Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordninger \n(Indførelse af mulighed for privat hjemmesygepleje )
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 63
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Køreplan for behandlingen af lovforslaget
3
Henvendelse af 5/3-02 fra Dansk Sygeplejeråd om foretræde
4
Henvendelse af 11/3-02 fra Dansk Sygeplejeråd
5
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 11/3-02 fra Dansk Sygeplejeråd, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Materiale udleveret af Dansk Sygeplejeråd ved foretræde 13/3-02
7
1. udkast til betænkning
8
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 11/3-02 fra Dansk Sygeplejeråd, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 20. marts 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordninger
(Indførelse af mulighed for privat hjemmesygepleje )
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar og var til 1. behandling den 20. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 29. januar 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlig henvendelse fra Dansk Sygeplejeråd. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Deputationer
Endvidere har Dansk Sygeplejeråd mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Det Radikale Venstre støtter forslaget. Da ansvaret for visitationen stadig er placeret hos kommunerne, vurderer Det Radikale Venstre ikke, at forslaget vil medføre en ringere service. Samtidig vil partiet dog gerne indskærpe, at forslaget fortsat bør være en mulighed for kommunerne frem for, som det nævnes i en bemærkning til et høringssvar, et krav, der senere kan pålægges kommunerne.
Det Radikale Venstres skepsis går primært på spørgsmålene om kompetencekrav, aktindsigt og kvalitetsudvikling. Med hensyn til kompetencen er det vigtigt, at regeringen præciserer, hvilke krav der skal stilles til de omfattede personalegrupper. Samtidig bør regeringen indskærpe, at der fortsat sikres en gennemskuelig procedure for aktindsigt.
Et mere generelt spørgsmål er, om man ved brug af privatansat personale vil være i stand til at sikre en samlet kvalitetsudvikling. Det Radikale Venstre mener dog primært, at forslaget vil resultere i et mere fleksibelt kommunalt selvstyre, og at en bredere vifte af valgmuligheder vil være en fordel for de ældre. Desuden har vi allerede bevæget os ind i en gråzone, da kommunerne godt kan benytte sygeplejersker fra private vikarbureauer. Derfor vil Det Radikale Venstre gerne imødekomme, at der bliver skabt klare regler og lavet en ensartet lovgivning, der bl.a. kan præcisere de nødvendige kompetencekrav.
Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Socialdemokratiet er meget optaget af den løbende kvalitetsudvikling og serviceforbedring for borgerne, også med hensyn til hjemmesygeplejen. Forbedring og udvikling er ikke udgangspunktet for dette lovforslag, og Socialdemokratiet er derfor skeptisk over for forslaget. Bevæggrundene til denne skepsis formuleres meget godt i de indsendte høringssvar. Her skal nævnes høringssvarene fra De Samvirkende Invalideorganisationer, LEV, Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte.
Lovforslaget imødegår slet ikke den bekymring, der udtrykkes med hensyn til en privatisering af området. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.
Socialdemokratiet havde hellere set, at tilgangen til spørgsmålet om sikring af endnu større kvalitet i hjemmesygeplejen havde sit udgangspunkt i udviklingen af området i stedet for alene i spørgsmålet om frit valg.
Socialdemokratiet deler bekymringerne for den fortsatte kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, at man i effektivitets- og besparelsesiveren ikke glemmer at afsætte midler til kvalitetsudvikling. Profitmaksimering må på ingen måde blive den primære opgave ved varetagelsen af sygeplejefunktionen. For Socialdemokratiet er hjemmesygeplejen et kerneområde i sundhedssystemet, som kræver den bedst mulige koordinering med de øvrige sundhedsmyndigheder. Kvalitet og kontinuitet er nøgleordene, og Socialdemokratiet mener fortsat, at det gælder om at sikre det gode patientforløb.
Ligeledes er det afgørende for Socialdemokratiet, at spørgsmålet om uddannelse afklares. Når sygeplejersker og andre plejegrupper skal ansættes i private firmaer for at udføre opgaver for kommunerne, skal der private firmaer et uddannelsesansvar efter Socialdemokratiets opfattelse også pålægges de private firmaer et uddannelsesansvar.
Uden en fornuftig afklaring af de stillede spørgsmål og en reel konsekvensanalyse kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne