Forslag til Lov om ændring af lov om VækstFonden\n(Justeringer efter ressortomlægning og administration af lånegarantier m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001, som ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»To medlemmer udpeges efter indstilling fra Danmarks Erhvervsråd, og et medlem udpeges efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation. «
2. § 3, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
3. I § 4 a indsættes som stk. 1
»Fonden forestår administrationen af anvendte midler omfattet af finansieringsinstrumenterne efter § 2, stk. 4 og 5, og § 2, stk. 7, nr. 4, herunder kan fonden ændre på afviklingsvilkår som led i rekonstruktioner m.v.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
4. I § 4 a, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »litra a« til: »nr. 1 «.
5. § 4 b ophæves.
6. § 5, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven tilføres VækstFonden kapitalindskud fra staten for budgetterede underskud og administrationsudgifter for garantier ydet efter § 2, stk. 4 og 5, i det pågældende år. VækstFonden kan desuden inden for rammerne af § 3, stk. 5, anvende en del af sin egenkapital til dækning af budgetterede underskud og administrationsudgifter for garantier ydet efter § 2, stk. 4. VækstFonden hæfter for ikkebudgetterede underskud på garantierne. Staten hæfter dog for de udstedte garantier, hvis garantiforpligtelserne ikke kan dækkes af fondens egenkapital. «
7. I § 12, stk. 2, ændres »borgerlig straffelovs« til: »straffelovens «.
§ 2
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 1, nr. 3, træder dog i kraft den 1. januar 2003.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om VækstFonden
(Justeringer efter ressortomlægning og administration af lånegarantier m.v.)