Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri\n(Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 75 af 7. februar 2002, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde indtil udgangen af 2015 godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse.«.

2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 12

»12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til kapitel 9 a.«.

3. I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der opføres af almene boligorganisationer som støttede eller ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11 b.«.

4. I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.

5. § 45, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Fastsættelse af lejens størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.

6. Efter § 58 indsættes

»Frit valg af ældreboliger

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, som ændre ved § 1 i lov nr. 75 af 7. februar 2002, foretages følgende ændringer

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt de opfylder bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse.

1. § 2, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde indtil udgangen af 2015 godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse.«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450.

Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 2000-2001: (L 82)

FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1256)

Folketingsåret 2001-2002: (L29)

FF 651. Till. A 640, 631.

Loven stadfæstet 7. februar 2002.

(Lovtidende nr. 75)

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer med handicap

Folketingesåret 1986-87

FF 2441, 4128, 11850, 12116

Till. A 2303, till. B 1783, 2339, till. C 713.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 378)

Folketingsåret 1993-94

FF 1263, 2050, 3475, 3744.

Till. A 985, till. B 125, till. C 117.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071)

Folketingsåret 1987-88

FF 2210, 3211, 3914, 4236.

Till. A 2019, till. B 197, till. C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843.

FF 5237, 6213, 3475, 3744.

Till. A 6039, till. B 645, till. C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222)

FF 4501, 5257,7622, 7976.

Till. A 2933, till. B 453, till. C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161)

Folketingsåret 1994-95

FF 755, 973, 2458, 2882.

Till. A 586, till. B 235, till. C 239.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87)

Folketingsåret 1988-89

FF 100, 425, 7148, 7459.

Till. A 593, till. B 729, till. C 595.

Loven stadfæstet 15. marts 1989.

(Lovtidende nr. 163)

FF 2536, 2872, 4698, 4961.

Till. A 1912, till. B 434, till. C 362.

Loven stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306)

Folketingsåret 1989-90

FF 4627, 4869, 8327, 8370.

Till. A 3681, till. B 683, till. C 447.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 249)

Folketingsåret 1995-96

FF 181, 502, 1896, 2238.

Till. A 1308, till. B 59, till. C 160.

Loven stadfæstet 20. december 1995.

(Lovtidende nr. 1065)

Folketingsåret 1992-32

FF 5199, 5528, 7600, 8266.

Till. A 6745, till. B 1019, 1141, till. C 969.

Loven stadfæstet 28. april 1993.

(Lovtidende nr., 206)

Folketingsåret 1995-96: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

FF 9180, 9740, 11193, 11227.

Till. A 10085, till. B 2093, till. C 1497.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

Folketingsåret 1996-97: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1997-98

FF 1142, 2017, 2236. Till. A 1244, 1199, till. B 43, till. C 82.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 980)

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 16, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Af de beløb, der er nødvendige til dækning af de i stk. 3-4, nævnte indskud, stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten. Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de beløb, som er modtaget i henhold til stk. 5, 2. pkt.«.

2. § 17, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ældre og personer med handicap, der har særligt behov for en ældrebolig, herunder boliger omfattet af § 5 a, stk. 3 og 4, plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen i stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere.«.

3. I § 17 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Retten til frit valg efter stk. 1, omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig der tilbydes, være egnet til 2 personer.

Stk. 7. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer der ønsker at flytte til (amts)kommunen ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.«.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 8-9.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

Stk. 6. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 3-5 med 2/3.

1. § 16, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Af de beløb, der er nødvendige til dækning af de i stk. 3-5, nævnte indskud, stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten. Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de beløb, som er modtaget i henhold til stk. 5, 2. pkt.«.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder ældreegnede boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsretten til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring og plejehjem og beskyttede boliger efter den tidligere lov om social bistand. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

2. § 17, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ældre og personer med handicap, der har særligt behov for en ældrebolig, herunder boliger omfattet af § 5 a, stk. 3 og 4, plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen i stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere.«.

3. I § 17 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Retten til frit valg efter stk. 1, omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig der tilbydes, være egnet til 2 personer.

Stk. 7. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer der ønsker at flytte til (amts)kommunen ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.«.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 8-9.

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 9505, 10062, 12299.

A 3973, B 2689.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531.

A 4519, B 2817

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930.

Folketingsåret 1983-84 (1.samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532.

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379)

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6464.

A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283)

Sp. 6863. 7870, 10965, 11097.

A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265)

Folketingsåret 1983-84 (. Samling)

Sp. 6290, 6876.

A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 100800, 11070.

A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248)

Folketingsåret 987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163-

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843)

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161)

Folketingsåret 1985-86

Sp. 4325, 770, 4098, 4647.

A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577)

Sp. 5959, 6618.

A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A 5951, 2193. C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303)

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.

A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830)

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 19. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192.

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843.

Sp. 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248)

Folketingsåret 1990-91 (1. samling)

Sp. 829.

A 1499.

Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.

A 10137, B 2103.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441)

Folketingsåret 1993-94

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071)

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072)

Folketingsåret 1990-91 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235.

A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 13. april 1991.

(Lovtidende nr. 229)

Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.

A 6063, B 697, 811, C 673.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 280)

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566.

A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930)

Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.

A 7141, B 817, C 741.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 282)

Folketingsåret 1994-95

Sp. 755, 973, 2458, 2882.

A 586, B 235, 1125, C 239.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.

A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.

A 5777, B 373, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047)

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912, B 434, C 362.

Loven stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306)

Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.

A 2364, B 644, 723, C 459.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 361)

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.

A 5879, B 925, C 903.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181)

Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.

A 8033, B 1377, C 1199.

Loven stadfæstet 9. juni 1993.

(Lovtidende nr. 347.

Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.

A 10069, B 2091.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 439)

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

Sp. 4749, 5252, 6082, 6216.

A 3013, B 670, C 489.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 632)

Folketingsåret 1995-96

Sp. 5236, 5463, 6404, 6653.

A 3649, B 957, C 735.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 384)

Sp. 181, 502, 1896, 2238.

A 1308, B 59, 235, C 160.

Loven stadfæstet 20. december 1995.

(Lovtidende nr. 1065)

Sp. 1433, 1674, 4114, 4301.

A 2313, B 354, C 304.

Loven stadfæstet 27. marts 1996.

(Lovtidende nr. 220)

Folketingsåret 1996-97: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000: (L124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 26. februar 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1086 af 29. december 1999, foretages følgende ændring

Efter § 83 b indsættes

»Kapitel 12 a

Kollektive bofællesskaber

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 26. februar 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1086 af 29. december 1999, foretages følgende ændring

Efter Kapitel 12 a indsættes

»Boliger for ældre

Sociale institutioner m.v.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Forslag til revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2005-06.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Det er et hovedtema i regeringsgrundlaget Vækst, velfærd - fornyelse , at de systemer, der regulerer forskellige sider af befolkningens dagligdag, er indrettet således, at de lever op til befolkningens ønsker og behov og ikke omvendt. Det gælder på sygehusene, det gælder hjælpen til de svageste. Og det gælder på ældreområdet.

De ældre skal kunne vælge frit mellem en række ydelser og ikke være begrænset til at tage, hvad kommunen har bestemt sig for at tilbyde. Den enkelte ældre skal kunne vælge ud fra sine egne behov og ønsker.

Dette lovforslag indgår i udmøntningen af regeringens fritvalgspakke på ældreområdet og skal ses i sammenhæng med det af socialministeren samtidig fremsatte lovforslag om frit valg af hjemmehjælp m.v. Nærværende lovforslag indeholder en række initiativer, der reelt sidestiller ældre og handicappede boligsøgende med andre boligsøgende, idet ældre og handicappede får mulighed for frit at vælge, hvor de vil bo. Samtidig indeholder lovforslaget en række initiativer, der sigter mod fremover at undgå ufrivillige adskillelser af ægtepar m.fl. i forbindelse med den ene parts flytning til ældre-/plejebolig/plejehjem/beskyttede boliger.

Lovforslaget er dermed tillige et led i udmøntningen af den del af aftalen om finansloven for 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som vedrører bedre omsorg og frit valg for ældre. I forlængelse af aftalens konkrete initiativer afsættes der 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2002-2005 til et generelt udgiftsløft på ældreområdet, hvor den nærmere udmøntning skal drøftes med kommunerne.

Herudover udmønter lovforslaget det af Kristeligt Folkeparti den 14. december 2000 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og plejecentre, B 76 (Tillæg A 3053 og 3056, Tillæg B 1081, Bilag 11-13, 15-21, 23-24, 28-33 og 35, FF 4054, 8247, 9284 og Tillæg C 1113), der den 1. juni 2001 blev vedtaget, bl.a. med de nuværende regeringspartiers stemmer. Med lovforslaget tilstræbes der skabt større variation i boligtilbuddene til de ældre og valgmulighed mellem kommunale og private boligtilbud. Samtidig søges der med lovforslaget skabt større motivation for selvejende ældreboliginstitutioner til alene eller i samarbejde med kommunerne at gennemføre tiltrængte ombygninger og nyopførelser.

Det bemærkes, at der med lov nr. 75 af 7. februar 2002 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven er gennemført en nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 til 7 pct., henholdsvis en forøgelse af realkreditbelåningen fra 84 til 91 pct. af byggeriets anskaffelsessum med fuld statslig ydelsesstøtte.

Endelig indeholder lovforslaget en forlængelse af den særordning, der gælder for de 4. Maj Kollegier, der har modtaget offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v., samt en række ændringer af mere teknisk karakter.

Lovforslaget indeholder således følgende hovedelementer

I. Frit valg af bolig, herunder retten til at få sin ægtefælle med.

II. Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre.

III. 4. Maj Kollegierne.

I. Frit valg af bolig, herunder retten til at få sin ægtefælle med.

Efter de gældende regler har ældre og personer med handicap, der med henvisning til først og fremmest familiemæssige eller religiøse forhold ønsker at flytte til en anden kommune, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere.

Regeringen finder imidlertid, at det er tale om forskelsbehandling, hvis ældre og personer med handicap er henvist til at påberåbe sig familiemæssige tilhørsforhold eller religiøse præferencer for at kunne få lov til at bosætte sig andetsteds end den bolig/plejehjemsplads, de nu engang har fået tilbudt. Alle ældre og handicappede, der vurderes at have behov for en bolig eller plejehjemsplads, skal efter regeringens opfattelse have ret til uden egenbetaling - at vælge netop den bolig eller det plejehjem, der bedst opfylder den pågældendes ønsker og krav med hensyn til beliggenhed, indretning, tryghed og kvalitet i plejen m.v.

Retten til frit valg af bolig skal naturligvis også gælde, selv om det foretrukne sted tilfældigvis er beliggende i en anden kommune. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at pengene følger den ældre eller handicappede borger over kommunegrænsen.

Regeringen foreslår derfor, at der for alle ældre og personer med handicap, der af såvel fraflytnings- som tilflytningskommune vurderes at have behov for en ældrebolig m.v., indføres ret til frit valg inden for og på tværs af kommunegrænserne og inden for rammerne af kommunernes afgørelse med hensyn til boligtype. Regeringen foreslår tillige, at det frie valg omfatter ret til at få ægtefællen med, herunder også en ret for den efterlevende ægtefælle til at blive boende.

For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med frit valg af plejebolig og ældrebolig, skal kommunerne udarbejde informationsmateriale. Informationsmaterialet skal være tilgængeligt for borgere i og uden for kommunen.

Regeringen foreslår endvidere, at der, når begrundelsen for ønsket om at flytte ikke er hensynet til pårørende eller religiøse forhold m.v., gives adgang for kommunerne til i ganske særlige tilfælde at afslå udefrakommende optagelse på venteliste.

Endelig foreslår regeringen, at den mellemkommunale afregning af udgifter vedrørende pleje og omsorg i forbindelse med denne fritvalgsordning baseres på tilflytningskommunens udgifter til hjælp efter lov om social service dog med et loft, der svarer til et gennemsnitligt udgiftsniveau til pleje baseret på beregninger fra et repræsentativt udsnit af kommuner.

Ægtepar/registrerede parforhold/samlevende

Der har de senere år været en række eksempler på, at ægtepar m.fl. ufrivilligt har måttet bringe deres samliv til ophør, fordi den enes situation og plejebehov har nødvendiggjort flytning til plejebolig/plejehjem eller ældrebolig. Med dette lovforslag tilstræber regeringen at undgå ufrivillige adskillelser af ægtepar m.fl. i forbindelse med flytning til plejebolig/plejehjem.

Det foreslås derfor, at den visiterede part tilbydes en bolig, der er egnet til 2 personer.

Lovforslaget indebærer tillige en ret for den efterlevende ægtefælle til at blive boende, så længe den pågældende måtte ønske det. Efterlevende ægtefæller vil efter lovforslaget således ikke kunne tvinges til at fraflytte boligen. I det omfang den efterlevende imidlertid måtte nære et ønske at forlade det særlige plejemiljø, vil kommunen kunne være den pågældende behjælpelig med at finde anden bolig.

Botilbud til ældre og personer med handicap

Siden gennemførelsen af ældreboligreformen i 1987 har det grundlæggende princip været, at plejen af og omsorgen for den enkelte ældre eller handicappede ikke skulle afhænge af den pågældendes boligform, men alene af den pågældendes behov. Dette skift blev afspejlet i ældreboligloven, der trådte i kraft den 1. juli 1987, og som indebar, at de hidtidige 4 kategorier af boliger for ældre og personer med handicap (lette kollektivboliger, beskyttede boliger, kommunale pensionistboliger og plejehjem) blev erstattet af ét enkelt begreb, nemlig ældreboliger. Skiftet i ældreboligpolitikken understreges af den kendsgerning, at der ikke siden den 1. januar 1988 har kunnet opføres plejehjem og beskyttede boliger.

De praktiske erfaringer med ældreboligloven og ikke mindst konstateringen af, at de svageste ældres behov ikke blev tilstrækkeligt tilgodeset i ældreboliger, førte i 1995 til plejeboligreformen, der trådte i kraft den 1. januar 1996. Målet med plejeboligreformen var i tiden frem til 2005 at tilskynde kommunerne til dels at etablere flere plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttede plejefaciliteter, dels at ombygge utidssvarende plejehjem til ældre- eller plejeboliger.

Det foreslås, at fritvalgsordningen omfatter ældreboliger, herunder plejeboliger som defineret i § 5 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, samt de plejehjem og beskyttede boliger, der er nævnt i § 140 i lov om social service. Det foreslås endvidere, at retten til frit valg af bolig, herunder retten til at få ægtefællen med, omfatter ældre og personer med handicap, der har behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1 og 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og § 17, stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Retten til frit valg omfatter ligeledes amtskommunale botilbud efter § 92 i lov om social service samt plejehjem og beskyttede boliger efter § 140 i lov om social service. Socialministeren fremsætter lovforslag om dette som led i regeringens lovpakke om frit valg på ældreområdet.

Anvisning

Et afgørende fællestræk ved ældre-, plejeboliger, plejehjemspladser og beskyttede boliger er, at tildeling sker på grundlag af en forudgående behovsvurdering/visitation. Den enkelte ældre eller handicappede kan således ikke blot søge en ledig ældrebolig m.v., men kommunen skal vurdere, om den pågældende har behov for en sådan bolig. Visitation indebærer altid en konkret og individuel helhedsvurdering af den enkeltes helbredsmæssige og sociale situation samt behov for den pågældende bolig. Herved sikres det, at boligerne til stadighed er udlejet til/beboet af personer tilhørende den berettigede personkreds.

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der foretager denne vurdering, idet det dog, hvad angår almene ældreboliger indrettet med henblik på at betjene personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er amtsrådet, der foretager vurderingen. For ældreboliger, herunder plejeboliger, tilhørende almene boligorganisationer og selvejende institutioner kan kommunalbestyrelsen overlade sin anvisningsret til udlejeren/bygningsejeren, jf. dog II nedenfor.

Tilsvarende er praksis i forbindelse med den eksisterende begrænsede adgang for ældre og handicappede til flytning over kommunegrænserne, at kommunalbestyrelserne i såvel fraflytnings- som tilflytningskommune foretager vurderingen (dobbeltvisitation).

Fordelene ved dobbeltvisitation er dels, at en eventuelt lempeligere praksis vedrørende anvisning i fraflytningskommunen ikke fører til, at tilflyttende borgere stilles bedre end tilflytningskommunens egne borgere, og dels at tilflytningskommunen sikres imod udgiftspres som følge af tilflytning af ældre og personer med handicap fra kommuner med lempeligere anvisningsspraksis.

Det foreslås, at den eksisterende praksis med forudgående behovsvurdering, henholdsvis dobbeltvisitation, bibeholdes, og at det frie valg af ældrebolig m.v., herunder retten til at få ægtefællen med, således gennemføres inden for rammerne heraf.

Ventelister

Selvom tildeling af boliger til ældre og handicappede er behovsbestemt, og selvom ønsket om nærhed til familie og pårørende utvivlsomt vil være det primære incitament for ældre og handicappede til at flytte over kommunegrænserne, kan det ikke udelukkes, at den foreslåede fritvalgsordning vil kunne give anledning til forøget efterspørgsel efter ældreboliger m.v. visse steder.

Det foreslås derfor, at der som led i fritvalgsordningen etableres et ventelistesystem. Tildeling af bolig vil herefter ske efter behov. Hvis der i øvrigt ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig ske efter anciennitet på ventelisten.

Adgang for kommunerne til i særlige tilfælde at afslå udefrakommende optagelse på venteliste

I det omfang tilstrømningen af udefrakommende måtte vanskeliggøre kommunernes mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for egne borgere, indebærer lovforslaget adgang for kommunerne til at afslå udefrakommende optagelse på venteliste. Det understreges, at der her er tale om en undtagelsesbestemmelse, som kun finder anvendelse på ældre og personer med handicap, hvis ønsket om flytning over kommunegrænsen ikke er begrundet i hensynet til pårørende eller religiøse forhold. Det understreges ligeledes, at kommunerne efter lovforslaget aldrig vil kunne afslå ægtefæller optagelse på venteliste. Endvidere forudsættes det, at denne undtagelsesbestemmelse kun tages i anvendelse, hvis tilstrømningen af boligsøgende fra andre kommuner skønnes at være en afgørende hindring for kommunens opfyldelse af sin forpligtelse til at sikre botilbud til egne borgere.

Mellemkommunal betaling

For at sikre hensynet til kommunernes udgiftsstyring og de enkelte kommuners mulighed for selv at fastlægge serviceniveau i øvrigt foreslås afregningen mellem fraflytnings- og tilflytningskommune vedrørende udgifter til pleje og omsorg baseret på tilflytningskommunens faktiske udgifter, dog således at taksterne ikke kan overstige landsdækkende fastsatte takster for mellemkommunal afregning inden for en række nærmere fastsatte kategorier. Det bemærkes, at der alene er tale om mellemkommunal betaling af plejeudgifter efter lov om social service. Afregning af udgifter til boligstøtte vil ske efter de gældende regler, dvs. refusion af tilflytningskommunens faktiske udgifter uden loft.

Socialministeren vil fremsætte lovforslag herom som et led i regeringens lovpakke om frit valg på ældreområdet.

Revision

Der findes i dag kun meget sparsomme oplysninger om ældres og handicappedes flyttefrekvens og flyttemønstre. Således anslås den eksisterende begrænsede adgang for ældre og personer med handicap til at flytte over kommunegrænserne benyttet af henved 1.500 personer årligt. Med indførelsen af den foreslåede fritvalgsordning skønnes dette antal at stige til ca. 3.000 personer. Det bemærkes dog, at dette skøn er behæftet med nogen usikkerhed. Det kan derfor ikke udelukkes, at den foreslåede fritvalgsordning vil kunne give anledning til visse tilpasnings- og kapacitetsproblemer i nogle kommuner.

Det foreslås derfor, at der som led i den foreslåede fritvalgsordning indsættes en revisionsbestemmelse med henblik på i Folketingsåret 2005-06 at vurdere fritvalgsordningens funktion og effekter.

II. Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

Ældre og handicappede bør have større valgfrihed mellem kommunale og private boligtilbud. Større valgfrihed vil bidrage til større variation i tilbuddene og øget konkurrence på parametre som drift, service, holdninger og økonomi.

Herudover trænger en stor del af de plejehjem, der er ejet af selvejende institutioner, til gennemgribende ombygninger, fordi de ofte er af ældre dato og derfor efterhånden er utidssvarende. Boligerne er ofte små og uhensigtsmæssigt indrettet og lever derfor ikke op til de krav, som beboere, pårørende og ansatte m.fl. med rimelighed kan stille. Der er således i årenes løb oparbejdet betydelige vedligeholdelsesmæssige efterslæb i en lang række af disse privatejede plejehjem.

På denne baggrund fremsatte Kristeligt Folkeparti den 14. december 2000 forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre B 76. Ved 2. (sidste) behandling den 1. juni 2001 vedtog Folketinget beslutningsforslaget, bl.a. med de nuværende regeringspartiers stemmer.

Lovforslaget udmønter dette beslutningsforslag og indeholder følgende hovedelementer

1. Indførelse af differentierede finansieringsregler for de af lovforslaget omfattede selvejende almene ældreboliginstitutioner.

2. Indførelse af anvisningsret for den selvejende institution til boliger tilvejebragt ved ombygning, hvor der ikke sker en tilvækst i antallet af boliger, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

1. Differentierede finansieringsregler

Som en nyskabelse indeholder lovforslaget 2 modeller for finansiering af offentligt støttede selvejende almene ældreboliginstitutioner, nemlig model A og model B. Boligerne kan efter begge modeller tilvejebringes ved såvel nybyggeri som ved ombygning. Der er efter lovforslaget valgfrihed mellem de 2 finansieringsmodeller, således at den selvejende institution efter drøftelse med kommunalbestyrelsen kan vælge den finansieringsmodel, der bedst modsvarer institutionens økonomi og behov.

Beslutningsforslaget indeholder for begge modeller en forudsætning om 7 pct. statslig grundkapitalindskud. Denne forudsætning er allerede opfyldt ved lov nr. 75 af 7. februar 2002 hvorefter den kommunale grundkapital er nedsat fra 14 til 7 pct. og realkreditbelåningen er forøget fra 84 til 91 pct. af byggeriets anskaffelsessum med fuld statslig ydelsesstøtte.

For boliger tilvejebragt efter model A, jf. §§ 143 a og 143 c, foreslås 93 pct. af anskaffelsessummen finansieret med 2 pct. beboerindskud og 91 pct. realkreditlån med kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. De resterende 7 pct. af anskaffelsessummen foreslås for nybyggeris vedkommende, jf. § 143 a, finansieret med 3,5 pct. kommunal grundkapital og 3,5 pct. indskud fra den selvejende institution, medens de for ombygningers vedkommende, jf. § 143 c, foreslås finansieret med indtil 7 pct. indskud fra den selvejende institution, eventuelt sammen med kommunal grundkapital.

For boliger tilvejebragt efter model B, jf. §§ 143 b og 143 d, foreslås anskaffelsessummen finansieret med 2 pct. beboerindskud, 91 pct. realkreditlån med statslig garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, og 7 pct. indskud fra den selvejende institution.

Forslaget indebærer således, at ældre-/plejeboliger med selvejende institutioner som bygherre kan blive billigere for kommunerne end andre ældre-/plejeboliger. For at undgå en utilsigtet aktivitetsforøgelse som følge heraf foreslås der fastsat en årlig kvote på 225 boliger i perioden 2002-2005.

2. Anvisningsret

De gældende regler, hvorefter kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til ældreboliger uanset bygherre, foreslås som udgangspunkt afskaffet for så vidt angår ombygning, hvor der ikke samtidig sker en tilvækst af boliger. Dette vil dog ikke være til hinder for, at andet aftales i driftsoverenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og den selvejende institution som bygningsejer.

For nybyggeri, hvor der som udgangspunkt vil være en tilvækst i antallet af boliger, foreslås det, at kommunalbestyrelsen har anvisningsretten, medmindre andet aftales i driftsoverenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og den selvejende institution som bygherre.

Forhold til regelsæt for almene boliger i øvrigt

Under henvisning til at omhandlede boliger opføres med offentlig støtte, foreslås det, at kommunalbestyrelsen tillægges tilsynsbeføjelse i forhold til boligernes opførelse og drift i lighed med, hvad der i øvrigt gælder for det støttede boligbyggeri.

Det foreslås endvidere, at balancelejeprincippet, hvorefter husleje og eventuelle øvrige indtægter dækker udgifter til drift, vedligeholdelse og henlæggelser m.v., finder anvendelse.

Endelig foreslås det, at gældende regler om, hvilke aktiviteter selvejende almene institutioner kan udøve udover disses hovedformål, bibeholdes. Dette indebærer således, at omhandlede selvejende ældreboliginstitutioner ikke kan udøve pleje og omsorg.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over forslagets finansieringsmodeller.

Oversigt over forslagets modeller

Aktivitet: Selvejende almene ældreboliger

Model A

Ombygning

(§ 143 c)

Model A

Nybyggeri

(§ 143 a)

Model B

Ombygning

(§ 143 d)

Model B

Nybyggeri

(§ 143 b)

Kommunens tilsyn og kontrol

+

+

+

+

Udvidelse af adgangen til sideaktiviteter (Pleje og omsorg)

-

-

-

-

Balanceleje m.v.

+

+

+

+

Kommunal anvisning

Hvis tilvækst af boliger, med mindre andet er aftalt

+

med mindre andet er aftalt

Hvis tilvækst af boliger, med mindre andet er aftalt

+

med mindre andet er aftalt

Driftsoverenskomst

Hvis tilvækst af boliger

+

Hvis tilvækst af boliger

+

Finansiering af boliger

Indtil 7 pct. indskud fra den selvejende institution samt evt. kommunal grundkapital, 91 pct. Realkreditlån og 2 pct. Beboerindskud

3½ pct. kommunal grundkapital 3½ indskud fra den selvejende institution, 91 pct. realkreditlån og 2 pct. Beboerindskud

7 pct. Indskud fra den selvejende institution, 91 pct. Realkreditlån og 2 pct. beboerindskud

7 pct. Indskud fra den selvejende institution, 91 pct. Realkreditlån og 2 pct. Beboerindskud

Garanti for realkreditlån

Kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. Af ejendommens værdi

Kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi

Statslig garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi

Statslig garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi

III. 4. Maj Kollegierne.

Det foreslås, at der sker en forlængelse af den særordning, der gælder for de 4. Maj Kollegier, der har modtaget offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter boligbyggeriloven eller modtager offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter almenboligloven. Særordningen består i, at der er repræsentanter for Frihedsfondens lokale organer i kollegiernes bestyrelser, og at efterkommere af frihedskæmpere har fortrinsret til ledige boliger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Nedenfor gennemgås de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige særskilt for lovforslagets to hovedelementer, dels frit valg af bolig, dels bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner. I den forbindelse bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af forslaget er beregnet med udgangspunkt i, at den kommunale grundkapital udgør 7 pct. af anskaffelsessummen for alt alment byggeri, jf. lov nr. 75 af 7. februar 2002.

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Frit valg af bolig

Tildeling af ældreboliger m.v. sker som nævnt på grundlag af en forudgående behovsvurdering/visitation. Ved flytning over kommunegrænserne foreslås, at kommunalbestyrelserne i såvel fraflytnings- som tilflytningskommune foretager vurderingen (dobbeltvisitation). Samlet set medfører indførelse af fritvalgsordningen, herunder retten til at få ægtefællen m.fl. med, således ikke behov for at etablere flere ældre- og plejeboliger. Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle kommuner som følge af stigende efterspørgsel og/eller den nuværende sammensætning af kommunens samlede ældreboligforsyning vil opleve et pres for et øget byggeri af ældre- og plejeboliger. Kommunen har dog som nævnt i helt særlige tilfælde adgang til at afslå udefrakommende optagelse på ventelisten.

Som følge af, at det ved flytning til såvel ældre- og plejeboliger som til plejehjemspladser og beskyttede boliger gøres til en udtrykkelig ret at få ægtefællen med, vil der antagelig ske en vis forøgelse af antallet af ægtefæller i ældreboliger m.v., som ikke har behov for at bo i en sådan bolig. Hermed sker der også en forøgelse af det antal personer, der som efterlevende ægtefælle har ret til at blive boende. Dette vurderes imidlertid ikke at føre til en tilsvarende forøgelse af det antal ældreboliger m.v., der bebos af efterlevende ægtefæller m.fl. uden behov herfor.

Med forslaget tilsigtes der ikke kommunale merudgifter til et øget byggeri af ældre- og plejeboliger.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for staten. For kommunerne skønnes den foreslåede etablering af et ventelistesystem og udarbejdelse af informationsmateriale, jf. ovenfor, at medføre en vis administrativ merbelastning, herunder en lidt kraftigere belastning på kort sigt i forbindelse med "indkøringen" af initiativerne.

Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner

I såvel model A som model B, jf. ovenfor, indgår, at 7 pct. af anskaffelsessummen (svarende til den nye grundkapitalandel) helt eller delvist skal dækkes af et indskud fra den selvejende institution, og at den eventuelt resterende del af de 7 pct. dækkes af kommunal grundkapital. Endvidere indgår der i model B, at staten - i stedet for kommunen - yder garanti for den yderste del af realkreditlånet.

Disse elementer i forslaget indebærer, at ældre-/plejeboliger med selvejende institutioner som bygherre kan blive billigere for kommunerne end andre ældre-/plejeboliger. Der kan således forventes en aktivitetspåvirkning, som medfører statslige merudgifter til ydelsesstøtte og servicearealtilskud. Samtidig kan de nævnte elementer virke dæmpende på kommunernes tilskyndelse til at begrænse anskaffelsesudgifterne, herunder ikke mindst i model B, hvor kommunerne friholdes helt for finansieringsstøtte.

På den baggrund foreslås der som nævnt fastsat en årlig kvote på 225 boliger i perioden 2002-2005. Med de forudsætninger, som er benyttet på finanslovsforslaget for 2002, vil statens merudgifter til ydelsesstøtte for en tilsagnsårgang på 225 boliger udgøre 66 mio. kr., opgjort i nutidsværdi, mens merudgifterne til servicearealtilskud vil udgøre 9 mio. kr. pr. årgang, dvs. i alt 75 mio. kr. om året. I 2002 skønnes de samlede statslige merudgifter med nogen usikkerhed dog kun at udgøre 50 mio. kr., idet forslaget foreslås gennemført med virkning fra 1. juli 2002, og kvoten derfor ikke forventes udnyttet fuldt ud.

Herudover indebærer den statslige garanti i model B en begrænset risiko for statslige merudgifter som følge af en udløsning af garantien, især på lidt længere sigt. I perioden 2002-2005 forventes der ikke merudgifter som følge heraf.

Hertil kommer statslige merudgifter på 1,1 mio. kr., som forventes afholdt i 2002, i forbindelse med tilretninger i det edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri (BOSSINF).

Med forslaget tilsigtes der ikke kommunale merudgifter.

Den forventede forøgelse af investeringerne i byggeriet som følge af forslaget vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for staten, herunder som nævnt behov for tilretninger i BOSSINF. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner medfører en forbedring af disse institutioners "konkurrenceevne" som bygherrer i forhold til f.eks. almene boligorganisationer.

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have nævneværdige erhvervsadministrative konsekvenser. Lovforslaget er forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets testpaneler med henblik på en nærmere vurdering heraf.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Følgende er samtidig med fremsættelsen hørt over lovforslaget: Administratorforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden, Danmarks Lejerforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Indenrigsministeriet, Kommune Kredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Landsforeningen ÆldreSagen, Lejernes Landsorganisation, Omsorgsorganisationernes Samråd, Realkreditrådet, Socialministeriet, Statsministeriet, Ældreboligrådet og Ældremobiliseringen.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen.

Statslige merudgifter til ydelsesstøtte og servicearealtilskud på i alt 50 mio. kr. i 2002 og på 75 mio. kr. om året i 2003-2005.

Statslig engangsudgift i 2002 på 1,1 mio. kr. til tilretning af edb-styringssystemer.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Begrænset merbelastning for Økonomi- og Erhvervsministeriet (bedre vilkår) samt for kommunerne (frit valg).

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Bedre vilkår for selvejende institutioner.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Udgangspunktet for lovforslaget om bedre vilkår for selvejende almene ældreboliginstitutioner, jf. det foreslåede kapitel 9 a, er, at disse er almene ældreboliger. Disse boliger er således omfattet af de regler i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven), der gælder for almene ældreboliger, medmindre de udtrykkeligt er undtaget, eller særregler er fastsat for kapitel 9 a-boligerne i de foreslåede ændringer.

Til nr. 1

Det foreslås, at der sker en forlængelse af den særordning, der gælder for de 4. Maj Kollegier, der har modtaget offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter boligbyggeriloven eller modtager offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter almenboligloven. Særordningen består i, at der er repræsentanter for Frihedsfondens lokale organer i kollegiernes bestyrelser, og at efterkommere af frihedskæmpere har fortrinsret til ledige boliger.

Særordningen blev indført med virkning fra 1. januar 1993 ved boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8. Af lovforslagets (L 146) bemærkninger (FT 1992-93,FF 3184, 3443, 3815, 4152, Tillæg A 5777, Tillæg B 373, Tillæg C 367) fremgik, at "boligministeren i helt særlige tilfælde kan undtage kollegier, der ansøger om godkendelse, fra at opfylde alle betingelserne i kapitel 11 i lov om boligbyggeri. Bestemmelsen vil udelukkende blive anvendt på 4. majkollegier, der er opført uden statsstøtte, og som søger en godkendelse i forbindelse med ansøgning om renoveringsstøtte efter boligbyggerilovens § 73 b. De bestemmelser, der vil givet tilladelse til at fravige, er reglerne om bestyrelsernes sammensætning og udlejningsreglerne. Baggrunden herfor er, at man ønsker, at disse særlige kollegier skal kunne bibeholde deres specielle status på disse punkter, som har baggrund i de særlige omstændigheder, der ligger bag oprettelsen, og Frihedsfondens finansiering af kollegierne. Tilladelsen vil kun blive givet, hvis bestyrelsen for den enkelte institution søger herom. Der vil ikke blive givet tilladelse til, at kollegierne kan fritages for de øvrige regler, herunder reglerne om fastsættelse af huslejen og det offentlige tilsyn. Tilladelse kan ikke forventes givet til andre end 4. majkollegierne og vil kun blive givet med virkning indtil udgangen af 2005.".

Ved indførelsen af almenboligloven pr. 1. januar 1997, blev boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, ophævet, men videreført i almenboliglovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Af lovforslagets (L 158) bemærkninger (FT 1995-96,FF 2909, 3182, 6156, 6450, Tillæg A 3617, Tillæg B 650, 780, 1173, Tillæg C 608) fremgik, at i "stk. 2, foreslås bestemmelsen i boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, videreført, dog således at kollegiet ved godkendelse bliver en almen boligorganisation eller en afdeling heraf og ikke en selvejende ungdomsboligorganisation.". Videre fremgik bl.a., at bestemmelsen som hidtil udelukkende vil "kunne anvendes på 4. maj kollegierne, der er opført uden statsstøtte, og som søger om renoveringsstøtte efter § 100.". Endelig fremgik bl.a., at tilladelse ikke kan "forventes givet til andre end 4. maj-kollegierne og vil kun blive givet med virkning indtil udgangen af år 2005.".

For at kunne imødekomme 4. Maj Kollegiernes ønske om at kunne bibeholde kollegierne som mindesmærker for Danmarks modstandskamp, hvilket har baggrund i de særlige forhold ved oprettelsen og Frihedsfondens finansiering af kollegierne, foreslås, at særordningen forlænges i yderligere 10 år fra udgangen af 2005 til udgangen af 2015.

Til nr. 2

Det foreslås, at en ny type af selvejende almene ældreboliger kan etableres som selvejende almene ældreboliger med bedre vilkår. De særlige regler, der gælder for selvejende almene ældreboliger med bedre vilkår, foreslås fastsat i lovens kapitel 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke skal godkende en afhændelse af en almen boligorganisations ejendom, der består af støttede eller ustøttede private andelsboliger. Forslaget er begrundet med, at det følger af § 160 b, stk. 5, og § 160 n, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn til personer, institutioner, selskaber (boligorganisationer) og fonde, som påtager sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening. Idet tilsagnet dermed indebærer, at der efterfølgende skal ske en overdragelse, er der ikke behov for en selvstændig godkendelse heraf. Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kun skal godkende en afhændelse af almene boliger.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. med virkning fra den 1. januar 2000 er afløst af lov om leje af erhvervslokaler.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 63 har ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, når ganske særlige grunde taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter lovens §§ 54, 57 og 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Dette indebærer, at de pågældende personer skal have et særligt behov for sådanne boliger. Behovsvurderingen vil omfatte såvel den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. Der er derfor tale om en samlet behovsvurdering og ikke en ren økonomisk vurdering.

Almenboliglovens § 63 gælder både for boliger efter lov om almene boliger m.v. og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for ældre og personer med handicap. Bestemmelsen vedrører således en brede kreds af boliger end almene ældreboliger.

Det er en betingelse for at få anvist en ældreegnet bolig i en anden kommune, at der foreligger "ganske særlige forhold". "Ganske særlige forhold" foreligger, når en ældre eller person med handicap vil flytte til en anden kommune

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprog for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for flytteret, behandle ansøgeren på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefra kommende personer efter samme kriterier, som gælder for kommunens egne borgere ved anvisning til de pågældende boliger.

Almenboliglovens § 63 omfatter ikke en ret til at få sin ægtefælle, samlever eller registeret partner med.

Til § 58 a

Det foreslås, at den eksisterende begrænsede adgang til at flytte over kommunegrænser udvides med en frit valg af ældrebolig/plejebolig, herunder plejehjem og beskyttede boliger, jf. den foreslåede § 58 a.

Det foreslås, at ældre og personer med handicap har ret til frit at vælge en ældrebolig/plejebolig mv., både i sin bopælskommune og i en anden kommune. Det foreslås, at denne ret både gælder, hvor den pågældende bor i eget hjem, og hvor den pågældende allerede bor i en ældrebolig/plejebolig mv.

Forslaget indebærer, at den ældre eller handicappede fremover ikke behøver at begrunde sit ønske om flytning. I det omfang en ældre eller en person med handicap anses for at have behov for en ældrebolig m.v., har den pågældende efter lovforslaget ret til at flytte til en anden bolig af samme type inden for kommunegrænsen, henholdsvis efter visitation i tilflytningskommunen ret til at flytte til en anden bolig af samme type i den pågældende kommune.

Det foreslås endvidere, at retten til det frie valg også omfatter en ret til at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis den pågældende ældre eller handicappede ønsker at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, har vedkommende krav på at få anvist ét tilbud på en bolig, der er egnet til 2 personer.

Det foreslås endvidere, at en samlever til en ældre eller handicappet skal have ret til at fortsætte lejeforholdet, såfremt den ældre eller handicappede dør. Hermed ligestilles samlevere med ægtefæller og registrerede partnere, idet disse efter de almindelige regler i lejelovgivningen har en sådan ret til at fortsætte lejeforholdet i tilfælde, hvor den ældre eller handicappede dør. Den foreslåede ligestilling svarer til det, som er praksis for beboere på plejehjem. Denne praksis vil samtidig blive reguleret i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Det frie valg indebærer, at den pågældende har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig. Der er således ikke nogen begrænsninger i, hvor konkret det frie valg bliver udmøntet.

Det frie valg forudsætter, at den pågældende, som efter de gældende regler, har et særligt behov for en ældrebolig/plejebolig mv.

Hvis den ældre eller handicappede ønsker at flytte over kommunegrænsen, forudsætter det frie valg derfor, at den pågældende opfylder betingelserne efter lovens §§ 54, 57 og 58 for at få anvist en bolig både i bopælsskommunen og tilflytningskommunen.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der som hovedregel anviser til alle ældreboliger/plejeboliger. Kommunalbestyrelsen kan dog overlade anvisningsretten til en almen boligorganisation. Disse regler vil forsat være gældende. For selvejende ældreboligorganisationer omfattet af den foreslåede affattelse af § 143 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 gælder dog, at den selvejende institution som udgangspunkt selv forestår anvisningen.

Til § 58 b

For at sikre den bedst mulige anvendelse af ældreboligmassen foreslås det, at tildelingen af ledige ældreboliger/plejeboliger mv. sker på grundlag af en venteliste, jf. den foreslåede § 58 b.

Det er et grundlæggende princip for ydelse af hjælp til ældre, at det ikke er boligformen men den enkeltes behov, der er afgørende. Udgangspunktet vil derfor som efter de gældende regler være, at det er den enkeltes behov, der afgør, hvem på ventelisten der først får et tilbud om en ældrebolig/plejebolig mv. Ventelisten vil ikke bygge på et rent anciennitetsprincip, dvs. at den, der står øverst på ventelisten, altid får tilbudt den næste ledige bolig. Kun i det tilfælde, hvor der ikke er afgørende forskelle i behovet, vil en ledig bolig blive tilbudt den, der har stået længst på ventelisten.

Dette vil f.eks. kunne medføre, at en person, der allerede bor i en ældrebolig/plejebolig mv., kan komme til at stå sidst på ventelisten, hvis den pågældendes plejebehov, herunder f.eks. det sociale behov, allerede er opfyldt.

Til § 58 c

Den eksisterende klageadgang over kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning i forbindelse med flytning over kommunegrænsen videreføres og suppleres med en klageadgang over kommunens afvisning af optagelse på en venteliste i forbindelse med flytning over kommunegrænsen, jf. den foreslåede § 58 c.

For at undgå at en stor tilstrømning af ældre/handicappede fra andre kommuner vanskeliggør mulighederne for at tage vare på den enkelte kommunes egne borgere, foreslås det, at kommunen har ret til i særlige tilfælde at afslå optagelse på venteliste for ældre/handicappede fra andre kommuner. I dette tilfælde vil der kunne opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Gebyret skal dække omkostningerne ved at føre ventelister, herunder ved at besvare forespørgsler fra boligsøgende om deres plads på listen.

Adgangen til at afslå optagelse på venteliste vil dog ikke gælde, hvis ønsket om at flytte er begrundet med ganske særlige forhold. Afgørelsen af, om der er tale om ganske særlige forhold, sker på grundlag af de samme kriterier, som efter de gældende regler, jf. ovenfor.

Til § 58 d

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren, jf. foreslåede § 58 d, kan fastsætte nærmere regler for ventelisten, herunder om adgang til at blive optaget på venteliste i flere afdelinger og/eller kommuner, om adgangen til at opkræve et gebyr for administration af ventelisten, og om hvilke minimumskrav som ventelisten skal opfylde, f.eks. at den der fører ventelisten løbende offentliggør antallet på ventelisten, hvor længe de har ventet, den gennemsnitlige ventetid, fordelingen på udenbys/egne borgere, antal fordelte pladser i en foregående periode samt hvilke konsekvenser det kan få, hvis man afslår et tilbud.

Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes adgang til at afslå optagelse på venteliste. Det er hensigten at fastsætte regler om, at kommunen kun kan afslå optagelse på ventelisten hvis dette vurderes at være en afgørende hindring for opfyldelse af forpligtelsen til at sikre botilbud til kommunens egne ældre/handicappede. Dette indebærer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt blot at henvise til egne borgeres behov men at der herudover skal være tale om en kvalificeret begrundelse. Den nærmere udformning af kommunernes adgang til at afslå optagelse på ventelisten vil blive fastlagt efter drøftelse med de kommunale og amtskommunale parter.

Endelig foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes udarbejdelse af informationsmateriale. Som minimum skal informationsmaterialet indeholde følgende oplysninger: Oversigt over kommunens botilbud, herunder botilbud egnet til 2 personer, boligernes størrelse og indretning, fællesfaciliteter i tilknytning til den enkelte boligtype, resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten, procedure for boliganvisning, procedure i forbindelse med eventuelle ventelister, antal fast tilknyttet plejlepersonale og anden tilknyttet hjælp, indsats i forhold til demente og hvordan tilrettelægges tilsynsindsatsen.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvens af forslaget om indførelse af det frie valg.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af forslaget om indførelse af det frie valg. Det bemærkes, at det som følge af ressortomlægning ikke er by- og boligministeren men økonomi- og erhvervsministeren, der kan fastsætte de pågældende nærmere regler.

Til nr. 9 og 10

Efter almenboliglovens § 54, stk. 1, jf. § 64, har kommunalbestyrelsen anvisningsretten til almene ældreboliger. Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge almenboliglovens § 55, stk. 1, 1. pkt., jf. § 64, overlade anvisningsretten til ejendommens ejer.

Efter almenboliglovens § 56, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om, at almene ældreboliger skal stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig. Efter § 56, 2. pkt., påhviler det kommunalbestyrelsen at betale et beløb, der svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger, medens § 56, 3. pkt., fastslår, at boligen ved lejekontraktens ophør skal afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

Forslagene er konsekvensrettelser som følge af, at der foreslås indført nye regler om anvisningsret, jf. nr. 18, nedenfor.

Til nr. 11

Idet den eksisterende affattelse af almenboliglovens § 74, stk. 5, har givet anledning til fortolkningstvivl, forslås det i overensstemmelse med gældende praksis præciseret, at der er tale om en udlånsordning - dvs. at kommunen får udbetalt den del, der svarer til kommunens andel af beboerindskudslånet inden lånet ydes - og ikke om en refusionsordning - dvs. at kommunen først får udbetalt den del, der svarer til kommunens andel efter at lånet er ydet.

Til nr. 12-17

Forslagene er konsekvensrettelser som følge af, at der foreslås indført nye differentierede finansieringsregler.

Til nr. 18

Vedrørende beslutningsforslagets (B 76) modeller i øvrigt henvises til oversigten over beslutningsforslagets modeller i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til §§ 143 a og 143 b

De foreslåede bestemmelser i §§ 143 a og 143 b er en udmøntning af beslutningsforslagets modeller A og B, for så vidt angår nybyggeri. Efter disse bestemmelser kan kommunalbestyrelsen til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, meddele en selvejende institution tilsagn om offentlig støtte i form af ydelsesstøtte, jf. lovens § 130, samt enten kommunal grundkapital på 3,5 pct. af byggeriets anskaffelsessum samt kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 143 a, eller statslig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 143 b.

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt anvisningsretten til disse boliger, medmindre andet aftales med den selvejende institution. Det er endvidere en betingelse for kommunalbestyrelsens tilsagn, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution forestår bygningsdriften.

Til §§ 143 c og 143 d

De foreslåede bestemmelser i §§ 143 c og 143 d er en udmøntning af beslutningsforslagets modeller A og B, for så vidt angår ombygning. Efter disse bestemmelser kan kommunalbestyrelsen til ombygning af eksisterende plejehjem til plejeboliger meddele en selvejende institution tilsagn om offentlig støtte i form af ydelsesstøtte, jf. lovens § 130, samt enten eventuel kommunal grundkapital på indtil 7 pct. af byggeriets anskaffelsessum samt kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 143 c, eller statslig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 143 d.

I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for kommunalbestyrelsens tilsagn, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution forestår bygningsdriften, og at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt har anvisningsretten, medmindre andet aftales med den selvejende institution.

I det omfang antallet af boliger ikke er forøget efter ombygningen, bortfalder betingelsen om indgåelse af driftsoverenskomst, ligesom § 143 e finder anvendelse.

Til § 143 e

Den foreslåede bestemmelse i § 143 e finder anvendelse, når antallet af boliger ikke er forøget efter ombygning, jf. §§ 143 c og 143 d, eller hvis det mellem kommunalbestyrelsen og den selvejende institution i øvrigt aftales, at den selvejende institution udøver anvisningsretten. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet en ændring af den personkreds, der kan anvises til ældreboliger, dvs. ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger.

I den foreslåede bestemmelse i § 143 e tydeliggøres, at den selvejende institution under udøvelsen af sin anvisningsret alene kan foretage udlejning af boligerne til medlemmer af den berettigede personkreds, der i øvrigt defineres som de ældre og personer med handicap, som efter kommunalbestyrelsens vurdering findes at have særligt behov for sådanne boliger.

Til § 143 f

Den foreslåede bestemmelse i § 143 f er en udmøntning af beslutningsforslagets punkt B, der indebærer indførelse af statsgaranti for realkreditfinansiering efter reglerne i lov om almene boliger og i øvrigt i et omfang svarende til, hvad der efter lov om almene boliger allerede gælder for kommunal garanti for realkreditfinansiering.

Til § 143 g

I den foreslåede bestemmelse i § 143 g fastsættes en årlig bevillingskvote på 225 boliger. Da fordelingen af bevillingskvoten ikke vil skulle afspejle hensyn til ligelig geografisk spredning m.v., men alene afspejle lokale behov, foreslås det, at fordelingen foretages af økonomi- og erhvervsministeren efter nærmere drøftelse med de kommunale organisationer på grundlag af et færgereservationsprincip.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Til § 143 h

I den foreslåede bestemmelse i § 143 h bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om de i lovforslaget omhandlede selvejende almene ældreboliginstitutioner. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at ministeren kan fastsætte administrative regler, som de differentierede finansieringsregler m.v. i forbindelse med de af lovforslaget omfattede boliger måtte tilsige samt foretage nødvendige konsekvensrettelser i allerede gældende administrativt fastsatte regler. De i lovforslaget indeholdte modeller for finansiering af selvejende almene ældreboliginstitutioner indebærer et brud med de hidtidige enstrengede finansieringsregler for almene boliger. Det drejer sig væsentligst om

1) Anderledes og differentieret tilvejebringelse af grundkapital gennem indførelse af hel eller delvis medfinansiering fra den selvejende institution ved siden af eller i stedet for den efter de gældende regler eksisterende tilvejebringelse alene gennem kommunal grundkapital, og

2) Anderledes tilvejebringelse af garanti for realkreditlån gennem indførelse af statsgaranti for realkreditfinansiering for boliger tilvejebragt efter beslutningsforslagets model B, ombygning og nybyggeri, i stedet for den efter de gældende regler eksisterende tilvejebringelse alene gennem kommunale garanti.

Herudover indebærer lovforslaget, at boliger tilvejebragt gennem ombygning kun kan tilvejebringes som plejeboliger med tilhørende servicearealer.

Til § 2

Til nr. 1

Idet den eksisterende affattelse af ældreboliglovens § 16, stk. 6, har givet anledning til fortolkningstvivl, forslås det i overensstemmelse med gældende praksis præciseret, at der er tale om en udlånsordning - dvs. at kommunen får udbetalt den del, der svarer til kommunens andel af beboerindskudslånet inden lånet ydes - og ikke om en refusionsordning - dvs. at kommunen først får udbetalt den del, der svarer til kommunens andel efter at lånet er ydet.

Til nr. 2 og 3

Efter ældreboliglovens § 17, stk. 5, gælder en tilsvarende ret for ældre og personer med handicap som efter almenboliglovens § 63 til, når ganske særlige grunde taler for det, at få anvist en bolig i en anden kommune efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere. Der henvises derfor til bemærkninger til § 1, nr. 6. Fastsættelsen af de nærmere regler om ventelisten vil ske i medfør af ældreboliglovens § 17, stk. 7.

Til § 3

Ved indførelse af almenboligloven, hvor visse af de for støttet byggeri hidtil gældende administrativt fastsatte regler blev videreført, blev adgangen til efter boligbyggeilovens § 86 k administrativt at fastsætte regler om drift mv. af kollektive bofællesskaber, der er etableret med hjemmel i boligbyggerilovens kapitel 12 a § ved en fejl ikke videreført. Konsekvensen heraf var, at bekendtgørelse om etablering og drift af kollektive bofællesskaber (bekendtgørelse nr. 1211 af 30. december 1993 med senere ændringer) dermed blev ophævet. Ved forslagets § 3 rettes der op herpå, således at der kan udstedes de nødvendige administrativt fastsatte regler.

Til § 4

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2002.

Det foreslås, at der i folketingsåret 2005-06 fremsættes et forslag til revision af ordningen om frit valg.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Forslag til revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2005-06.

§ 5. Almene ældreboliger er

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.

10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.

2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 12

»12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til kapitel 9 a.«.

§ 27. Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Afhændelse af boliger, der er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal godkendes af amtsrådet.

3. I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der opføres af almene boligorganisationer som støttede eller ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11 b.«.

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal afhændelse tillige godkendes af by- og boligministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme organisation eller til en anden almen boligorganisation.

§ 28. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige godkendes af by- og boligministeren.

4. I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

5. § 45, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Fastsættelse af lejens størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.

6. Efter § 58 indsættes

»Frit valg af ældreboliger«

»§ 58 a. Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, amtskommunale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 92 og 140 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1, gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58, for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1, omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende ældre eller person med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.

§ 58 a. Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, amtskommunale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 92 og 140 i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1, gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58, for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1, omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende ældre eller person med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.

§ 58 b. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. dog § 55, stk. 1, og § 143 e, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer der ønsker at flytte til (amts)kommunen ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.

§ 58 d. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale.«

7. § 63 ophæves.

8. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 57-63« til: »§§ 57, 58 og 59-62«, og i § 64, stk. 2, ændres »§ 63« til: »§ 58 a-c«.

9. I § 64, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 4. pkt., § 55, stk. 1, § 56, og § 57, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a, jf. dog stk. 3.«.

10. I § 64 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. I det omfang der mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende almen ældreboliginstitution, jf. kapitel 9 a, indgås aftale om, at almene ældreboliger stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig, finder bestemmelsen i § 56, 2. og 3. pkt., dog anvendelse.«.

11. § 74, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Af de beløb, der er nødvendige til dækning af de i stk. 1-3, nævnte indskud, stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten. Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«.

12. I § 127, 1. pkt., ændres »§ 118« til: »§§ 118, 143 a og 143 c«.

13. I § 129, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 118« til: »§§ 118 og 143 a-143 d«.

14. I § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 115« til: »§§ 115 og 143 a-143 d«.

15. I § 131, stk. 1, ændres » og stk. 4, nr. 2« til: », stk. 4, nr. 2, og §§ 143 c og 143 d«.

16. I § 140, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt i § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 6,« til: »§ 5, stk. 7,«.

17. I § 143 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 115, stk. 3, og stk. 5-7, § 118, stk. 3, §§ 127-130, §§ 132-134 samt §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. Efter § 143 indsættes

»Kapitel 9 a

Selvejende ældreboliginstitutioner med bedre vilkår

§ 58 b. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. dog § 55, stk. 1, og § 143 e, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer der ønsker at flytte til (amts)kommunen ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 med senere ændringer, om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.

§ 58 d. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale.«.

§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov, boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap og plejehjem og beskyttede boliger efter den tidligere lov om social bistand. Det er en forudsætning, at den pågældende person opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57 og 58 kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.

7. § 63 ophæves.

§ 64. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57-63. By- og boligministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. By- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder).

8. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 57-63« til: »§§ 57, 58 og 59-62«, og i § 64, stk. 2, ændres »§ 63« til: »§ 58 a-c«.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56 og § 63 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

9. I § 64, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 4. pkt., § 55, stk. 1, § 56, og § 57, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a, jf. dog stk. 3.«.

10. I § 64 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. I det omfang der mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende almen ældreboliginstitution, jf. kapitel 9 a, indgås aftale om, at almene ældreboliger stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig, finder bestemmelsen i § 56, 2. og 3. pkt., dog anvendelse.«.

Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.

11. § 74, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Af de beløb, der er nødvendige til dækning af de i stk. 1-3, nævnte indskud, stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten. Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«.

§ 86 k. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber efter dette kapitel. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 86 k. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber efter dette kapitel.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 127. Kommunal eller amtskommunal garanti for realkreditlån efter § 118 kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

12. I § 127, 1. pkt., ændres »§ 118« til: »§§ 118, 143 a og 143 c«.

§ 129. Låntagers betaling på realkreditlån, jf. § 118, og lån, jf. § 119, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år og sidste gang i den første termin i det 35. år efter låneoptagelsen. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke.

13. I § 129, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 118« til: »§§ 118 og 143 a-143 d«.

§ 130. Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers betaling.

14. I § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 115« til: »§§ 115 og 143 a-143 d«.

§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene boliger efter § 115, stk. 1, nr. 7, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning.

15. I § 131, stk. 1, ændres » og stk. 4, nr. 2« til: », stk. 4, nr. 2, og §§ 143 c og 143 d«.

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om tilskud til

1) Etablering af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.

16. I § 140, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt i § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 6,« til: »§ 5, stk. 7,«.

§ 143 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 3,5 pct. kommunal grundkapital, 3,5 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 3,5 pct. kommunal grundkapital, 3,5 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. Beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 b. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 c. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. Indskud ydet af den selvejende institution alene eller sammen med kommunen i form af kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 d. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. Indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 e. I det omfang den selvejende institution forestår anvisning af de i §§ 143 a-143 d nævnte boliger, sker udlejning af boligerne efter institutionens bestemmelse til medlemmer af den personkreds, hvortil kommunalbestyrelsen efter en vurdering af særlige behov for disse boliger har foretaget visitation.

§ 143 f. Statslig garanti for realkreditlån efter §§ 143 b og 143 d kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 143 g. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-d kan gives inden for en årlig bevillingskvote på 225 boliger. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 143 h. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om finansiering og anvisning.«.

§ 143 b. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 c. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution alene eller sammen med kommunen i form af kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 d. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 e. I det omfang den selvejende institution forestår anvisning af de i §§ 143 a-143 d nævnte boliger, sker udlejning af boligerne efter institutionens bestemmelse til medlemmer af den personkreds, hvortil kommunalbestyrelsen efter en vurdering af særlige behov for disse boliger har foretaget visitation.

§ 143 f. Statslig garanti for realkreditlån efter §§ 143 b og 143 d kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 143 g. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-d kan gives inden for en årlig bevillingskvote på 225 boliger. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 143 h. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om finansiering og anvisning.«.

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-6, §118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115, 130, stk. 2, 131, § 134 a, 136, 137, 140, 142 og § 142 a nævnte forhold.

17. I § 143 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelserne i § 115, stk. 3, og stk. 5-7, § 118, stk. 3, §§ 127-130, §§ 132-134 samt §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. Efter § 143 indsættes

»Kapitel 9 a

Selvejende ældreboliginstitutioner med bedre vilkår

Fremsat den 28. februar 2002 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri

(Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner)