Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven\n(Afskaffelse af offentlige repræsentanter i den finansielle sektor)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 57

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat samt høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

1. udkast til betænkning

3

Spm. 1 om generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de større virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2 om, hvor mange poster bestyrelsesmedlemmer i virksomheder omfattet af lovforslaget i øvrigt har i aktieselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om ministerens holdning til Nørby-udvalgets konklusioner, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 4 om ordningen med offentlige repræsentanter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5, om den offentlige repræsentant har gjort en forskel, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om repræsentanter i finansielle virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7, om en offentlig repræsentant i en bestyrelse som hovedregel kommer fra andre kredse end de øvrige bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om forenkling af ledelsesreglerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om den nødvendige ekstra byrde for virksomhederne, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Svar på spm. 4 om ordningen med offentlige repræsentanter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5, om den offentlige repræsentant har gjort en forskel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om repræsentanter i finansielle virksomheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7, om en offentlig repræsentant i en bestyrelse som hovedregel kommer fra andre kredse end de øvrige bestyrelsesmedlemmer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om forenkling af ledelsesreglerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om den nødvendige ekstra byrde for virksomhederne, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Svar på spm. 1 om generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de større virksomheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange poster bestyrelsesmedlemmer i virksomheder omfattet af lovforslaget i øvrigt har i aktieselskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om ministerens holdning til Nørby-udvalgets konklusioner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF og RV.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes forklare, hvorfor og på hvilken måde »Ordningen med offentlige repræsentanter i bestyrelsen for danske finansielle virksomheder har i takt med udviklingen hen imod større åbenhed og gennemsigtighed på markederne udlevet sit formål«.

Svar

Ordningen med offentlige repræsentanter bygger på en lang tradition. Således blev ordningen indført for

sparekasser uden garanter i 1919

alle sparekasser i 1937

realkreditinstitutter i 1970

banker i 1974

andelskasser i 1985 og

livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber i 1993.

Retningslinjerne for deres virke findes i betænkning til ændring af lov om banker og sparekasser mv. fra 1974. Disse retningslinjer bliver fortsat fulgt i dag.

Det er min opfattelse, at da de offentlige repræsentanter har samme rettigheder og pligter og samme ansvar som øvrige bestyrelsesmedlemmer, har funktionen som offentlig repræsentant overlevet sig selv. Dette understreges af, at det trods megen fokus på området igennem 1990 erne ikke er valgt at give offentlige repræsentanter en anden rolle, og at der i dag via bl.a. Finanstilsynets hjemmeside, Pensionmarkedsrådets rapporter og Forsikringsluppen er større fokus på at sikre åbenhed og gennemsigtighed.

Spørgsmål 5

Vil ministeren gøre rede for de undersøgelser, der må ligge bag påstanden: »Det kan ikke påvises, at den offentlige repræsentant har gjort en forskel, f.eks. i form af øget ansvarlighed i bestyrelsen«?

Svar

Der henvises til min besvarelse af spørgsmål 4 og 6.

Spørgsmål 6

Vil ministeren gøre rede for, hvoraf det skulle fremgå, at ordningen med offentlige repræsentanter i finansielle virksomheder, skulle være »et værn mod kriser og ringe driftsmæssige resultater i virksomheden«?

Svar

Økonomiministeriet udsendte i 1995 en rapport om redning af pengeinstitutter siden 1984. Det fremgår af rapporten, at der i perioden 1984-1994 samlet havde været 75 pengeinstitutfusioner og -overtagelser. Hovedparten af disse sager involverede pengeinstitutter, der var nødlidende.

I rapporten blev det konkluderet, at årsagen til de betydelige underskud i sektoren i begyndelsen af 1990 erne skyldes den langstrakte stagnation i den danske økonomi fra 1987 og frem til 1993. Dette førte til store tab på udlån til både erhvervslivet og private.

Det blev anført, at de institutter, der ophørte i midten af 1980 erne var karakteriseret ved en meget stærk udlånsvækst, hvilket kunne tyde på, at væksten i disse institutter til dels er sket på bekostning af kreditkvaliteten i udlånene.

Ligeledes blev det anført, at ledelsessvigt har været kendetegnende for de fleste ophørte pengeinstitutter, idet man havde urealistiske vurderinger af kreditrisici og manglende styring af store engagementer.

Endvidere blev det anført, at vanskeligheden ved at finde nogle klare fællestræk i de ophørte pengeinstitutter tyder på, at nogle af regnskaberne ikke har givet et tilstrækkeligt retvisende billede.

Som det fremgår af dette uddrag af Økonomiministeriets rapport fra 1995, hvor man har analyseret årsagerne til kriserne i pengeinstitutsektoren, er der ikke belæg for, at offentlige repræsentanter skulle være et værn mod »kriser og ringe driftsmæssige resultater i virksomheden«.

Spørgsmål 7

Vil ministeren bekræfte, at en offentlig repræsentant i en bestyrelse som hovedregel kommer fra andre kredse end de øvrige bestyrelsesmedlemmer og derved kan være et værn mod indforståethed og i værste fald sammenspisthed?

Svar

Økonomi- og erhvervsministeren udnævner de offentlige repræsentanter, der sidder i de landsdækkende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber uden forudgående indstilling. I koncernforbundne selskaber, hvor koncernen består af flere selskaber under tilsyn, f.eks. et pengeinstitut og et forsikringsselskab, udnævnes der en repræsentant for hvert selskab. Ved udnævnelser til lokale pengeinstitutter udnævner økonomiministeren efter indstilling fra primær- og amtskommuner.

Udnævnelserne sker for 4 år ad gangen med mulighed for forlængelse i indtil 3 perioder, dvs. 16 år i alt. I udnævnelsesperioden har praksis været, at der ikke er sket afsættelse af en offentlig repræsentant. Jeg er ikke overbevist om, at der nødvendigvis er indbygget et værn i en sådan ordning.

Hvis en finansiel virksomhed ønsker, at der i en bestyrelse skal være repræsenteret personer med disse kvalifikationer, er der intet til hinder for at lade tidligere offentlige repræsentanter opstille til valg til bestyrelsen.

Spørgsmål 8

Vil ministeren beskrive, hvorledes der opnås en forenkling af ledelsesreglerne for de finansielle virksomheder ved at afskaffe de offentlige repræsentanter?

Svar

Det er særligt tilfældet, hvor en offentlig repræsentant har skullet deltage i andre bestyrelsesmøder i en koncern. Hidtil er den offentlige repræsentant blevet indkaldt separat til eksempelvis møder i en fond henhørende under et pengeinstitut. Ved disse møder har den offentlige repræsentant ikke haft tale- og stemmeret, idet den pågældende ikke har været udnævnt som offentlig repræsentant i koncernen.

Ved afskaffelse af ordningen med offentlige repræsentanter vil samtlige bestyrelsesmedlemmer fremover kunne deltage aktivt i bestyrelsesmøder i sådanne koncerner.

Endvidere har der været en del debat og forespørgsler omkring offentlige repræsentanters evt. funktion som formand for en bestyrelse. Mange har stillet sig tvivlende over for det hensigtsmæssige i, at offentlige repræsentanter fungerer som formænd. Den type problemstillinger vil virksomhederne være forskånet for med det fremsatte lovforslag.

Spørgsmål 9

Vil ministeren beskrive, hvori den »nødvendige ekstra byrde for virksomhederne« består i henseende til den offentlige repræsentant?

Svar

Offentlige repræsentanter er hidtil udnævnt under forudsætning af at skulle varetage opgaven med samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Dette indebærer tillige, at de offentlige repræsentanter har modtaget samme honorar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. I langt de fleste tilfælde bliver selskaberne nu lettet for denne udgift.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. marts 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven

(Afskaffelse af offentlige repræsentanter i den finansielle sektor)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. januar 2002 og var til 1. behandling den 5. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Den 21. januar 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at der godt kan argumenteres for at afskaffe offentlige repræsentanter i bestyrelserne i den finansielle sektor på betingelse af, at der tages en række initiativer til øget gennemsigtighed, åbenhed og forbrugerhensyn, og at der fortsat sikres tilstrækkelig kontrol med sektoren, hvilket Socialdemokratiets ordfører allerede nævnte under 1. behandling. Det fremgår af regeringens svar på de af udvalget stillede spørgsmål, at ingen af delene imødekommes af regeringen. Tværtimod har regeringen fremlagt forslag om den finansielle sektors selvkontrol i forbrugerspørgsmål. Socialdemokratiet kan endvidere tilslutte sig nedennævnte bemærkninger fra SF og Det Radikale Venstre.

Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har mærket sig regeringens begrundelser for lovforslaget om at afskaffe de offentlige bestyrelsesrepræsentanter, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det Radikale Venstre har stillet spørgsmål 4-9 for ad den vej at få en dokumentation for eller en uddybning af regeringens begrundelser for at afskaffe de offentlige bestyrelsesrepræsentanter i den finansielle sektor. Som det fremgår af ministerens svar, som er optrykt som bilag 2 til betænkningen, svarede regeringen ikke reelt på spørgsmålene. Regeringen er således ikke i stand til at begrunde afskaffelsen af offentlige repræsentanter på en saglig måde. Det er i orden at afskaffe de offentlige repræsentanter af politiske grunde, men man skal sige det ligeud. SF og Det Radikale Venstre finder således, at de begrundelser, regeringen bruger, er en hån mod de udpegede offentlige repræsentanter, der gennem årene har varetaget deres opgave ordentligt. Det fortjener de ikke.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod at svække det offentliges indsigt i og indflydelse på, hvad der foregår i den finansielle sektor. Enhedslisten ønsker større åbenhed og gennemsigtighed på de finansielle markeder, og gennem dette lovforslag fjernes en af de få muligheder, offentligheden principielt burde have for at opnå indsigt i transaktionerne i sektoren.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) fmd. Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne