Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse\n(Tværfaglige arbejdsløshedskasser)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. § 30 affattes således

»§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.«

2. § 31 affattes således

»§ 31. Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.«

3. § 32 affattes således

»§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

1) den ifølge sin vedtægt

a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,

b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller

d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

Stk. 2. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

Stk. 3. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.

Stk. 4. En tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

Stk. 5. En tværfaglig kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder og selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.«

4. § 33, stk. 1, affattes således

»Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nr.,

3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,

4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og

5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.«

5. § 35, 2. pkt., ophæves.

6. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra a og litra b, udgår: »inden for kassens faglige område«.

7. § 41, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.«

8. § 41, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke optages som deltidsforsikret.«

9. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem, som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 42, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b«: », samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse«.

11. § 44 ophæves.

12. I § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for lønmodtagere« til: »En fuldtidsforsikret lønmodtager«.

13. § 68, stk. 1, affattes således

»Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.«

14. I § 68, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.«

15. I § 77, stk. 7, ændres »kasser for lønmodtagere« til: »kassen«.

16. I § 85 c, stk. 1, udgår: »af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere«.

17. I § 85 c, stk. 3, ændres »arbejdsløshedskasser for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskassen«.

18. I § 85 d, stk. 1, udgår: »af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

19. § 85 d, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

20. I § 85 d, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 4 og 5«.

21. I § 85 d, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 3-5«.

22. I § 85 e, stk. 1, udgår: »af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere«.

23. § 97 ophæves.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. § 30 affattes således

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 284 af 25. april 2001, lov nr. 332 af 16. maj 2001, og § 2 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 2 a, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og stk. 6, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse«.

2. I § 2 b, stk. 1, nr.1, udgår: »for lønmodtagere«.

3. § 2 b, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 284 af 25. april 2001, lov nr. 332 af 16. maj 2001, og § 2 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, af ordningen.

1. I § 2 a, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og stk. 6, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse«.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager aktiveringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7. - - -

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser

2. I § 2 b, stk. 1, nr.1, udgår: »for lønmodtagere«.

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)-4) - - -

Stk. 2. I perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. december 2001 kan personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, og som modtager overgangs-ydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller seniorydelse efter lov om seniorydelse, efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser.

3. § 2 b, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 41 b, stk. 1, og i § 41 c, stk. 1, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse«.

§ 3

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 3, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse« og »arbejdsløshedskasser for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasserne«.

§ 4

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

§ 6

Stk. 1. En arbejdsløshedskasse, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, og som har mindst 5.000 medlemmer, bevarer uanset § 37 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sin anerkendelse indtil 31. december 2007, selv om kassen ikke opfylder kravet i § 1, nr. 3, om mindst 10.000 medlemmer.

Stk. 2. En arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere med kassens hidtil godkendte faglige område, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Stk. 3. En arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, der er anerkendt inden lovens ikrafttræden, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en tværfaglig kasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Stk. 4. Kristelig Arbejdsløshedskasse bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en tværfaglig kasse for lønmodtagere, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001.

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000.

Der er den 9. januar 2002 fremsat forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Ændring af den Særlige Pensionsopsparing m.v.), L 46. Dette lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Der er den 30. januar 2002 fremsat forslag til Lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, L 66. Lovforslaget indebærer en ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, men har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Der er den 30. januar 2002 fremsat forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse), L 78. Dette lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Der er den 20. februar 2002 fremsat forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere), L 105. Dette lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

I. Indledning

Regeringen foreslår, at det skal være muligt at oprette tværfaglige arbejdsløshedskasser.

Alle arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, bortset fra en enkelt, skal efter den gældende lov være fagligt afgrænsede. Det betyder, at kun personer, som er beskæftigede eller uddannede inden for de specifikke fagområder, som en arbejdsløshedskasse dækker, kan optages som medlem af den pågældende kasse. Hvis et medlem får beskæftigelse på et fagområde, som ikke dækkes af kassen, skal medlemmet lade sig overflytte til en anden kasse for at bevare forsikringen. Denne konsekvens kan mindske en arbejdsløshedskasses incitament til at gøre en helhjertet indsats for at skaffe ledige medlemmer beskæftigelse på nye områder.

Regeringen mener, at den stadig mere internationaliserede økonomi kræver størst mulig omstillingsevne og faglig mobilitet. Oprettelse af tværfaglige arbejdsløshedskasser kan fremme fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet og forbedre mulighederne for at give ledige medlemmer tilbud, der rækker uden for deres hidtidige fagområde, fordi fagområdet er uden betydning for retten til medlemskab i en tværfaglig kasse. Oprettelse af tværfaglige kasser vil også øge konkurrencen mellem arbejdsløshedskasserne, hvilket vil give bedre medlemsservice og et pres for lavere administrationsomkostninger.

For at sætte denne udvikling i gang fremsætter regeringen samtidig hermed særskilt lovforslag om oprettelse af en statslig, tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

1) Adgang til at oprette tværfaglige arbejdsløshedskasser og mulighed for at optage lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i samme arbejdsløshedskasse.

2) Forhøjelse af kravet til antallet af medlemmer.

3) Ændringer som følge af den ændrede kassestruktur.

A) Reglerne om deltidsforsikring.

B) Reglerne om obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af dagpenge mv.

C) Reglerne om særlig pensionsopsparing for modtagere af dagpenge mv.

D) Reglerne om frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og overgangsydelse.

1. Adgang til at oprette tværfaglige arbejdsløshedskasser og mulighed for at optage lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i samme arbejdsløshedskasse

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 30 er en a-kasse en forening af enten lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Det er efter lovens § 32 en af betingelserne for at opnå anerkendelse, at kassen optager medlemmer fra et eller flere fag med sammenhængende faglige områder eller fra brancher eller karteller inden for de erhvervsområder, som er angivet i bestemmelsen. Anerkendelse meddeles af beskæftigelsesministeren, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Ministeren kan dog nægte at anerkende en ny arbejdsløshedskasse for et fag, hvis der allerede findes en anerkendt a-kasse for faget.

Den gældende lovgivning kræver således, at en a-kasse enten optager lønmodtagere eller optager selvstændige erhvervsdrivende, og at kasserne skal være fagligt afgrænsede.

Kristelig Arbejdsløshedskasse er dog ifølge lovens § 97 ikke omfattet af kravet om faglig afgrænsning. Denne kasses faglige område omfatter ifølge vedtægten »alle personer, der kan optages i en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse for lønmodtagere«.

De to eksisterende kasser for selvstændige erhvervsdrivende optager ifølge deres vedtægter selvstændige fra alle brancheområder og er dermed begge tværfaglige for selvstændige erhvervsdrivende. Det er dog anerkendt, at begge kasser også optager enkelte grupper, der har status som lønmodtagere (administrerende direktører og ledere, der ikke henhører under funktionærloven).

Den faglige afgrænsning og opdelingen mellem a-kasser for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige har først og fremmest betydning for, hvilken a-kasse en person kan eller skal være medlem af, dvs. i forbindelse med optagelse i arbejdsløshedsforsikringen og i forbindelse med medlemmets senere eventuelle frivillige eller obligatoriske overflytning til en anden kasse.

Det foreslås at ændre reglerne således, at det bliver muligt at oprette tværfaglige kasser. De nuværende arbejdsløshedskasser kan vælge enten at bevare deres hidtidige faglige afgrænsning, eller at gøre sig tværfaglige. Nye arbejdsløshedskasser kan ligeledes vælge at etablere sig enten som fagligt afgrænsede eller som tværfaglige.

Det foreslås videre, at det bliver muligt at optage lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i samme arbejdsløshedskasse, og at kasserne selv bestemmer, om deres område kun skal dække lønmodtagere, kun selvstændige erhvervsdrivende eller begge forsikringskategorier.

Etablering af kasser for både lønmodtagere og selvstændige (»blandede kasser«) vil øge medlemmernes valgmuligheder og kan bidrage til yderligere at fremme fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler skal et medlem af en kasse for lønmodtagere, som begynder at drive selvstændig virksomhed på fuld tid, overflyttes til en kasse for selvstændige og mister dermed samtidig ofte forbindelsen til sit hidtidige faglige bagland. Hvis medlemmet eventuelt efter kort tids forløb må opgive at drive den selvstændige virksomhed videre og bliver ledig, skal medlemmet imidlertid stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager. Medlemmets og arbejdsløshedskassens indsats skal derfor målrettes med henblik på at få medlemmet i ny beskæftigelse som lønmodtager. Men en kasse for selvstændige har ikke så gode forudsætninger og muligheder for at bistå medlemmet med at opnå ny beskæftigelse. Kravet om overflytning til en kasse for selvstændige kan derfor være en barriere for, at medlemmer realiserer deres ønske om at begynde selvstændig virksomhed, fordi de ikke ønsker at miste kontakten til deres arbejdsløshedskasse og faglige organisation.

Det bør derfor være muligt for en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere at optage selvstændige, som har tilknytning til et af kassens fagområder. Forslaget indebærer bl.a., at et medlem, som fx er uddannet inden for kassens faglige område, kan bevare medlemskabet af sin a-kasse, selv om medlemmet overgår til at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Det må antages, at der vil være størst interesse for denne konstruktion blandt lønmodtagerkasser inden for områder, hvor de faglige organisationer omfatter både lønmodtagere og selvstændige, eller hvor en større del af de beskæftigede har atypisk beskæftigelse, fx freelance eller kontraktsansættelse, og hvor der er forholdsmæssigt mange enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med få ansatte.

Ud over fagligt afgrænsede kasser for både lønmodtagere og selvstændige kan der ifølge forslaget etableres tværfaglige kasser for både lønmodtagere og selvstændige. En tværfaglig kasse for både lønmodtagere og selvstændige skal på lige fod med en tværfaglig kasse for selvstændige kunne optage selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

Samlet indebærer forslaget, at en arbejdsløshedskasse kan vælge at fastsætte sit faglige område på en af følgende måder

som fagligt afgrænset for lønmodtagere

som fagligt afgrænset for både lønmodtagere og selvstændige

som tværfaglig for lønmodtagere

som tværfaglig for selvstændige

som tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige.

Det bemærkes, at lovforslaget om en statslig arbejdsløshedskasse vedrører etablering af en tværfaglig kasse for både lønmodtagere og selvstændige.

En tværfaglig kasse skal være helt tværfaglig, dvs. optage lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige fra alle brancheområder eller både alle lønmodtagere og alle selvstændige. Det bliver ikke muligt at etablere »delvis tværfaglighed« ved, at kassen fx fastsætter i vedtægten, at den optager alle lønmodtagere, bortset fra lønmodtagere fra bestemte fagområder.

En fagligt afgrænset kasse for både lønmodtagere og selvstændige kan som ovenfor nævnt optage selvstændige, som har tilknytning til et af kassens fagområder for lønmodtagere. Tilknytningen kan navnlig være uddannelsesmæssig eller i form af tidligere beskæftigelse. Nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.

Det foreslås samtidig, at reglerne om faglig afgrænsning ændres, således at det herefter ikke kræves, at flere faglige områder skal være sammenhængende eller beslægtede eller indgå i karteldannelse mv. En kasse vil således kunne dække flere fagområder, som ikke har nogen forbindelse med hinanden.

Beskæftigelsesministeren vil som hidtil have mulighed for at nægte at anerkende en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse for et fagområde, som allerede er dækket af en eksisterende fagligt afgrænset kasses faglige område. Det vil derfor fortsat også være muligt at afslå en ansøgning om udvidelse af en fagligt afgrænset kasses område, hvis en anden fagligt afgrænset kasse allerede dækker det ønskede nye område. Denne beføjelse tænkes herefter kun anvendt for at kunne forhindre uhensigtsmæssige situationer, fx etablering af en række kasser, som dækker samme begrænsede faglige område.

2. Forhøjelse af kravet til antallet af medlemmer

Regeringen foreslår, at kravet om mindste medlemstal for nye arbejdsløshedskasser forhøjes fra 5.000 til 10.000 medlemmer med virkning fra lovforslagets ikrafttræden. Arbejdsløshedskasser, der er anerkendt inden ikrafttrædelsen, skal opfylde kravet om 10.000 medlemmer senest ved udgangen af 2007.

Antallet af arbejdsløshedskasser er i de senere år faldet kraftigt navnlig som følge af, at en række mindre kasser er fusioneret eller lagt ind under store kasser. Pr. 1. januar 2002 er der 34 arbejdsløshedskasser med tilsammen ca. 2,4 mio. medlemmer. Heraf er 2 kasser for selvstændige erhvervsdrivende med tilsammen ca. 191.000 medlemmer.

Medlemstallet, der efter gældende lov skal være mindst 5.000, varierer i de enkelte kasser fra ca. 7.000 til ca. 323.000, der fordeler sig således

Medlemstal

Antal kasser

under 10.000

4

10 19.999

2

20 49.999

13

50 99.999

8

100.000 -

7

Arbejdsløshedskasserne forvalter meget store offentlige midler og kan pådrage sig ansvar over for statskassen for tilbagebetaling af store beløb som følge af fejludbetalinger af dagpenge mv. Endvidere opkræver kassen på statens vegne medlems- og efterlønsbidrag, som efterfølgende skal afregnes til statskassen. Der bør derfor være en vis sikkerhed for, at der kun etableres a-kasser, som kan forventes at drive en stabil og økonomisk sikker virksomhed.

Oprettelse og drift af en arbejdsløshedskasse indebærer meget væsentlige investeringer og løbende udgifter til personale, lokaler og driftsmidler, herunder edb-anlæg og software mv. Udgifternes samlede størrelse afhænger selvsagt af medlemstallet, men de nødvendige mindsteudgifter er i sig selv af meget betydelig størrelse. En arbejdsløshedskasses indtægt består normalt kun af administrationsbidrag fra medlemmerne og eventuel formueindkomst, idet kassens formål ikke giver mulighed for indtægt ved erhvervsvirksomhed af nogen art. Nogle af de eksisterende lønmodtagerkasser modtager dog økonomiske tilskud fra tilknyttede faglige organisationer.

Økonomisk sikker og forsvarlig drift af en arbejdsløshedskasse, som ikke kan påregne tilskud fra andre, er derfor betinget af, at kassen har tilstrækkeligt mange medlemmer til, at de nødvendige mindsteudgifter kan dækkes udelukkende af administrationsbidraget. Samtidig må kassen være opmærksom på, at administrationsbidragets størrelse kan have betydning for medlemstilslutningen.

Dertil kommer, at oprettelse af tværfaglige kasser og kasser for både lønmodtagere og selvstændige vil give alle medlemmer nye valgmuligheder, og at kasserne fremover derfor ikke kan påregne at have samme stabilitet i medlemsgrundlaget som hidtil.

Forslaget om at forhøje kravet til mindst 10.000 medlemmer skal sikre, at der kun anerkendes og opretholdes arbejdsløshedskasser, som vil være i stand til at klare sig i konkurrencen og overholde sine forpligtelser såvel over for medlemmerne som over for staten.

3. Ændringer som følge af den ændrede kassestruktur

A. Reglerne om deltidsforsikring

De gældende regler om deltidsforsikring finder kun anvendelse i arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som i henhold til deres vedtægt kan optage deltidsforsikrede. Medlemmer af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan derimod ikke deltidsforsikres.

Baggrunden herfor er, at et medlems status som selvstændig erhvervsdrivende og anvendelsen af lovens særlige regler for selvstændige er betinget af, at medlemmet udøver eller senest har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Et medlem med status som lønmodtager bevarer derimod denne status, selv om medlemmet udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Et medlems forsikringsstatus som enten fuldtids- eller deltidsforsikret har betydning i en lang række væsentlige relationer, herunder bl.a. dagpengesatsernes højeste beløb, størrelsen af medlems- og efterlønsbidrag, beregningsmåden for dagpenge, supplerende dagpenge og efterløn, omfanget af arbejdskrav i forskellige relationer, rådighedsforpligtelsens omfang mv.

Som følge af forslaget om adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, der har både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer, vil det fremtidig ikke være muligt at lade ret til deltidsforsikring med de deraf følgende særlige rettigheder for medlemmerne bero på opdeling mellem kasser for lønmodtagere og kasser for selvstændige.

Regeringen foreslår derfor, at det for så vidt angår ret til deltidsforsikring skal være uden betydning, om der er medlemskab af en kasse for lønmodtagere, en kasse for selvstændige eller en kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Reglerne foreslås ændret således, at medlemmer i alle arbejdsløshedskasser har adgang til deltidsforsikring, som hidtil forudsat at kassen ifølge sin vedtægt kan optage deltidsforsikrede medlemmer. Medlemmer, der aktuelt udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som hovedbeskæftigelse, kan dog ikke være deltidsforsikrede.

Ændringen har ingen reel betydning i forbindelse med optagelse i arbejdsløshedsforsikringen. Medlemmer, som optages på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed eller deltagelse i udøvelsen af ægtefællens selvstændige virksomhed, kan efter gældende regler kun optages i en kasse for selvstændige, og er som følge heraf afskåret fra deltidsforsikring. Ved ændringen fastsættes det i stedet direkte i loven, at personer, der optages på grundlag af selvstændig virksomhed eller ægtefællens selvstændige virksomhed, ikke kan deltidsforsikres.

Ændringen har ligeledes ingen reel betydning for medlemmer af en kasse for lønmodtagere, som efter optagelsen overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Efter de gældende regler skal disse medlemmer overflyttes til en kasse for selvstændige og er af denne grund afskåret fra at være deltidsforsikrede.

Ændringen får derimod betydning for medlemmer, som bliver ledige efter at have drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Efter gældende regler vil disse personer som altovervejende hovedregel være medlemmer af en kasse for selvstændige og derfor uden mulighed for at blive overflyttet til deltidsforsikring ved ledighedens indtræden. Efter forslaget vil medlemmerne have mulighed for overflytning til deltidsforsikring på lige fod med medlemmer, som bliver ledige fra lønarbejde.

Den gældende regel om obligatorisk overflytning til deltidsforsikring af fuldtidsforsikrede medlemmer af en kasse for lønmodtagere, som overgår til delpension, foreslås samtidig ændret således, at reglen omfatter fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

B. Reglerne om obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af dagpenge mv.

Efter gældende regler skal der indbetales bidrag til ATP for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, modtager fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (»VEU-godtgørelse«), modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, eller modtager aktiveringsydelse.

Bidraget udgør på årsbasis det dobbelte af det ordinære årsbidrag efter ATP-lovens § 15, stk. 1, og opkræves med et fast beløb pr. time, der modtages ydelse for.

Bidragene finansieres således

Dagpenge og VEU-godtgørelse: 1/3 af medlemmet, 1/3 af de private arbejdsgivere og 1/3 af lønmodtagerkasserne. Kassens andel opkræves ved medlemsbidrag fra samtlige kassens medlemmer, bortset fra efterlønsmodtagere.

Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse: 1/3 af medlemmet, 2/3 af statskassen.

Regler om obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag af ydelser fra arbejdsløshedskasserne blev indført ved lov nr. 432 af 30. juni 1993. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for, at reglerne kun kom til at omfatte arbejdsløshedskasser for lønmodtagere var tilkendegivelser fra kasserne for selvstændige erhvervsdrivende, samt at beskæftigede medlemmer af kasserne for selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af ATP-ordningen.

Som følge af forslaget om adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, der har både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer, vil det fremtidig ikke være muligt at lade afgrænsningen af medlemmer, for hvem der skal indbetales ATP-bidrag, bero på opdeling mellem kasser for lønmodtagere og kasser for selvstændige.

Regeringen foreslår, at ordningen udvides til at omfatte medlemmer af alle arbejdsløshedskasser.

Forslaget vil medføre, at ledige medlemmer af alle kasserne stilles lige med hensyn til ATP-opsparing, uanset beskæftigelsen inden ledigheden. Det bemærkes herved, at ledige medlemmer skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtagere, uanset om de inden ledigheden drev selvstændig virksomhed. Mange medlemmer af de nuværende kasser for selvstændige erhvervsdrivende har i øvrigt tidligere været lønmodtagere og har derfor allerede indestående i ATP. Disse medlemmer har endvidere i et vist omfang mulighed for frivilligt at betale ATP-bidrag under beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget vil endvidere medføre, at alle dagpengeforsikrede medlemmer af arbejdsløshedskasserne stilles lige med hensyn til betaling af medlemsbidrag til dækning af kassernes andel af finansieringen, og at alle kasser stilles lige med hensyn til administration af ordningen. Forslaget vil endelig være den administrativt mest enkle og billigste for alle arbejdsløshedskasser, som fremover både har lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer.

C. Reglerne om særlig pensionsopsparing for modtagere af dagpenge mv.

Efter gældende regler skal der for de medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, for hvilke der opkræves obligatorisk ATP-bidrag, jf. ovenfor under pkt. B, opkræves særlig pensionsopsparing med 1,0 pct. af ydelserne. Opsparingen betales af medlemmet og tilbageholdes ved udbetaling af ydelserne.

Som følge af forslaget om adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, der har både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer, vil det fremtidig ikke være muligt at lade afgrænsningen af medlemmer, for hvem der skal opkræves særlig pensionsopsparing, bero på opdeling mellem kasser for lønmodtagere og kasser for selvstændige.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der fortsat skal opkræves særlig pensionsopsparing fra de samme medlemmer, som under ledighed mv. er omfattet af den obligatoriske ATP-ordning. Som følge af forslaget om udvidelse af ATP-ordningen til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser foreslås det derfor også, at reglerne om den særlige pensionsopsparing udvides til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser. Det betyder, at der herefter skal opkræves særlig pensionsopsparing fra alle arbejdsløshedskassers medlemmer, som får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, uddannelsesgodtgørelse (og som er over 25 år), eller aktiveringsydelse.

D. Reglerne om frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og overgangsydelse

Efter gældende regler kan medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager efterløn eller overgangsydelse, vælge at betale ATP-bidrag af ydelsen.

Bidraget svarer på årsbasis til det ordinære ATP-bidrag og opkræves med et fast beløb pr. time, der modtages ydelse for. Bidraget finansieres af medlemmet og af statskassen med halvdelen hver.

Efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere i arbejdsløshedskasserne for selvstændige har i perioden fra 1. juli 1999 til 31. december 2001 i henhold til en satspuljeaftale ligeledes haft adgang til frivillig indbetaling af ATP-bidrag.

Som følge af forslaget om adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, der har både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer, vil det ikke være muligt fortsat at lade afgrænsningen af medlemmer, der kan vælge at indbetale bidrag til ATP, bero på opdeling mellem kasser for lønmodtagere og kasser for selvstændige.

Under hensyn til, at den obligatoriske opkrævning af ATP-bidrag af dagpenge mv. foreslås udvidet til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser, jf. ovenfor under pkt. B, foreslår regeringen, at reglerne om frivillig indbetaling af ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af efterløn og overgangsydelse ligeledes ændres således, at efterløns- og overgangsydelsesmodtagere i alle arbejdsløshedskasser får ret til frivillig indbetaling af ATP-bidraget.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om udvidelse af den obligatoriske opkrævning af ATP-bidrag til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser skønnes at medføre en uvæsentlig merudgift for det offentlige som følge af, at der skal opkræves ATP-bidrag for et forøget antal medlemmer, som får udbetalt uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse.

Forslaget om udvidelse af den frivillige betaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og overgangsydelse skønnes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 3 mio. kr. i 2002 og derefter 8-10 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har herudover ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

IV. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget om udvidelse af den obligatoriske opkrævning af ATP-bidrag til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser skønnes at medføre en merudgift for de private arbejdsgivere på ca. 11 mio. kr. årligt som følge af, at der skal opkræves ATP-bidrag for et forøget antal medlemmer, som får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Som følge af opkrævningsmåden for arbejdsgivernes andel af udgifterne vil ændringen ikke få betydning i 2002. I 2003 vil merudgiften udgøre ca. 14 mio. kr. og derefter ca. 11 mio. kr. i efterfølgende år.

Lovforslaget har herudover ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget giver borgerne større frihed ved valg af arbejdsløshedskasse. Personer med medlemskab af en tværfaglig arbejdsløshedskasse har ikke pligt at lade sig overflytte til anden kasse som følge af beskæftigelse inden for andre fagområder end hidtil.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

IX. Høring

Forslaget er sendt til høring i Landsarbejdsrådet inden fremsættelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Uvæsentlig merudgift om følge af udvidelse af den obligatoriske ATP-ordning.

Merudgift ca. 3 mio. kr. i 2002, derefter 8-10 mio. kr. i 2003 og følgende år som følge af den frivillige ATP-ordning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Merudgift for private arbejdsgivere ca. 11 mio. kr. årligt som følge af ændring af reglerne om obligatorisk ATP-bidrag af dagpenge mv.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Mindre lettelser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lovens § 30 er en arbejdsløshedskasse i lovens forstand en forening af enten lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det i bestemmelsen angivne formål. Efter loven skal en arbejdsløshedskasses medlemmer derfor enten udelukkende være lønmodtagere eller udelukkende være selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås at ændre lovens definition, således at begrebet arbejdsløshedskasse udvides til at omfatte enhver forening af personer, som har sluttet sig sammen alene med det fastsatte formål. Ændringen gør det muligt at etablere arbejdsløshedskasser, som både omfatter lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 3, om ændringer vedrørende fastsættelse af arbejdsløshedskassernes faglige område.

En arbejdsløshedskasses formål er efter den gældende bestemmelse alene at sikre medlemmerne økonomisk i tilfælde af ledighed. Arbejdsløshedskasserne er imidlertid både i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven og i henhold til anden lovgivning pålagt helt eller delvist at administrere en række andre ordninger end traditionel arbejdsløshedsforsikring, herunder efterløn, overgangsydelse, uddannelsesgodtgørelse, børnepasningsorlov, godtgørelse i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mv.

Det foreslås at ændre formålsbestemmelsen, så det fremgår heraf, at en arbejdsløshedskasse også har til formål at administrere andre ordninger, som ved lovgivning er henlagt til kasserne.

Til nr. 2

Til § 31, stk. 1

Den foreslåede ændring er udelukkende redaktionel.

Til § 31, stk. 2

Efter forslaget opretholdes beskæftigelsesministerens beføjelse efter gældende § 31, stk. 2, til at nægte at anerkende en ny arbejdsløshedskasse for et fagområde, som allerede hører under en tidligere anerkendt kasse. Dette vil dog kun gælde for arbejdsløshedskasser, som har valgt at etablere sig som fagligt afgrænsede enten for lønmodtagere eller for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til affattelsen af lovens § 32 efter forslagets § 1, nr. 3. Ministerens beføjelse til at nægte anerkendelse omfatter derimod ikke tværfaglige arbejdsløshedskasser. Tværfaglige kasser, som opfylder betingelserne for anerkendelse efter den foreslåede affattelse af § 32, vil have retskrav på at blive anerkendt.

Ministerens beføjelse til at nægte at anerkende en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse tænkes fremover kun anvendt for at kunne forhindre uhensigtsmæssige situationer, fx etablering af en række kasser for samme begrænsede faglige område.

Til nr. 3

Til § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-5

Bestemmelserne, der skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 1, indeholder tilsammen forslag til udtømmende angivelse og nærmere definitioner af mulighederne for fastsættelse af en arbejdsløshedskasses (samlede) faglige område.

Ifølge den gældende lovs § 32, stk. 1, nr. 1, skal en arbejdsløshedskasse være fagligt afgrænset ved, at kassen optager medlemmer enten »fra et eller flere fag med sammenhængende faglige områder« inden for de erhvervsområder, som angives i bestemmelsen (handel, kontorvirksomhed, industri mv.), eller fra »brancher eller karteller« inden for de nævnte erhvervsområder. Ved at betragte selvstændig virksomhed af enhver art som et »fag«, kan de eksisterende arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende anses for at opfylde betingelsen om faglig afgrænsning, uanset at de begge optager selvstændige fra alle brancheområder. Kristelig Arbejdsløshedskasse er ifølge lovens § 97 som den eneste undtaget fra kravet om faglig afgrænsning. Det følger af lovens § 30, at en arbejdsløshedskasse skal have enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer. Det er dog i praksis godkendt, at kasserne for selvstændige også optager enkelte særlige lønmodtagergrupper, herunder administrerende direktører og andre ledere, som ikke er omfattet af funktionærloven.

Ifølge forslaget indføres og defineres begreberne en »fagligt afgrænset« og en »tværfaglig« arbejdsløshedskasse i lovteksten, og der foreslås generel adgang til at etablere tværfaglige kasser samt generel adgang til at etablere kasser, som kan have både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer. Definitionerne afviger fra de definitioner, som hidtil er anvendt i praksis, jf. ovenfor.

En arbejdsløshedskasse kan herefter efter eget valg fastsætte sit faglige område på en af de følgende definerede måder

Som fagligt afgrænset for lønmodtagere. Kassen optager udelukkende lønmodtagere fra et eller flere bestemte fagområder, som skal være angivet i kassens vedtægt. Der er ikke krav om, at fagområderne skal være sammenhængende eller beslægtede.

Som fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kassen optager både lønmodtagere fra et eller flere bestemte fagområder, som skal være angivet i kassens vedtægt, og selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige områder, det vil sige mindst et af kassens fagområder. En selvstændig erhvervsdrivendes tilknytning til kassen kan navnlig være personens uddannelse eller beskæftigelse. Nærmere regler om denne betingelse vil blive fastsat administrativt efter forslaget til § 32, stk. 3.

Som tværfaglig for lønmodtagere. Kassen optager udelukkende lønmodtagere, men fra alle fagområder. Der skal ikke angives specifikke fagområder i kassens vedtægt.

Som tværfaglig for selvstændige erhvervsdrivende. Kassen optager udelukkende selvstændige, men fra alle erhvervsområder (brancher). Der skal ikke angives specifikke erhvervsområder i kassens vedtægt.

Som tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kassen optager både lønmodtagere fra alle fagområder og selvstændige fra alle erhvervsområder.

Det fremgår af forslagets § 6, at en arbejdsløshedskasse, der er anerkendt inden lovændringens ikrafttrædelse, ved lovens ikrafttræden bevarer sin anerkendelse som enten en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere med det hidtil godkendte faglige område, eller som en tværfaglig kasse for selvstændige erhvervsdrivende. Kristelig Arbejdsløshedskasse bevarer sin anerkendelse som en tværfaglig kasse for lønmodtagere.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 32, stk. 1, nr. 2

Det foreslås at forhøje kravet til en arbejdsløshedskasses mindste antal medlemmer fra 5.000 til 10.000, og at det præciseres, at disse medlemmer skal opfylde de almindelige betingelser for at blive optaget i arbejdsløshedskassen som en anerkendt arbejdsløshedskasse i henhold til lovens § 41. Det fremgår af forslaget i § 1, nr. 4, at medlemstallet ved ansøgning om anerkendelse skal attesteres af en statsautoriseret revisor.

Det fremgår af forslaget til overgangsbestemmelse i forslagets § 6, at kasser, der er anerkendt inden lovændringens ikrafttrædelse, skal opfylde kravet om mindst 10.000 medlemmer senest ved udgangen af 2007 for at bevare anerkendelsen.

Til nr. 4

Det foreslås, at en arbejdsløshedskasses ansøgning om anerkendelse skal være bilagt en fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nr. i stedet for den nu krævede angivelse af alder og stilling.

Det foreslås videre, at kassen yderligere skal indsende en statsautoriseret revisors attestation for antallet af medlemmer, som opfylder de almindelige betingelser for at blive optaget i arbejdsløshedskassen i henhold til lovens § 41.

Herudover indeholder forslaget alene redaktionelle ændringer. Hvis kassen er nyetableret og derfor ikke har tidligere regnskabsår, bortfalder kravet i bestemmelsens nr. 5 om indsendelse af regnskab for sidst afsluttede regnskabsår.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der fremover ikke stilles krav om, at en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasses fagområder skal være sammenhængende eller beslægtede mv.

Ændring af en arbejdsløshedskasses faglige område skal fortsat ske ved en ændring af kassens vedtægt, som skal godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Direktøren kan ud fra princippet i lovens § 31 nægte at godkende en (fagligt afgrænset) arbejdsløshedskasses ansøgning om udvidelse af kassens faglige område, hvis det ønskede nye fagområde allerede hører under en anden anerkendt (fagligt afgrænset) kasses faglige område. Denne beføjelse tænkes herefter kun anvendt for at kunne forhindre uhensigtsmæssige situationer, fx etablering af en række kasser for samme begrænsede faglige område. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, om ny affattelse af lovens § 31, stk. 2.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som konsekvens af forslaget i nr. 7.

Til nr. 7

Gældende lovs § 41, stk. 3, bemyndiger direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte regler om optagelse af personer, der dokumenterer at være beskæftigede som lønmodtagere, men som ikke er beskæftiget inden for en kasses faglige område. Bestemmelsen må anses for overflødig som følge af forslaget om adgang til at etablere tværfaglige kasser, som skal omfatte alle fagområder, jf. også lovforslaget om oprettelse af en statslig, tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen erstattes af en generel bestemmelse om, at en person skal optages i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Til nr. 8

Det foreslås, at kriteriet for hvilke personer, der er afskåret fra optagelse som deltidsforsikrede, ændres således, at det i en arbejdsløshedskasse, der ifølge sin vedtægt kan optage deltidsforsikrede, kun er personer, som optages på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed eller på grundlag af deltagelse i ægtefællens selvstændige virksomhed, som ikke kan optages som deltidsforsikrede. Det vil derimod være uden betydning for spørgsmålet om deltidsforsikring, om der er tale om optagelse i en arbejdsløshedskasse, som (også) optager selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, bliver adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, som optager både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og som følge af det særskilte lovforslag om oprettelse af en statslig, tværfaglig arbejdsløshedskasse, som ligeledes skal kunne optage både lønmodtagere og selvstændige. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad pkt. 3 A.

Til nr. 9

Det foreslås fastsat i lovteksten, at frivillig overflytning fra en arbejdsløshedskasse til en anden forudsætter, at medlemmet er i beskæftigelse. Et ledigt medlem kan derimod ikke overflyttes. Der henvises dog til lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til blandt andet at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer, der ikke er i beskæftigelse.

Forslaget er alene en kodificering og præcisering af gældende administrativt fastsatte regler, hvorefter der eksempelvis kan ske overflytning af ledige dimittender samt tilbageflytning til den oprindelige arbejdsløshedskasse, hvis et medlem bliver ledig forholdsvis kort tid efter obligatorisk overflytning til en anden kasse som følge af reglen i lovens § 42, stk. 1.

Oprettelse af tværfaglige kasser vil blandt andet medføre, at flere medlemmer end hidtil får mulighed for frivillig overflytning til en anden kasse, fordi medlemmerne vil blive omfattet af flere kassers faglige område. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at den væsentligste betingelse for frivillig overflytning fremgår direkte af loven.

Til nr. 10

Direktøren for Arbejdsdirektoratets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om overflytning fra en kasse til anden foreslås udbygget og præciseret som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter den hidtil administrativt fastsatte hovedregel om, at der kun kan ske overflytning af et beskæftiget medlem, fastsættes i lovteksten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 11

Det foreslås, at lovens § 44 ophæves som følge af adgangen til at indføre tværfaglige kasser og det særskilte lovforslag om oprettelse af en statslig, tværfaglig arbejdsløshedskasse. Der vil herefter ikke være behov for, at et medlem, som tager lønarbejde uden for sin kasses faglige område, kan bevare medlemskabet af denne kasse, da der altid vil være en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes.

Til nr. 12 og 13

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at der efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, bliver adgang til at oprette arbejdsløshedskasser, som optager både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og som følge af det særskilte lovforslag om oprettelse af en statslig, tværfaglig arbejdsløshedskasse, som ligeledes optager både lønmodtagere og selvstændige. Det vil som følge heraf ikke være muligt at lade ret til deltidsforsikring bero på opdeling mellem kasser for lønmodtagere og kasser for selvstændige.

Herefter vil kun medlemmer, som aktuelt driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang være afskåret fra at overgå til deltidsforsikring. Medlemmer, som er ledige efter at have drevet selvstændig virksomhed, vil derfor have mulighed for at blive overflyttet til deltidsforsikring i medfør af reglen herom i lovens § 68, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, samt til de almindelige bemærkninger ad pkt. 3 A.

Til nr. 14

Bestemmelsen om obligatorisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring foreslås præciseret, så det fremgår, at et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring både hvis medlemmet overgår til fuldtids lønarbejde, og hvis medlemmet overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Til nr. 15

Som følge af forslaget om at udvide den obligatoriske ATP-ordning i forbindelse med udbetaling af dagpenge og VEU-godtgørelse til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser foreslås det, at alle arbejdsløshedskasser fremover kan opkræve medlemsbidrag til dækning af kassernes udgifter til finansiering af de omhandlede ATP-bidrag.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 16 og 17 samt til § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Til nr. 16 og 17

Efter gældende lovs § 85 c, stk. 1, skal der for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af årsbidraget efter ATP-loven, og ifølge § 85 c, stk. 3, skal arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere finansiere en tredjedel af bidraget.

Det foreslås at ændre reglerne således, at der skal betales dobbelt ATP-bidrag for medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som får udbetalt dagpenge, og at alle arbejdsløshedskasser skal finansiere en tredjedel af bidraget. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B samt bemærkningerne til §§ 2-4.

Til nr. 18 og 19

Efter lovens § 85 d, stk. 1, skal der indbetales ATP-bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager efterløn eller overgangsydelse, og som ønsker at indbetale bidrag til ATP (den frivillige ATP-ordning).

Det foreslås, at den frivillige ordning udvides til at omfatte medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som modtager efterløn eller overgangsydelse.

Reglen i § 85 d, stk. 2, om den midlertidige frivillige ATP-ordning for efterlønsmodtagere mfl. i arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende er efter sit indhold tidsbegrænset til 31. december 2001. Bestemmelsen foreslås ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 D og bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3.

Til nr. 20 og 21

Konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 19.

Til nr. 22

Efter gældende lovs § 85 e betaler medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager dagpenge, den særlige pensionsopsparing, som er fastsat i ATP-loven. Det foreslås at ændre reglen således, at alle medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager dagpenge, betaler særlig pensionsopsparing. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 C.

Til nr. 23

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 97 om Kristelig Arbejdsløshedskasse er herefter overflødig. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af ATP-lovens § 2 a, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, eller modtager aktiveringsydelse, er omfattet af ATP-ordningen. Det foreslås at ændre reglerne således, at medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, der modtager de nævnte ydelser, bliver omfattet af ordningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B, bemærkningerne til § 1, nr. 16 og 17, og bemærkningerne til § 3 og § 4.

Til nr. 2 og 3

Ifølge ATP-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 1, kan personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager efterløn eller overgangsydelse, efter eget ønske betale bidrag til ATP (den frivillige ATP-ordning).

Det foreslås, at den frivillige ordning udvides til at omfatte medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som modtager efterløn eller overgangsydelse.

Reglen i ATP-lovens § 2 b, stk. 2, om den midlertidige frivillige ATP-ordning for efterlønsmodtagere mfl. i arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende er efter sit indhold tidsbegrænset til 31. december 2001. Bestemmelsen foreslås ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 D og bemærkningerne til § 1, nr. 18 og 19.

Til § 3

Til nr. 1

Det er fastsat i § 41 b, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at der for medlemmer af kasser for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, eller som modtager aktiveringsydelse, skal indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af årsbidraget efter ATP-loven.

Det foreslås at ændre reglen således, at der skal betales dobbelt ATP-bidrag for medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, eller modtager aktiveringsydelse.

Ifølge lovens § 41 c, stk. 1, skal medlemmer af kasser for lønmodtagere, som modtager uddannelsegodtgørelse og er over 25 år, eller modtager aktiveringsydelse, betale den særlige pensionsopsparing, som er fastsat i ATP-loven.

Det foreslås at ændre reglen således, at medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, eller modtager aktiveringsydelse, skal betale særlig pensionsopsparing.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B og C, bemærkningerne til § 1, nr. 16, 17 og 22, samt bemærkningerne til § 2 og § 4.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af gældende § 13, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at der for deltagere, som er beskæftigede lønmodtagere eller ledige med ret til selvvalgt uddannelse og er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager fuld godtgørelse efter samme lovs § 4, skal indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af årsbidraget efter ATP-loven.

Det foreslås at ændre reglerne således, at der skal betales dobbelt ATP-bidrag for alle beskæftigede lønmodtagere og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som modtager den fulde godtgørelse.

Det er fastsat i samme lovs § 14, stk. 1, at deltagere, der er omfattet af § 13, også skal betale den særlige pensionsopsparing. De deltagere, der som følge af ændringen af § 13 bliver omfattet af ATP-reglerne i denne bestemmelse, vil derfor også skulle betale den særlige pensionsopsparing.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B og C, bemærkningerne til § 1, nr. 16, 17 og 22, samt bemærkningerne til § 2 og § 3.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2002.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at arbejdsløshedskasser, der er anerkendt inden lovforslagets ikrafttrædelse, og som har mindst 5.000 medlemmer, bevarer anerkendelsen indtil udgangen af 2007, selv om de ikke opfylder kravet om mindst 10.000 medlemmer i lovforslagets § 1, nr. 3.

Til stk. 2-4

Det foreslås, at de ved lovforslagets ikrafttræden anerkendte arbejdsløshedskasser bevarer deres anerkendelse som enten fagligt afgrænsede kasser for lønmodtagere med de hidtil godkendte faglige områder, eller som tværfaglige arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende. Kristelig Arbejdsløshedskasse bevarer sin anerkendelse som en tværfaglig arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Hvis en kasse herefter ønsker at ændre sit faglige område, fx hvis en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere ønsker at optage nye faggrupper eller at etablere sig som tværfaglig, skal de fornødne vedtægtsændringer på sædvanlig måde godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.

§ 13. Stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, mens arbejdsgivere omfattes af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overenstemmelse med de i stk. 5-7 fastsatte regler.

1. I § 13, stk. 3, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse« og »arbejdsløshedskasser for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasserne«.

Stk. 4.-11. - - -

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed.

»§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.«

2. § 31 affattes således

§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter begæring anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

»§ 31. Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2. Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en ny arbejdsløshedskasse for faget.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.«

3. § 32 affattes således

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

»§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

1) den optager medlemmer fra

1) den ifølge sin vedtægt

a) et eller flere fag med sammenhængende faglige områder inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m.v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag, eller

a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,

b) brancher eller karteller inden for de under litra a nævnte erhvervsområder,

b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller

d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

2) den har mindst 5000 medlemmer, og

2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

Stk. 2. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

Stk. 3. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.

Stk. 4. En tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

Stk. 5. En tværfaglig kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder og selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.«

4. § 33, stk. 1, affattes således

§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til Arbejdsdirektoratet ledsaget af

»Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,

2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nr.,

3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges, samt

3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,

for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab.

Stk. 2. - - -

4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og

5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.«

§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan kun godkende en ændring, der medfører en udvidelse af kassens faglige område, hvis det nye faglige område er sammenhængende eller beslægtet med kassens hidtidige faglige område, eller der er tale om karteldannelse.

5. § 35, 2. pkt., ophæves.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område,

6. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra a og litra b, udgår: »inden for kassens faglige område«.

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) - f) - - -

Stk. 2. - - -

7. § 41, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, litra a, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtagere, men som ikke er beskæftiget inden for en kasses faglige område.

»Stk. 3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.«

8. § 41, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke deltidsforsikres.

»Stk. 4. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke optages som deltidsforsikret.«

Stk. 5-8. - - -

§ 41 b. For personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år eller modtager aktiveringsydelse indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, stk. 5 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.

1. I § 41 b, stk. 1, og i § 41 c, stk. 1, ændres »arbejdsløshedskasse for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskasse«.

Stk. 2-6. - - -

§ 41 c. Personer, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse, og som er over 25 år eller modtager aktiveringsydelse betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2-4. - - -

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, eller udtræde af kassen.

9. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem, som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

10. I § 42, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b«: »,samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer, som ikke er i beskæftigelse«.

§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes.

11. § 44 ophæves.

§ 66.

Stk. 1. - - -

Stk. 2. Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

12. I § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for lønmodtagere« til: »En fuldtidsforsikret lønmodtager«.

§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Stk. 2. - - -

13. § 68, stk. 1, affattes således

»Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.«

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

14. I § 68, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.«

Stk. 4-5. - - -

§ 77.

Stk. 1-6. - - -

Stk. 7. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

15. I § 77, stk. 7, ændres »kasser for lønmodtagere« til: »kassen«.

Stk. 8-10. - - -

§ 85 c. For medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

16. I § 85 c, stk. 1, udgår: »af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere«.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler.

17. I § 85 c, stk. 3, ændres »arbejdsløshedskasser for lønmodtagere« til: »arbejdsløshedskassen«.

Stk. 4-8. - - -

§ 85 d. For medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager overgangs-ydelse eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.

18. I § 85 d, stk. 1, udgår: »af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

Stk. 2. I perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 indbetales for medlemmer af arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende, der modtager overgangsydelse eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.

19. § 85 d, stk. 2, ophæves.

Stk. 3. - - -

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

Stk. 4. Modtageren af overgangsydelse eller efterløn betaler halvdelen af bidraget, og staten betaler den anden halvdel. Hver bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 5 og 6 fastsatte regler.

20. I § 85 d, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 4 og 5«.

Stk. 5-6. - - -

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

21. I § 85 d, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 3-5«.

Stk. 8-9. - - -

§ 85 e. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager dagpenge, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2-4. - - -

22. I § 85 e, stk. 1, udgår: »af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere«.

§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 7.

23. § 97 ophæves.

Fremsat den 27. februar 2002 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(Tværfaglige arbejdsløshedskasser)