Legislator Case Law & Legislation
200123L00160 DK

Forslag til Lov om ændring af indfødsretsloven\n(Ændring af reglerne om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring og begrænsning af retsvirkningerne efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående ægteskaber)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2001 160 Valid

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999, som ændret ved lov nr. 1102 af 29. december 1999 og § 1 i lov nr. 193 af 5. april 2002, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 A indsættes

»§ 2 B. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består.«

2. I § 10 B indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater. Det er tilsvarende en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden.«

3. I § 10 C indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 10 B, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

Lovforslag som vedtaget 2001 160 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af indfødsretsloven

(Ændring af reglerne om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring og begrænsning af retsvirkningerne efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående ægteskaber)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →