Forslag til Lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.\n(Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, afskaffelse af statslig refusion og udgifter til beboerrådgivere og nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet)

Bilag 1

Ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling

Lov om fremme af byggeriets udvikling

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kap. I. Byggeriets Udviklingsråd.

§ 1

Lov om fremme af byggeriets udvikling, jf. lov nr. 229 af 19. maj 1971, ophæves.

§ 1. Der oprettes et byggeriets udviklingsråd med den opgave at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked.

Stk. 2. Som et led i sit arbejde skal rådet virke for,

at forudsætningerne for byggeriets fremtidige udvikling og struktur og for eksport af byggeri klarlægges,

at produktiviteten i alle byggeprocessens led øges,

at der gennemføres teknisk, økonomisk og andet forsknings- og udviklingsarbejde samt norm-, standardiserings-, typiserings-, prøvnings- og godkendelsesarbejde vedrørende byggeriet,

at der opstilles funktionskrav og gennemføres forsøgs- og prototypebyggeri af betydning for byggeriets udvikling, og

at forsknings- og udviklingsresultater vedrørende byggeri udbredes og udnyttes.

Stk. 3. Rådet kan etablere særlige bistandsorganer til hjælp ved udførelsen af sit arbejde.

§ 1

I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling foretages følgende ændringer

1. I § 5, 2. pkt., ændres »4 medlemmer« til: »8 medlemmer«.

2. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Endvidere udpeges 2 medlemmer efter indstilling af Planlægningsrådet for Forskningen samt 2 medlemmer efter indstilling af medarbejderne på Statens Byggeforskningsinstitut.«.

4. pkt. bliver herefter 5. pkt.

3. I § 6, stk. 1, ændres »omkring 50 medlemmer« til: »60 medlemmer«.

§ 1

I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988 og § 12, stk. 3, i lov nr. 1076 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Byggeriets Udviklingsråd har til opgave at kortlægge og forbedre rammebetingelserne for byggeriet og bygningsmassen.

Stk. 2. Rådet skal tilvejebringe forslag og igangsætte foranstaltninger, der bl.a. fremmer

1) bygningers kvalitet,

2) byggesektorens forhold, herunder produktivitet og konkurrenceevne på det nationale og internationale marked,

3) byggeprocessens organisering,

4) en effektiv bygningsdrift,

5) bæredygtighed, herunder begrænsning af byggesektorens samlede ressourceforbrug, og

6) byområders kvalitet.«

2. § 2 ophæves.

3. § 3 affattes således

» § 3. Boligministeren udpeger rådets medlemmer, herunder formanden, og træffer bestemmelse om antallet af medlemmer samt udpegningsperioden.«

4. Kapitel III ophæves.

5. § 7 affattes således

» § 7. Rådets forretningsorden fastsættes af boligministeren.«

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 75 af 7. februar 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 92, stk. 2, ophæves 3., 4. og 5. pkt.

2. § 146 ophæves.

3. Kapitel 10 a ophæves.

§ 2. Boligministeren indhenter indstilling fra rådet om fordelingen af statslige tilskud, herunder tilskud fra statslige fonds, til formål som nævnt i § 1.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. februar 1988

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

FREDERIK

Kronprins

/Flemming Kofod-Svendsen

Lov om sektorforskningsinstitutioner

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Den gældende udpegningsperiode for rådets medlemmer ophører den 31. december 1997. Formandens udpegningsperiode ophører dog først den 31. maj 1998.

Stk. 3. Den gældende udpegningsperiode for medlemmerne af repræsentantskabet ophører den 31. december 1997.

Givet på Amalienborg, den 3. december 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Ole Løvig Simonsen

§ 2

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 75 af 7. februar 2002, foretages følgende ændringer

Stk. 2. I 5-års-perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60 pct., dog maksimalt 15 mio. kr. årligt. I det omfang statens tilskud i det enkelte år udgør mindre end 15 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til det næstfølgende år, herunder kan beløb, der ikke anvendes i 2002, overføres til 2003. Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der overføres beløb af staten fra 2002 til 2003.

1. I § 92, stk. 2, ophæves 3., 4. og 5. pkt.

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 2001-2002: (L 29)

FF 651. Till. A 640, 631.

Loven stadfæstet 7. februar 2002.

(Lovtidende nr. 75)

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om fremme af byggeriets udvikling

Gældende formulering

Lovforslaget

Folketingsåret 1970-71

Sp. 3793, 6248, 6331.

A 2379, B 1723, C 797.

Loven stadfæstet 19. maj 1971.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1995-96

Sp. 867, 2025, 2242.

A 1685, B 216, C 175.

Loven stadfæstet 20. december 1995.

(Lovtidende nr. 1076)

Folketingsåret 1987-88

Sp. 1099, 4705, 5287.

A 927, B 343, B 395, C 277.

Loven stadfæstet 17. februar 1988.

(Lovtidende nr. 82)

Folketingsåret 1997-98

Sp. 488, 1465, 1558.

A 286, B 10, C 27.

Loven stadfæstet 3. december 1997.

(Lovtidende nr. 883)

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Staten kan i 2002 refundere 60 pct. af Landsbyggefondens udgifter i forbindelse med afvikling af de foranstaltninger og forebyggende arbejder, der er nævnt i § 92, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i en klar politisk prioritering af de offentlige midler, som er en del af regeringsgrundlaget "Vækst, velfærd fornyelse".

Som et led i denne prioritering offentliggjorde regeringen den 11. januar 2002 en samlet liste over de råd, nævn m.v., som henholdsvis nedlægges, lægges sammen, eller hvor tilskuddet reduceres/bortfalder. Nedlæggelsen af en række af disse råd og nævn m.v. forudsætter lovgivning. Nærværende lovforslag, som vedrører bygge- og boligområdet, omfatter et enkelt råd Byggeriets Udviklingsråd (BUR). For så vidt angår nedlæggelse af visse råd og nævn m.v. på erhvervsområdet henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag herom.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke længere er behov for et selvstændigt rådgivningsorgan på dette område, bl.a. set i lyset af rækken af forslag til fremme af byggeriets udvikling, der er udarbejdet i tæt samarbejde med byggeriets organisationer i regi af Projekt Hus og den byggepolitiske task-force om byggeriets fremtid. Rådgivningen vil i stedet fuldt ud kunne varetages af tilsvarende organer på området, såsom By og Byg, Byggeriets Evalueringscenter og Byggepolitisk Forum, hvor sidstnævnte er et kontaktudvalg mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og byggeriets organisationer.

Desuden indeholder lovforslaget en afskaffelse af den statslige støtte til beboerrådgiverordningen, som har hjemmel i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven). Ordningen blev igangsat i 1994 og udløber i sin nuværende udformning ved udgangen af 2002, men der er adgang til videreførsel af bevillingen til 2003. Det foreslås, at den statslige refusion af Landsbyggefondens udgifter til ordningen ophører med virkning fra lovens ikrafttræden, men at ordningen i øvrigt kan fortsætte frem til udgangen af 2002, alene finansieret af Landsbyggefonden. Regeringen vil igangsætte drøftelser med Landsbyggefonden om en eventuel forlængelse af ordningen ud over 2002, bl.a. med henblik på at inddrage andre interessenter i finansieringen af ordningen.

Med forslaget afskaffes endelig tilskudsordningerne i almenboligloven til henholdsvis forsøgsbyggeri og forsøg med alternative boliger til unge. For forsøgsordningen med alternative boliger til unge gælder, at interessen for ordningen har været meget ringe, og at det nu nedlagte By- og Boligministerium kun har modtaget ganske få og meget ukonkrete ansøgninger. Det bemærkes, at økonomi- og erhvervsministeren fortsat kan yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper, jf. almenboliglovens § 146 a.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget om nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd (BUR) skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 1,2 mio. kr. årligt i 2002-2005.

Forslaget om beboerrådgivere skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 5 mio. kr. i 2002 og 9 mio. kr. i 2003.

Forslaget om ophævelse af adgangen til tilskud til forskning, udvikling og forsøg skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 6 mio. kr. årligt i 2002-2005. Forslaget om ophævelse af adgangen til tilskud til alternative boliger til unge skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 5,1 mio. kr. i 2002.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser

(mio. kr., 2002-prisniveau)

2002

2003

2004

2005

Nedlæggelse af BUR

Beboerrådgivere

Forskning m.v. vedrørende alment byggeri og forsøgsbyggeri

Alternative boliger til unge

-1,2

-5,0

-6,0

-5,1

-1,2

-9,0

-6,0

0,0

-1,2

0,0

-6,0

0,0

-1,2

0,0

-6,0

0,0

I alt

Heraf: staten

Heraf: kommunerne

-17,3

-17,3

0,0

-16,2

-16,2

0,0

-7,2

-7,2

0,0

-7,2

-7,2

0,0

Anm.: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes samlet set at medføre en mindre administrativ lettelse for staten.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi den er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende parter: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Byggeriets Arbejdsgivere, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Entreprenører, de erhvervsfaglige uddannelser v/Landsorganisationen i Danmark, Finansministeriet, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet, Statsministeriet, uddannelsesinstitutionernes ledelse v/Kunstakademiets Arkitektskole, de uddannelsessøgendes organisationer v/Det Sociale Kollegiebyggeselskab og Ungdomsboligrådet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Offentlige mindreudgifter på 17,3 mio. kr. i 2002, 16,2 mio. kr. i 2003 og 7,2 mio. kr. i 2004 og 2005

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Begrænset lettelse for staten

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Byggeriets Udviklingsråd (BUR) er nedsat med hjemmel i lov om fremme af byggeriets udvikling, jf. lov nr. 229 af 19. maj 1971 med senere ændringer. Efter loven har BUR til opgave at kortlægge og forbedre rammebetingelserne for byggeriet. BUR er et rådgivende organ for økonomi- og erhvervsministeren og har bl.a. til opgave at fremlægge forslag, der fremmer byggeriets kvalitet og forbedrer byggesektorens produktivitet og konkurrenceevne, såvel nationalt som internationalt.

Det foreslås, at den nævnte lov ophæves, og at BUR som følge heraf nedlægges. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

I følge almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden i en 5-års-periode af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med foranstaltninger efter almenboliglovens § 37, stk. 2. Afdelingsmødet kan således træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder for at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Midlerne kan endvidere anvendes til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Af § 92, stk. 2, 3.-5. pkt., følger det bl.a., at staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60 pct., dog maksimalt 15 mio. kr. årligt.

Det foreslås, at bestemmelserne i almenboliglovens § 92, stk. 2, 3., 4. og 5. pkt., ophæves. Det følger således af forslaget, at den statslige refusion af Landsbyggefondens udgifter til beboerrådgiverordningen ophører, men at ordningen i øvrigt kan fortsætte frem til udgangen af 2002 finansieret af Landsbyggefonden.

Beboerrådgiverordningen omfatter 73 beboerrådgivere og administreres af Landsbyggefonden. Beboerrådgiverne har til opgave at danne netværk og koordinere lokale, boligsociale aktiviteter i udsatte almene boligområder. De skal lave forebyggende og opsøgende arbejde og formidle kontakt til lokale myndigheder.

Ved udgangen af 1997 ophørte den oprindelige beboerrådgiverordning, der var en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra 1993. Til videreførsel af ordningen blev der for perioden 1998-2002 etableret en finansieringsordning, hvorefter staten som nævnt finansierer 60 pct., dog maksimalt 15 mio. kr., og Landsbyggefonden finansierer 40 pct. af udgifterne. Den samlede årlige udgift skønnes at udgøre 25 mio. kr., hvoraf den statslige andel udgør 15 mio. kr. svarende til statens maksimale refusion. Da ordningen først fuldtud kom i gang et stykke inde i 1998, blev der etableret adgang til at videreføre bevillingen, således at der kunne udbetales refusion frem til og med 2003.

Den statslige refusion af Landsbyggefondens udgifter til beboerrådgiverordningen foreslås ophævet med virkning fra lovens ikrafttræden.

Den tidligere afsatte bevilling til beboerrådgivning på finansloven bortfalder i forlængelse heraf, svarende til bortfald af bevilling på 15 og 9 mio. kr. i henholdsvis 2002 og 2003. Staten afholder i 2002 udgifter indtil lovens ikrafttræden svarende til skønsmæssigt 3,9 mio. kr. Ved afvikling af ordningen refunderer staten herudover 60 pct. af en række nødvendige afviklingsudgifter. Disse udgifter er af Landsbyggefonden foreløbigt skønnet til 6,1 mio. kr. ved fuldt ophør af ordningen. De endelige afviklingsudgifter opgøres og aftales i givet fald efterfølgende med Landsbyggefonden. Under disse forudsætninger skønnes den samlede statslige besparelse som følge af ordningens ophør at være 5,0 mio. kr. og 9,0 mio. kr. i henholdsvis 2002 og 2003, jf. de almindelige bemærkninger.

Som det fremgår indebærer forslaget, at det alene er den statslige refusion, der bortfalder. Beboerrådgiverordningen vil kunne fortsætte med støtte fra Landsbyggefonden, idet det foreslås, at Landsbyggefonden bevarer hjemlen til at afholde udgifter til drift af ordningen, foreløbig frem til udgangen af 2002.

Til nr. 2

Efter almenboliglovens § 146, stk. 1, kan økonomi- og erhvervsministeren i hvert finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilskud til forskning, udvikling, forsøg og oplysning til opførelse og drift af alment boligbyggeri. Endvidere kan der ydes tilskud til udviklingsomkostninger vedrørende nye og ændrede byggeprocesser og produkter m.v. og til forsøg med passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper. Derudover kan der efter § 146, stk. 2, ydes tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning, udførelse og konsulentbistand ved forsøgs- og udviklingsprojekter og til registrering og formidling af forsøgsresultater. Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, og som i 2001 udgjorde 1 mio. kr.

Det foreslås, at § 146 ophæves, hvorefter muligheden for at yde tilskud som nævnt ophører. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter almenboliglovens kapitel 10 a kan økonomi- og erhvervsministeren i finansårene 2000-02 inden for en samlet ramme på 15 mio. kr. yde tilskud til forsøg med alternative boliger for unge.

Det foreslås, at almenboliglovens kap. 10 a ophæves, hvorefter tilskudsordningen ophører. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås, at staten i 2002 kan refundere 60 pct. af Landsbyggefondens udgifter i forbindelse med afvikling af de foranstaltninger og forebyggende arbejder, der er nævnt i almenboliglovens § 92, stk. 2., såfremt ordningen afvikles. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

§ 3. Rådet består af 6 medlemmer foruden formanden. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen. Formanden for repræsentantskabet, jfr. § 6, og i hans forfald næstformanden deltager i rådets møder uden stemmeret.

Kap. II. Statens byggeforskningsinstitut.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Staten kan i 2002 refundere 60 pct. af Landsbyggefondens udgifter i forbindelse med afvikling af de foranstaltninger og forebyggende arbejder, der er nævnt i § 92, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

§ 4. Statens byggeforskningsinstitut har til opgave som led i bestræbelserne på at øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt konkurrenceevne at følge, fremme og udføre teknisk, økonomisk, brugsmæssigt og andet forsknings- og udviklingsarbejde inden for byggeriet.

§ 5. Byggeforskningsinstituttet ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer skal have indsigt i byggeriets forsknings- og udviklingsforhold. Bestyrelsen består af 4 medlemmer foruden formanden og udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling af byggeriets udviklingsråd. Formanden for repræsentantskabet, jfr. § 6, og i hans forfald næstformanden deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Kap. III. Repræsentantskab.

§ 6. Til at følge arbejdet i byggeriets udviklingsråd og statens byggeforskningsinstitut oprettes et repræsentantskab på omkring 50 medlemmer, der udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Ved sammensætningen af repræsentantskabet skal tilstræbes passende reræsentation for kredse, som aktivt kan deltage i byggeriets udvikling, og som kan drage nytte af denne.

Stk. 3. Repræsentantskabet vælger selv sin formand og næstformand.

Stk. 4. Formanden indkalder repræsentantskabet til møde to gange årligt, og i øvrigt når han finder anledning dertil, eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer skriftligt fremsætter anmodning herom til drøftelse af et eller flere angivne emner.

Stk. 5. Repræsentantskabet kan fremkomme med henstillinger vedrørende rådets og instituttets virksomhed og foreslå opgaver for rådet eller instituttet. Årsregnskaber for rådet og instituttet forelægges repræsentantskabet.

Kap. IV. Andre bestemmelser.

§ 7. Forretningsordener for rådet, institutbestyrelsen og repræsentantskabet samt nærmere regler om rådets, instituttets og repræsentantskabets virksomhed fastsættes af boligministeren.

§ 8. Instituttet kan for offentlige eller private rekvirenter påtage sig løsningen af særlige opgaver inden for instituttets formål. Sådan virksomhed kan gøres betinget af vederlag.

Stk. 2. Rådet og instituttet kan med boligministerens samtykke selv søge tilvejebragt midler til udførelse af særlige opgaver.

§ 9. Rådets og instituttets regnskaber revideres af 2 af boligministeren udnævnte revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret revisor.

Kapitel 10 a

Alternative boliger for unge

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

Stk. 2. Lov nr. 123 af 19. marts 1947 om oprettelse af et institut for byggeforskning ophæves.

§ 11. Ved første udpegning efter lovens ikrafttræden udpeges 3 medlemmer af rådet og 2 medlemmer af instituttets bestyrelse for 2 år.

Givet på Christiansborg slot, den 19. maj 1971.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Aage Hastrup.

Lov om ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 12

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love og bestemmelser

1) Lov om oprettelse af et pædagogisk institut, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 29. juli 1992.

2) Lov om Socialforskningsinstituttet, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 25. maj 1984.

3) Lov nr. 864 af 23. december 1987 om Danmarks Geologiske Undersøgelse.

4) Lov nr. 269 af 3. maj 1989 om styrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser.

5) Kapitel 3 i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989.

Stk. 3. I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 2 ophæves.

2. I § 7 udgår »,institutbestyrelsen« og », instituttets«.

3. § 8 stk. 1, ophæves, og i stk. 2, der herefter bliver stk. 1, udgår »og instituttet«.

4. I § 9 udgår »og instituttets«.

5. § 11 ophæves.

Stk. 4. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Lov om ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling (Ændring af formålsbestemmelse, rådets størrelse og sammensætning, ophævelse af repræsentantskabet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 146. Til almene boliger kan by- og boligministeren i hvert finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til

1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter, tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan by- og boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til næstfølgende finansår.

2. § 146 ophæves.

§ 149 a. By- og boligministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne skal etableres, i finansårene 2000-02 yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af alternative boliger til unge inden for en samlet ramme på 15 mio. kr. Boligerne anses ikke som almene boliger.

Stk. 2. Tilskud kan gives til en selvejende institution, hvis eneste formål er at etablere og drive boliger omfattet af dette kapitel.

Stk. 3. Almene boligorganisationer kan ikke være byg- eller driftsherre for boliger, der tilvejebringes efter dette kapitel.

§ 149 b. De i lov om leje af almene boliger indeholdte bestemmelser, der gælder for almene ungdomsboliger, finder tilsvarende anvendelse for boliger, der er omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

§ 149 c. Bestemmelserne i § 103 samt regler udstedt herom i medfør af § 113, § 164, stk. 1, §§ 165-168, § 169, stk. 2, og § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i denne lov finder tilsvarende anvendelse på boliger, der er omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

§ 149 d. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.

Stk. 2. By- og boligministeren kan i særlige tilfælde tillade, at de i dette kapitel fastsatte bestemmelser fraviges.

3. Kapitel 10 a ophæves.

Fremsat den 27. februar 2002 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, afskaffelse af statslig refusion og udgifter til beboerrådgivere og nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet)