Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., beredskabsloven og værnepligtsloven\n(nedlæggelse og ændring af visse råd og nævn på det kommunale område)

Bilag 1

I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslaget om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelse eller ændring af visse råd og nævn. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 194 af 24. maj 1972 om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, som ændret ved § 7 i lov nr. 311 af 19. juni 1974 og § 2 i lov nr. 329 af 26. juni 1975, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »eller« til: »,«, og i nr. 3 indsættes efter »amtskommunale opgaver«: »eller«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) administrative hensyn, såfremt ændringen regulerer grænsen mellem to kommuner, og reguleringen vedrører arealer på tilsammen højst 100 ha, der ikke er beboet af flere end 50 personer«.

3. § 1, stk. 2, ophæves.

4. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 2, stk. 2, udgår: »sådanne af inddelingsnævnet anbefalede«.

6. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

7. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår i 2. pkt.: »efter anbefaling fra inddelingsnævnet og« og: »1 og«.

8. § 3 ophæves.

9. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

10. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: », ligesom inddelingsnævnet under behandlingen af en inddelingssag kan inddrage større områder eller flere kommuner i sine forslag«.

11. § 6 ophæves.

12. § 7, stk. 1, affattes således

»Såfremt indenrigs- og sundhedsministeren finder grundlag for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, udarbejdes et forslag herom.«.

13. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »Det foreløbige forslag« til: »Forslaget«.

14. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »inddelingsnævnet« til: »indenrigs- og sundhedsministeren«.

15. I § 7, stk. 4, ændres »det foreløbige forslag« til: »forslaget«.

16. I § 7 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for de mindre reguleringer, der er nævnt i § 1, nr. 4.«.

17. § 8 affattes således

»Indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling på baggrund af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udtalelser om forslaget og efter eventuelle forhandlinger med de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd.«

18. § 9, stk. 2 og 3, ophæves.

19. I § 15 udgår: »efter indstilling fra inddelingsnævnet«.

20. I § 20, stk. 1, ændres »Inddelingsnævnet« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren«.

§ 1

I lov nr. 194 af 24. maj 1972 om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, som ændret ved § 7 i lov nr. 311 af 19. juni 1974 og § 2 i lov nr. 329 af 26. juni 1975, foretages følgende ændringer

§ 1. Ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner kan uden særskilt lovhjemmel gennemføres, når ændringen tilsiges af

1) befolkningsmæssige, erhvervsmæssige eller økonomiske forhold,

2) hensynet til et områdes forventede udvikling og planlægningen af denne eller

3) hensynet til varetagelsen af andre væsentlige kommunale eller amtskommunale opgaver.

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »eller« til: »,«, og i nr. 3 indsættes efter »amtskommunale opgaver«: »eller«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) administrative hensyn, såfremt ændringen regulerer grænsen mellem to kommuner, og reguleringen vedrører arealer på tilsammen højst 100 ha, der ikke er beboet af flere end 50 personer«.

Stk. 2. De mindre reguleringer, der er nævnt i § 2, stk. 3, kan endvidere gennemføres, hvor administrative hensyn begrunder det.

3. § 1, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001, foretages følgende ændringer

1. Overskriften før § 12 affattes således

»Klagebestemmelse«

2. § 12 affattes således

»§ 12. Afgørelser efter §§ 8-11 d kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren.«

3. I § 14, 1. pkt., udgår: »samt udgifterne ved partistøttenævnets virksomhed«.

§ 2. Beslutning om ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner træffes af indenrigsministeren. Ministeren kan kun gennemføre de ændringer, der er anbefalet af det i § 3 nævnte inddelingsnævn, jfr. dog stk. 2 og 3.

4. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan kun med tilslutning fra det folketingsudvalg, der er nævnt i § 4, træffe beslutning om sådanne af inddelingsnævnet anbefalede ændringer af den kommunale eller amtskommunale inddeling, hvorved

5. I § 2, stk. 2, udgår: »sådanne af inddelingsnævnet anbefalede«.

1) flere end 500 beboere overføres fra en kommune til en anden,

2) en kommune opdeles i eller mellem flere kommuner,

3) to eller flere kommuner eller dele heraf sammenlægges til en ny kommune, eller

4) den amtskommunale inddeling ændres uden en samtidig ændring af den kommunale inddeling.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan uden forelæggelse for inddelingsnævnet træffe beslutning om en regulering af grænsen mellem to kommuner, når reguleringen vedrører arealer på tilsammen højst 100 ha, der ikke er beboet af flere end 50 personer.

6. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Stk. 4. Vedrører en ændring af den kommunale inddeling kommuner i flere amtsrådskredse, skal indenrigsministeren samtidig træffe beslutning om den fornødne regulering af den amtskommunale inddeling, således at ingen kommune omfatter områder i flere amtsrådskredse. Beslutningen træffes efter anbefaling fra inddelingsnævnet og med tilslutning fra det folketingsudvalg , der er nævnt i § 4, hvis dette er foreskrevet i stk. 1 og 2 ved ændringer af den kommunale inddeling.

7. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår i 2. pkt.: »efter anbefaling fra inddelingsnævnet og« og: »1 og«.

§ 2

I lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001, foretages følgende ændringer

1. Overskriften før § 12 affattes således

Partistøttenævnet

»Klagebestemmelse«

§ 3

I lov om beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, ophæves § 4, stk. 3-5.

§ 3. Inddelingsnævnet består af en formand og 6 medlemmer, der for 4 år ad gangen beskikkes af indenrigsministeren. 3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

8. § 3 ophæves.

Stk. 2. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter indstilling fra de i stk. 1 nævnte foreninger tilbagekalde beskikkelsen for de af vedkommende forening indstillede medlemmer eller stedfortrædere og beskikke andre i de pågældendes sted.

Stk. 4. Et medlem eller hans stedfortræder kan ikke deltage i behandlingen af en sag, der berører en kommune, hvori han er valgt til medlem af kommunalbestyrelsen, eller grænserne for en amtskommune, hvori han er valgt til medlem af amtsrådet.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for inddelingsnævnet.

§ 3

§ 4

I lov om værnepligt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være en statsamtmand, der ikke er bemyndiget til at forestå afholdelsen af sessioner, jf. § 6, og 4 andre medlemmer, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra forsvarsministeren og 2 medlemmer efter indstilling fra de værnepligtiges talsmandsorganer.

2. § 10, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De af talsmandsorganerne indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges dog for 1 år uden mulighed for genudpegning. «

§ 4. Indenrigsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab.

I lov om beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, ophæves § 4, stk. 3-5.

Stk. 2. Indenrigsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Indenrigsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Indenrigsministeren nedsætter et redningsråd, der rådgiver indenrigsministeren i spørgsmål om det kommunale redningsberedskab og foretager prøvealarmering af det statslige regionale og det kommunale redningsberedskab. Redningsrådet består af 8 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening, 1 medlem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1 medlem udpeges af justitsministeren, medens indenrigsministeren udpeger 3 medlemmer. I sager vedrørende tekniske og personalemæssige spørgsmål tilforordnes rådet 1 repræsentant for den organisation, der repræsenterer de kommunale beredskabschefer, 1 repræsentant for de private redningsvæsener, jf. § 13, stk. 1, og 1 repræsentant for personalet i de kommunale redningsberedskaber.

Stk. 4. Blandt rådets medlemmer udnævner indenrigsministeren formand og næstformand, hvoraf den ene skal være en af repræsentanterne for Kommunernes Landsforening.

Stk. 5. Indenrigsministeren afholder udgifterne ved Redningsrådets virksomhed.

§ 4

I lov om værnepligt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Værnepligtnævnets hidtidige medlemmer fortsætter som medlemmer af Værnepligtsnævnet, indtil indenrigs- og sundhedsministeren har udnævnt Værnepligtsnævnets medlemmer i overensstemmelse med reglerne i § 4, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forslagets baggrund og formål

Med dette lovforslag foreslås Inddelingsnævnet, Partistøttenævnet og Redningsrådet nedlagt. Endvidere foreslås Værnepligtsnævnets sammensætning ændret. Baggrunden for forslaget er regeringens beslutning om at gennemføre en gennemgribende sanering af offentlige råd, nævn, udvalg og centre. Formålet med saneringen er bl.a. at opnå en bedre prioritering af de offentlige midler og at skabe en mere gennemsigtig statslig administration.

2. Forslagets indhold

a) Inddelingsnævnet

Med lovforslagets § 1 udgår Inddelingsnævnet af proceduren for ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling, dvs. kommunale og amtskommunale grænseændringer, herunder kommunesammenlægninger.

Inddelingsnævnet er oprettet ved lov nr. 194 af 24. maj 1972 om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner (inddelingsloven).

Inddelingsloven indeholder hjemmel til, at der uden særskilt lovhjemmel kan gennemføres ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling, som udviklingen nødvendiggør. Der vil således kunne gennemføres ændringer af kommunegrænser, såfremt ændringerne er begrundet i en række nærmere bestemte forhold, jf. inddelingslovens § 1. Loven indeholder samtidig procedureforskrifter for sådanne ændringer.

Beslutning om ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner træffes efter inddelingsloven af indenrigsministeren, nu indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Ministeren kan som udgangspunkt alene gennemføre de ændringer, der er anbefalet af Inddelingsnævnet, jf. lovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Ministeren kan dog efter de gældende regler foretage mindre reguleringer af grænsen mellem to kommuner uden forelæggelse for Inddelingsnævnet, jf. inddelingslovens § 2, stk. 3.

Mere indgribende ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling, herunder kommunesammenlægninger, kræver efter de gældende regler ud over Inddelingsnævnets anbefaling tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg, jf. inddelingslovens § 2, stk. 2.

Inddelingsnævnet består af en formand og seks medlemmer, der for fire år ad gangen beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren. Tre medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og to medlemmer efter indstilling af Amtsrådsforeningen.

Siden inddelingslovens vedtagelse i 1972 har Inddelingsnævnet alene behandlet otte sager senest i 1992 og 2000. I de to seneste sager anbefalede Inddelingsnævnet grænseændringer, som de involverede kommunalbestyrelser var enige i. I de øvrige seks sager hvor mindst én af de involverede kommunalbestyrelser har været imod de foreslåede grænseændringer har nævnet ikke kunnet anbefale ændringerne.

På denne baggrund er der efter regeringens opfattelse ikke behov for et særligt sagkyndigt inddelingsnævn, der kan vurdere ansøgninger om større grænseændringer. Det foreslås derfor, at Inddelingsnævnet udgår af proceduren for ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling, og at afgørelserne i sådanne sager i stedet træffes af indenrigs- og sundhedsministeren. Herved opnås også en forenkling af proceduren for ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling.

Den særlige kommunale og amtskommunale sagkundskab, der har været repræsenteret i Inddelingsnævnet, vil fortsat blive inddraget derved, at et forslag om ændring af den kommunale og amtskommunale inddeling som hidtil skal forelægges for de pågældende kommunalbestyrelser og amtsråd til udtalelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Der ændres endvidere ikke med lovforslaget ved, at mere indgribende ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling, herunder kommunesammenlægninger, skal ske med tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg. Folketingets Kommunaludvalg er således fortsat sikret kontrol med indgribende ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling, der blev fastlagt med kommunalreformen i 1970, og som danner grundlag for opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner.

b) Partistøttenævnet

Med lovforslagets § 2 nedlægges Partistøttenævnet som klageinstans for afgørelser, som amtsråd og kommunalbestyrelser træffer i henhold til lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven) om tilskud til kandidatlister på grundlag af deltagelse i det senest afholdte amtsrådsvalg henholdsvis kommunalbestyrelsesvalg.

Partistøttenævnet er oprettet i henhold til § 12 i lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Denne lov trådte i kraft den 1. januar 1987.

Partistøttenævnet nedsættes af indenrigs- og sundhedsministeren og består af en formand og en næstformand og 4 andre medlemmer. Formanden og næstformanden og stedfortrædere for disse beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren. Af nævnets 4 andre medlemmer udpeges 1 af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 af Kommunernes Landsforening og 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i Forening. Beskikkelserne og udpegningerne gælder for 4 år.

Partistøttenævnet er klageinstans for afgørelser, som amtsråd og kommunalbestyrelser træffer i henhold til partistøttelovens §§ 8-10 b henholdsvis §§ 11-11 d om partistøtte til kandidatlister på grundlag af deltagelse i det senest afholdte amtsrådsvalg henholdsvis kommunalbestyrelsesvalg. Partistøttenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved indførelse af partistøtteordningen med virkning fra og med 1987 blev det anset for hensigtsmæssigt, at regionale og lokale afgørelser om partistøtte til kandidatlister kunne indbringes for et centralt organ, hvori amtskommuner og kommuner er repræsenteret og dermed personer med praktisk erfaring med det regionale og lokale politiske arbejde.

Erfaringerne har vist, at amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes afgørelser om partistøtte kun i sjældne tilfælde påklages til Partistøttenævnet. Siden nedsættelsen i 1987 har nævnet således alene truffet afgørelse i 9 sager, heraf 2 i 2000.

Hertil kommer, at reglerne om udbetaling og anvendelse af partistøtte er blevet udbygget ved en lovændring i 2001 bl.a. med henblik på at skabe så sikre rammer for tilskudsmodtagere som muligt. Dette indebærer, at særligt kendskab til det regionale og lokale politiske arbejde ikke i samme omfang som hidtil vil være af betydning ved stillingtagen til eventuelle klagesager på området.

På denne baggrund er der efter regeringens opfattelse ikke behov for at opretholde et særligt nævn med kommunal repræsentation til at træffe afgørelse i sager om klager over afgørelser om partistøtte på grundlag af deltagelse i amtsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg.

For at sikre en ensartet administration af reglerne i partistøtteloven må det dog anses for hensigtsmæssigt, at der fortsat er adgang til at påklage de nævnte afgørelser. Da indenrigs- og sundhedsministeren administrerer reglerne om tilskud efter partistøtteloven på grundlag af deltagelse i folketingsvalg, hvilke regler i vidt omfang svarer til de regler, der gælder for tilskud på grundlag af deltagelse i amtsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg, vil det efter regeringens opfattelse være hensigtsmæssigt, at indenrigs- og sundhedsministeren indsættes som klageinstans i stedet for Partistøttenævnet. Selv om klageadgangen opretholdes, opnås herved en forenkling af proceduren ved behandlingen af klagesagerne.

c) Redningsrådet

Med lovforslagets § 3 nedlægges Redningsrådet.

Redningsrådet blev oprettet ved beredskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1993, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992. Redningsrådet erstattede Brandrådet, der var oprettet i medfør af brandloven.

Redningsrådet består af otte medlemmer, hvoraf tre medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening, et medlem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, et medlem udpeges af justitsministeren, mens indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) udpeger tre medlemmer. Herudover består Redningsrådet af tre tilforordnede repræsentanter fra henholdsvis Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Falck A/S.

Redningsrådet rådgiver i dag indenrigs- og sundhedsministeren i spørgsmål om det kommunale redningsberedskab samt foretager prøvealarmering af det statslige regionale og det kommunale redningsberedskab. Redningsrådet fører således i form af regelmæssige prøvealarmeringer tilsyn med, at det kommunale redningsberedskab overholder dimensioneringsreglerne, herunder de fastsatte afgangs- og udrykningstider, som er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 730 af 10. august 1994 om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering (dimensioneringsbekendtgørelsen).

Det er regeringens vurdering, at opgavevaretagelsen på dette område, herunder overholdelse af dimensioneringsreglerne, kan fungere tilfredsstillende uden gennemførelse af Redningsrådets prøvealarmeringer.

I den igangværende analyse af redningsberedskabet vil der være en vurdering af, om der er behov for ændringer i dimensionering af det kommunale redningsberedskab og tilsynet med det kommunale redningsberedskab fremover.

På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt at nedlægge Redningsrådet med den virkning, at rådets opgaver bortfalder.

d) Værnepligtsnævnet

Med lovforslagets § 4 ændres sammensætningen af Værnepligtsnævnet.

Værnepligtsnævnet blev oprettet ved lov nr. 210 af 11. juni 1954 om værnepligt. Af loven fremgik bl.a., at Værnepligtsnævnet skulle bestå af en af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skulle være landsdommer eller højesteretsdommer (nu landsdommer), og af otte andre medlemmer, hvoraf fire blev udpeget af Folketinget, to af forsvarsministeren, en af indenrigs- og boligministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) og en af justitsministeren, idet der samtidig blev udpeget det fornødne antal suppleanter.

Ved en ændring af værnepligtsloven, jf. lov nr. 1013 af 23. december 1998, blev antallet af medlemmer indstillet af Folketinget forhøjet fra fire til fem, ligesom de værnepligtiges talsmandsorganer fik sæde i nævnet med et medlem. Lovændringen medførte desuden, at de værnepligtsadministrerende myndigheder fik tillagt kompetence til at afgøre sager om udsættelse med værnepligtstjeneste, som indtil lovændringen var tillagt Værnepligtsnævnet. Ændringen medførte således, at Værnepligtsnævnets funktion fjernede sig fra at behandle rutinesager til i højere grad at behandle egentlige klagesager og derved i det væsentligste at fungere som klagenævn.

I året før lovændringens ikrafttrædelse (1998) behandlede Værnepligtsnævnet 294 sager. I de tre følgende år behandlede Værnepligtsnævnet henholdsvis 24, 45 og 39 sager.

Med lovforslaget tilsigtes en modernisering og forenkling af Værnepligtsnævnets sammensætning, hvorved antallet af medlemmer reduceres fra 11 til fem. Der lægges herved også vægt på, at de værnepligtiges talsmandsorganer repræsenteres med to medlemmer i stedet for et medlem i den nuværende sammensætning af nævnet som repræsentanter for den gruppe af borgere, hvis forhold nævnet behandler i værnepligtsmæssig sammenhæng.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

a) Inddelingsnævnet

Forslaget om at nedlægge Inddelingsnævnet har ikke økonomiske konsekvenser for staten. Forslaget indebærer til gengæld i de i praksis ganske få tilfælde, hvor inddelingssager efter de gældende regler skal forelægges for Inddelingsnævnet, en meget begrænset administrativ lettelse for staten, idet indenrigs- og sundhedsministeren efter forslaget kan træffe beslutning om de pågældende ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling uden forelæggelse for Inddelingsnævnet.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

b) Partistøttenævnet

Forslaget om at nedlægge Partistøttenævnet har ikke økonomiske konsekvenser for staten. Forslaget indebærer i de i praksis få tilfælde, hvor afgørelser om tilskud på grundlag af deltagelse i amtsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg påklages, en administrativ lettelse for staten, idet sagerne kan behandles og afgøres uden forelæggelse for et særligt nævn.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

c) Redningsrådet

Redningsrådets nedlæggelse vil medføre en årlig besparelse på ca. 125.000 kr. for staten, der vedrører udgifter til overnatning, forplejning og kørselsgodtgørelse forbundet med udførelsen af Redningsrådets prøvealarmeringer. Der udbetales ikke honorarer til Redningsrådets medlemmer og tilforordnede.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

d) Værnepligtsnævnet

Den ændrede sammensætning af Værnepligtsnævnet vil medføre en vis økonomisk besparelse for staten. Hvis antallet af behandlede sager i Værnepligtsnævnet i 2001 lægges til grund, vil der være tale om et årligt mindreforbrug på ca. 125.000 kr. Dette beløb svarer til det samlede vederlag, der for tiden udbetales til formanden for Værnepligtsnævnet og de af Folketinget indstillede medlemmer af nævnet. Ved den med lovforslaget foreslåede sammensætning forudsættes medlemmerne at varetage hvervet som et led i deres ansættelsesforhold.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

4. Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, ligesom det ikke indeholder EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder og organisationer.

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget indebærer en årlig besparelse for staten på ca. 250.000 kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget indeholder begrænsede administrative lettelser for staten.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Den gældende bestemmelse i inddelingslovens § 1, stk. 1, angiver de kriterier, der skal være opfyldt for, at en sag om en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling kan gennemføres.

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af nedlæggelsen af Inddelingsnævnet. Kriterierne for, hvornår ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling kan gennemføres uden særskilt lovhjemmel, ændres ikke.

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af ændringen af inddelingslovens § 1, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og ophævelsen af inddelingslovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 4

Bestemmelsen i inddelingslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., foreslås ophævet, således at Inddelingsnævnet udgår af proceduren for behandlingen af sager om ændring af den kommunale og amtskommunale inddeling. Indenrigs- og sundhedsministeren vil herefter administrativt kunne træffe beslutning om ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling.

Til nr. 5

Ifølge den gældende bestemmelse i inddelingslovens § 2, stk. 2, kræver visse mere indgribende ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling udover Inddelingsnævnets anbefaling tillige tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg. Det gælder ændringer, hvorved flere end 500 beboere overføres fra en kommune til en anden, en kommune opdeles i eller mellem flere kommuner, to eller flere kommuner eller dele heraf sammenlægges til en ny kommune eller sager, hvor den amtskommunale inddeling ændres uden en samtidig ændring af den kommunale inddeling.

Bestemmelsen i inddelingslovens § 2, stk. 2, foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af Inddelingsnævnet ændret, således at nævnets anbefaling ikke længere er en betingelse for ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling med tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg.

Beslutninger om mere indgribende ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling vil således fortsat og i samme omfang som hidtil kræve tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg.

Til nr. 6

Ifølge den gældende bestemmelse i inddelingslovens § 2, stk. 3, kan indenrigsministeren træffe beslutning om visse mindre grænseændringer uden forelæggelse for Inddelingsnævnet.

Bestemmelsen overflødiggøres som følge af nedlæggelsen af Inddelingsnævnet og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i inddelingslovens § 2, stk. 4, skal indenrigsministeren, såfremt en ændring af den kommunale inddeling vedrører kommuner i flere amtsrådskredse, samtidig foretage den fornødne regulering af den amtskommunale inddeling, således at ingen kommune omfatter områder i flere amtsrådskredse. En sådan regulering kræver Inddelingsnævnets anbefaling og tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg, hvis der er tale om ændringer af den kommunale inddeling, der er omfattet af inddelingslovens § 2, stk. 1 og 2.

Bestemmelsens 2. punktum foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af Inddelingsnævnet ændret, således at Inddelingsnævnets anbefaling ikke længere er nødvendig.

Beslutning om reguleringer i den amtskommunale inddeling, der sker som følge af ændringer i den kommunale inddeling, der vedrører kommuner i flere amtsrådskredse, vil fortsat kræve tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg, såfremt ændringen af den kommunale inddeling er omfattet af bestemmelsen i inddelingslovens § 2, stk. 2.

Til nr. 8

Bestemmelsen i inddelingslovens § 3, der indeholder regler om Inddelingsnævnets sammensætning, beskikkelse m.v., foreslås ophævet som konsekvens af nedlæggelsen af nævnet.

Til nr. 9

Bestemmelsen i inddelingslovens § 5, stk. 2, der fastsætter, i hvilke tilfælde indenrigsministeren har pligt til at forelægge ansøgninger om ændringer i den kommunale eller amtskommunale inddeling for Inddelingsnævnet, foreslås ophævet som konsekvens af nedlæggelsen af nævnet.

Til nr. 10

Det følger af bestemmelsen i inddelingslovens § 5, stk. 3, bl.a., at Inddelingsnævnet under nævnets behandling af en inddelingssag kan inddrage større områder eller flere kommuner i sine forslag.

Det foreslås, at bestemmelsens sidste led udgår som konsekvens af nedlæggelsen af nævnet.

Til nr. 11

Bestemmelsen i inddelingslovens § 6 fastsætter regler for Inddelingsnævnets sagsbehandling m.v., herunder regler om, at offentlige myndigheder efter anmodning skal bistå nævnet med at tilvejebringe de oplysninger, som nævnet ønsker, og om, at Inddelingsnævnet i forbindelse med belysningen af en inddelingssag kan bestemme, at der skal foretages afstemning i en kommune eller en del af en kommune.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, idet bestemmelsen i sin helhed er knyttet til Inddelingsnævnets virksomhed. Det forudsættes, at offentlige myndigheder på samme måde som hidtil tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendige til brug for Indenrigs- og Sundhedsministeriets behandling af en inddelingssag.

Ophævelsen medfører ikke ændringer i kommunernes mulighed for at afholde vejledende folkeafstemninger om grænseændringer, herunder kommunesammenlægninger, i forbindelse med indsendelse af en ansøgning om grænseændring til indenrigs- og sundhedsministeren.

Til nr. 12

Det følger af inddelingslovens § 7, stk. 1, at Inddelingsnævnet hvis nævnet finder grundlag for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling skal udarbejde et foreløbigt forslag til en sådan ændring. Forslaget skal forelægges kommunalbestyrelserne og amtsrådene i de berørte kommuner og amtskommuner til udtalelse, jf. inddelingslovens § 7, stk. 2.

Denne særlige høringsprocedure sikrer, at der tilvejebringes et alsidigt grundlag for den endelige beslutning i de pågældende inddelingssager.

Med henblik på at bevare denne særlige høringsprocedure foreslås bestemmelsen ændret, således at indenrigs- og sundhedsministeren forud for en beslutning om ændring i den kommunale eller amtskommunale inddeling på tilsvarende måde skal sørge for, at der udarbejdes et forslag, som sendes til de pågældende kommuner og amtskommuner til udtalelse.

Til nr. 13

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af ændringen af inddelingslovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 14

Efter bestemmelsen i inddelingslovens § 7, stk. 3, fastsætter Inddelingsnævnet en frist for kommunalbestyrelsens adgang til at afgive udtalelse om det foreløbige forslag til ændring af den kommunale inddeling.

Bestemmelsen foreslås ændret, så høringsfristen i stedet fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til nr. 15

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af ændringen af inddelingslovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 16

Det foreslås, at der som stk. 5 i inddelingslovens § 7 indsættes en bestemmelse, der undtager sager vedrørende mindre grænseændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, fra den særlige høringsprocedure i inddelingslovens § 7.

I sådanne sager kan indenrigsministeren efter de gældende regler træffe beslutning uden forelæggelse for Inddelingsnævnet, og høringsproceduren efter inddelingslovens § 7 gælder således heller ikke efter de gældende regler i de pågældende sager.

Til nr. 17

Den gældende bestemmelse i inddelingslovens § 8 indeholder regler om Inddelingsnævnets indstillinger til indenrigsministeren.

Ifølge den gældende bestemmelse i inddelingslovens § 8 udarbejder Inddelingsnævnet en endelig begrundet indstilling til indenrigsministeren, såfremt nævnet efter modtagelsen af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udtalelser om det foreløbige forslag og efter eventuelle forhandlinger med kommunalbestyrelser og amtsråd fortsat finder grundlag for ændringen.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at det af bestemmelsen fremgår, at indenrigs- og sundhedsministerens beslutning om ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling træffes på baggrund af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udtalelser og efter eventuelle forhandlinger med de pågældende kommunalbestyrelser og amtsråd.

Til nr. 18

Det følger af inddelingslovens § 9, stk. 2, at Inddelingsnævnet skal fremsætte forslag til vilkår for de af nævnet indstillede ændringer i den kommunale og amtskommunale inddeling.

Efter inddelingslovens § 9, stk. 3, skal ministeren i de sager, der efter inddelingslovens § 2, stk. 2, kræver tilslutning fra Folketingets Kommunaludvalg, indhente en udtalelse om vilkårsproblemet fra kommunaludvalget, før der træffes beslutning i sagen, såfremt ministeren ikke kan tiltræde inddelingsnævnets forslag til vilkår for ændringerne.

Bestemmelserne foreslås ophævet som følge af, at Inddelingsnævnet nedlægges.

Til nr. 19

Indenrigsministeren kan efter inddelingslovens § 15 i forbindelse med en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling ophæve et bestående fællesskab mellem to eller flere kommuner eller amtskommuner og fastsætte vilkårene herfor.

Det er efter de gældende regler et krav, at en sådan ophævelse sker efter indstilling fra Inddelingsnævnet. Dette krav forslås ophævet som konsekvens af nedlæggelsen af Inddelingsnævnet.

Til nr. 20

Inddelingslovens § 20, stk. 1, indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter inddelingsnævnet overtager de beføjelser, som ved eksisterende vilkår for etablering og afgrænsning af kommuner og amtskommuner er tillagt det indlemmelsesnævn, der var nedsat i henhold til den tidligere gældende lov om landkommunernes styrelse.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at indenrigs- og sundhedsministeren overtager de eventuelle beføjelser, som er tillagt indlemmelsesnævnet ved eksisterende grænseændringsvilkår.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at Partistøttenævnet nedlægges samtidig med, at der fortsat skal være adgang til at påklage de pågældende afgørelser.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at Partistøttenævnet nedlægges samtidig med, at nævnets opgaver henlægges til indenrigs- og sundhedsministeren.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af, at Partistøttenævnet nedlægges, hvorved udgifterne ved nævnets virksomhed bortfalder.

Til § 3

Bestemmelsen indebærer, at Redningsrådet nedlægges. Det tilføjes, at det i forbindelse med overvejelser om ændringer i de nuværende dimensioneringsregler for det kommunale redningsberedskab vil blive vurderet, hvorledes tilsynet med det kommunale redningsberedskab fremover skal tilrettelægges. Indenrigs- og sundhedsministeren vil fortsat have mulighed for at gennemføre prøvealarmering af det kommunale redningsberedskab som led i det almindelige tilsyn, jf. beredskabslovens § 4, stk. 2.

Til § 4

Til nr. 1.

Med den forslåede ændring af værnepligtslovens § 10 reduceres antallet af medlemmer i Værnepligtsnævnet fra 11 til fem. Ændringen indebærer, at de af Folketinget udpegede fem medlemmer og det af justitsministeren indstillede medlem udgår af nævnet, og at formanden, som i nævnets nuværende sammensætning er landsdommer, erstattes af en statsamtmand, der ikke er bemyndiget til at forestå afholdelsen af sessioner, jf. § 6 i værnepligtsloven. Ændringen indebærer desuden, at de to af forsvarsministeren indstillede medlemmer reduceres til et medlem, og at de værnepligtiges talsmandsorganer udpeger to medlemmer mod det nuværende ene medlem.

Der lægges vægt på ved den foreslåede sammensætning af Værnepligtsnævnet, at Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der som myndigheder varetager værnepligtsopgaver, er repræsenteret i Værnepligtsnævnet. Desuden lægges vægt på, at talsmandsorganerne er repræsenteret i nævnet som repræsentanter for de værnepligtige, hvis forhold skal behandles af nævnet. Af habilitetsgrunde skal formanden for Værnepligtsnævnet være en statsamtmand, der ikke er bemyndiget til at forestå afholdelse af sessioner.

Til nr. 2.

Med den forslåede bestemmelse i værnepligtslovens § 10, stk. 5 fastsættes, at de af talsmandsorganerne indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges for 1 år uden mulighed for genudpegning. Begrænsningen til kun et års medlemskab af Værnepligtsnævnet for talsmandsorganernes medlemmer er en videreførsel af den gældende bestemmelse i værnepligtspligtslovens §10, stk. 5, og er begrundet i, at de værnepligtige kun er tjenstgørende i en begrænset tidsmæssig periode. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som hidtil indgå en aftale med talsmandsorganerne om en rotationsplan.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Nedlæggelsen af Inddelingsnævnet og Partistøttenævnet indebærer, at de sager, der ikke er færdigbehandlet af de to nævn ved lovens ikrafttræden, skal afgøres af indenrigs- og sundhedsministeren.

Sager hos Redningsrådet, der ved lovens ikrafttræden ikke er oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, bortfalder, da ministeriet ikke overtager de opgaver, som Redningsrådet hidtil har udført. Eventuelle uafsluttede sager ved ændringslovens ikrafttræden, der vedrører Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfølgning på Redningsrådets prøvealarmeringer, færdigbehandles af ministeriet.

I bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at Værnepligtnævnets hidtidige medlemmer fortsætter som medlemmer af nævnet, indtil indenrigs- og sundhedsministeren har udnævnt Værnepligtsnævnets medlemmer i overensstemmelse med reglerne i § 4, nr. 1 (forslaget til en ny § 10 i værnepligtsloven). Tilsvarende gælder stedfortrædere. Beskikkelsesperioden for de nuværende medlemmer bliver dermed mindre end de fire år, der følger af værnepligtslovens § 10, stk. 4.

§ 5. Ansøgning om ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling indgives til indenrigsministeren.

Stk. 2. Er ansøgningen indsendt af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller af enten mindst halvdelen af de kommunale vælgere i det område, der berøres af den ønskede ændring, eller een eller flere grundejere, der ejer mindst halvdelen af arealerne i området, skal ministeren forelægge sagen for inddelingsnævnet, medmindre den drejer sig om en regulering som nævnt i § 2, stk. 3. Er ansøgningen indsendt af andre, skal sagen forelægges for inddelingsnævnet, medmindre den drejer sig om en regulering som nævnt i § 2, stk. 3, eller ministeren på forhånd finder, at der ikke er grundlag for at imødekomme ansøgningen.

9. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan endvidere af egen drift rejse sag om ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, ligesom inddelingsnævnet under behandlingen af en inddelingssag kan inddrage større områder eller flere kommuner i sine forslag.

10. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: », ligesom inddelingsnævnet under behandlingen af en inddelingssag kan inddrage større områder eller flere kommuner i sine forslag«.

Stk. 4. Ansøgninger om en ændret inddeling skal begrundes og ledsages af kortmateriale med angivelse af den ønskede ændring.

§ 6. Inddelingsnævnet fremskaffer selv det materiale, der er nødvendigt til brug for nævnets overvejelser. Offentlige myndigheder skal efter anmodning bistå nævnet med at tilvejebringe de oplysninger, som nævnet ønsker.

11. § 6 ophæves.

Stk. 2. Enhver kommunalbestyrelse og ethvert amtsråd skal efter anmodning lade sig repræsentere ved inddelingsnævnets møder. Repræsentanter for et områdets kommunale vælgere eller grundejere er berettiget til at give møde for nævnet efter nævnets nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Inddelingsnævnet kan bestemme, at der foretages afstemning i en kommune eller en del af denne til belysning af en foreliggende sag. Afstemningen skal ske efter de regler, der gælder for kommunale valg.

§ 7. Såfremt inddelingsnævnet finder grundlag for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, udarbejder nævnet et foreløbigt forslag herom.

Stk. 2. Det foreløbige forslag forelægges kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner og vedkommende amtsråd til udtalelse. Kommunalbestyrelserne opfordres samtidig til ved forhandling at nå til enighed om den detaljerede udformning af forslaget og om vilkårene for dets gennemførelse.

12. § 7, stk. 1, affattes således

»Såfremt indenrigs- og sundhedsministeren finder grundlag for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, udarbejdes et forslag herom.«.

13. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »Det foreløbige forslag« til: »Forslaget«.

Stk. 3. De enkelte kommunalbestyrelser skal inden en frist, der fastsættes af inddelingsnævnet, afgive en udtalelse om, hvorvidt kommunalbestyrelsen kan tiltræde de dele af forslaget, der berører den pågældende kommune, samt om, hvorvidt der mellem de berørte kommunalbestyrelser har kunnet opnås enighed om vilkårene. Kan en kommunalbestyrelse ikke tiltræde forslaget, eller har der ikke kunnet skabes enighed om vilkårene, afgiver kommunalbestyrelsen en begrundet udtalelse om, hvilke ændringer i forslaget der ønskes foretaget, eller på hvilke punkter uenighed om vilkårene foreligger. Samtidig oplyses stemmernes fordeling ved kommunalbestyrelsens afstemning i sagen.

14. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »inddelingsnævnet« til: »indenrigs- og sundhedsministeren«.

Stk. 4. Berører det foreløbige forslag den amtskommunale inddeling, finder bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 tilsvarende anvendelse.

15. I § 7, stk. 4, ændres »det foreløbige forslag« til: »forslaget«.

16. I § 7 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for de mindre reguleringer, der er nævnt i § 1, nr. 4.«.

§ 8. Finder inddelingsnævnet efter modtagelsen af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udtalelser om det foreløbige forslag og efter eventuelle forhandlinger med de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd fortsat grundlag for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, udarbejder nævnet en endelig, begrundet indstilling til indenrigsministeren.

17. § 8 affattes således

»Indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling på baggrund af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes udtalelser om forslaget og efter eventuelle forhandlinger med de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd.«

Stk. 2. Nævnets indstilling skal være vedtaget af et flertal af nævnets medlemmer. Mindretal i nævnet kan afgive særindstilling.

§ 9. De nærmere vilkår for gennemførelse af ændringer af den kommunale eller amtskommunale inddeling fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Det påhviler inddelingsnævnet at fremsætte forslag til vilkår for de af nævnet indstillede ændringer af den kommunale eller amtskommunale inddeling. Nævnets forslag til vilkår afgives til indenrigsministeren enten i forbindelse med nævnets endelige indstilling om den geografiske ændring, eller når ministeren har truffet afgørelse om den ændrede inddeling.

18. § 9, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 3. Kan indenrigsministeren ikke tiltræde nævnets forslag til vilkår for en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling, der er omfattet af § 2, stk. 2, skal ministeren indhente en udtalelse om vilkårsproblemet fra folketingsudvalget, før han træffer beslutning i sagen.

§ 10. Indenrigsministeren nedsætter et Værnepligtsnævn.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være landsdommer eller opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 10 andre medlemmer, hvoraf 5 medlemmer indstilles af Folketinget, 2 medlemmer indstilles af forsvarsministeren, 1 medlem indstilles af justitsministeren, 1 medlem indstilles af de værnepligtiges talsmandsorganer og 1 medlem udpeges af indenrigsministeren.

1. § 10, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være en statsamtmand, der ikke er bemyndiget til at forestå afholdelsen af sessioner, jf. § 6, og 4 andre medlemmer, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra forsvarsministeren og 2 medlemmer efter indstilling fra de værnepligtiges talsmandsorganer.

Stk. 3. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem.

Stk. 4. Medlemmer og stedfortrædere udpeges for 4 år ad gangen.

Stk. 5. Det af talsmandsorganerne indstillede medlem og stedfortræder udpeges dog for 1 år uden mulighed for genudpegning.

2. § 10, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. De af talsmandsorganerne indstillede medlemmer og stedfortrædere udpeges dog for 1 år uden mulighed for genudpegning.«

§ 12. Indenrigsministeriet nedsætter et partistøttenævn bestående af en formand og en næstformand og 4 andre medlemmer. Formanden og næstformanden og stedfortrædere for disse beskikkes af indenrigsministeren. Af nævnets 4 andre medlemmer udpeges 1 af Amtsrådsforeningen i Danmark, 2 af Kommunernes Landsforening og 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Foreningerne og kommunerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Beskikkelserne og udpegningerne gælder for 4 år.

2. § 12 affattes således

»§ 12. Afgørelser efter §§ 8-11 d kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren.«

Stk. 2. Afgørelser efter §§ 8-11 d kan indbringes for nævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Udgifterne til tilskud efter § 2 samt udgifterne ved partistøttenævnets virksomhed afholdes af statskassen. Udgifterne til tilskud efter §§ 3 og 4 afholdes af henholdsvis amtskommunerne og kommunerne.

3. I § 14, 1. pkt., udgår: »samt udgifterne ved partistøttenævnets virksomhed«.

§ 15. I forbindelse med en ændring af den kommunale eller amtskommunale inddeling kan indenrigsministeren efter indstilling fra inddelingsnævnet ophæve et bestående fællesskab mellem to eller flere kommuner eller amtskommuner og fastsætte vilkårene herfor.

19. I § 15 udgår: »efter indstilling fra inddelingsnævnet«.

§ 20. Inddelingsnævnet overtager de beføjelser, som ved eksisterende vilkår for etablering eller afgrænsning af kommuner og amtskommuner er tillagt det indlemmelsesnævn, der omtales i lov om landkommunernes styrelse.

20. I § 20, stk. 1, ændres »Inddelingsnævnet« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren«.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, udløber funktionsperioden for det første inddelingsnævn den 30. september 1974.

Fremsat den 20. februar 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ændring af

landets inddeling i kommuner og amtskommuner, lov om

økonomisk støtte til politiske partier m.v., beredskabsloven og

værnepligtsloven

(nedlæggelse og ændring af visse råd og nævn på det kommunale område)