Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven\n(Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer
1. I § 15, stk. 1, ændres »42« til: »49«.
2. I § 41 a, stk. 2, ændres »§ 925« til: »§ 922«.
3. I § 41 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »og sagen er endt«.
4. I § 60, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 925 eller § 925 a« til: »§ 922 eller § 923«.
5. § 163, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
6. I § 219 a, stk. 5, indsættes som 3. pkt.
»Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig.«
7. I § 780, stk. 1, nr. 6, ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.
8. I § 791 a, stk. 1, nr. 2, ændres »frihedsstraf« til: »fængselsstraf«.
9. § 847, stk. 3, nr. 4, affattes således
»4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller«.
10. § 847, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan domsforhandlingen alene fremmes i medfør af stk. 3, nr. 4, såfremt tiltalte har været lovligt tilsagt og det fremgår af tilsigelsen, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan bevirke, at tiltalte dømmes i overensstemmelse med den rejste tiltale.«
11. I § 877, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer
»6) tilførsler til politiets rapporter om de af tiltalte under politiets afhøring om sigtelsen afgivne forklaringer, når forsvareren begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes fravær i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4.«
12. I § 962, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.
»Hvis sagen er fremmet i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte dog anke, selv om den pågældende ikke har givet møde i sagen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelserne i 2. pkt. i øvrigt er opfyldt.«
13. I § 987 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Hvis sagen i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte uanset betingelserne i stk. 1, 1. pkt., begære sagen genoptaget til ny forhandling. Begæringen må fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen, inden 4 uger fra dommens forkyndelse efter § 219 a, stk. 5. Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere, men inden 1 år efter dommens forkyndelse. Reglerne i stk. 1, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. Efter § 987 indsættes
»§ 988. Hvis en straffesag genoptages i medfør af § 987, stk. 2, kan tilførsler til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og syns- og skønsmænd under den forudgående behandling foruden i de i § 877 nævnte tilfælde anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden domsforhandlingen har anmodet om fornyet afhøring.«
15. I § 991, stk. 1, 1. pkt., udgår »80 og«.
16. I § 999, stk. 4, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
17. I § 1021 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Medlemmer af politiklagenævn kan fortsætte behandlingen af en verserende sag efter udløbet af det tidsrum, for hvilket de pågældende medlemmer er udpeget, hvis hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i nævnet taler for det og sagen forventes afgjort inden for kortere tid.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
18. I § 1021, stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5, 6 og 9-14, finder anvendelse på sager, hvor der rejses tiltale ved 1. instans efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. april 2002
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Udeblivelsesdomme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling)