administrative omkostninger, der pålægges virksomhederne og ligningsmyndighederne i forbindelse med etablering og ligning af ordningen.

Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Socialistisk Folkeparti stemmer imod lovforslaget, fordi lovforslaget på en tilfældig måde indebærer, at der anvendes skattekroner til it-formål, uden at der er nogen garanti for, at det fremmer udbredelsen af it. Det vil være tilfældigt, hvem der vil få glæde af skattefordelen, og det er ikke sikkert, at det er de mennesker, der særlig har behovet, f.eks. er hverken studerende og elever eller pensionister, efterlønsmodtagere m.fl. omfattet. Socialistisk Folkeparti ser gerne, at samfundet bidrager økonomisk til it-udviklingen. Men så skal det være mere målrettet, og det skal ske ad fordøren og ikke ad bagdøren gennem skattelettelser.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at det er Enhedslistens opfattelse, at når nogle får løn udbetalt på en måde, hvor de kan slippe for at betale skat, eller der indføres et nyt fradrag, så medfører det altid, at nogle andre kommer til at betale skatten. Det er, som om det ret ofte glemmes, at når man giver et fradrag til nogle, når man giver en gratis billet til nogle, når man opretter nye fiduser, er det noget, som et eller andet sted kommer til at blive betalt af nogle andre.

Derfor er Enhedslisten imod, at man kan give skattefrie pc er til medarbejderne eller for den sags skyld også til folketingsmedlemmer. Enhedslisten mener, at man pænt burde betale skat, når man får stillet sådan et gode til rådighed.

Derfor er Enhedslisten imod dette lovforslag, der indebærer, at alle de steder, hvor nogle ansatte kan lave en aftale med deres arbejdsgiver, kan man i fællesskab stikke hånden ned i statskassen. Arbejdsgiveren kan slippe for at betale sin andel for at få de ansatte med i it-udviklingen også med en hjemme-pc, og de ansatte kan få et statstilskud til at købe en hjemme-pc. Det synes Enhedslisten ikke er rimeligt.

Enhedslisten er for at støtte it-udviklingen. Enhedslisten er for at sørge for, at de mennesker, der har svært ved at følge med, får støtte til at kunne komme med. Her kunne de 150 mio. kr., som denne ordning vil komme til at koste, imidlertid bruges meget bedre, hvis de blev brugt målrettet.

Derfor har Enhedslisten tidligere foreslået, at f.eks. skoleelever skulle have ekstra mulighed for at få adgang til en pc også uden for skoletiden, f.eks. ved at der oprettes pc-lektiecafeer, hvor skoleeleverne kunne komme også hen på dagen efter skoletid og på den måde være med til at bruge en pc. Det kunne sikres, at de børn i folkeskolen, der ikke har pc derhjemme, på en eller anden måde kunne støttes til at få en pc derhjemme. Regeringspartierne har da også tidligere været meget optaget af at afsætte penge til pc er til skoleeleverne. Men det er der ikke afsat midler til på finansloven.

Det kunne sikres, at arbejdsløse i langt højere grad kan få stillet en pc til rådighed. Den mulighed vil Enhedslisten gerne være med til at udvide, så de arbejdsløse, som ikke er i a-kasse, men på kontanthjælp, også får mulighed for det; og det gælder også for nogle af de andre grupper, som er udenfor; dem er Enhedslisten meget mere optaget af at prøve at hjælpe.

Men hvad ser Enhedslisten med hensyn til disse grupper her skærer regeringen ned på daghøjskolerne, folkeoplysningen m.v.

Et fjerde mindretal i udvalget (KRF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i salen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF og KF)

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således

»1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, § 13« til: »§ 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9 D, § 13 og § 16, stk. 12,«.«

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er teknisk og en følge af, at henvisningen til § 9 B, stk. 3, utilsigtet ikke er medtaget i lovforslagets formulering.

Sven Buhrkall (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne