Betænkning over Forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 65
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Tentativ tidsplan for det videre arbejde med lovforslaget
3
Vedtaget tidsplan for det videre arbejde med lovforslaget
4
Spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag om åbne udvalgsmøder, til indenrigs- og sundhedsministeren
5
Udkast til betænkning
6
Spm. 2 om kommentar til KTO s bemærkninger til lovforslagene, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om omplacering af tjenestemænd, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om jobplacering, til indenrigs- og sundhedsministeren
7
Henvendelse af 21/2-02 fra En Ø En Enhed
8
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 21/2-02 fra En Ø En Enhed, til indenrigs- og sundhedsministeren
9
Svar på spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag om åbne udvalgsmøder, fra indenrigs- og sundhedsministeren
10
Svar på spm. 2 om kommentar til KTO s bemærkninger til lovforslagene, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om omplacering af tjenestemænd, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om jobplacering, fra indenrigs- og sundhedsministeren
11
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 21/2-02 fra En Ø En Enhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 1. marts 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget af Socialistisk Folkeparti.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til 1. behandling den 20. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 1. februar 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra En Ø En Enhed.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme for lovens endelige vedtagelse.
SF kan stemme for lovforslaget ved 3. behandling. For det første har der været en stor og bred opbakning til dannelsen af regionsrådet på Bornholm en opbakning, som oven i købet blev bakket op af en folkeafstemning. For det andet kan dannelsen af regionsrådet være et af mange elementer, der kan være med til at gøre Bornholm til en mere bæredygtig enhed. Men der skal mere til. Det er vigtigt, at Folketing og regering til stadighed følger lovforslaget op med tiltag på erhvervsområdet og i forhold til uddannelses-, turisme-, landdistrikts- og øpolitikken tiltag, som kan gøre det tillokkende for unge og tilflyttere at blive og bosætte sig på øen også i fremtiden. I den forbindelse ser SF frem til, at Folketingets dagsorden om lokalisering af statsvirksomheder uden for hovedstaden føres ud i livet.
I forbindelse med 2. behandling vil SF stemme for ændringsforslaget til § 11 om åbne udvalgsmøder. Der er brug for en fornyelse af og større åbenhed i kommunestyret, og starten på et »frikommuneforsøg« som regionsrådet på Bornholm vil være en fremragende lejlighed til forsøg med åbne udvalgsmøder.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)
Til § 11
1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Underudvalgene kan træffe beslutning om, at udvalgenes møder skal være offentlige. Underudvalgene kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af underudvalget eller af formanden for underudvalget.«
[åbne udvalgsmøder]
Bemærkninger
Til nr. 1
SF vil med ændringsforslaget sikre, at det i videst muligt omfang er muligt for samtlige udvalg at holde møder for åbne døre.
Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (V) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne