Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte\n(Refusion for boliger til flygtninge)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer
1. Overalt i loven ændres »By- og boligministeren« til: »Socialministeren« og »by- og boligministeren« til: »socialministeren«.
2. I § 75 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 75, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves 2. og 3. pkt.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for statsrefusion vedrørende udgifter fra og med budgetåret 2002.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
(Refusion for boliger til flygtninge)