Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 83
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
2
Spm. 1 om kommentar til notat fra Kristelig Fagforening, til beskæftigelsesministeren
3
Tentativ plan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende eventuel vurdering af lovforslaget i Testpanelet eller et fokuspanel
5
Svar på spm. 1 om kommentar til notat fra Kristelig Fagforening, fra beskæftigelsesministeren
6
Ændringsforslag til 2. behandling fra beskæftigelsesministeren
7
Henvendelse af 18/3-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer
8
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til beskæftigelsesministeren
9
Udkast til betænkning
10
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 18/3-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra beskæftigelsesministeren
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 20. marts 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til 1. behandling den 28. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 27. december 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 30. Den 20. februar 2002 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten stemmer for lovforslaget, fordi det medfører nogle små forbedringer vedrørende arbejdstid for lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst. Der er tale om en supplerende implementering af EU s arbejdstidsdirektiv, og lovforslaget er udformet således, at det ikke griber ind i gældende overenskomster.
Lovforslaget er en forbedring, idet det fastlægger en maksimal ugentlig arbejdstid og præciserer omfanget af natarbejde, og ved, at lønmodtageren skal tilbydes en gratis helbredskontrol, inden han/hun påbegynder natarbejde, fulgt op af et helbredstjek hvert tredje år.
Enhedslisten vil tilføje, at lovforslagets forhistorie understreger modsætningerne mellem det danske overenskomstsystem, som er baseret på kollektive rettigheder, der forsvares af de faglige organisationer, og EF-direktiver, der er begrænset til individuelle rettigheder, hvor den enkelte lønmodtager stilles svagere, når rettighederne skal forsvares.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) I stk. 2 ændres »§§ 2-8« til: »§§ 2-7«.
[Hjemmel til godtgørelse]
2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»§ 8, stk. 1 og 2, finder alene anvendelse i de i § 8, stk. 3, nævnte tilfælde.«
[Hjemmel til godtgørelse]
Til § 8
3) I stk. 3 indsættes efter »som nævnt i § 1, stk. 1,« ordene: »jf. herved tillige § 1, stk. 2,«.
[Hjemmel til godtgørelse]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Med ændringsforslagene tydeliggøres retstilstanden for de lønmodtagere, der ikke umiddelbart er omfattet af en overenskomst om gennemførelse af direktivet, men som i medfør af § 1, stk. 2, ved aftale med deres arbejdsgiver har valgt at følge en herom på virksomheden i øvrigt gældende overenskomst. Hvis sådanne lønmodtagere ikke kan få ført deres sag i det fagretlige system, hvad de ofte ikke vil kunne, skal de på samme måde som andre lønmodtagere, der af en eller anden grund ikke via det fagretlige system kan forfølge et krav på godtgørelse, kunne forfølge et sådant krav efter reglerne i § 8 ved de civile domstole. Som anført i bemærkningerne til § 8, stk. 3, indebærer dette ikke, at en lønmodtager får ret til godtgørelse efter flere regelsæt.
Charlotte Antonsen (V) Anders Møller (V) Irene Simonsen (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne