Legislator Case Law & Legislation
200124L00235 DK

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Kulturministeriets Udviklingsfond

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2001 53 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 53

Bilagsnr.

Titel

1

Køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Spm. 1 om, hvad der skal ske med de projekter og initiativer, som udviklingsfonden har gennemgået og færdigvurderet med henblik på at yde støtte, til kulturministeren

3

Spm. 2 om, hvordan udviklingsfondens hidtidige tværkulturelle opgaver skal varetages fremover, til kulturministeren

4

Svar på spm. 1 om, hvad der skal ske med de projekter og initiativer, som udviklingsfonden har gennemgået og færdigvurderet med henblik på at yde støtte, fra kulturministeren

5

Svar på spm. 2 om, hvordan udviklingsfondens hidtidige tværkulturelle opgaver skal varetages fremover, fra kulturministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Meddelelse om bidrag til 1. udkast til betænkning

8

Spm. 3 om, hvor mange og hvilke typer af ansøgninger der er indsendt til udviklingsfonden vedrørende 2002, til kulturministeren

9

Meddelelse om frist for bidrag til betænkningsudkast og eventuelle ændringsforslag

10

Svar på spm. 3 om, hvor mange og hvilke typer af ansøgninger der er indsendt til udviklingsfonden vedrørende 2002, fra kulturministeren

11

Henvendelse af 7/2-02 fra CaféTeatret om udviklingsfonden m.v., jf. alm. del - bilag 152

12

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra CaféTeatret vedrørende udviklingsfonden m.v., til kulturministeren

13

Meddelelse om, at rapporten »KUF i det uprøvede grænsefelt« 2001 er omdelt på alm. del bilag 146

14

Svar på spørgsmål nr. S 353 om nedlæggelse af Kulturministeriets Udviklingsfond, jf. alm. del bilag 103

15

Henvendelse af 25/1-02 fra De Frie Koreografer om støtteordninger for dansk dans, jf. alm. del bilag 107

16

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 25/1-02 fra De Frie Koreografer om støtteordninger for dansk dans, fra kulturministeren, jf. alm. del bilag 217

17

Svar på spørgsmål S 360 om Kulturministeriets bidrag til regeringspublikationen »Mere velfærd og mindre bureaukrati sanering af råd, nævn, udvalg og centre«, jf. alm. del bilag 97

18

2. udkast til betænkning

19

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra CaféTeatret vedrørende udviklingsfonden, fra kulturministeren

Betænkning over lovforslag 2001 53 Valid

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 13. marts 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om Kulturministeriets Udviklingsfond

[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. januar 2002 og var til 1. behandling den 29. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra De Frie Koreografer og CaféTeatret. Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer i udvalget er imod, at udviklingsfonden nedlægges. Disse medlemmer finder det beskæmmende, at denne mulighed for at støtte vækstlaget i dansk kulturliv nu lukkes. S og SF havde gerne deltaget i en nødvendig justering og kvalitetssikring af fondens virksomhed, som alt i alt har været givende og har bidraget til, at nye kræfter og nye metoder for kulturudvikling har kunnet afprøves.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vender sig imod den kritik og latterliggørelse af enkeltprojekter, som regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti har deltaget i. Fondens formål er at sikre en aktiv udvikling og at støtte og iværksætte nyskabende og tværgående projekter, og dette er nødvendigt for at sikre det nyskabende, farlige og provokerende i dansk kulturliv.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget, bl.a. fordi partiet er uenig i de forudsætninger, som kulturministeren lægger til grund for lovforslaget. På baggrund af midtvejsevalueringen af udviklingsfonden (KUF), »KUF i det uprøvede grænsefelt«, fra 2001 af Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole, konkluderer kulturministeren, at »en væsentlig del af resultaterne af fondens virksomhed kunne have været nået inden for rammerne af de øvrige statslige kulturtilskudsordninger«, jf. bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 2. Baggrunden for lovforslaget.

Det Radikale Venstre finder, at kulturministerens konklusion er i modstrid med evalueringsrapportens resultater. Det fremgår af rapportens sammenfattende konklusion side 18, at udviklingsfonden » har fungeret som et højst nødvendigt omdrejningspunkt for hele den eksperimenterende og tværgående kunstscene, som ( ) falder mellem de gængse kunststøtteordninger. Det har den gjort ved at støtte en lang række relevante projekter, der givetvis ikke var blevet til uden støtte fra KUF.«

Desuden er nedlæggelsen af udviklingsfonden efter Det Radikale Venstres vurdering et led i en generel nedprioritering af de udøvende kunstnere, hvilket partiet ikke kan tilslutte sig. Kulturministeren fremfører i sit svar på spørgsmål nr. S 360, (jf. L 53 bilag 17), at den type projekter, som har modtaget støtte fra udviklingsfonden, fremover vil blive dækket af de øvrige kulturtilskudsordninger, og at det ikke er »hensigten med nedlæggelsen at forringe vilkårene for udvikling af dansk kulturliv.« Men eftersom Statens Kunstfond og stipendieordningen for yngre kunstnere på finanslovforslaget for 2002 tilsammen er beskåret væsentligt, er det svært at se, hvilke instanser der fremover skal støtte den eksperimenterende og tværgående kunst, når udviklingsfonden nedlægges.

Derudover hæfter Det Radikale Venstre sig ved den fortsatte varetagelse af udviklingsfondens fokusområder. Det Radikale Venstre er ikke enig i, at multimediekunsten i sin helhed fremover vil kunne inddrages under Det Danske Filminstituts ansvarsområde. Det vil ikke give mening i forhold til de billedkunstnere og den teatervirksomhed, som også har været en del af multimedieområdet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) fmd. Ester Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Preben Rudiengaard (V) Poul Nødgaard (DF) Louise Frevert (DF) nfmd. Carina Christensen (KF) Charlotte Dyremose (KF) Bodil Kornbek (KRF) Frode Sørensen (S) Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S) Mette Frederiksen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Ole Sohn (SF) Naser Khader (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →