DK
Forslag til Lov om ophævelse af lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre fragtskibe, og om ændring af lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om uddannelse af maskinmestre, lov
Table of Provisions (63)
Statutory Text (63 Articles)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. (Af parallelteksten fremgår kun den foreslåede formulering af bestemmelser, der ændres. Hvor en lov ophæves, fremgår dette ikke af parallelteksten).
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
Lov om garanti for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, ophæves.
§ 2
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som ændret senest ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således
»Disciplinærnævn«.
2. § 18 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Såfremt en statsautoriseret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Disciplinærnævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 18 c at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. «
3. I § 18 a, stk. 4, sidste pkt., udgår: »eller Revisornævnet«.
4. § 18 a, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Formanden for Disciplinærnævnet kan i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet.«
5. §§ 18 b og 18 c ophæves, og i stedet indsættes
»§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§§ 2 og 3 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget er et led i den sanering af råd, nævn og puljer m.v. som er en del af regeringsgrundlaget, "Vækst, velfærd fornyelse".
Regeringen offentliggjorde den 11. januar 2002 en samlet liste over de råd, nævn m.v., som henholdsvis nedlægges, lægges sammen, eller hvor tilskuddet reduceres eller bortfalder. En række af de råd og nævn m.v., som nedlægges, kræver en lovændring. Andre kan nedlægges eller ændres administrativt. Lovforslaget omfatter de råd og nævn på erhvervsområdet, hvor en nedlæggelse kræver lovgivning.
Forslaget bidrager til en klar politisk prioritering af statens midler, således at regeringsgrundlagets løfte om målrettede besparelser realiseres. Herudover bidrager lovforslaget til at slanke og forenkle administrationen inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Forslagets indhold og formål
Lovforslaget fremsættes som en "samlelov". Det vil sige, at i samme lovforslag ændres en række love. Denne fremgangsmåde kan normalt vælges, hvor ændringerne af de forskellige love har samme indholdsmæssige baggrund. I dette tilfælde sker ændringerne på baggrund af den generelle sanering af råd og nævn m.v., hvorfor det skønnes hensigtsmæssigt at foretage de nødvendige lovændringer i et samlelovforslag.
Der henvises til de specielle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de enkelte bestemmelsers indhold og konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Vedtagelse af forslaget vil indebære en samlet årlig reduktion i statens udgifter med 230.000-255.000 kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslagene skønnes samlet set at medføre en mindre administrativ lettelse for staten.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. I samråd med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Administrative Lettelser er det vurderet, at det vil være unødvendigt byrdefuldt for virksomhederne at deltage i en panelundersøgelse. Dette skyldes, at en nedlæggelse af visse råd, nævn m.v. på erhvervsområdet ikke bør have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der alene er tale om organisatoriske ændringer inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
Advokatrådet, Det Danske Handelskammer, Erhvervsankenævnet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Revisorkommissionen, Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Revisornævnet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation, Realkreditrådet, Ejendomsomsætningsudvalget, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Håndværksrådet, Dansk Handel og Service, Forsikringshøjskolen, Forsikringsmæglerudvalget, Justitsministeriet, Præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Rederiforeningen af 1895, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Specialarbejderforbundet i Danmark SID, Sømændenes Forbund, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Undervisningsministeriet, Søfartens Uddannelsesråd, Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen, Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og Rigsombudsmanden på Færøerne.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget reducerer de statslige udgifter med 230.000-255.000 kr. årligt
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes at medføre en mindre administrativ lettelse for staten
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til § 1
Lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe blev oprindeligt vedtaget i 1976, jf. Folketingstidende 1976-77: Forhandlingerne: 99, 719, 2872, 3100; A 235 og er senest ændret ved lov nr. 385 af 10. juni 1997, som trådte i kraft 15. juli 1998, jf. Folketingstidende 1996-97: Forhandlingerne 5149, 7361, 7664; A 4339; B 1010.
Inden for rammerne af loven kan der stilles statslige garantier og regarantier i forbindelse med finansiering af ny- og ombygning af mindre fragtskibe på danske værfter. Der kan stilles garantier inden for en beløbsgrænse på op til i alt 1 mia. kr., dog højst 200 mill. kr. årligt.
Ordningen bygger på et forsikringsprincip, således at indtægter påregnes at skulle dække tab under ordningen. Midlerne tilvejebringes fortrinsvis ved løbende indbetalinger af risikopræmier. Ordningen er tænkt som en støtte til coastererhvervet, der i en årrække har været i tilbagegang. Ordningen er godkendt af Europa-Kommissionen, der har vurderet, at den ikke indeholder statsstøtte, fordi den præmie, der opkræves for garantistillelse, gør ordningen selvbærende.
Der har ikke, siden sidste lovændring trådte i kraft i 1998, været ansøgninger om garantistillelse. Ordningen er således uden interesse for erhvervet. Derfor bør ordningen nedlægges.
Lovforslaget indebærer således en ophævelse af loven om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe. Herved nedlægges også Fragtskibsgarantiudvalget, der efter loven skal tage stilling til ansøgninger om garanti. De allerede udstedte garantier administreres af Finansstyrelsen. I § 8 bestemmes det dog, at loven forbliver i kraft for garantiaftaler, som ikke er endeligt afviklet ved denne lovs ikrafttræden. Herved sikres det bl.a., at der er et klart retsgrundlag for at oppebære præmiebetalinger og inddrive regreskrav i tilfælde af, at en garanti forfalder til indfrielse.
Til § 2
Revisornævnet blev i dets nuværende form indført som et led i et samlet disciplinærsystem for henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorer ved lov nr. 1003 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93: Forhandlingerne 96, 345, 3589, 3730; B 181. Mindre ændringer er foretaget ved lov nr. 427 af 1. juni 1994 om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer, jf. Folketingstidende 1993-94: Forhandlingerne 5083, 6143, 11801, 12319; A 5649; B 1541, og lov nr. 377 af 22. maj 1996 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 1995-96: Forhandlingerne 3446, 3768, 6163, 6562; A 3942; B 710.
Revisornævnet har til opgave at behandle sager, der henvises til eller indbringes for nævnet. Revisornævnet er således først og fremmest et administrativt ankenævn, der behandler sager, der er afgjort ved Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer eller Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer. Nævnet behandler dog også sager som 1. instans, hvor frakendelse af beskikkelsen som statsautoriseret revisor eller frakendelse af retten til at være optaget i Revisorregistret kan komme på tale. Ved nærværende forslag foreslås Revisornævnet nedlagt, således at disciplinærsystemet herefter alene består af de to disciplinærnævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Disciplinærnævnenes afgørelser kan indbringes for domstolene. Afgørelser om rettighedsfrakendelse vil efter forslaget fortsat kunne indbringes for landsretten efter en særlig let procedure. Det vurderes derfor ikke, at afskaffelsen af Revisornævnet vil have konsekvenser for retssikkerheden.
Til nr. 1
§ 2
Kapitel 3 a. Frister.
Kapitel 3 i lov om statsautoriserede revisorer omfatter såvel disciplinærnævnene som Revisornævnet. Som en konsekvens af, at Revisornævnet foreslås nedlagt, og disciplinærsystemet herefter alene skal bestå af de to disciplinærnævn, foreslås overskriften til lovens kapitel 3 ændret.
Til nr. 2
Efter den gældende lovs § 18 a, stk. 2, skal sager, hvor rettighedsfrakendelse kan komme på tale, henvises til behandling i Revisornævnet. Som en konsekvens af nedlæggelsen af Revisornævnet foreslås det, at behandlingen af sådanne sager fremover skal foregå i Disciplinærnævnet. Der er ikke i øvrigt foreslået ændringer i reglerne for behandlingen af disse sager.
Den hidtidige adgang til at få sager om frakendelse af beskikkelsen prøvet ved landsretten opretholdes i forslaget, jf. den foreslåede § 18 c.
Til nr. 3 og 4
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af Revisornævnets nedlæggelse.
Til nr. 5
Som en konsekvens af at Revisornævnet foreslås nedlagt, indholder forslagets § 2, nr. 5, den gældende lovs bestemmelser om, at trufne afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og regler om indbringelse for landsretten, om genoptagelse af afgørelser samt om begrænsning eller frakendelse af beskikkelse eller registrering. Herved kommer disse regler til at gælde for Disciplinærnævnets afgørelser.
Det vil sige, at Disciplinærnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne vil dog kunne indbringes for domstolene.
Herudover bestemmes, at Disciplinærnævnets afgørelser om frakendelse af beskikkelse kan indbringes for landsretten samt de nærmere regler herom, herunder frister for indbringelse samt regler om opsættende virkning.
Efter forslaget vil det være Disciplinærnævnet, der har beføjelse til at ophæve en frakendelse af beskikkelsen.
Den hidtidige bestemmelse om forældelsesfrist bibeholdes. Det bemærkes, at der er foretaget redaktionelle ændringer af nummereringen i forhold til den gældende lov. Således findes § 18 c i den gældende lov i uændret form i forslaget til affattelsen af lovens § 18 e, jf. lovforslaget § 2, nr. 5.
Til nr. 6
Det foreslås, at §§ 19-22, der alle vedrører Revisornævnet, ophæves.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af Revisornævnets nedlæggelse.
Til § 3
Revisornævnet virker som klageinstans for afgørelser truffet både af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer og af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer. Ændringerne i lov om registrerede revisorer er derfor indholdsmæssigt parallelle til ændringerne i lov om statsautoriserede revisorer.
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af Revisornævnets nedlæggelse.
Til nr. 2-6
Der henvises i det hele til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2-6. Det bemærkes, at der er fortaget redaktionelle ændringer af nummereringen i forhold til den gældende lov. Således findes §§ 11 c, 11 d, stk. 1, og 11 e i den gældende lov i uændret form i forslaget til affattelsen af lovens §§ 11 e-g, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
Til § 4
Det rådgivende udvalg vedrørende ejendomsomsætning (Ejendomsomsætningsudvalget) blev indført ved lov nr. 453 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1995-96: Forhandlingerne 3446, 3768, 6163, 6562; A 3942; B 710. Rådet bistår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved administrationen af lov om omsætning af fast ejendom. Rådet foreslås nedlagt ved nærværende forslag. Ved nedlæggelsen af udvalget vil dets opgaver overgå til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fortsat inddrage de relevante interesseorganisationer i de sager, hvor styrelsen finder, at interesseorganisationerne med deres viden og ekspertise kan bidrage til løsninger af bestemte problemstillinger. Styrelsen vil derfor også fremover have en tæt dialog med de berørte interesseorganisationer i form af møder, høringer m.v. Nedlæggelsen vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for administrationen af loven.
Til § 5 og 6
Eksamenskommissionerne er reguleret i henholdsvis lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, jf. Folketingstidende 1996/97: Forhandlingerne 1245, 2432, 2775; A 1381; B 126, og lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre, jf. Folketingstidende 1988: Forhandlingerne 224, 680, 865; A 79; B 63. I henhold til disse love forestår eksamenskommissionerne udarbejdelse af eksamensopgaver, afholdelse af eksaminer samt udstedelse af eksamensbeviser. I praksis er disse opgaver blevet varetaget af Søfartsstyrelsens medarbejdere, og eksamenskommissionerne har således været en administrativ organisering sammenlignelig med fagkontorer i styrelsen. Kun i Eksamenskommissionen for maskinmesteruddannelser har der været ét eksternt medlem, som har modtaget et mindre årligt honorar for sit medlemskab. Ved gennemførelse af lovforslaget nedlægges de to eksamenskommissioner. Søfartsstyrelsen vil fortsat forestå eksaminer, herunder behandling og afgørelse af klager og andre spørgsmål vedrørende eksamensafholdelse, karaktergivning og lignende.
Forslag til lov om Maritime Uddannelser, fremsat 23. januar 2002, fastlægger bl.a. den fremtidige eksamensorganisation.
Til § 7
Forsikringsmæglerudvalget er oprettet ved lov nr. 130 af 27. februar 2001 om forsikringsformidling, jf. Folketingstidende 1998/99: Forhandlingerne: 1843, 5067 og 5203; A 2655 og 2644; B 469; C 400.
Udvalgets opgaver har været at rådgive Finanstilsynet i forbindelse med administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed.
Da regulering af forsikringsmæglererhvervet blev indført den 1. januar 2000, blev det anset for nyttigt, at Finanstilsynet kunne inddrage branche- og forbrugerrepræsentanter samt samarbejdspartnere ved fastlæggelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af forsikringsmægling. Udvalget har medvirket ved udarbejdelse af bekendtgørelser på området og ved fastlæggelse af specifikke adfærdsregler for branchen.
Det Finansielle Virksomhedsråd, der blev oprettet ved lov nr. 501 af 7. juni 2001, trådte i funktion den 1. juli 2001. Ved Rådets sammensætning har man taget hensyn til, at også ekspertise vedrørende forsikringsmæglerforhold er repræsenteret. Rådet er bl.a. tillagt opgaver, der på en del områder svarer til det rådgivende forsikringsmæglerudvalgs opgaver. Rådet træffer afgørelser i alle sager af principiel karakter inden for Finanstilsynets ressort og rådgiver ved Finanstilsynets udstedelse af bekendtgørelser for de finansielle virksomheder under tilsyn. I øvrigt vil den fremtidige regulering foregå i tæt dialog med branchen.
Der er således ikke behov for opretholdelse af det rådgivende Forsikringsmæglerudvalg, som derfor nedlægges.
Til § 8
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. april 2002.
I stk. 2 foreslås det, at lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre fragtskibe forsat finder anvendelse på garantiaftaler, som ikke er endeligt afviklet ved denne lovs ikrafttræden. Herved sikres det bl.a., at der er et klart retsgrundlag for at oppebære præmiebetalinger og inddrive regreskrav i tilfælde af, at en garanti forfalder til indfrielse.
I stk. 3 foreslås det, at sager, der før lovens ikrafttræden er indbragt for eller henvist til Revisornævnet, jf. forslagets § 2 og 3, færdigbehandles ved dette nævn. Da der ikke sker materielle ændringer i reglerne om sagernes behandling eller i sanktionerne, forudsættes behandlingen at foregå efter de hidtil gældende regler.
Til § 9
Lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer er sat i kraft på Grønland. Det bestemmes derfor, at ændringsloven også kan sættes i kraft på Grønland. For de øvrige hovedlove, som ophæves eller ændres ved denne ændringslov, følger den territoriale udstrækning hovedloven.
Kapitel 3
Disciplinærnævn og Revisornævn
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer
1. Overskriften til kapitel 3 affattes således
»Disciplinærnævn«.
Kapitel 3 a
Frister
Kapitel 3 a
Frister
§ 3
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som ændret senest ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 11 a, stk. 2, eller straffelovens § 79, eller«.
2. § 11 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Såfremt en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Disciplinærnævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende retten til at være optaget i revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til efter § 11 c at begære domstolprøvelse og om fristen herfor.«
3. I § 11 a, stk. 4, sidste pkt., udgår: »eller Revisornævnet.«
4. § 11 a, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Formanden for Disciplinærnævnet kan i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet.«
5. §§ 11 b - 11 e ophæves, og i stedet indsættes
»§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 3
§ 3. En registreret revisor slettes i registreret,
1) når vedkommende dør,
2) hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr. l, 2, 3 eller 6, ikke længere er opfyldt,
3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer eller borgerlig straffelovs § 79 eller
4) hvis den pågældende driver et erhverv eller indtager en stilling, der efter § 6 a, stk. 1 og 2, ikke kan forenes med virksomheden som registreret revisor.
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som senest ændret ved lov nr. 449 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 11 a, stk. 2, eller straffelovens § 79, eller«.
§ 4
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret senest ved lov nr. 437 af 31. maj 2000, affattes § 30 således
»Loven administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
§ 4
§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af en formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionen skal omfatte medlemmer med maskinteknisk eller elektroteknisk uddannelse, og mindst ét medlem skal have været søfarende maskinmester.
Stk 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.
Stk 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder eksaminerne.
Stk 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.
I lov om uddannelse af maskinmestre, jf. lov nr. 350 af 1. juli 1988, fortages følgende ændringer
1. §§ 4 og 6 ophæves.
§ 5
I lov om søfartsuddannelse, jf. lov nr. 16 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 388 af 10. juni 1997, ophæves § 8.
§ 5
§ 6
I lov om uddannelse af maskinmestre, jf. lov nr. 350 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer
1. §§ 4 og 6 ophæves.
§ 6
§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.
Stk 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan af eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 7
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 9. juli 2001, foretages følgende ændringer
1. § 21, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
§ 7
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. april 2002.
Stk. 2. Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre fragtskibe finder anvendelse på garantier afgivet i henhold til loven indtil udløbet af disse garantiaftaler.
Stk. 3. Sager, der i medfør af bestemmelserne herom i lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer er indbragt for eller henvist til Revisornævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles ved dette nævn.
§ 8. Søfartsstyrelsen nedsætter en eksamenskommission bestående af en formand og mindst 3 medlemmer, som alle skal have bestået skibsførereksamen og normalt have gjort tjeneste som navigatør i handelsflåden i mindst 2 år.
Stk 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved eller være medlem af bestyrelsen af skoler eller kurser, der forbereder til de i § 6 omhandlede eksaminer.
Stk 3. Eksamenskommissionen forestår udarbejdelsen af eksamensopgaver, afholdelse af eksaminer og udstedelse af eksamensbeviser.
I lov om søfartsuddannelse, jf. lov nr. 16 af 13. januar 1997, som ændret ved lov nr. 388 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer
1. § 8 ophæves.
§ 9
§ 11 c. En afgørelse efter § 11 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.
Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som registreret revisor. Såfremt Disciplinærnævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 11 d. Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 11 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelsen af retten til at være optaget i Revisorregistret senest er nægtet ved dom. § 11 a, stk. 2, 2. pkt., og § 11 c, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
§ 11 e. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtsridige handling eller undladelse er ophørt.
§ 11 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i § 11 omhandlede Disciplinærnævn også kan behandle klager over registrerede revisorer, der er registreret af den færøske registreringsmyndighed.
Stk. 2. Reglerne i §§ 19-22 a i lov om statsautoriserede revisorer finder anvendelse på Revisornævnets behandling af sager vedrørende registrerede revisorer.
§ 11 f. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i § 11 omhandlede Disciplinærnævn også kan behandle klager over registrerede revisorer, der er registreret af den færøske registreringsmyndighed.
§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdag, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 11 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag."
§ 11 d. Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 11 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelsen af retten til at være optaget i Revisorregistret senest er nægtet ved dom. § 11 a, stk. 2, 2. pkt., og § 11 c, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 e. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
§ 11 f. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i § 11 omhandlede Disciplinærnævn også kan behandle klager over registrerede revisorer, der er registreret af den færøske registreringsmyndighed.
§ 11 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.«
§ 11 a. En registreret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.
Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.
Stk. 4. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold, som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.
Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Registrerede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.
2. § 11 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Såfremt en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Disciplinærnævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende retten til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 11 c at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor«.
3. I § 11 a, stk. 4, sidste pkt., udgår »eller Revisornævnet«.
4. § 11 a, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Formanden for Disciplinærnævnet kan i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet«.
§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.
Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.
§§ 11 b 11 e ophæves, og i stedet indsættes
"§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11 c. En afgørelse efter § 11 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrør, forlanges indbragt for landsretten.
Stk 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågælende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som registreret revisor. Såfremt Disciplinærnævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke kan have opsættende virkning.
§ 18 c. En afgørelse efter § 18 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.
Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som statsautoriseret revisor. Såfremt Disciplinærnævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 18 d. Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 18 a, stk. 2, 2. pkt., og § 18 c, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18 e. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.«
6. §§ 19-22 ophæves.
7. I § 22 a, stk. 1, udgår: »og det i § 19 omhandlede Revisornævn.«
§ 18 a. En statsautoriseret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.
Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19 a, stk. 2, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.
Stk. 4. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold, som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.
Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.
2. § 18 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Såfremt en statsautoriseret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Disciplinærnævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 18 c at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor«.
3. I § 18 a, stk. 4, sidste pkt., udgår »eller Revisornævnet«.
4. § 18 a, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Formanden for Disciplinærnævnet kan i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet«.
§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.
Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.
5. § 18 b ophæves, og i stedet indsættes
»§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. «
§ 18 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
§ 18 c. En afgørelse efter § 18 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.
Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som statsautoriseret revisor. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 18 d. Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 18 a, stk. 2, 2. pkt., og § 18 c, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18 e. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
§ 19. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et Revisornævn bestående af en dommer som formand samt 8 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 2 være registrerede revisorer, 1 have nationaløkonomisk uddannelse, 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udpege en dommer som næstformand. Formandsskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.
Stk. 2. Revisornævnet behandler sager, der henvises til eller indbringes for Revisornævnet i medfør af § 18 a, stk. 2, eller § 18 b, stk. 1, i denne lov eller i medfør af § 11 a, stk. 2, eller § 11 b, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.
Stk. 3. Ved Revisornævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret revisor, 1 registreret revisor og 2 medlemmer af nævnet, der ikke er revisorer. Deltager flere medlemmer, må antallet af revisorer ikke overstige antallet af medlemmer, der ikke er revisorer.
Stk. 4. Revisornævnets formand kan i større eller komplicerede sager udvælge en sagkyndig person til at forelægge sagen for Revisornævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager vedrørende statsautoriserede revisorer og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager vedrørende registrerede revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.
6. §§ 19-22 ophæves.
§ 19 a. Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 4, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 4, i lov om registrerede revisorer, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Såfremt en statsautoriseret eller en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 20 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Revisornævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.
§ 19 b. Revisornævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 20. En afgørelse efter § 19 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.
Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som statsautoriseret revisor. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 21. Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 19 a, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved landsretten, såfremt der er forløbet fem år efter frakendelsen og mindst to år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 19 a, stk. 2, 2. pkt., og § 20, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forsikringsmæglerregisterets førelse.
Stk. 3. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed.
Stk. 4. Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglerforhold består af en formand og indtil 7 andre medlemmer, som alle udnævnes af Finanstilsynet for 3 år ad gangen. Formanden skal repræsentere juridisk sagkundskab og være uafhængig af forsikringsformidlingsinteresser. Af de øvrige 7 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Forsikringsmæglernes Brancheforening, 1 efter indstilling fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, 1 efter fælles indstilling fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening, 1 efter indstilling fra Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Dansk Handel og Service, 1 efter indstilling fra Forbrugerrådet og 1 efter indstilling fra Rådet for Dansk Forsikring og Pension og af direktøren for Forsikringshøjskolen. Finanstilsynet fastsætter udvalgets forretningsorden.
Stk. 5. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af juli 2001 foretages følgende ændringer
§ 21, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
§ 22. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere regler for Revisornævnets virksomhed og regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer skal dog ikke betale gebyr.
Stk. 2. Revisornævnet kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.
§ 22 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i § 18 omhandlede Disciplinærnævn og det i § 19 omhandlede Revisornævn også kan behandle klager over autoriserede revisorer, der er beskikket af den færøske registreringsmyndighed.
7. I § 22 a, stk. 1, udgår »og det i § 19 omhandlede Revisornævn« .
§ 30. Loven administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som bistås af et rådgivende udvalg vedrørende ejendomsomsætning.
Stk. 2. Det rådgivende udvalg vedrørende ejendomsomsætning består af en formand, en næstformand og 6 andre medlemmer, som alle udnævnes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Formand og næstformand skal repræsentere juridisk og økonomisk sagkundskab og være uafhængig af ejendomsomsætningsinteresser. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Dansk Ejendomsmæglerforening, 1 efter indstilling fra Advokatrådet, 1 efter indstilling fra Forbrugerrådet, 1 efter indstilling fra Parcelhusejernes Landsforening og Grundejernes Landsorganisation i forening samt 2 efter indstilling fra Assurandør-Societetet, Finansrådet og Realkreditrådet i forening. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden.
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som senest ændret ved lov nr. 437 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer
1. § 30 affattes således
§ 30. Loven administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fremsat den 27. februar 2002 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre fragtskibe, og om ændring af lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om uddannelse af maskinmestre, lov om søfartsuddannelse samt lov om forsikringsformidling.
(Lov om nedlæggelse af visse råd, nævn m.v. på erhvervsområdet)