Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove\n(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., udgår », dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne«.
2. I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.
3. I § 2 f, 4. pkt., ændres »og 11« til: », 11 og 11 A«.
4. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 8,« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9,«.
5. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »søskendes børnebørn«: »eller til personer omfattet af § 11 A«.
6. I § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.
7. To steder i § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«
8. I § 11, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.
9. I § 11, stk. 9, 2. og 4.-6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.
10. Efter § 11 indsættes
»§ 11 A. Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.
Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.
Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.«
11. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 11«: »og § 11 A«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret bl.a ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001 og senest ved § 18 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, litra f og h, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.
2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-11 og 13«.
3. To steder i § 33 C, stk. 1, ændres »Stk. 2-12« til: »Stk. 2-11 og 13«.
4. I § 33 C, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.
5. I § 33 C indsættes efter stk. 11 som nyt stykke
»Stk. 12. Reglerne i stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og 13 tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4 seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11« til: »§ 33 C, stk. 1 og 12, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A«.
7. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3«.
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1285 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 1279 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
1. I § 29, stk. 3, 1. og 5. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.
2. To steder i § 29, stk. 3, 5. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«
3. I § 29, stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.
4. I § 29, stk. 3, 6. og 8.-10. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 og § 7 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændring
1. I § 30, stk. 3, indsættes som 4. pkt.
»For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.«
§ 5
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.
2. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7, sidste pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4,«.
3. I § 28, stk. 10, 6. og 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«
§ 6
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 15 A, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.
2. To steder i § 15 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«
3. I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »indtægterne«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.
4. I § 15 A, stk. 4, 2. og 4.-6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændring
1. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.
§ 8
I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. og 4. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.
2. To steder i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«
3. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter,«.
4. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5. og 7.-9. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.
5. I § 22 c, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5-11, § 2, nr. 2-6, § 5, nr. 1, og § 8, nr. 5, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 3. § 3 finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. juli 2002 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte indgives den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 4. § 4 har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 5. § 6 har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 6. § 8, nr. 1-4 har virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2002
Forslag
til
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove
(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)