Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love\n(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)

Bilag 1

Henvisninger til Folketingstidende, Folketingets Forhandlinger

1. Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

Lov nr. 480 af 31. maj 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (jf. Folketingstidende 1999-2000. Folketingets Forhandlinger spalte 4532, 7652, 7981, Tillæg A spalte 51,45, 5192, Tillæg B spalte 611, 1012, Tillæg C spalte 691.

2. Lov om daghøjskoler

Lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1994-1995. Folketingets Forhandlinger spalte 4752, 5186, 6477, 6653, Tillæg A spalte 3175, Tillæg B spalte 1083, Tillæg C spalte 712), lov nr. 1119 af 29. december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1997-1998. Folketingets Forhandlinger spalte 2016, 2122, 2374, 2624, Tillæg A spalte 2485, Tillæg B spalte 175, 211, Tillæg C spalte 290), lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1998-1999. Folketingets Forhandlinger spalte 1897, 2450, 2662, Tillæg A spalte 2939, 2919, Tillæg B spalte 264, 299, Tillæg C spalte 288) og ved lov nr. 489 af 31. maj 2000 om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1999-2000. Folketingets Forhandlinger spalte 6706, 8407, 8736, Tillæg A spalte 7192, 7177, Tillæg B spalte 1070, Tillæg C spalte 1061).

3. Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven)

Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) (jf. Folketingstidende 1999-2000. Folketingets Forhandlinger spalte 6706, 8407,8735, Tillæg A spalte 7149, 7176, Tillæg B spalte1064, Tillæg C spalte 1055).

4. Lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut (jf. Folketingstidende 1998-1999. Folketingets Forhandlinger spalte 1788, 6097, 6354, Tillæg A spalte 2061, 2079, Tillæg B spalte 608, Tillæg C 545, lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. (jf. Folketingstidende 2000-2001. Folketingets Forhandlinger spalte 3639, 5695, 5853, Tillæg A spalte 3463, 3502, Tillæg B spalte 728, 812, Tillæg C spalte 441).

5. Lov om den fri ungdomsuddannelse

Lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse (jf. Folketingstidende 1993-94, Folketingets Forhandlinger spalte 8149, 8688, 11798, 11968, Tillæg A spalte 7621, Tillæg B spalte 1503, Tillæg C spalte 1285), lov nr. 500 af 7. juni 2001 om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (jf. Folketingstidende 2000-01, Folketingets Forhandlinger spalte 6724, 9030, 9233, Tillæg A spalte 6541, 6513, Tillæg B spalte 1674, Tillæg C spalte 1061).

6. Lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.

Lov nr. 1125 af 29. december 1999 (jf. Folketingstidende 1999-2000, Folketingets Forhandlinger spalte 2284, 2555, 2791, Tillæg A spalte 3476, Tillæg B spalte 258, Tillæg C spalte 307), lov nr. 1320 af 20. december 2000 (jf. Folketingstidende 2000-2001, Folketingets Forhandlinger spalte 469, 2140, 2265, Tillæg A spalte 1292, Tillæg B spalte 113, Tillæg C spalte 194).

Kapitel 1

Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning m.v.

Kapitel 1

Formål og virksomhed

Kapitel 1

Formål

§ 1

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel indsættes efter »og«: »daghøjskoler samt om«.

2. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »foreningsarbejdet, og« til: »foreningsarbejde.«.

3. § 2, stk. 2, nr. 3, og § 3, stk. 2 og 3, ophæves.

4. § 6 affattes således

»§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til

1) den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4, og

2) det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område.«.

5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår: »som en årlig beløbsramme, jf. § 11, og udbetales ratevis forud«.

6. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 10, stk. 1, affattes således

»Ansøgning om tilskud indgives til folkeoplysningsudvalget, der kan fastsætte en eller flere årlige ansøgningsfrister.«.

8. § 11 affattes således

»§ 11. Den beløbsramme, der er til rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, fordeles mellem de ansøgende foreninger, jf. stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellem fag og emner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til særlige undervisningsformer og til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

Stk. 3. En kommunalbestyrelses samlede tilskud til folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel kan ikke overstige 1/3 af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgår af modellen.«.

9. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at yde tilskud kræve, at foreningen følger vilkår, som er fastsat af kommunalbestyrelsen, om løn for ledere og lærere.«.

10. § 13 affattes således

»§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, herunder om afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.«.

11. I § 21, stk. 4, 1. og 3. pkt., § 27, stk. 1, § 29, stk. 2, og § 30 udgår: »og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2,«.

12. I § 23, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2,«.

13. I § 25, stk. 1, 2. pkt., og § 29, stk. 1, udgår: »og tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2,«.

14. I § 29, stk. 1, § 37, stk. 4, og § 38, stk. 1, udgår: »og § 6, stk. 2«.

15. § 29, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

16. I § 29, stk. 5, indsættes efter »Undervisningsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger hertil,«.

17. I § 31, stk. 1, udgår: »eller for tilskud efter § 6, stk. 2, den ansvarlige tilskudsmodtager«.

18. § 31, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter loven.«.

19. I § 32 og § 33, stk. 5, 2. pkt., udgår: »eller tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2,«.

20. I § 33, stk. 5, 1. pkt., udgår: »og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2«.

21. § 37, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de områder, der er nævnt i § 6, stk. 1.«.

22. Efter § 45 og før Afsnit III indsættes

»Afsnit II a

Daghøjskoler

§ 1

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, foretages følgende ændringer

Lov nr. 480 af 31. maj 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000.

1. I lovens titel indsættes efter »og«: »daghøjskoler samt om«.

§ 1. Loven gælder for refusion af udgifter til uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning modtager tilskud eller bevillinger fra staten eller en amtskommune. Refusion ydes for personer, som deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke udgifter, som afholdes til specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 påhviler arbejdsformidlingen og kommunerne.

»§ 1. Arbejdsformidlingen og kommunerne afholder efter bestemmelserne i denne lov udgifter i forbindelse med aktivering på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet eller amtskommunen til den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik. Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 3. De uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, modtager uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af aktiverede.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for betaling for aktiveredes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes under lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 1. Daghøjskolerne giver følgende tilbud til personer over 18 år

1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el. lign. Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning.

3) Tilbud der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud.

Stk. 2. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19, stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning.

Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil variere i forhold til andelen af timer i forberedende voksenundervisning.

Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.

§ 1.1) Formålet med den fri ungdomsuddannelse er at give unge, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, bortset fra erhvervsgrunduddannelse (egu), og som ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og udvikler den unges personlige kompetence. Formålet er endvidere at bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges med henblik på, at den unge gennem uddannelsen opnår kvalifikationer, der kan godskrives i det øvrige uddannelsessystem og danne grundlag for tilbagevendende uddannelse.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 2

Afvikling af den fri ungdomsuddannelse

Kapitel 2

Godkendelse, drift og tilsyn

Kapitel 2

Tilrettelæggelse, indhold m.v.

Uddannelsesplan

§ 2

Lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2001, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog....(udeladt).

Stk. 2-7 (udeladt)

Ved § 23 i lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler ophæves §§ 3, 4, 5 og overskriften hertil samt § 8, stk. 2, sidste pkt., § 12, stk. 3, § 13, stk. 3 og 4, § 19, § 19 a og § 19 b, mens §§ 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 18 og 20 samt lovens titel ændres. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Ved lov nr. 246 af 6. april 2001 nyaffattedes § 1, stk. 2, § 10, stk. 2, § 10, stk. 4, og § 13 a, stk. 2, nr. 4, og indsattes § 10, stk. 5, § 10 a og § 13 a, stk. 3. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2. Den enkelte elev knytter sig ved uddannelsens start til en uddannelsesansvarlig skole, jf. § 5, og udarbejder sammen med denne en individuel uddannelsesplan på grundlag af elevens ønsker og skolens rådgivning. Uddannelsesplanen skal indeholde uddannelsesmål for den enkeltes udvikling af personlig kompetence under uddannelsen, jf. § 1. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvilke dele, jf. § 3, uddannelsen sammensættes af, hvor lange de enkelte dele er, opgjort i antal elevuger, jf. § 11, til hvilke uddannelsesdele der søges statens uddannelsesstøtte, jf. § 13, og på hvilke skoler m.v. de enkelte dele af uddannelsen skal gennemføres.

Stk. 2. Den uddannelsesansvarlige skole er ansvarlig for kvaliteten af det planlagte uddannelsesforløb i forhold til uddannelsesmålet samt for uddannelsesforløbets sammensætning inden for de rammer, der er fastsat i loven og regler udstedt med hjemmel heri. I forbindelse med uddannelsesplanens udarbejdelse træffer skolen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner m.v.

Stk. 3. Uddannelsesplanen kan justeres efter aftale mellem eleven og den uddannelsesansvarlige skole.

Stk. 4.1) Skolerne indsender uddannelsesplanerne, herunder justeringer i uddannelsesplaner, til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) til registrering. Undervisningsministeriet kan fra styrelsen indhente nærmere statistiske oplysninger på grundlag af de registrerede uddannelsesplaner.

Stk. 5.2) Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold, herunder om oplysning om elevens personnummer og om opbevaring af uddannelsesplanen, og kan bestemme, at uddannelsesplanen skal leveres i elektronisk form, jf. § 18.

Indhold

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og får virkning for uddannelsesplaner, der udarbejdes efter den 31. december 2001, og for de dele i en uddannelsesplan, der gennemføres fra og med en ændring af en uddannelsesplan, der er udarbejdet og underskrevet af den uddannelsesansvarlige skole og eleven før den 1. januar 2002, hvis ændringen finder sted efter den 31. december 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.. Lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, som ændret ved § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 og ved § 12 i lov nr. 263 af 12. april 2000, og regler fastsat med hjemmel heri finder anvendelse for de dele af uddannelsen, der gennemføres efter den 31. december 2001, hvis uddannelsesplanen er udarbejdet og underskrevet før den 1. januar 2002 og ikke ændres efter den 31. december 2001, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. § 13 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse finder anvendelse for uddannelsesplaner, der ændres efter den 31. december 2001, hvis uddannelsesplanen er udarbejdet og underskrevet af den uddannelsesansvarlige skole og eleven før den 1. januar 2002.

Stk. 4. Skoler, der er godkendte som uddannelsesansvarlige i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, opretholder godkendelsen indtil den 1. juli 2003, med mindre godkendelsen tilbagekaldes eller bortfalder efter bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 5. Anerkendelse af dele af private uddannelser som skolebaseret undervisning, der er givet i henhold til reglerne om den fri ungdomsuddannelse, opretholdes indtil udløbet af den fastsatte periode for anerkendelsen.

Undervisningsministeriet, den 22. juni 2001

Margrethe Vestager

/ Annegrete Østerbye

§ 2. De uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettiget til at modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, beregner og opkræver betalingen hos arbejdsformidlingen og kommunerne på grundlag af antal årselever/studenterårsværk under aktivering efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner.

Stk. 2. For uddannelsesinstitutioner, der finansieres af amtskommunen, beregner amtskommunen en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter aftale med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, beregning og opkrævning af betaling, samt om offentliggørelse af taksterne, jf. stk. 1 og 2.«.

3. I § 4, 3. pkt., ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.

4. § 5 affattes således

»§ 5. De i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl., der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, indberetter oplysninger om årselever/studenterårsværk opgjort på grundlag af antallet af aktiverede elever/studerende, for hvilke der ikke ydes tilskud eller bevilling, jf. § 1, stk. 3, til Undervisningsministeriet til brug for kontrol af tilskudsbetingelser, beregning af tilskud på enkelte områder og til brug for statistik. Denne indberetning skal ske samtidig med indberetningen af øvrige årselever/studenterårsværk på uddannelsen til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af indberetningen og om fremgangsmåden ved indberetningen for den enkelte uddannelsesinstitution under Undervisningsministeriet.«.

5. I § 7 ændres »Arbejdsministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.

6. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 2. - - -.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til

1) - - -

2) aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, og

2. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »foreningsarbejde, og« til: »foreningsarbejde.«.

3) en start- og udviklingspulje, jf. § 6, stk. 2.

- - -

3. § 2, stk. 2, nr. 3, og § 3, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 2. Undervisningsministeriet eller amtskommunen afholder udgiften til tilskud eller bevillinger til de i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl. for de aktiverede, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., ud fra de takster eller bevillinger, som er gældende for den uddannelse, som den aktiverede deltager i.

Stk. 2. Undervisningsministeriet eller amtsrådet opkræver refusion af afholdte udgifter i henhold til stk. 1 hos arbejdsformidlingen og opholdskommunen.

§ 2. De uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettiget til at modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, beregner og opkræver betalingen hos arbejdsformidlingen og kommunerne på grundlag af antal årselever/studenterårsværk under aktivering efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner.

Stk. 3. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 4. For uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervis-ningsministeriet, beregner Undervisningsministeriet refusionen på grundlag af antal årselever under aktivering og de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser for det pågældende år. For aktiverede på lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser sker beregningen af refusionsbeløbet dog med 85 pct. af den takst, der er fastsat i finansloven, jf. 1. pkt.

Stk. 5. For uddannelsesinstitutioner, der finansieres af amtskommunen, beregner amtskommunen en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med undervisningen m.v.

Stk. 2. For uddannelsesinstitutioner, der finansieres af amtskommunen beregner amtskommunen en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler om administrationen af ordningen, herunder om tilmelding, beregning og opkrævning af refusion, samt om offentliggørelse af taksterne, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter aftale med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, beregning og opkrævning af betaling, samt om offentliggørelse af taksterne, jf. stk. 1 og 2.«.

§ 2. For det enkelte daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1, nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning

1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden.

2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt undervisning

a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder.

b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag.

c) Andre valgfag.

d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder.

3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer

a) Foredragsvirksomhed.

b) Ekskursioner.

c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen.

d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.

5) Fællesarrangementer kan tilbydes.

6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov.

Stk. 2. For undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor den forberedende voksenundervisning udgør mindst 1/3 af undervisningstiden, gælder stk. 1, bortset fra nr. 1, og nr. 2, litra a-c. I tilbudet indgår dog mindst 2 timer ugentlig i psykologiske fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af daghøjskolekurser efter stk. 1.

§ 2 a. Daghøjskoletilbud skal udbydes offentligt. Optagelse er betinget af, at deltagerne kan deltage i undervisningen på dansk med udbytte. Deltagelse kan ikke gøres betinget af bestemte kundskaber, af ansættelse i en bestemt virksomhed eller inden for en bestemt branche, af medlemskab af en bestemt forening eller organisation eller af tilhørsforhold til en særligt socialt afgrænset gruppe.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsmaterialets indhold og form og om, hvorledes udbudsmaterialet offentliggøres.

§ 2 b. En daghøjskole skal opfylde følgende betingelser

1) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed.

2) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger.

3) Daghøjskolen skal have mindst 20 årselever pr. år.

4) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved daghøjskolen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for små skoler dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 4.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2 og 3 (udeladt)

Lov nr. 1049 af 23. december 1998, hvorved §§ 1, 2, 3, 4, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 18, 19 og 19 a, fik ændret affattelse, og §§ 2 b og 19 b blev indsat, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Bilag 3

Bekendtgørelse nr. 664 af 27. august 2001

Bekendtgørelse af

lov om daghøjskoler m.v.

Hermed bekendtgøres lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. august 2000, med de ændringer der følger af § 9 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 12 i lov nr. 286 af 25. april 2001.

Kapitel 3

Omlægning af refusionsordning vedrørende aktiverede i uddannelse

Kapitel 3

Tilskud

Kapitel 3

Vejledning m.v.

§ 3

I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om det skolesamarbejde, der er nævnt i stk. 1.«.

2. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Prøver gennemføres lokalt på den amtskommunale uddannelsesinstitution og ved den driftsoverenskomstpart, hvor undervisningen har været afholdt.«.

3. § 11, stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Hvor driftsoverenskomstparten er en daghøjskole eller en folkeoplysende forening, tages der i overenskomsten stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen.«.

4. § 12 og § 14, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, ændres »uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter og daghøjskoler« til: »uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter«.

6. I § 22, stk. 1, udgår: »bortset fra undervisning, der indgår i undervisningstilbudet på daghøjskoler«.

7. I § 24, 1. pkt., udgår: », daghøjskoler«.

§ 3. - - -.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget kan for tilskud givet efter § 6, stk. 2, fravige kravet om foreningsdannelse som betingelse for tilskud.

Stk. 3. Initiativtagerne skal i forbindelse med tilskud, hvor foreningskravet er fraveget, jf. stk. 2, udpege en tilskudsmodtager, der er ansvarlig for tilskuddet og eventuelle anviste lokaler samt for regnskab og dokumentation for virksomheden over for kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige person skal være bosiddende i eller være godkendt af tilskudskommunen.

§ 3

I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), foretages følgende ændringer

§§ 3-5. (ophævet)

§ 3 i lov nr. 263 af 12. april 2000, hvorved §§ 1 og 8 fik ændret affattelse og § 8 a, blev indsat, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3

Loven træder i kraft den 15. maj 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 15.maj 2001 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 27. juni 2001

Margrethe Vestager

/ Per Bitz Johansen

§ 3. Uddannelsen sammensættes af dele af kendte eller nye uddannelser, projektarbejde, foreningsarbejde eller udviklende aktiviteter i øvrigt med henblik på, at den enkelte elev opnår størst mulig udvikling i sin samlede kompetence, jf. §§ 1 og 2.

Bilag 4

Bekendtgørelse nr. 610 af 22. juni 2001

Bekendtgørelse af lov om den fri ungdomsuddannelse

Herved bekendtgøres lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse med de ændringer, der følger af § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995, § 12 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og lov nr. 500 af 7. juni 2001. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først i sin helhed fra den 1. januar 2002, da lov nr. 500 af 7. juni 2001 først træder i kraft denne dato.

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Kapitel 4

Regnskab og revision

Kapitel 4

Godskrivning

§ 4

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer i bilag 1 til loven

1. Nr. 14 ophæves.

2. Nr. 26 affattes således

»26) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 med senere ændringer.«.

3. Nr. 36 ophæves.

§ 4

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer i bilag 1 til loven

14) Lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse med senere ændringer.

1. Nr. 14 ophæves.

2. Nr. 26 affattes således

26) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000.

»26) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 med senere ændringer.«.

36) Lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. august 2000.

3. Nr. 36 ophæves.

§ 4. Ved tilmelding og ophør af uddannelsesforløbet skal arbejdsformidlingen eller opholdskommunen udfylde en blanket for hver enkelt aktiveret og aflevere den til uddannelsesinstitutionen. Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som aktiveret finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler om indholdet af blanketten, herunder at den aktiveredes personnummer skal oplyses.

3. I § 4, 3. pkt., ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.

4. § 5 affattes således

§ 4. Uddannelsen varer 2 år og skal have et bredt oplysende og udviklende indhold sammensat af mindst 3 dele fra forskellige områder, jf. § 3.

Stk. 2. Hver enkelt del af uddannelsen kan højst være af et års varighed.

Stk. 3. Uddannelsen kan forlænges op til 3 år sammensat af mindst 4 dele fra forskellige områder, jf. § 3.

Stk. 4.1) Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, herunder om alsidighed i uddannelsesforløbet og varigheden af de enkelte uddannelsesdele, om omfanget af skolebaseret undervisning, jf. stk. 5, samt om adgangen til og den samlede varighed af fravær i forbindelse med barsel, adoption, sygdom og værnepligt.

Stk. 5.2) Som skolebaseret undervisning kan indregnes

1) Undervisningsforløb på skoler, der er nævnt i § 5, stk. 1, jf. dog stk. 6.

2) Undervisningsforløb på skoler, der er godkendte i henhold til § 5, stk. 2, jf. dog stk. 6.

3) Undervisningsforløb, hvortil der gives statsligt, amtskommunalt eller kommunalt tilskud, og som foregår på andre skoler eller uddannelsesinstitutioner end dem, der er nævnt i § 5, stk. 1.

4) Folkeoplysende voksenundervisning, der modtager støtte efter kapitel 4 i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

5) Andre undervisningsforløb, der er godkendte som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

6) Undervisningsforløb på skoler i udlandet, hvis undervisningsforløbet er oprettet ved lov eller offentligt godkendt af det pågældende land.

Stk. 6. Hvis en skole i medfør af lovgivningen for den pågældende skoleform kan udbyde forløb som indtægtsdækket virksomhed, kan de udbudte forløb ikke indregnes som skolebaseret undervisning.

Uddannelsesansvarlige skoler

Kapitel 5

Andre bestemmelser

Kapitel 5

Finansiering

Driftsudgifter

§ 5

Lov om den fri ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 22. juni 2001, ophæves.

§ 5. Uddannelsesinstitutionen indberetter oplysninger om antallet af aktiverede årselever samtidig med indberetningen af øvrige årselever på uddannelsen, herunder de aktiveredes personnummer, til Undervisningsministeriet eller amtskommunen. Oplysningerne kan eventuelt overføres i elektronisk form.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af indberetningen og om fremgangsmåden ved indberetningen for den enkelte uddannelsesinstitution under Undervis-ningsministeriet. Det enkelte amtsråd fastsætter tilsvarende retningslinjer for indberetningen fra de amtskommunale institutioner.

»§ 5. De i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl., der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, indberetter oplysninger om årselever/studenterårsværk på grundlag af antallet af aktiverede elever/studerende, for hvilke der ikke ydes tilskud eller bevilling, jf. § 1, stk. 3, til Undervisningsministeriet til brug for kontrol af tilskudsbetingelser, beregning af tilskud på enkelte områder og til brug for statistik. Denne indberetning skal ske samtidig med indberetningen af øvrige årselever/studenterårsværk på uddannelsen til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af indberetningen og om fremgangsmåden ved indberetningen for den enkelte uddannelsesinstitution under Undervisningsministeriet.«.

§ 5.1) Som uddannelsesansvarlige skoler kan undervisningsministeren efter ansøgning godkende

1) Folkehøjskoler, der er godkendte til tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

2) Efterskoler, der er godkendte til tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

3) Husholdningsskoler, der er godkendte til tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

4) Håndarbejdsskoler, der er godkendte til tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

5) Produktionsskoler, der modtager statstilskud i henhold til lov om produktionsskoler.

6) Daghøjskoler, der modtager statstilskud i henhold til lov om daghøjskoler.

7) Kommunale ungdomsskoler, der er oprettet i henhold til lov om ungdomsskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter en konkret vurdering godkende andre institutioner m.v. som uddannelsesansvarlige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for godkendelse som uddannelsesansvarlig skole i henhold til stk. 1 og 2, om varigheden af perioden for godkendelsen, om fornyelse af perioden for godkendelsen samt om de uddannelsesansvarlige skolers opgaver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig, hvis skolen ikke opfylder betingelserne for godkendelse i denne lov og regler fastsat med hjemmel heri.

Stk. 5. Godkendelsen af skoler, jf. stk. 1, nr. 1-4, bortfalder samtidig med, at godkendelse til tilskud efter den pågældende skoleforms lovgivning tilbagekaldes. Godkendelsen af skoler, jf. stk. 1, nr. 5 og 6, bortfalder samtidig med, at statstilskuddet bortfalder. Endvidere bortfalder godkendelse af en skole, jf. stk. 1 og 2, samtidig med, at tilskud tilbageholdes eller bortfalder som følge af, at skolen begæres erklæret konkurs eller standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles, jf. § 12, stk. 3.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 6

Regnskab og revision

§ 6

I lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som ændret ved lov nr. 1320 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I titlen ændres »refusion af udgifter til« til: »betaling for«.

2. § 1 og § 2 affattes således

»§ 1. Arbejdsformidlingen og kommunerne afholder efter bestemmelserne i denne lov udgifter i forbindelse med aktivering på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet eller amtskommunen til den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik. Loven gælder dog ikke for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 3. De uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, modtager uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af aktiverede.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for betaling for aktiveredes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes under lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til det samlede område, jf. § 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afsætter forlods af den årlige beløbsramme, bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler, herunder haller samt lejrpladser, mindst 5 pct. til en start- og udviklingspulje.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme til

1) den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4 og

2) det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5.

4. § 6 affattes således

»§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til

1) den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4, og

2) det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område.«.

Stk. 4. Start- og udviklingspuljen kan anvendes til støtte af

1) nye initiativer med folkeoplysende formål og

2) udviklingsarbejde, enkeltstående projekter, amatørkulturelle aktiviteter, folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og virksomhed af tværgående karakter.

Stk. 5. Den folkeoplysende virksomhed, der får tilskud af start- og udviklingspuljen, skal ligge inden for lovens overordnede formål i § 1. Derudover skal virksomheden opfylde formålet i § 7, stk. 1, eller § 14, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler for tilskud efter stk. 2.

Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget kan bestemme frister for, hvornår ansøgning om tilskud af start- og udviklingspuljen skal være indgivet, og kan, jf. stk. 5, fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives og i hvilken form.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den i stk. 1 nævnte beløbsramme skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område.

§ 6

I lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som ændret ved lov nr. 1320 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.

1. I titlen ændres »refusion af udgifter til« til: »betaling for«.

2. § 1 og § 2 affattes således

§ 6. Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægternes indhold. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om,

1) at skolens midler alene må komme skolens undervisningsvirksomhed til gode,

2) at bestyrelsen sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst 5,

3) hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder om at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse, og

4) at bestyrelsen straks skal give Undervisningsministeriet og grundtilskudsydende kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse, hvis skolen ophører, standser sine betalinger, begæres erklæret konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.

Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 2 b, stk. 2.

Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Tilbagekaldelse kan ske uden varsel.

Stk. 6. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.

§ 6.1) Den uddannelsesansvarlige skole kan frit tilbyde den fri ungdomsuddannelse og optage elever, der har afsluttet grundskolen, jf. dog § 1 og stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et forløb på den uddannelsesansvarlige skole, før en uddannelsesplan udarbejdes, og uddannelsen herefter påbegyndes.

Stk. 3. Den uddannelsesansvarlige skole kan tilrettelægge uddannelsen for grupper af elever med særlige behov.

Uddannelsesbevis

Kapitel 7

Konsulentvirksomhed og efteruddannelse m.v.

§ 7 b. Vedkommende minister kan bestemme, at loven også gælder for aktivering på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Vedkommende minister varetager administrationen af ordningen og har i den forbindelse samme beføjelser, som undervisningsministeren har i henhold til loven.«.

7. § 8, stk. 2-5, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 8-10. § 3 træder dog først i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Lov om daghøjskoler m.v. forbliver i kraft for så vidt angår statstilskud ydet i finansåret 2001 eller tidligere.

Stk. 3. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 1, stk. 2, i lov om daghøjskoler m.v. for så vidt angår forberedende voksenuddannelse forbliver dog i kraft til den 31. december 2002.

Stk. 4. En daghøjskole, der den 31. januar 2002 er godkendt som uddannelsesansvarlig skole i henhold til lovgivningen om den fri ungdomsuddannelse, opretholder godkendelsen, jf. denne lovs § 9, stk. 2 og 3, med mindre godkendelsen tilbagekaldes eller bortfalder i medfør af § 5, stk. 4, og stk. 5, 3. pkt., som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 500 af 7. juni 2001 om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse.

§ 7. Kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionerne har pligt til at give Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og amtskommunerne alle oplysninger, der er nødvendige for administrationen af ordningen.

5. I § 7 ændres »Arbejdsministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.

6. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 7 b. Vedkommende minister kan bestemme, at loven også gælder for aktivering på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Vedkommende minister varetager administrationen af ordningen og har i den forbindelse samme beføjelser, som undervisningsministeren har i henhold til loven.«.

§ 7. (ophævet)

§ 7.1) Efter afslutning af uddannelsesforløbet gennemfører den uddannelsesansvarlige skole og eleven en samtale om forløbet og udarbejder en fælleserklæring, og på det grundlag udsteder skolen et uddannelsesbevis. Den uddannelsesansvarlige skole indsender kopi af uddannelsesbeviset til styrelsen til registrering.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesbevisets form og indhold, herunder om oplysning af elevens personnummer, og om udarbejdelse af en fælleserklæring. Ministeren kan bestemme, at uddannelsesbeviset skal leveres i elektronisk form, jf. § 18.

Stk. 3. Ved afbrydelse af uddannelsesforløbet udsteder den uddannelsesansvarlige skole dokumentation for den gennemførte del. Den uddannelsesansvarlige skole indsender kopi af dokumentationen til styrelsen efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler, jf. stk. 2.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse

§ 8

Stk. 1. § 1, nr. 2-4 og 11-21 træder i kraft den 10. marts 2002, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 5, 7, 8 og 10 træder i kraft den 1. juli 2002 med virkning for tilskud for finansåret 2003 og senere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bestemmelserne om en start- og udviklingspulje i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, forbliver dog i kraft for så vidt angår tilskud af denne pulje, der er bevilget før den 10. marts 2002.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 4 i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, og de regler, der er fastsat med hjemmel i § 13, stk. 1, i nævnte lov, forbliver dog i kraft for så vidt angår tilskud, der er bevilget til den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4 i nævnte lov, og som er anvendt til lønudgifter i forbindelse med undervisning m.v., der er gennemført i finansåret 2002 eller tidligere.

§ 8. Tilskud ydes som en årlig beløbsramme, jf. § 11, og udbetales ratevis forud til foreningen til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning, jf. §§ 1 og 7. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 52. Den folkeoplysende virksomhed skal forestås af en eller flere ledere.

- - -

5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår: »som en årlig beløbsramme, jf. § 11, og udbetales ratevis forud«.

6. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 10, stk. 1, affattes således

§ 8. Amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter samarbejder inden for rammerne af det lokale skolesamarbejde, der gælder for voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

1. § 8, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om samarbejdet efter stk. 1, herunder om inddragelse af daghøjskoler, jf. § 12.

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om det skolesamarbejde, der er nævnt i stk. 1.«.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen skal inden den 1. marts 2000 oplyse uddannelsesinstitutionerne om aktiverede, der er begyndt på et undervisningsforløb før den 1. januar 2000, og som skal fortsætte efter denne dato. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler herom.

7. § 8, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 3. Af de til Arbejdsministeriet overførte bevillinger fra daghøjskoler kan følgende andele i årene 2000 til 2004 kun anvendes til aktivering på daghøjskoler: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. Fra og med 2005 kan arbejdsformidlingen frit disponere over den overførte bevilling.

Stk. 4. Af bevillingerne til kommunal aktivering på daghøjskoler tilbageholder Undervis-ningsministeriet følgende andele i perioden 2000 til 2005: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. og 2005: 0 pct. Undervisningsministeriet fordeler den tilbageholdte andel som en trækningsret for den enkelte kommune i forhold til omfanget af kommunens aktivering på daghøjskoler i perioden fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 1999. For aktivitet ud over trækningsretten opkræver Undervisningsministeriet refusion af sine udgifter hos kommunen, jf. § 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordninger for daghøjskoler efter stk. 3 og 4, for så vidt angår stk. 3 efter aftale med arbejdsministeren.

§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.

Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. 1) Deltagernes råd, jf. § 8 a, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.

Stk. 3.2) Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform eller af bestyrelsen for en folkeoplysende forening i henhold til § 4, stk. 1, i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), hvis der er økonomiske forbindelser mellem skolen og foreningen.

Stk. 4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 6. Skolen kan yde bestyrelsens formand og næstformand særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der skal være i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 2 b. Virksomhedsplanen skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen.

Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.

Stk. 9. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.

Stk. 11. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.

§ 8 a. Ved hver skole har deltagerne ret til at danne deltagerråd. Rådet udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagelsen ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til deltagernes råd, om deltagerrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelser over for deltagerrådene.

§ 8. Den uddannelsesansvarlige skole skal vejlede og rådgive eleven under hele uddannelsesforløbet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledning og rådgivning, herunder om samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige skole og den kommunale ungdomsvejledning m.v.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 9

Stk. 1. § 5 og § 9, stk. 3-5, træder i kraft den 10. marts 2002 med virkning fra den 31. januar 2002.

Stk. 2. Lov om den fri ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 22. juni 2001, og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, forbliver dog i kraft med virkning for de uddannelsesaftaler, der indgået i perioden fra den 1. januar 2002 til og med den 30. januar 2002. Loven forbliver endvidere i kraft med virkning for de uddannelsesaftaler, der er indgået før den 1. januar 2002, hvis de ændres efter den 31. december 2001. Dette gælder de uddannelsesdele, der gennemføres fra og med en sådan ændring, jf. dog § 2, stk. 3, i lov nr. 500 af 7. juni 2001 om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse.

Stk. 3. § 2, stk. 2, i lov nr. 500 af 7. juni 2001 om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse ophæves. Lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, som ændret ved § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 og § 12 i lov nr. 263 af 12. april 2000, og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, forbliver dog i kraft med virkning for uddannelsesaftaler, der er indgået før den 1. januar 2002 og ikke ændres efter den 31. december 2001. Anden halvdel af tilskuddet til vejledning m.v. udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af den uddannelsesansvarlige skoles indsendelse til Undervisningsministeriet af udstedte uddannelsesbeviser i kvartalet.

Stk. 4. Stk. 2 gælder ikke for § 4, stk. 3, § 19 og § 20, stk. 2, i lov om den fri ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 22. juni 2001, eller de regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte bestemmelser. Stk. 3 gælder ikke for § 4, stk. 3, § 19 og § 20, stk. 2, i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse eller de regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte bestemmelser.

Stk. 5. § 16 i lov om den fri ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 22. juni 2001, og de regler, der er fastsat med hjemmel i den nævnte bestemmelse, forbliver kun i kraft til den 1. oktober 2002. § 16 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, som ændret ved § 12 i lov nr. 263 af 12. april 2000, og § 17 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse samt de regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte bestemmelser, forbliver kun i kraft til den 1. oktober 2002.

§ 9. - - -

2. § 9, stk. 2, 1. pkt., affattes således

Stk. 2. Prøver gennemføres lokalt på den amtskommunale uddannelsesinstitution, ved den driftsoverenskomstpart og på den daghøjskole, jf. § 12, hvor undervisningen har været afholdt. Prøver kan gennemføres lokalt på virksomheder m.v., hvor undervisningen har været gennemført.

»Prøver gennemføres lokalt på den amtskommunale uddannelsesinstitution og ved den driftsoverenskomstpart, hvor undervisningen har været afholdt.«.

§ 9. Ved enhver daghøjskole skal der være ansat en leder. Lederen varetager den daglige administration og har det pædagogiske ansvar. Lederen kan ikke samtidig være leder for en anden daghøjskole, undervisnings- eller kursusinstitution eller være ansat i en kommune eller amtskommune, der yder grundtilskud til skolen.

Stk. 2. Lederen af en daghøjskole kan endvidere ikke være leder af en folkeoplysende forening i henhold til § 4, stk. 1, i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), hvis der er økonomiske forbindelser mellem skolen og foreningen. Dette gælder dog ikke, hvis daghøjskolen har 30 årselever eller derunder og den folkeoplysende forening har under 3000 undervisningstimer om året. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen og opgørelsen efter 2. pkt.

§ 9 i lov nr. 310 af 24. april 1996 ændrer § 15 og indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 9. Uddannelsesaktivitet umiddelbart forud for fastlæggelse af uddannelsesplanen kan indgå i den fri ungdomsuddannelse med indtil 3 måneder. For at blive godskrevet skal uddannelsesaktiviteten

1) være del af det uddannelsesforløb på den uddannelsesansvarlige skole, under hvilket uddannelsesplanen bliver fastlagt, og

2) være gennemført efter afslutning af grundskolen.

§ 10

Stk. 1. § 6 træder i kraft den 1. januar 2003 med virkning for samtlige uddannelsesaktiviteter efter denne dato, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For daghøjskoler træder § 6, nr. 2-7, i kraft den 1. april 2002 med virkning for uddannelsesaktiviteter fra denne dato.

§ 10. Ansøgning om tilskud indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist.

- - -

»Ansøgning om tilskud indgives til folkeoplysningsudvalget, der kan fastsætte en eller flere årlige ansøgningsfrister.«.

8. § 11 affattes således

§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov. Dog fører amtsrådet det pædagogiske tilsyn med den forberedende voksenundervisning. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om undervisningen, deltagerne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Stk. 3. Daghøjskoler skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at daghøjskolerne eller grupper af daghøjskoler skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner.

§ 10 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3.

§ 10. Deltagelse i undervisning, jf. § 3, finansieres som fastsat i den for den pågældende skoleform gældende lovgivning.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken tilknytning eleven skal have til Danmark for at udløse tilskud efter stk. 1.

§ 11

Stk. 1. Undervisningsministeren kan i 2002 yde tilskud, herunder forskud, til daghøjskoler, der den 31. marts 2002 er omfattet af lov om daghøjskoler m.v.

Stk. 2. Betingelserne for at yde tilskud i § 45 a i folkeoplysningsloven, som affattet ved § 1, nr. 22, i denne lov, gælder for tilskud ydet efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen i daghøjskolens hjemstedskommune udøver kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 45 a i folkeoplysningsloven i forhold til tilskud ydet efter stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for driftstilskud, der er udbetalt for 1. kvartal 2002 med hjemmel i lov om daghøjskoler m.v.

Stk. 4. Til de kommuner, hvortil der for 2002 er udmeldt trækningsret i medfør af § 8, stk. 4, i lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., yder undervisningsministeren et tilskud, der svarer til denne trækningsret med fradrag af statstilskuddet til den enkelte kommunes aktivitet på daghøjskoler i første kvartal 2002. Ved beregning heraf anvendes det beløb, der er fastsat på finansloven for 2002 som fast tilskud pr. årselev til daghøjskoler. Tilskuddet skal udbetales i 2002 og kan udbetales i rater.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget indeholder i hovedtræk følgende elementer

En reform for daghøjskolerne.

Nye tilskudsregler for den folkeoplysende voksenundervisning og ophævelse af 5pct.-puljen til start og udvikling.

Afvikling af den fri ungdomsuddannelse

Omlægning af refusionsordning vedrørende aktiverede i uddannelse til direkte betaling fra den aktiverende kommune eller Arbejdsformidlingen (AF) og den pågældende uddannelsesinstitution.

For såvel daghøjskolerne som den fri ungdomsuddannelse foreslås en række overgangsbestemmelser, der skal sikre em hurtig og forsvarlig overgang til de ændrede vilkår.

Disse forslag er samlet i ét lovforslag. Dette er nødvendiggjort af en stærk sammenhæng mellem de love, som skal ændres for at gennemføre regeringens forslag, idet ændringerne i hver af lovene har konsekvenser for de andre.

For daghøjskolerne foregriber reformen af lovgrundlaget tillige den omlægning af betalingsordningen for aktiverede i uddannelsestilbud, der ellers skal træde i kraft den 1. januar 2003. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at medtage forslaget om ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. i lovforslaget.

Da daghøjskolelovgivningen foreslås indplaceret i folkeoplysningsloven, er det naturligt at tage alle de ændringer på folkeoplysningsområdet, som regeringen ønsker at gennemføre, med i lovforslaget.

2. Reform for daghøjskolerne

Baggrund

Lovforslaget fremsættes for at tilvejebringe et stærkt forenklet regelgrundlag, der afspejler fremtidens krav til daghøjskolernes placering i det lokale folkeoplysende billede og den lokale beskæftigelsesfremmende indsats.

Den gældende daghøjskolelov bærer præg af at være blevet ændret mange gange.

Under indtryk af den stærkt stigende aktivitet indførtes med lov nr. 1119 af 29. december 1997 øgede krav til daghøjskolernes miljø i form af krav om, at en daghøjskole hvert år skal have mindst 20 årselever, at en daghøjskole skal gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger og om, at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af lærere, der er fastansat ved skolen. Det hidtidige krav om, at en daghøjskole hvert kalenderår skulle gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed, blev videreført med den ændring, at opfyldelsen ikke var bundet til kalenderåret.

Indholdsmæssigt blev der også strammet op, idet det blev præciseret, at kurser, der har karakter af virksomhedsintern efter- og videreuddannelse, ikke var støtteberettigende, ligesom det blev understreget, at hvert enkelt kursus skulle opfylde formålene med daghøjskoleundervisningen. Endvidere blev der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af tilbud.

Endelig blev der indført værn mod den såkaldte filialvirksomhed, idet kun undervisning og aktivitet, der gennemførtes i en grundtilskudsydende kommune, kunne indgå i tilskudsgrundlaget.

Da aktiviteten imidlertid fortsat steg stærkt, indførtes med lov nr. 1049 af 23. december 1998 rammestyring fra den 1. januar 1999. I forbindelse hermed blev der strammet op på indholdet. Der blev i loven indsat bestemmelse om, at den emne- og projektorienterede undervisning højst må udgøre 60 pct. af undervisningstiden, om mindste ugentligt timetal i grundlæggende færdigheder og i psykologiske fag og om vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder. Endvidere udvidedes undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen til også at omfatte omfang og indhold.

Hertil kom et nyt krav om, at kun kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, indgår i tilskudsberegningen.

Fra den 1. januar 2000 blev daghøjskolerne omfattet af finansieringsomlægningen for aktiverede i uddannelsestilbud, jf. lov nr. 1125 af 29. december 1999. I forbindelse hermed blev der i refusionsloven fastlagt en overgangsordning, der skulle sikre, at AF og kommunerne fortsat gjorde brug af daghøjskolerne i aktiveringen. Overgangsordningen nedtrappes og vil være helt afviklet i 2005.

Endelig fik daghøjskolerne med lov nr. 489 af 31. maj 2000 ændret deres formål, så det ud over de hidtidige tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, også omfatter forberedende voksenundervisning (FVU) og kombinationsforløb mellem de folkeoplysende tilbud og FVU.

Resultatet af disse mange ændringer er, at lov om daghøjskoler m.v. bærer præg af lappeløsninger og en voldsom central detailstyring, der står i modsætning til skoleformens aktivitetsomfang og den delte finansiering, og hvor der ikke er sammenhæng mellem finansiering og styring. Med forslaget tilsigtes en betydelig regelforenkling i forbindelse med en samling af styring og finansiering hos kommunerne.

Et andet resultat af ændringerne har været, at finansieringen af daghøjskolerne reelt er blevet ændret grundlæggende. Så sent som i 1999 var finansieringen af de offentlige tilskud, når der ses bort fra det kommunale grundtilskud, fuldt ud statslig. Den statslige finansiering omfattede alle kategorier af deltagere, herunder aktiverede. Med finansieringsomlægningen i 2000 blev den største del af statens hidtidige bevilling overført til AF og kommunerne, jf. dog den ovenfor nævnte overgangsordning. Siden er det statslige engagement faldet yderligere, og i 2002 vil den kommunale finansiering, der tilmed omfatter grundtilskuddet, klart overstige Undervisningsministeriets driftstilskud. Det findes derfor naturligt at tage den fulde konsekvens af denne udvikling ved at overføre daghøjskolerne helt til det kommunale område.

Lovforslagets indhold for daghøjskoleområdet

Hovedhjørnestenen i daghøjskoledelen af lovforslaget er en overflytning af daghøjskolerne fra blandet statslig og kommunal finansiering til rent kommunalt regi. Denne overflytning foreslås gennemført ved ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og indsættelse af et daghøjskoleafsnit i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven). Bortset fra Folkeuniversitetet, hvortil staten yder tilskud, omfatter folkeoplysningsloven den folkeoplysende undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, der gennemføres med kommunalt tilskud og for foreningsarbejdets vedkommende i begrænset omfang amtskommunalt tilskud. Da daghøjskolernes opgave vil være at give folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende tilbud, og da finansieringen vil være kommunal og amtskommunal, er det naturligt at overflytte daghøjskolerne til folkeoplysningsloven.

På tre punkter er der imidlertid afgørende forskel mellem den folkeoplysende voksenundervisning og daghøjskolevirksomheden.

For det første vil der ikke være en fri etableringsret for daghøjskoler. Det vil fortsat være sådan, at det vil være frivilligt for en kommunalbestyrelse, om den vil støtte en daghøjskole.

For det andet vil der ikke i loven blive fastsat regler om, hvordan den kommunale støtte skal ydes. Den enkelte kommunalbestyrelse skal selv træffe beslutning om, hvorvidt og hvorledes støtte til en daghøjskole skal gives, herunder om støtte skal gives som grundtilskud og/eller som aktivitetsbestemt driftstilskud, eller om støtten skal ydes på en anden måde.

For det tredje vil der fortsat blive stillet krav om, at daghøjskoler, der modtager tilskud efter folkeoplysningsloven, skal være organiseret som uafhængige, selvejende institutioner og ikke være organiseret som foreninger. Det vil herudover blive stillet som betingelse for at kunne yde tilskud efter loven, at bestyrelsen skal opfylde de almindelige krav til habilitet, der gælder for folkeoplysende foreninger m.v., og at tilskud alene må anvendes til beskæftigelsesfremmende eller folkeoplysende virksomhed. Endvidere skal eventuelt overskydende midler ved ophør anvendes til beskæftigelsesfremmende eller folkeoplysende formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse, ligesom en kommunalbestyrelse eller et amtsråd skal føre tilsyn med, om tilskudsbetingelserne overholdes.

Herudover vil kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kunne stille yderligere betingelser for at yde tilskud, f.eks. om at ansatte skal følge regler om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat eller aftalt af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

I forbindelse med overflytningen til kommunerne indtræder hjemstedskommunen i Undervisningsministeriets rettigheder og forpligtelser over for den enkelte skole vedrørende tilskud, der er ydet i henhold til lov om daghøjskoler m.v. for 2002.

Endvidere betyder forslaget om ophævelse af daghøjskoleloven, at de hidtil lovfæstede krav til daghøjskolernes skolemiljø, herunder kravet om mindst 20 årselever, bortfalder. Det vil herefter være op til kommunalbestyrelserne og amtsrådene at tage stilling til, om skolemiljøet er tilstrækkeligt kvalificeret. Der er her tale om en betydelig regelforenkling.

Ophævelsen af formåls- og indholdsbestemmelserne i lov om daghøjskoler m.v. indebærer, at daghøjskolerne ikke længere vil kunne udbyde FVU som en kerneydelse efter loven. Daghøjskolerne vil dog fortsat kunne udbyde FVU efter overenskomst med en amtskommune. Det foreslås dog, at bestemmelserne i daghøjskoleloven om FVU i tilbud efter daghøjskolelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, først ophæves med udgangen af 2002. Uanset ophævelsen af daghøjskoleloven i øvrigt vil daghøjskolerne således kunne videreføre og afslutte igangværende og planlagt FVU.

Overflytningen til det kommunale område indebærer, at daghøjskolerne ikke længere vil være omfattet af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. Det vil dog fortsat være muligt at aktivere på daghøjskole, men betalingen forudsættes at ske direkte mellem rekvirenten og skolen til en pris, der er aftalt mellem parterne. Som konsekvens heraf foreslås refusionslovens særlige overgangsordning for daghøjskolerne, hvorefter en faldende del af kommunernes og AFs bevillinger til aktivering kun kan anvendes til aktivering på daghøjskoler, ophævet med virkning for 2002. For perioden frem til den 31. december 2002 skal de aktiverende myndigheder afregne på grundlag af det beløb pr. årselev til daghøjskoler, der er afsat på finansloven for 2002.

På daghøjskoleområdet er ansættelsesforhold for ledere og lærere i dag reguleret af en overenskomst indgået mellem finansministeren og Lærernes Centralorganisation. Med overflytningen af daghøjskolerne fra statsligt til kommunalt regi er det naturligt, at de tilskudsydende myndigheder som en frivillig ordning kan stille tilskudsbetingelser om løn- og ansættelsesforhold.

Daghøjskolerne vil ved bortfaldet af finansministerens kompetence til at fastlægge eller aftale løn- og ansættelsesvilkår være bundet af den nuværende overenskomst fra 1999 og hovedaftale af 3. marts 1994 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation, herunder bestemmelserne i hovedaftalens § 4 om fredspligt og § 5 om arbejdsstandsning. Overenskomsten på daghøjskoleområdet er opsagt til fornyelse pr. 1. april 2002 som led i overenskomstforhandlingerne 2002. Et forlig på det statslige overenskomstområde, der har virkning fra den 1. april 2002, kan efter omstændighederne ikke omfatte daghøjskolerne.

Ved lovforslagets ikrafttrædelse den 1. april 2002 indtræder den enkelte daghøjskole således som part i den nuværende overenskomst og hovedaftale, men skolen kan efterfølgende frigøre sig fra hovedaftalen og overenskomsten. Det er således den enkelte daghøjskole, der må aftale ny overenskomst pr. 1. april 2002.

Ved daghøjskolens eventuelle frigørelse fra den nuværende overenskomst vil den enkelte leders eller lærers løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsvilkår, ikke blive ændret umiddelbart, idet overenskomstens normative bestemmelser fortsætter indtil videre som del af de individuelle arbejdsaftaler. En ændring af forholdene vil herefter som udgangspunkt kunne ske i overensstemmelse med gældende opsigelsesvarsler.

Særligt om tilskudsudbetaling for 2002.

Overflytningen af daghøjskolerne til kommunalt regi betyder, at den hidtidige bevilling til ikke-aktiverede overføres til kommunerne sammen med den resterende bevilling til kommunalt aktiverede. Overflytningen vil ske fra 2003, og de overførte bevillinger vil blive fordelt efter de almindelige principper for kommunalt bloktilskud.

For 2002 foreslås en særlig udbetalingsordning for at sikre, at de afsatte bevillinger kan komme i anvendelse fra daghøjskolelovens ophævelse den 1. april 2002. Det foreslås, at Undervisningsministeren får bemyndigelse til at udbetale den på finansloven for 2002 under § 20.71.21.10 Taxametertilskud til drift afsatte bevilling på 122,0 mio. kr. til de daghøjskoler, der er berettiget til tilskud fra undervisningsministeriet efter de gældende regler, der anvendes ved tildeling af skolernes aktivitetskvoter.

Tilskuddet tænkes udbetalt endeligt i op til 2 rater inden den 1. juni 2002 med første rate ultimo april måned, og der vil ikke ske reguleringer i forhold til den faktiske aktivitet i 2002.

Undervisningsministeriet udbetaler efter den hidtidige ordning månedsvise forskudsbeløb til daghøjskolerne i forhold til deres forventede aktivitet. Denne ordning bortfalder med ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. Den del af de udbetalte acontobeløb i 2002, der vedrører bevillingen under § 20.71.21.10, vil blive modregnet i de endelige tilskudsudbetalinger. Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de ændrede vilkår.

Det foreslås endvidere, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at udbetale 80 pct. af den på finansloven for 2002 under § 20.71.21.30. Taxametertilskud til kommunalt aktiverede afsatte bevilling på 156,9 mio. kr. til de aktiverende kommuner. Det udbetalte beløb på 125,5 mio. kr. vil svare til de 80 pct. i trækningsrettigheder for hele året 2002, som kommunerne skulle have haft for hele året 2002 i henhold til § 8, stk. 4, i lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. Beløbene tænkes udbetalt kvartalsvis. Ved 1. udbetaling, der omfatter 1. og 2. kvartal 2002 vil der blive modregnet for den faktiske aktivitet, som kommunen har haft ved daghøjskoler i 1. kvartal 2002 for finanslovkonto § 20.71.21.30. Tilskuddene udbetales endeligt og vil ikke blive reguleret i forhold til den faktiske aktivitet i 2002. Tilskuddene er ikke øremærkede til køb af undervisning på daghøjskole for aktiverede og vil bl.a. kunne anvendes til dækning af meraktivitet i 2002, hvis skolen får en aktivitet, der er større end den aktivitet, som skolerne har fået tilskud til forud for ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. Ordningen betyder, at kommunerne allerede ved overtagelsen af daghøjskolerne den 1. april 2002 vil få overført beløb, der kan anvendes til køb af pladser på daghøjskolerne.

Bevillingen til arbejdsformidlingens køb af pladser på daghøjskoler er allerede overført til Beskæftigelsesministeriet. Indtil ophævelsen af lov om daghøjskoler m.v. og ophævelsen af den særlige overgangsordning i forbindelse med finansieringsomlægningen udbetaler Undervisningsministeriet tilskud vedrørende AF-aktiverede til daghøjskolerne og opkræver refusion herfor hos AF. Efter den 1. april 2002 afregner AF direkte med den pågældende daghøjskole for køb af pladser til aktiverede. Undervisningsministeriets almindelige forskudsbetalinger til skolerne for første kvartal 2002 omfatter også beløb vedrørende AF-aktiverede. Differencer mellem forskudsbetalinger vedr. AF-aktiverede og den gennemførte aktivitet vil blive reguleret i det tilskud, der udbetales til skolerne for maj 2002.

3. Nye tilskudsregler for folkeoplysende voksenundervisning m.v.

Efter gældende regler træffer den enkelte folkeoplysende forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, inden for folkeoplysningslovens formålsbestemmelser i §§ 1 og 7 selv beslutning om valg af emner. Dog kan der ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed, hvis formålet er agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Der kan heller ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, eller til emner om fremstilling af alkoholiske drikke. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis.

Kommunalbestyrelsens støtte til den folkeoplysende voksenundervisning ydes, så den efter gældende regler støtter alle fag og emner, der falder inden for lovens formålsbestemmelser, med den samme sats.

Maksimum for kommunalbestyrelsens tilskud foreslås nedsat fra 2/3 af den enkelte forenings udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere til 1/3 af de folkeoplysende voksenundervisningsforeningers samlede udgifter til løn m.v.

De folkeoplysende foreningers frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning opretholdes. Men det foreslås at give den enkelte kommunalbestyrelse frihed til efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere, hvad der i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag og -emner inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed også mulighed for gennem differentiering af tilskuddene hertil at støtte prioriterede emner og fag med større tilskud end andre områder. Den enkelte kommunalbestyrelse får således mulighed for, hvis den ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag og emner, som den vurderer ikke ligger inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

Således vil kommunen kunne give et højere tilskud til f.eks. edb eller sprogfag og et lavere tilskud til andre fag, ligesom den inden for en faggruppe f.eks. sprogfag kan yde højere tilskud til et eller flere sprog frem for andre sprog. Kommunalbestyrelsen kan således gøre det så specifikt og målrettet, som den ønsker det, idet den dog skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår til virksomhed med samme funktion og indhold, jf. folkeoplysningslovens § 33, stk. 2. En sådan beslutning om vægtning af fag og emner vil i øvrigt skulle følge de almindelige principper efter lovens § 33, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter sådanne eventuelle regler efter høring af folkeoplysningsudvalget.

En eller flere foreninger kan således modtage et tilskud, der ligger over 1/3 af udgifterne, medens andre foreninger modtager et mindre tilskud afhængigt af, hvilke fag og emner der indgår i foreningens tilbud.

I overensstemmelse hermed fastholdes 10 pct. puljen til debatskabende aktiviteter for at understrege vigtigheden af, at den enkelte voksenundervisende forening anvender en del af sit tilskud til virksomhed med samfundsbetonet og helhedsorienteret oplysning, der ligger ud over den traditionelle undervisning.

Kommunalbestyrelsens pligt til at afsætte en mindst 5 pct. pulje til start og udvikling foreslås ophævet. Nye initiativtagere skal derfor påbegynde virksomhed i de ordinære bevillingsområder, dvs. i området for enten den folkeoplysende voksenundervisning eller i området for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

De ændrede tilskudsregler til den folkeoplysende voksenundervisning træder først i kraft den 1. juli 2002, men får under hensyntagen til de tilskudstilsagn, der er udmelft til foreningerne for finansåret 2002, først virkning for tilskud fra den 1. januar 2003. 5 pct. puljen til start og udvikling foreslås ophævet den 10. marts 2002.

Fordelingen mellem den offentlige finansiering og deltagerbetalingen for den folkeoplysende virksomhed, der varetages af Folkeuniversitetet, jf. folkeoplysningslovens kapitel 13, bør ikke afvige væsentligt fra, hvad der gælder for den folkeoplysende voksenundervisning, der varetages af de folkeoplysende foreninger efter kapitel 4. Det er derfor regeringens hensigt at nedsætte statstilskuddet til Folkeuniversitetet på finansloven for 2003.

På folkeoplysningsområdet er løn- og andre ansættelsesvilkår reguleret ved et cirkulære udstedt af Undervisningsministeriet efter bemyndigelse fra Finansministeriet. Efter bemyndigelse fra Finansministeriet har Undervisningsministeriet drøftet bestemmelserne om løn- og ansættelsesvilkår på voksenundervisningsområdet med Lærernes Centralorganisation, der ønsker at indgå overenskomst for underviserne på området. Samtidigt drøfter Undervisningsministeriet bestemmelserne med Oplysningsforbundenes Fællesråd, der bl.a. ønsker friere løndannelse for de folkeoplysende foreningers ledere. I forbindelse med revisionen af lov om støtte til Folkeoplysning i 1999-2000 forsøgte Finansministeriet og Undervisningsministeriet at overføre kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår efter lovens kapitel 4 til de kommunale myndigheder. Kommunernes Landsforening meddelte imidlertid, at man ikke ønskede kompetencen overdraget, idet kommunalbestyrelserne formelt ikke er arbejdsgivere for folkeoplysningsforeningernes lærere og ledere.

De folkeoplysende foreninger har hidtil kunnet modtage kommunale tilskud på op til 2/3 af den enkelte forenings udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere. Dette ændres som følge af lovforslaget til maksimalt 1/3 af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere. Som følge heraf findes det mest rigtigt at ophæve den statslige regulering af løn- og andre ansættelsesvilkår i den folkeoplysende voksenundervisning, men da lønudgifterne stadig er tilskudsgrundlag findes det rimeligt, at kommunalbestyrelsen som tilskudsvilkår kan stille krav om størrelsen af lønudgifterne.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at stille vilkår om løn for foreningens ledere og lærere. Kommunalbestyrelsen kan herved fastlægge et lønniveau, der skal følges af de tilskudsmodtagende foreninger.

4. Afvikling af Den Fri Ungdomsuddannelse

Med forslaget tilstræbes en forenkling af det system af uddannelsestilbud, der i øjeblikket tilbydes unge, der har svært ved at finde ind i og vej igennem de ordinære ungdomsuddannelser. Det ønskes herigennem samtidig sikret, at flere unge så hurtigt som muligt kommer videre i det ordinære uddannelsessystem eller kommer i beskæftigelse.

Af PLS Rambølls afsluttende rapport vedrørende evaluering af den fri ungdomsuddannelse fra december 2000 fremgår, at flertallet af eleverne på den fri ungdomsuddannelse vurderer, at de enten ville være elever på en anden ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde haft mulighed for at være på den fri ungdomsuddannelse, eller at de ville have haft et arbejde.

Dette er et stærkt indicium for, at mange, der havde forudsætningerne for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller varetage et job på almindelige vilkår, benyttede den fri ungdomsuddannelse, som en - både for samfundet og den enkelte unge kostbar omvej til målet. Med det pres, der i dag er på arbejdsmarkedet, må unge ikke unødigt sinkes i deres vej gennem uddannelsessystemet. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at jobmulighederne for borgere uden en solid uddannelsesbaggrund bliver stadig ringere. Derfor er der et stigende behov for uddannelse, som giver reel kompetence. For nogle unge kan målet være en delkompetence, f.eks. gennem delkompetenceforløb på en erhvervsskole eller gennem en erhvervsgrunduddannnelse.

Det er væsentligt for regeringen og et naturligt element i regeringens plan om bedre uddannelser, at den gruppe af unge, der hidtil er blevet tiltrukket af den fri ungdomsuddannelse, fremover får uddannelsestilbud af høj kvalitet, som er fremadrettede, effektive og fleksible. I det danske uddannelsessystem er der tilbud - fx produktionsskolerne og TAMU - der kan bringe disse unge videre i job eller uddannelse. Viften af tilbud, der er skabt ved knopskydning uden en overordnet plan, har medvirket til at skabe overlapning, uklarhed og mangel på gennemsigtighed for både vejledere, kommuner, de unge selv og deres forældre. En sanering af dette system er derfor påkrævet, og det første skridt på vejen er at rydde op. Ud over den fri ungdomsuddannelse vil også de uddannelses- og jobkvalificerende forløb bortfalde. Det skal herefter vurderes, om der er behov for yderligere forenkling af og gennemsigtighed i uddannelsestilbudene til disse unge.

Det foreslås, at der fra den 31. januar 2002 ikke kan indgås nye uddannelsesaftaler eller ske forlængelse af uddannelser, men at der gives mulighed for, at de uddannelsesaftaler, der er indgået før fremsættelsen af lovforslaget kan gennemføres. Der henvises herom til bemærkningerne til § 9.

5. Omlægning af refusionsordning vedrørende aktiverede i uddannelse

Med virkning fra den 1. januar 2000 blev finansieringen for lediges deltagelse i uddannelse ændret, så udgiften afholdes af den henvisende myndighed. AF og kommunerne afholder derfor udgifterne for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsberettigede, der deltager i uddannelse som led i aktiveringsforløb. For så vidt angår uddannelser med statstilskud finansieres udgiften efter den gældende ordning af Undervisningsministeriet, der sender en regning direkte til AF-regionen eller kommunen for de aktiverede og opfører indtægten på § 20.11.78 i finansloven. Institutionerne får taxametertilskud udbetalt fra Undervisningsministeriet efter samme regler som for andre elever og studerende. Administrationen af ordningen er baseret på, at institutionerne indberetter årselever eller studenterårsværk efter samme regler, som for andre ordinære elever eller studerende. Det er således ikke den enkelte elev/studerende med personnumre, der indberettes. AF og kommunerne modtager regningen fra Undervisningsministeriet uden henvisning til elevens eller den studerendes personnummer. AF og kommunen må efterfølgende indhente oplysninger fra institutionen om eleven eller den studerende. Administrationen af ordningen bliver herved meget tung og ressourcekrævende for såvel Undervisningsministeriet som for institutionen, kommunen og AF-regionen, da afregningen foregår ved, at tre parter deltager i den i stedet for kun to, som foreslået efter den nye ordning. Institutionerne vil opnå en forenkling på hele afregningssiden, da de fremover kan afregne direkte over for AF-regionen og kommunen for et givent personnummer uden at skulle være afhængige af Undervisningsministeriets opkrævninger. Endvidere slipper institutionerne for at sende kvitteringsskrivelser efter hver aktiveringsindberetning til AF-regionen og kommunen.

Forslaget til forenkling af administrationen går ud på at etablere en ordning baseret på brugerbetalte vilkår, hvor kommunen og AF-regionen køber uddannelse for de aktiverede direkte hos uddannelsesinstitutionerne. Staten udbetaler således ikke aktivitetsbaserede tilskud for de aktiverede. Kommunen og AF-regionen skal afregne ud fra de takster for uddannelsen på den pågældende institutionstype inklusive en eventuel regionalisering af taksterne, idet det bemærkes, at enkelte takster opført på finansloven afhænger af institutionens stedlige beliggenhed. Det er vigtigt, at der afregnes på brugerbetalte vilkår og ikke på indtægtsdækkede vilkår for institutioner, der modtager statstilskud til den pågældende uddannelse, så uddannelserne til de aktiverede udbydes på samme vilkår som for alle øvrige, der optages på ordinære vilkår. Uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller bevillinger til den pågældende uddannelse fra Undervisningsministeriet, skal også fremover indberette oplysninger om aktiverede, selv om der ikke ydes tilskud til aktiverede, til Undervisningsministeriet til brug for kontrol af tilskudsbetingelser, beregning af tilskud på enkelte områder og til brug for statistik. Denne indberetning skal ske samtidig med indberetningen af øvrige årselever/studenterårsværk på uddannelsen til Undervisningsministeriet. Årselever, hvortil der ikke udbetales aktivitetsbestemt tilskud, indgår i beregningsgrundlaget for beregningen af størrelsen af grundtilskuddet på erhvervsskoler. På produktionsskoler indgår de aktiverede årselever i grundlaget for opgørelsen af, om skolerne opfylder mindsteskolekravet på 20 årselever. På frie kostskoler skal oplysninger om aktiverede årselever benyttes til brug for beregning af driftstilskud, hvori der indgår et normeret lærertal baseret på skolens samlede årselevtal samt til brug for beregning af bygningstilskud, hvor taksten for den enkelte skole er baseret på en skolestørrelsesfaktor beregnet på grundlag af skolens samlede årselevtal. På frie kostskoler indgår de aktiverede årselever endvidere i grundlaget for opgørelsen af, om skolerne opfylder mindsteskolekravet på 24 årselever. Eleverne indgår dog kun, hvis de betaler den sædvanlige deltagerbetaling. For amtskommunale uddannelser afregnes fortsat med en takst, der dækker de faktiske udgifter. Som følge af ressortomlægningen af 27. november 2001 mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er det nødvendigt at sikre lovhjemmel for betalingsordningen for aktiverede på uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tilskudsudbetaling ved overgang til brugerbetaling

Efter de gældende regler udbetaler Undervisningsministeriet tilskud til undervisningsudgifter til institutionerne på grundlag af den faktiske aktivitet i det pågældende finansår, mens tilskud til bygningsudgifter og fællesudgifter udbetales på grundlag af aktiviteten i det seneste tilskudsgrundlagsår forud for finansåret. Formålet hermed er at udjævne udsving i de udbetalte tilskud, så de ikke bliver fuldt ud afhængige af aktivitetsomfanget i udbetalingsåret. Det understreges, at det alene er beregningsgrundlaget for tilskud til henholdsvis undervisningsudgifter og bygnings-/fællesudgifter, der er forskelligt.

Ved overgangen til brugerbetaling fra den 1. januar 2003 ophører Undervisningsministeriet, uanset tilskudsbestemmelserne i øvrigt i lovgivningen for de pågældende uddannelsesinstitutioner, med at udbetale tilskud for aktiverede. Dette gælder også for tilskud til bygnings- og fællesudgifter. Fra 1. januar 2003 indgår bygningsudgifter og fællesudgifter i de aktiverende myndigheders betaling til institutionerne.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

6.1. Reform for daghøjskolerne

Regeringens forslag til reform for daghøjskolerne indebærer overførsel af daghøjskolerne fra overvejende statsligt til kommunalt tilskudsregi. Bevillingsmæssigt vedrører denne overførsel de på det nye finanslovforslag for 2002 og BO´ årene under § 20.71.21. Daghøjskoler afsatte bevillinger til daghøjskoleforløb for ikke-aktiverede deltagere (underkonto 10.). Forslaget om at ændre refusionsloven vedrører den del af bevillingen til kommunalt aktiverede (underkonto 30.), som Undervisningsministeriet i henhold til overgangsordningen i refusionsloven har afsat til kommunernes trækningsret til fripladser på daghøjskolerne.

I 2002 vil der til igangværende og nye daghøjskoler blive udbetalt de 122,0 mio. kr., der er afsat på finanslovforslaget for 2002 til ikke-aktiverede deltagere.

På FFL 2002 er der indbudgetteret følgende bevillinger til daghøjskolerne

FFL 2002 budget § 20.71.21. Daghøjskoler.

(mio. kr. 2002-pl)

2002

2003

2004

2005

§ 11. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud efter § 6, stk. 3, nr. 1, fordeles som beløbsrammer forholdsmæssigt mellem de ansøgende foreninger.

»§ 11. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud efter § 6, stk. 1, nr. 1, fordeles mellem de ansøgende foreninger, jf. stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellem fag og emner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til særlige undervisningsformer og til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

Stk. 3. En kommunalbestyrelses samlede tilskud til folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel kan ikke overstige l/3 af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen.«.

9. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ledere og lærere hos foreningen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med kommunalbestyrelsen.«.

10. § 13, affattes således

§ 11. - - -

3. § 11, stk. 4, 1. pkt., affattes således

Stk. 4. Hvor driftsoverenskomstparten er en folkeoplysende forening, tages der i driftsoverenskomsten stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen. Tilsvarende gælder for eventuelle andre driftsoverenskomstparter, for hvilke der ikke i lovgivningen er fastsat regler om en leder.

»Hvor driftsoverenskomstparten er en daghøjskole eller en folkeoplysende forening, tages der i overenskomsten stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen.«.

§ 11. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til daghøjskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1996 udgør 300.000 kr. i 1993 pris- og lønniveau. Tilskuddene reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.

Stk. 2. Hvis grundtilskud ydes af to eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, kan den enkelte andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud. Ydes grundtilskud af flere end tre kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, forhøjes grundtilskuddet, så det for hver kommunalbestyrelse eller hvert amtsråd udgør 1/3 af det i stk. 1 fastsatte grundtilskud. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud.

Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelsen af en skoles vedtægter tilbagekaldes i medfør af § 6, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, hvis der ikke længere er behov for skolen. Opsigelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.

Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til skoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.

Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.

§ 11.1) Staten yder tilskud til de dele af den enkelte elevs uddannelsesplan, jf. § 2, der ikke er finansieret som nævnt i § 10. Tilskuddet, der ydes pr. elevuge i op til 40 uger pr. uddannelsesår og inden for det beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, administreres af den uddannelsesansvarlige skole på den enkelte elevs vegne.

Stk. 2. Staten yder et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove. Inden for formålet disponerer skolen frit over tilskuddet.

Stk. 3. Det er en betingelse for ydelse af tilskud i henhold til stk. 1 og 2, at uddannelsesplanen er registreret i styrelsen, jf. § 2, stk. 4, og at uddannelsesforløbet gennemføres, som det fremgår af den registrerede uddannelsesplan, herunder af justeringer i uddannelsesplanen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) Anvendelsen af tilskud efter stk. 1, og om betingelser for ydelse af tilskud i henhold til stk. 1 og 2, herunder om hvilken tilknytning eleven skal have til Danmark for at udløse tilskud.

2) Den uddannelsesansvarlige skoles periodiske opgørelser i finansåret og indberetning af den i perioden gennemførte og tilskudsudløsende aktivitet.

Kapitel 12 a

Kapitel 12 a

§ 12. Forberedende voksenundervisning indgår i daghøjskolernes undervisningstilbud.

4. § 12 og § 14, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Daghøjskoler indberetter til amtsrådet om planlagt og iværksat forberedende voksenundervisning efter stk. 1.

§ 12.3) Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1, med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4. Ydelse af driftstilskud er endvidere betinget af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2.

Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.

Stk. 3. Driftstilskud efter stk. 1 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog.....(udeladt)

Lov nr. 1119 af 29. december 1997, hvorved §§ 1, 2, 6 og 14 fik en ændret affattelse, §§ 2a og 19a blev indsat og § 13 blev nyaffattet, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 12.1) Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud efter § 11, om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, om grundlaget for ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og forskud på tilskud samt kontrol af udbetalt tilskud. Ministeren kan bestemme, at den uddannelsesansvarlige skoles periodiske opgørelser i finansåret og indberetning af den i perioden gennemførte og tilskudsudløsende aktivitet, jf. § 11, stk. 4, nr. 2, indberettes i elektronisk form, jf. § 18.

Stk. 2. Forskud på tilskud efter § 11, stk. 1, udbetales med den på finansloven fastsatte takst pr. elevuge. Uforbrugt forskud i finansåret kan af skolen anvendes som tilskud til elevens uddannelsesplan i efterfølgende finansår. Ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse tilbagebetales uforbrugt forskud til staten.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for uddannelsesansvarlige skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat med hjemmel heri, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller forskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt, herunder hvis uddannelsen ikke gennemføres som oplyst i den registrerede uddannelsesplan, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger, herunder forskudsudbetalinger.

Støtte til eleven

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af tilskuddet, herunder om maksimum for det offentlige tilskud samt om udbetaling af beløbsrammen og endelig afregning af tilskud til folkeoplysende foreninger, der tilbyder voksenundervisning.

»§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, herunder om afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.«.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

§ 13. Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, at skolerne ved tildelingen af årselever særligt tilgodeses i forhold til omfanget af den gennemførte forberedende voksenundervisning.

Stk. 2. Beregningen af årselever foretages særskilt for den forberedende voksenundervisning og den øvrige undervisning.

Stk. 3. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere,

3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,

4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og

5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50 timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a, og

3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen.

§ 13 a. Skolen skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og dens midler må alene komme dens undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutioner, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i et pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Stk. 4. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

§ 13. Under gennemførelse af en fri ungdomsuddannelse er eleven berettiget til statslig elevstøtte, kommunal elevstøtte eller deltagergodtgørelse efter de for den enkelte skoleform gældende regler.

Stk. 2. En elev, der er fyldt 18 år, kan modtage statens uddannelsesstøtte, herunder supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, efter de almindelige regler herom for ungdomsuddannelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.3) Der kan ikke ydes supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning til de dele af uddannelsesplanen, hvortil der kan ydes tilskud i henhold til § 11, stk. 1.

Stk. 4. Eleven kan vælge at søge støtte efter stk. 1 eller stk. 2. Eleven kan én gang inden for hver uddannelsesdel ændre sit valg.

§ 14. Amtsrådet fører tilsyn med forberedende voksenundervisning, der udbydes af amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter. Amtsrådet fører pædagogisk tilsyn med forberedende voksenundervisning, der indgår i daghøjskolernes undervisningstilbud.

- - -

§ 14. Tilskud i henhold til §§ 11 og 12 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 11 og 12, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 15, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 10, stk. 1, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 13 a, stk. 1, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen eller

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl.

Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til skolen.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. (udeladt)

Stk. 2. ........(udeladt), § 5, nr. 3, ...(udeladt), skal senest være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. .........(udeladt), § 16, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om daghøjskoler m.v. ....(udeladt), skal være opfyldt senest den 1. juli 2001, eller når revisor lovligt kan opsiges ifølge kontrakten.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, i lov om daghøjskoler,.....(udeladt), kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. juli 2000.

Stk. 5. (udeladt)

Stk. 6. ............ (udeladt), § 16, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om daghøjskoler m.v., ...... (udeladt), tages op til revision i folketingsåret 2003-04.

Stk. 7. Bestemmelserne i henholdsvis § 8, stk. 3. nr. 5, 1. pkt., om bestyrelsen for en folkeoplysende forening i henhold til § 4, stk. 1, i lov om støtte til folkeoplysende voksen undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og i § 9, stk. 2 om lederen for en folkeoplysende forening i forhold til samme bestemmelse i lov om daghøjskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for ledelsen og lederen for en kreds i henhold til § 3 a, stk. 1, i lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996.

Ved lov nr. 489 af 31. maj 2000, nyaffattedes § 1, § 2, stk. 1, og § 10, stk. 1, indsattes ordet »anden« i § 2, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 2, § 2 a, 2. pkt., ordene «, med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4.»i § 12, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 3, § 17 a, og § 18 a, og § 11, stk. 4 ophævedes og nyt stk. 4 og 5 blev indsat. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 14. Den uddannelsesansvarlige skole aflægger regnskab for tilskud i henhold til § 11. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, Rigsrevisionen, Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer.

§ 15. For ledere og lærere ved daghøjskoler skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 15 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud i henhold til § 12, stk. 1, stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15

Loven træder i kraft den 1. maj 2001.

Ved § 12 i lov nr. 286 af 25. april 2001 indsattes § 15 a. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 15. Undervisningsministeren kan yde tilskud til konsulentvirksomhed og leder- og medarbejderuddannelse.

§ 16. Skolens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Årsregnskaber for daghøjskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, af en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 3.4) Skolens revisor må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer. Revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. 1. pkt., hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Opfylder revisor ikke de krav til revision, der er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at antage en anden revisor.

Stk. 4. Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 12 og 13.

Stk. 5. Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 6. I forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet til Undervisningsministeriet afgiver bestyrelsesmedlemmerne en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 8, stk. 3 og 4.

§ 16.1) Undervisningsministeren nedsætter Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse (fællesrådet). Fællesrådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om den fri ungdomsuddannelse. Fællesrådet formidler oplysninger om uddannelsesansvarlige skoler, herunder til elever i forbindelse med skift af uddannelsesansvarlig skole, jf. § 20, samt varetager kursusvirksomhed og oplysningsvirksomhed i henhold til denne lov. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fællesrådets opgaver, herunder om afgivelse af en årlig beretning over fællesrådets virksomhed.

Stk. 2. Fællesrådet består af 15 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 5 andre medlemmer, herunder 1 repræsentant for de institutioner, der måtte være godkendte i henhold til § 5, stk. 2. Fællesrådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 7 medlemmer, hvoraf organisationerne for hver af de i § 5, stk. 1, nævnte skoleformer hver indstiller 1 medlem og

2) 2 myndige medlemmer efter indstilling af elevernes organisationer i forening.

Stk. 3. Formanden for fællesrådet er tillige formand for et af fællesrådet nedsat forretningsudvalg.

Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 2, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 5. Hvis indstillinger ikke sker i overensstemmelse med stk. 2, nr. 1 og 2, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere med færre medlemmer end 15. Det samme gælder, hvis indstillingerne ikke følger bestemmelserne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 6. Staten yder tilskud til fællesrådets virksomhed. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for ydelse af tilskud og kan fastsætte regler om forskud på tilskud. Efter nærmere af ministeren fastsatte regler kan fællesrådet oprette et sekretariat til varetagelse af den daglige drift.

Stk. 7. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 17. Efter regler fastsat af undervisningsministeren skal daghøjskoler opkræve betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 17 a. For deltagelse i ordinær undervisning, hvortil der ikke ydes statstilskud efter § 13, stk. 1, eller tilskud i medfør af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., opkræver skolerne et beløb, der svarer til summen af statstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, og deltagerbetalingen, jf. § 17.

Stk. 2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan betalingen for de af stk. 1 omfattede deltagere dog opkræves efter § 17.

§ 17.1) (Ophævet)

Indhentning og udveksling af oplysninger

§ 18. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan daghøjskoler udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.

§ 18 a. Daghøjskoler kan i begrænset omfang udbyde undervisning i medfør af en anden uddannelseslov. Udgifterne ved denne undervisning afholdes efter bestemmelserne i den pågældende uddannelseslov.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan udbydes, herunder om deres omfang, regnskab og revision.

§ 18.1) Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra de uddannelsesansvarlige skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen, herunder elevernes personnumre, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Ministeren kan bemyndige fællesrådet og styrelsen til at indhente oplysninger som nævnt i stk. 1. Indhentede oplysninger kan frit udveksles mellem ministeriet, fællesrådet og styrelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesplaner, jf. § 2, og oplysninger, jf. stk. 1 og 2, § 7, § 12 og § 14, skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur i forbindelse med de uddannelsesansvarlige skolers indsendelse af uddannelsesplaner og aflevering af oplysninger og øvrig kommunikation mellem de uddannelsesansvarlige skoler, ministeriet, fællesrådet og styrelsen.

Klageadgang

§ 19. Afgørelser, som i henhold til denne lov eller regler fastsat i henhold til loven træffes af amskommunale uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter og daghøjskoler, kan indbringes for amtsrådet. Afgørelser skal indeholde vejledning om klageadgang til amtsrådet.

5. I § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, ændres »uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter og daghøjskoler« til: »uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter«.

- - -

§§ 19-19 b. (ophævet)

§ 19. Klager over den uddannelsesansvarlige skoles varetagelse af opgaverne i henhold til § 2, stk. 2, kan af eleven inden for 4 uger efter uddannelsesplanens udarbejdelse indbringes for Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse.

Stk. 2. Klager over skolens varetagelse af opgaverne i henhold til § 8, stk. 1, kan indbringes for fællesrådet inden 4 uger efter indtræden af det forhold, der giver anledning til klagen.

Stk. 3. 3) Hvis klagen imødekommes, træffer fællesrådet beslutning om de foranstaltninger, som klagen giver anledning til. Fællesrådets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afbrudte uddannelsesforløb og skift af uddannelsesansvarlig skole

§ 20.71.21.10. Taxametertilskud til drift

Ekskl. FVU(*)

122,0

103,5

92,7

81,2

70,5

78,0

67,2

§ 20.71.21.20. Taxametertilskud til AF-aktiverede

143,6

138,1

132,3

127,0

§ 20.71.21.30. Taxametertilskud til kommunalt aktiverede

156,9

151,0

144,6

138,8

I alt

422,5

392,6

358,1

343,8

(*) Beløbene i denne række er med virkning fra 2003 fratrukket udgifter til FVU-aktivitet, der på årsbasis skønnes til 200 årselever svarende til 10,8 mio. kr. Bevillinger hertil overføres til refusionskontoen på finansloven, således at det kommunale bloktilskud alene reguleres som følge af kommunaliseringen.

Da de økonomiske konsekvenser for stat og kommune i øvrigt hænger sammen med ændringen af refusionsloven henvises til pkt. 6.4. nedenfor.

6.2. Nye tilskudsregler for folkeoplysende voksenundervisning

Kommunernes årlige udgifter til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) er under de nuværende forudsætninger om, at kommunerne kan yde tilskud med op til 2/3 af de folkeoplysende foreningers udgifter til leder- og lærerløn, opgjort til 495 mio. kr. (2002 pl). Dette tal er baseret på kommunernes regnskaber for 1999. Forslaget om, at kommunernes tilskud skal reduceres til højst at kunne udgøre 1/3 af disse udgifter, skønnes at kunne reducere de kommunale udgifter til 257 mio. kr., hvilket vil give en samlet besparelse for kommunerne på op til 238 mio. kr. på årsbasis. Herudover vil forslaget om, at den særlige 5 pct.-pulje skal bortfalde, kunne give en årlig besparelse på 38 mio. kr.

Forslaget om reducerede tilskud til aftenskolerne vil først få virkning fra 2003 og vil derfor ikke medføre mindreudgifter for kommunerne i 2002. Bortfaldet af 5pct.-puljen vil have virkning fra 1. marts 2002 og vil i 2002 skønsmæssigt medføre en mindreudgift for kommunerne på 31, 7 mio. kr. svarende til 10/12 af den årlige udgift. Fra 2003 og frem bliver mindreudgifterne for kommunerne på 276 mio. kr. årligt. De kommunale mindreudgifter vil blive reguleret over bloktilskuddet.

6.3. Afvikling af Den Fri Ungdomsuddannelse

Den fri ungdomsuddannelse finansieres i dag over flere forskellig bevillinger. For det første findes der på finansloven en driftsbevilling, som bl.a. finansierer køb af uddannelseselementer hos private udbydere, vejledningstilskud m.v. samt en driftsbevilling til Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse. Derudover foregår der en betydelig aktivitet på statslige uddannelsesinstitutioner, der finansieres over andre bevillinger på finansloven daghøjskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler m.fl. Hertil kommer aktiviteten på en række institutioner, som drives af kommuner og amter. Endelig er der udgifter til godtgørelse i form af SU og produktionsskoleydelse.

Samlede udgifter til FUU baseret på 2000-aktivitet

Tilskudsområder

(mio. kr. 2002 pl)

§ 20.51.01. FUU(1)

104,5

§ 20.51.02. Fællesrådet(1)

3,2

Andre institutioner, der modtager tilskud fra staten

182,9

Kommunale institutioner

16,0

Amtslige institutioner

29,3

SU

190,4

Produktionsskoleydelse

17,4

I alt

543,7

(1) FFL-bevilling 2002

Det vil dog ikke være muligt at spare det fulde beløb, da det må forventes, at en del af de potentielle FUU-elever i stedet vil gå i gang med andre ungdomsuddannelser, hvis de ikke længere har muligheden for FUU. Desuden vil der gå en årrække før besparelsen slår helt igennem, da allerede påbegyndte uddannelsesplaner først skal afvikles. Den statslige besparelse er derfor indarbejdet skønsmæssigt som en budgetregulering på Undervisningsministeriets del af finansloven.

Statslig besparelse ved afvikling af FUU skønnes at være følgende

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Budgetregulering

100,0

200,0

300,0

400,0

Budgetreguleringen vil blive udmøntet på følgende måde

En gradvis afvikling af FUU-bevillinger på finansloven

Mindreforbrug på andre berørte finanslovsbevillinger.

Bloktilskudsregulering som følge af bortfaldne kommunale og amtslige udgifter.

Mindreforbrug på bevillinger til SU og produktionsskoleydelse

Ved afvikling af den fri ungdomsuddannelse bortfalder desuden administrative opgaver i Undervisningsministeriet og i SU-styrelsen.

6.4. Omlægning af refusionsordning vedrørende aktiverede i uddannelse

Den nuværende administration af ordningen er baseret på, at institutionerne indberetter årselever eller studenterårsværk vedrørende aktiverede til Undervisningsministeriet efter samme regler som for andre ordinære elever eller studerende. Indberetningerne for aktiverede opdeles ydermere på den enkelte aktiverende kommune og AF-region. Undervisningsministeriet udbetaler tilskud for aktiverede til institutionerne og opkræver refusion herfor af de pågældende kommuner og AF-regioner. Administrationen af ordningen er omstændelig og ressourcekrævende for såvel Undervisningsministeriet som for institutioner, kommuner og AF-regioner, da afregningen foregår ved, at tre parter deltager i den i stedet for kun de to involverede parter, som der stilles forslag om. Institutionerne vil opnå en forenkling på afregningssiden, da de fremover kan afregne direkte over for AF-regionen og kommunen uden at skulle være afhængige af Undervisningsministeriets opkrævninger. Endvidere skal institutionerne ikke længere sende kvitteringsskrivelser efter hver aktiveringsindberetning til AF-regioner og kommuner.

Forenklingen af administrationen går ud på at etablere en ordning baseret på brugerbetalte vilkår, hvor kommuner og AF-regioner køber uddannelse for de aktiverede direkte hos uddannelsesinstitutionerne. Staten udbetaler således ikke tilskud for de aktiverede. Kommuner og AF-regioner skal afregne ud fra taksterne for uddannelserne på de pågældende institutionstyper inklusive en eventuel regionalisering af taksterne.

Omlægningen foretages med virkning fra 1. januar 2003. For daghøjskolerne foretages omlægningen dog allerede med virkning fra 1. april 2002.

Der vil på forslag til lov om tillægsbevilling for 2002 ske en nedsættelse af bevillingen til AF-aktiverede under § 20.71.21. Daghøjskoler (underkonto 20.) med 9/12 eller 107,7 mio. kr. fra 143,6 mio. kr. til 35,9 mio. kr. mod en tilsvarende nedsættelse af indtægtsbevillingen under § 20.11.78. Aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse, da AF fra 1. april 2002 afregner direkte med daghøjskolerne.

Kommunerne vil i 2002 få udbetalt det, der svarer til overgangordningens 80 pct. af bevillingen til kommunalt aktiverede, hvilket eksklusiv kommunernes træk på fripladsordningen i første kvartal af 2002 svarer til 125,5 mio. kr. Fra 2003 vil der via bloktilskuddet ske en overførsel af bevillingerne til kommunalt aktiverede og til den statslige kvote eksklusiv bevilling til 200 FVU-pladser til kommunerne. Overgangsordningens kommunale fripladsordning er knyttet sammen med bloktilskudsordningen således, at kommunerne allerede har fået udbetalt en del af bevillingen til kommunalt aktiverede svarende til 20 pct. i 2002, 40 pct. i 2003 og 70 pct. i 2004.

Der vil på baggrund af ovenstående i 2002 ske overførsel af bevillinger til daghøjskoler (inkl. FVU) og til kommunerne. For 2003 vil kommunerne få overført taxametertilskud til »statskvoten« eksklusiv FVU samt den andel af taxametertilskuddet til kommunalt aktiverede, der som følge af overgangsordningen ikke blev overført til kommunerne i 2000. I 2002 sker overførslerne til daghøjskolerne og kommunerne direkte, mens overførslen til kommunerne fra 2003 sker ved regulering af bloktilskuddet

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Udbetales til daghøjskolerne i 2002

122,0

0,0

0,0

0,0

Udbetales til kommunerne i 2002*)

125,5

0,0

0,0

0,0

Overføres via bloktilskudsordningen fra 2003

Takst tilskud, statskvote

Eksklusiv FVU

Overgangsordning

I alt

0,0

103,5

-10,8

90,6

183,3

81,2

-10,8

43,4

113,9

78,0

-10,8

0,0

67,2

*) Der er i de 125,5 mio. kr. ikke fraregnet for forventet forbrug af kommunale fripladser i 1. kvartal 2002, jf. nedenfor.

Omlægningen betyder, at Undervisningsministeriets ramme skal nedsættes med den del af uddannelsesudgifterne, der kan henføres til de aktiverede. Endvidere skal indtægterne nedsættes. Følgende oversigt viser konsekvenserne af omlægningen

Oversigt

Mindreudgifter og mindreindtægter for Undervisningsministeriet.

Mindreudgifter (mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Daghøjskoler, AF-aktiverede

107,7

138,1

132,3

127,0

Øvrige uddannelser, AF-aktiverede

0,0

233,9

224,0

218,7

Daghøjskoler, kommunalt aktiverede

117,7

151,0

144,6

138,8

Øvrige uddannelser, kommunalt aktiverede

0,0

30,2

29,7

31,0

Mindreudgifter i alt

225,4

553,2

530,6

515,5

Mindreindtægter

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Daghøjskoler, AF-aktiverede

107,7

138,1

132,3

127,0

Øvrige uddannelser, AF-aktiverede

0,0

233,9

224

218,7

Daghøjskoler, kommunalt aktiverede

31,4

60,4

101,2

138,8

Øvrige uddannelser, kommunalt aktiverede

0,0

30,2

29,7

31,0

Mindreindtægter i alt

139,2

462,6

487,2

515,5

Difference mindreudgifter - mindreindtægter

86,3

90,6

43,4

0,0

Differencen mellem mindreudgifter og mindreindtægter i årene 2002, 2003 og 2004 skyldes overgangsordningen for daghøjskolerne, idet kommunerne efter denne ordning fik trækningsrettigheder til daghøjskoleophold svarende til 80 procent af indtægterne i 2002, 60 procent af udgifterne i 2003 og 30 procent af udgifterne i 2004, hvorimod de samlede udgifter til kommunale fripladser på daghøjskolerne har været opført på udgiftskontoen på finanslovene.

I 2002 udbetales daghøjskolernes kvote for perioden efter 1. april 2002 direkte til kommunerne, hvor de årlige udgifter fra 2003 og frem sker ved regulering af bloktilskuddet. Det forventes, at der i 2002 vil være merudgifter på 86,3 mio. kr., som skal udbetales direkte til kommunerne opgjort som daghøjskolernes kvote for 2002 med fradrag af den faktiske aktivitet, som kommunerne har haft på daghøjskolerne i 1. kvartal 2002.

Merudgifter for Undervisningsministeriet.

Merudgifter (mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Udbetaling af daghøjskolers kvote for perioden efter 1. april 2002 til kommunerne

86,3

0

0

0

6.5. De samlede DUT-konsekvenser

Med udgangspunkt i ovenstående udgiftsoplysninger på årsbasis vil der blive optaget forhandlinger med de kommunale organisationer om regulering af det kommunale og amtskommunale bloktilskud, der opsummeres nedenfor på de enkelte områder

6.5.1. Reform for daghøjskolerne

Det kommunale bloktilskud forhøjes fra 2003 med den såkaldte »statslige pulje« til ikke-aktiverede. Med fradrag af udgifter til FVU-aktivitet, jf. afsnit 6.1, vil det kommunale bloktilskud. herefter med virkning fra 2003 kunne reguleres med følgende beløb som følge af overførslen til kommunal finansieringsregi

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Kommunerne

92,7

70,5

67,2

6.5.2. Nye tilskudsregler for den folkeoplysende voksenundervisning

De nye tilskudsregler skønnes at give følgende besparelser

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Kommunerne

-31,7

-276,0

-276,0

-276,0

6.5.3. Afvikling af Den Fri Ungdomsuddannelse

Som følge af forventet mindreaktivitet ved nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse vil det kommunale og amtskommunale bloktilskud ud fra de senest kendte aktivitets- og udgiftstal fra de kommunale og amtskommunale uddannelsesområder på årsbasis kunne nedskrives med henholdsvis 16,0 og 29,3 mio. kr., jf. afsnit 6.3. Med henvisning til den forventede udgiftsprofil på budgetreguleringskontoen, der er angivet i afsnit 6.3., vil det kommunale og amtskommunale bloktilskud kunne reguleres på følgende måde

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Amter

-7,3

-14,7

-22,0

-29,3

Kommuner

-4,0

-8,0

-12,0

-16,0

6.5.4. Omlægning af refusionsordning vedrørende aktiverede i uddannelse

Ændringen af refusionsloven har kun kommunaløkonomiske konsekvenser som følge af bortfald af den særlige overgangsordning på daghøjskolerne fra 2000 til 2005, idet kommunernes og AF s køb af aktiveringsforløb i øvrigt ikke påvirkes af lovforslaget og således ikke indebærer ændringer i forhold til den regulering af bloktilskuddet, der skete ved gennemførelsen af finansieringsomlægningen på aktiveringsområdet i 2000. Reguleringen af bloktilskuddet som følge af bortfald af overgangsordningen vil dog ske ud fra den takst, der fastsættes på finansloven for 2002.

Den andel af den samlede bevilling som kommunerne har haft trækningsret til i forbindelse med aktivering af ikke-forsikrede ledige, og som der i 2000 er reguleret for over bloktilskuddet, er følgende

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Trækningsret

100

90

80

60

30

0

Kompensation

0

10

20

40

70

100

I 2000 blev der på dette grundlag foretaget følgende regulering af det kommunale bloktilskud ud fra en samlet forventet årsaktivitet svarende til indtægter på 147,8 mio. kr. (2000 pl) på daghøjskolerne efter overgangsordningens udløb i 2005

(mio. kr. 2000 pl)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Kommuner i alt

122,4

131,5

140,9

161,2

192,0

224,2

Heraf daghøjskoler

0,0

14,8

29,6

59,1

103,5

147,8

Ifølge finanslovforslaget for 2002 forventes der nu følgende udgifter ved aktivering af de ikke-forsikrede ledige, jf. afsnit 6.1

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Kommunalt aktiverede

156,9

151,0

144,6

138,8

Kommunerne skal imidlertid ikke kompenseres fuldt ud for disse beløb, da der jo som nævnt ovenfor allerede er sket kompensation svarende til forudsætningerne i overgangsordningen. Der skal derfor ske en modregning herfor. I 2002 foretages der dog ikke yderligere regulering af bloktilskuddet, da der for perioden 1. april til 31. december vil ske tilskudsudbetaling direkte til kommunerne svarende til den manglende bloktilskudsregulering på 80 pct. som følge af overgangsordningen. Fra 2003 overføres 60 pct. og i 2004 30 pct. af finanslovsbevillingen. Fra 2005 er der allerede sket fuld kompensation.

Reguleringen af det kommunale bloktilskud (budgetgaranti) som følge af ændring af refusionsloven bliver herefter følgende, idet der dog skal ske en modregning for den statslige refusion, kommunerne får for udgifter til aktivering forventeligt svarende til 35 pct.

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Kommunalt aktiverede FFL 2002

156,9

151,0

144,6

138,8

Kompensation for

bortfald af overgangsordning

(80 pct.)*

(60 pct.)

90,6

(30 pct.)

43,4

(0 pct.)

0,0

*) Beløbet udbetales direkte til kommunerne efter fradrag for den faktiske aktivitet i 1. kvartal 2002 og allerede kompenserede andel af overgangsordningen. Det skønnes, at beløbet bliver på 86,3 mio. kr.

6.5.5. Den samlede regulering af det kommunale og amtskommunale bloktilskud som følge af lovforslaget

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Amterne

FUU

-7,3

-14,7

-22,0

-29,3

Kommunerne

FUU

-4,0

-8,0

-12,0

-16,0

Daghøjskoler

0,0

92,7

70,5

67,2

Refusionslov*

0,0

90,6

43,4

0,0

Folkeoplysningslov

-31,7

-276,0

-276,0

-276,0

Kommuner i alt

-35,7

-100,7

-174,1

-224,8

*) Budgetgaranti, eksklusiv modregning af statslig refusion. 86,3 mio. kr. forventes dog udbetalt direkte til kommunerne i 2002, således at der fra kommunerne netto overføres 55,7 mio. kr. til staten i 2002.

6.6. De samlede konsekvenser for udgifter og indtægter på finanslovens § 20. Undervisningsministeriet

Oversigt

Mindreudgifter, merudgifter og mindreindtægter for § 20. Undervisningsministeriet.

Mindreudgifter (mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Den fri ungdomsuddannelse

100

200

300

400

Forhøjelse af det kommunale bloktilskud med den statslige kvote eksl FVU

0,0

92,7

70,5

67,2

Forenkling af refusionsloven

225,4

553,2

530,6

515,5

Mindreudgifter i alt

325,4

845,9

901,1

982,7

Merudgifter (mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Direkte udbetaling af daghøjskolers kvote for perioden efter 1. april 2002 til kommunerne

86,3

0,0

0,0

0,0

Nettomindreudgifter

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Nettomindreudgifter i alt

239,2

845,9

901,1

982,7

Mindreindtægter

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Forenkling af refusionsloven

139,2

462,6

487,2

515,5

Mindreindtægter i alt

139,2

462,6

487,2

515,5

6.7. Samlede besparelser for det offentlige

Udfra en samlet nettobetragtning vil resultatet af lovforslagets enkelte dele give følgende besparelser for det offentlige fordelt på sektorer, idet der herved ses bort fra bloktilskudsreguleringer og andre overførsler som nævnt ovenfor

(mio. kr. 2002 pl)

2002

2003

2004

2005

Staten

Refusionslov

(86,3)

90,6

43,4

0,0

Daghøjskoler

0,0

92,7

70,5

67,2

FUU

88,7

178,3

266,0

354,7

I alt

88,7

360,6

379,9

421,9

Kommunerne

Refusionslov

(-86,3)

-90,6

-43,4

0,0

Daghøjskoler

0,0

-92,7

-70,5

-67,2

FUU

4,0

8,0

12,0

16,0

Folkeoplysning

31,7

276,0

276,0

276,0

I alt

35,7

100,7

174,1

224,8

Amterne

FUU

7,3

14,7

22,0

29,3

Det offentlige i alt

131,7

476,0

576,0

676,0

6.8. Administrative konsekvenser

Lovforslagets elementer vil indebære administrative forenklinger for Undervisningsministeriet, ikke mindst på sigt. Forslaget vil således medføre en bedre ressourceudnyttelse i overensstemmelse med regeringens målsætning om effektivisering af den offentlige sektor. Lovforslaget vil også medføre administrative lettelser i amter og kommuner. Dette gælder specielt forenklingen af refusionsloven, som i sin hidtidige form har været administrativt ressourcekrævende.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forslagets administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil i hvert fald i 2002 medføre administrative lettelser for daghøjskolerne. De administrative konsekvenser for 2003 og de følgende år afhænger af de tilskudsvilkår, som kommunalbestyrelser og amtsråd fastsætter for daghøjskolerne. Forslaget om forenkling af refusionsloven medfører administrative lettelser for institutionerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

11. Høring

Samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendes forslaget til høring hos: Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Husflidsselskab, Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Efterskolernes Lærerforening, Efterskolernes Sekretariat, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen, Farum Kommune, Folkelig Oplysnings Forbund (FOF), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeuniversitetet, Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, Foreningen for produktionsskoler/produktionshøjskoler, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forstanderforeningen VUC Ballerup, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frederiksberg Kommune, Frie Grundskolers Lærerforening, Frit Oplysningsforbund (FO), Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen, Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HFI Sekretariatet, Kommunernes Revision, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Liberal Oplysnings Forbund (LOF), LVU Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Michael Skolen, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Produktionsskolerådet, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962, Rigsrevisionen, RUE, Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner-skoler i Danmark, SU-Rådet, SU-styrelsen, US-centret.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Staten

2002

89

2003

361

2004

380

2005

422

Amterne

2002

7

2003

15

2004

22

2005

29

Kommunerne

2002

36

2003

101

2004

174

2005

225

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslagets enkelt elementer vil indebære administrative forenklinger for Undervisningsministeriet, ikke mindst på sigt. Forslaget vil således medføre en bedre ressourceudnyttelse i overensstemmelse med regeringens målsætning om effektivisering af den offentlige sektor.

Lovforslaget vil også medføre administrative lettelser i amter og kommuner. Dette gælder specielt forenklingen af refusionsloven, som i sin hidtidige form har været administrativt ressourcekrævende.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører administrative lettelser for institutionerne.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Folkeoplysningslovens titel foreslås ændret som følge af daghøjskolernes overflytning til loven.

Til nr. 2 og 3, 11-15 og 17-21.

Forslagene er konsekvenser af ændringer under nr. 4 om at ophæve mindst 5 pct. puljen til start og udvikling.

Til nr. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler efter gældende regler årligt en beløbsramme til den frie folkeoplysende virksomhed. Af den samlede ramme, bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler m.v., afsætter kommunalbestyrelsen dog forlods mindst 5 pct. til en start- og udviklingspulje. Puljen er fælles for folkeoplysningsområdet, og folkeoplysningsudvalget fordeler den.

Start- og udviklingspuljen kan anvendes til støtte af nye initiativer med folkeoplysende formål samt til udviklingsarbejde, enkeltstående projekter, amatørkulturelle aktiviteter, folkeoplysende tilbud til børn og unge, som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og virksomhed af tværgående karakter.

Den folkeoplysende virksomhed, der får tilskud af start- og udviklingspuljen, skal ligge inden for folkeoplysningslovens formålsbestemmelser.

Det foreslås, at bestemmelserne om start- og udviklingspuljen ophæves. Dette indebærer, at nye initiativtagere skal påbegynde virksomhed i de ordinære bevillingsområder, dvs. i området for enten den folkeoplysende voksenundervisning eller i området for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Kommunalbestyrelsen vil ikke længere være forpligtet til at støtte udviklingsarbejde m.v. Folkeoplysende virksomhed skal herefter for at være tilskudsberettigende eller kunne få anvist offentlige lokaler være etableret af folkeoplysende foreninger med vedtægt. Som konsekvens heraf vil folkeoplysningsudvalget ikke kunne fravige kravet om foreningsdannelse som betingelse for tilskud.

Til nr. 5, 7 og 10

Forslagene er konsekvensændringer af forslaget om ændret affattelse af § 11 i folkeoplysningsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Til nr. 6 og 23

Forslagene er konsekvensændringer som følge af fjernelsen af den statslige regulering af løn- og ansættelsesvilkår ved folkeoplysende foreninger, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 6 og forslaget i § 1, nr. 9.

Til nr. 8

ad § 11, stk. 1 og 3

Det foreslås, at den nuværende begrænsning, der er fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i lovens § 13, stk. 1, og som fastsætter et maksimum for tilskuddet til den enkelte forening til 2/3 af foreningens udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere, ændres, så kommunalbestyrelsen får mulighed for at vægte tilskuddet til fag og emner. Dette betyder, at en kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med, hvad den betragter som folkeoplysningslovens kerneområder, kan vælge at fastsætte et højere tilskud til nogle fag og emner i forhold til andre fag eller emner, som den vurderer ikke ligger inden for lovens kerneområder. Den enkelte kommune får således frihed til i tilskudsmæssig henseende at lade lokale ønsker afspejle sig i prioriteringen af visse fag og emner frem for andre ved en differentiering af tilskuddene hertil. Således vil kommunen kunne give en højere tilskud til f.eks. edb eller sprogfag og et lavere tilskud til andre fag og emner, ligesom den inden for en faggruppe f.eks. sprogfag kan yde højere tilskud til et eller flere sprog frem for andre sprog. Kommunalbestyrelsen kan således gøre det så specifikt og målrettet, som den ønsker det, idet den dog skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår til virksomhed med samme funktion og indhold, jf. lovens § 33, stk. 2. En sådan beslutning om vægtning af fag og emner vil i øvrigt skulle følge de almindelige principper efter lovens § 33, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter sådanne eventuelle regler efter høring af folkeoplysningsudvalget.

Maksimum for kommunalbestyrelsens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning foreslås samtidig nedsat fra 2/3 af den enkelte forenings udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere til 1/3 af de folkeoplysende voksenundervisningsforeningers samlede udgifter til løn m.v. Dette betyder, at det offentlige tilskud maksimalt kan udgøre l/3 af foreningernes samlede lønudgifter inden for kommunen. En enkelt forening eller flere foreninger kan modtage et tilskud, der ligger over dette maksimum på 1/3 af udgifterne, medens andre foreninger modtager et mindre tilskud afhængig af, hvilke fag og emner der indgår i foreningens tilbud.

ad § 11, stk. 2

Med forslaget om at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til særlige undervisningsformer og til undervisning m.v., der forudsætter små hold, får kommunalbestyrelsen fortsat mulighed for inden for loftet for det offentlige tilskud på maksimalt 1/3 af foreningernes samlede lønudgifter inden for kommunen at tilgodese f.eks. instrumentalhold og handicaphold.

ad § 11, stk. 4

Med bestemmelsen foreslås, at kommunalbestyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de konkrete lokale forhold. Dette indebærer, at kommunen må tage stilling til, hvordan tilskud fremover skal ydes. Bl.a. må kommunen lokalt tage stilling til, om tilskud skal fordeles på baggrund af en eventuel budgetteret aktivitet eller faktisk afviklet aktivitet, herunder om der i særlige tilfælde skal være mulighed for at fravige dette, om et eventuelt deltagertimebegreb eller andre tilskudsparametre skal lægges til grund for tilskudsberegningen, og om tilskud skal udbetales forud som acontobeløb.

Til nr. 9

Efter den gældende lovs § 52 udarbejder finansministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, regler og kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved den folkeoplysende voksenundervisning og folkeuniversitetsvirksomheden.

Det foreslås ved § 1, nr. 23, at denne bestemmelse fremover alene angår det statsfinansierede område i folkeoplysningsloven, dvs. folkeuniversitetsvirksomheden efter kapitel 13.

Da den maksimale størrelse af kommunalbestyrelsens samlede tilskud til folkeoplysende voksenundervisning fastlægges udfra foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere, findes det mest rigtigt, at kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår om løn for foreningernes ledere og lærere. Det bliver således frivilligt for kommunalbestyrelsen, om der skal stilles sådanne vilkår, der fastlægger et lønniveau, der skal følges af de tilskudsmodtagende foreninger.

Det findes mest hensigtsmæssigt at decentralisere fastlæggelse af tilskudsbetingelser om vilkår for løn til den enkelte kommunalbestyrelse, der som tilskudsgivende myndighed har indsigt i de lokale forhold på folkeoplysningsområdet og fører tilsyn med tilskudsbetingelsernes opfyldelse.

Det vil være den enkelte folkeoplysende forening, der kan indgå kollektive overenskomster på området. Kommunalbestyrelsens eventuelle fastlæggelse af et lønniveau, der skal følges af de tilskudsmodtagende foreninger, vil ikke ændre herved. Hvis det af kommunalbestyrelsen fastsatte lønniveau ikke svarer til de forpligtelser, den folkeoplysende forening har påtaget sig enten ved individuelle aftaler eller kollektive overenskomster, må foreningen ændre dem med de aftalte varsler eller undlade at modtage tilskud.

For de folkeoplysende foreninger er området i dag reguleret ved cirkulære nr. 189 af 25. september 2001 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven). Cirkulæret bortfalder ved lovens ikrafttrædelse.

Til nr. 16

Forslaget om, at undervisningsministeren kan bemyndige en anden til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v., agtes anvendt til at bemyndige kommunalbestyrelsen til at fastsætte regler herom for folkeoplysende voksenundervisning og tilsvarende for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Til nr. 22

Daghøjskolernes forhold er efter forslaget alene reguleret i det foreslåede afsnit II a i folkeoplysningsloven. De øvrige bestemmelser i folkeoplysningslovens afsnit I, II og III finder således ikke anvendelse på daghøjskolerne.

Med forslaget fastsættes det, at kommunalbestyrelserne og amtsrådene kan yde tilskud til daghøjskolevirksomhed, når en daghøjskole er organiseret som en uafhængig, selvejende institution. Derved kan både eksisterende og nye daghøjskoler drive daghøjskolevirksomhed, hvis kommunalbestyrelser og amtsråd beslutter at yde tilskud hertil. Det er kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, der træffer beslutning om, hvordan den kommunale støtte skal ydes, jf. de almindelige bemærkninger. Arbejdsformidlingen vil ligeledes fortsat kunne benytte daghøjskolerne som led i aktiveringen af ledige.

Daghøjskolerne vil kunne fortsætte som uafhængige, selvejende uddannelsesinstitutioner inden for rammerne af en stærkt forøget kommunal frihed til at definere virksomheden efter de lokale behov. Det vil derfor også være kommunalbestyrelserne og eventuelt amtsrådene, der fører tilsyn med den eller de daghøjskoler, som de yder tilskud til. Hvis flere kommunalbestyrelser eller amtsråd yder tilskud til en daghøjskole, må tilskudsyderne indbyrdes aftale, hvem der godkender vedtægter, fører tilsyn mv., medmindre den enkelte tilskudsyder ønsker selv at gøre dette.

At daghøjskolen skal være en uafhængig, selvejende institution betyder, at dens virksomhed alene skal indrettes med henblik på at varetage daghøjskolens egne interesser til gavn for eleverne, samt at den skal have egen bestyrelse, egne vedtægter og kapitalbeføjelser. Daghøjskolens bestyrelse vil være omfattet af de samme habilitetskrav som bestyrelsen i en folkeoplysende forening, jf. folkeoplysningslovens § 5, stk. 4 og stk. 6. I bemærkningerne og betænkningen til lovforslag nr. 189, fremsat i folketinget 2. februar 2000 (senere lov nr. 480 af 31. maj 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)) gives i bemærkningerne til § 5, stk. 4, og § 5, stk. 6, en nærmere beskrivelse af habilitetskravenes indhold.

Lovforslaget begrænser ikke de muligheder kommunalbestyrelser og amtsråd har efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler til at yde tilskud mv. til undervisningsaktiviteter, hvis formål og indhold svarer til daghøjskolernes.

Det er en betingelse, at tilskud alene anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed, samt at eventuelt overskydende midler ved daghøjskolens ophør anvendes til tilsvarende formål.

Daghøjskolen skal efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets krav meddele de oplysninger, der er nødvendige for deres tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne. Ved en manglende meddelelse af oplysninger kan tilskudsudbetaling stoppes og eventuelt allerede udbetalt tilskud kan efter omstændighederne kræves tilbagebetalt.

Som betingelse for at yde tilskud kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet stille krav om, at daghøjskolen følger regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsvilkår, der er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse eller et amtsråd. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan indgå aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsvilkår, med daghøjskolen eller faglige organisationer.

Hvis den enkelte daghøjskole er forpligtet af en kollektiv overenskomst, der ikke er i overensstemmelse med de regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsvilkår, der fastsættes eller aftales af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, må daghøjskolen frigøre sig fra den kollektive overenskomst. Dette kan ske enten ved aftale mellem kommunalbestyrelsen eller amtsrådet og vedkommende organisation, eller efter den kollektive overenskomsts bestemmelser herom.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan fastsætte yderligere betingelser for ydelse af tilskud, der kan herunder eksempelvis fastsættes betingelser om daghøjskolernes aflæggelse af regnskab, herunder nærmere krav til regnskabsaflæggelse og revision, herunder om regnskabsperioden, opstilling, frister, revisionsformer, herunder eventuel brug af registreret eller statsautoriseret revisor. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan stille krav om meddelelse af oplysninger om deltagerne, herunder om deres navn og bopælskommune, eksempelvis til brug for beregning og udbetaling af aktivitetsbestemte tilskud. Amtskommunen/kommunen vil kunne forlange oplysninger om personnumre som forudsætning for udbetaling af tilskud.

Med forslaget om ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. bortfalder alle statslige tilskudsbetingelser. Bortfaldet af regler omfatter regler udstedt i medfør af daghøjskoleloven om skolemiljø, om tilskudsberegning, om indhold og tilrettelæggelse, deltagerbetaling, vedtægter, regnskab og revision og endelig regler om lederes og læreres løn- og ansættelses vilkår.

Til § 2

Forslaget om ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. skal ses i sammenhæng med, at skoleområdet overflyttes til kommunerne. Ophævelsen betyder, at Undervisningsministeriet ophører med at udbetale tilskud til daghøjskolerne og føre tilsyn med skolerne, jf. dog bemærkningerne til § 7 m.h.t. overgangsordninger og bemærkningerne til § 11 om udbetaling af tilskud i 2002.

Til § 3

Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) indeholder enkelte bestemmelser, som alene vedrører den FVU, der gennemføres som ordinær daghøjskoleaktivitet i henhold til lov om daghøjskoler m.v. I forbindelse med overflytningen af daghøjskolerne til kommunalt regi vil FVU ikke længere være en del af daghøjskolernes ordinære virksomhed, da det er en amtslig opgave. Der stilles derfor forslag om ophævelse af FVU-lovens bestemmelser om denne daghøjskoleundervisning og om, at andre formuleringer, der vedrører FVU i daghøjskoletilbud, udgår. Daghøjskolerne vil herefter kun kunne udbyde FVU efter overenskomst med en amtskommune.

Daghøjskolerne kan dog som en overgangsordning i 2002 gennemføre FVU efter de hidtil gældende regler, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 3.

Til § 4

Forslagene om at ophæve nr. 14 og nr. 36 i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut stilles som konsekvens af forslagene om ophævelse af henholdsvis lov om den fri ungdomsuddannelse og lov om daghøjskoler m.v. Den ændrede formulering af nr. 26 er en konsekvens af den ændrede lovtitel i forbindelse med daghøjskolernes overflytning til folkeoplysningsloven.

Til § 5

Forslaget om at ophæve lov om den fri ungdomsuddannelse fra den 10. marts 2002 med virkning fra den 31. januar 2002 betyder, at der fra den 31. januar 2002 ikke kan indgås nye uddannelsesaftaler. Der henvises til forslaget i § 9, stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvorefter en uddannelsesplan fra før den 31. januar 2002 heller ikke kan forlænges.

Til § 6

Til nr. 1

Titlen foreslås ændret, idet de institutioner, der er berettiget til at modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til den pågældende uddannelse, fremover skal opkræve betaling direkte hos brugeren. Lovbestemmelser om, at staten udbetaler tilskud til uddannelse, f.eks. erhvervsuddannelseslovens § 19, stk. 1, og § 14 i lov om Centre for Videregående Uddannelse m.v., modificeres med nærværende forslag, så aktivitetsbaserede tilskud ikke ydes for aktiverede uddannelsessøgende.

Til nr. 2

Det er ikke længere Undervisningsministeriet, som skal lægge pengene ud og derefter opkræve refusion hos arbejdsformidlingen (AF) eller kommunen. Det er nu uddannelsesinstitutionen, som skal opkræve betaling for udgiften til uddannelse af aktiverede direkte hos arbejdsformidlingen eller kommunen. Uddannelsesinstitutionen vil derfor ikke længere få aktivitetsbestemte tilskud (taxametertilskud) til personer, som deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller til kontanthjælpsmodtagere, som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdkommunen efter lov om aktiv socialpolitik. Grundtilskuddene berøres ikke heraf. Selv om uddannelsesinstitutionen selv kan opkræve betaling skal det dog stadig ske på grundlag af antal årselever/studenterårsværk under aktivering efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i det pågældende år. For institutioner, der finansieres af amtskommunen, skal amtsrådet fortsat opkræve betaling på grundlag af de faktiske udgifter.

Efter gældende regler udbetaler Undervisningsministeriet bygningstilskud og tilskud til fællesudgifter til institutionerne på grundlag af aktiviteten i et tilskudsgrundlagsår, der ligger forud for det aktuelle finansår. Ved overgangen fra refusionsordning til direkte betaling mellem institution og aktiverende myndighed i 2003 vil Undervisningsministeriet ophøre med at udbetale tilskud med udgangen af 2002 for aktiverede elever og studerende. Institutionerne vil fra 2003 alene modtage betaling fra de aktiverende myndigheder.

Med lovforslaget skabes der mulighed for, at den hidtidige betalingsordning vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser kan fortsætte indtil videre. Det er regeringens hensigt at fremsætte lovforslag, der indebærer et enstrenget system for erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Der vil herefter blive taget stilling til betaling for aktivering på arbejdsmarkedsuddannelser.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er af teknisk karakter

Til nr. 4

Selv om uddannelsesinstitutioner skal opkræve betalingen for uddannelse af aktiverede hos arbejdsformidlingen eller kommunerne, vil der fortsat være behov for indberetning til Undervisningsministeriet, dels fordi visse tilskud er afhængige af antallet af årselever, dels af kontrol- og statistikhensyn. Forslag til ændringen af § 5 indebærer, at bestemmelserne om administration af ordningen på det amtskommunale område udgår som overflødige.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er af teknisk karakter.

Til nr. 6

ad § 7 a

Bestemmelsen er flyttet fra § 2 til § 7 a. Bestemmelsen er identisk med den gældende lovs § 2, stk. 3.

ad § 7 b

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev blandt andet universiteterne, herunder DTU og DPU, og den tilhørende lovgivning, overført fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Forslaget medfører, at der sikres hjemmel for finansieringsordningen for uddannelse i forbindelse med aktivering for uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Samtidig foreslås det, at ordningen gøres generel, så andre uddannelsesansvarlige ministerier kan benytte sig af ordningen. Administrationen af ordningen varetages af det enkelte ministerium.

Til nr. 7

Den overgangsordning, der blev indført specielt for daghøjskolerne i forbindelse med at de aktiverende myndigheder overtog det fulde ansvar for finansieringen af aktivering i uddannelsestilbud (finansieringsomlægningen), foreslås ophævet. Dette er en konsekvens af, at daghøjskolerne efter flytningen til det kommunale område ikke længere vil være omfattet af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som foreslås ændret med nærværende lovforslag.

Til § 7

Ophævelsen af lov om daghøjskoler m.v. træder i kraft den 1. april 2002 og skal sikre, at skolerne hurtigst muligt overføres til kommunerne, samtidigt med at kommuner og skoler kan nå at indrette sig på de ændrede vilkår. Ændringen af lov om forberedende voksenundervisning træder først i kraft den 1. januar 2003. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 2

Forslaget indebærer, at Undervisningsministeriet også efter daghøjskolelovens ophævelse kan udøve sine beføjelse efter loven for tilskud ydet i 2001 og tidligere. Endvidere indebærer forslaget, at en daghøjskoles hjemstedskommune fra den 1. april 2002 udøver de beføjelser, Undervisningsministeriet ellers har, for tilskud ydet for første kvartal 2002. Hermed sikres dels en hurtig overgang til et enstrenget kommunalt tilsyn, dels at der kan aflægges et fuldt og samlet regnskab for 2002. Det anses for mest hensigtsmæssigt, at denne opgave varetages af hjemstedskommunen.

Til stk. 3

Med daghøjskolernes overflytning til folkeoplysningsloven bortfalder forberedende voksenundervisning som tilbud i henhold til daghøjskolelovgivningen. Forslaget skal sikre, at daghøjskolerne kan gennemføre igangværende og planlagte tilbud med FVU i resten af 2002.

Til stk. 4

Efter lovgivningen om den fri ungdomsuddannelse bortfalder godkendelsen af en daghøjskole som uddannelsesansvarlig skole samtidig med, at statstilskuddet efter lov om daghøjskoler bortfalder. Med forslaget om at opretholde godkendelsen af en daghøjskole som uddannelsesansvarlig skole undgås, at elever, der gennemfører en fri ungdomsuddannelse med en daghøjskole som uddannelsesansvarlig skole, skal skifte uddannelsesansvarlig skole.

Til § 8

Til stk. 1

Forslaget om ophævelse af start- og udviklingspuljen træder i kraft den 10. marts 2002. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen fra den 10. marts 2002 ikke længere skal afsætte særlige midler til støtte af nye initiativer med folkeoplysende formål og udviklingsarbejde m.v. Folkeoplysningsudvalget kan derfor heller ikke fra den 10. marts 2002 give tilsagn om tilskud og bevilge tilskud hertil.

Forslaget om ændrede tilskudsregler til den folkeoplysende voksenundervisning træder i kraft den 1. juli 2002, men får under hensyntagen til det tilskudstilsagn, der er udmeldt til foreningerne for finansåret 2002, først virkning for tilskud fra den 1. januar 2003. De ændrede tilskudsregler for den folkeoplysende voksenundervisning får således først betydning for folkeoplysningsudvalgets behandling af de folkeoplysende foreningers ansøgninger om tilskud til undervisning m.v. fra finansåret 2003.

Til stk. 2

Med forslaget sikres, at bestemmelserne om start- og udviklingspuljen i folkeoplysningsloven forbliver i kraft for så vidt angår de tilskud, der af folkeoplysningsudvalget er bevilget før den 1. marts 2002, så disse tilskud kan behandles efter de hidtil gældende regler, herunder bl.a. regler om aflæggelse af regnskab.

Til stk. 3

Med forslaget sikres, at det tilskudstilsagn, som den enkelte folkeoplysende foreninger har fået udmeldt for finansåret 2002, og den undervisning m.v., som den enkelte folkeoplysende forening gennemfører i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2002, kan anvendes og gennemføres efter de hidtil gældende regler, dvs. regler om beregningen af tilskuddet, herunder om maksimum for det offentlige tilskud samt om udbetaling af beløbsrammen og endelig afregning af tilskud til folkeoplysende foreninger, der tilbyder voksenundervisning.

Til § 9

Til stk. 1

Efter forslaget skal ophævelsen af lov om den fri ungdomsuddannelse have virkning fra den 31. januar 2002. Det skal sikre, at intentionerne om, at flere unge så hurtigt som muligt kommer videre i det ordinære uddannelsessystem eller kommer i beskæftigelse, ikke udhules gennem indgåelse af forholdsvis mange nye uddannelsesaftaler i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden. Fra den 31. januar 2002 kan der derfor ikke indgås uddannelsesaftaler eller ske forlængelse af uddannelsesplaner i medfør af lov om den fri ungdomsuddannelse. Uddannelser, der før den 31. januar 2002 er forlænget op til 3 år, kan dog gennemføres.

Fra den 1. januar 2002 skal nye uddannelsesplaner og ændringer i uddannelsesplaner, der er udarbejdet og underskrevet før den 1. januar 2002, udarbejdes elektronisk og indsendes elektronisk til SU-styrelsen. Vedtagelsen af dette lovforslag betyder, at indgåelse eller forlængelse af uddannelsesplaner fra og med den 31. januar 2002 vil være ugyldig. De uddannelsesansvarlige skoler og eleverne gøres bekendt hermed, idet der i den elektroniske formular til uddannelsesplanen er indsat forbehold for lovforslagets vedtagelse og konsekvenserne heraf.

Til stk. 2 og 3

Uanset forslaget i stk. 1 vil en uddannelsesaftale, der er indgået før den 31. januar 2002, kunne gennemføres, herunder justeres, men ikke forlænges. I tilfælde af, at den uddannelsesansvarlige skole ikke fortsætter som uddannelsesansvarlig, må eleven finde en anden uddannelsesansvarlig skole. Hvis dette ikke er muligt, kan uddannelsesplanen ikke gennemføres.

I afviklingsfasen vil der gælde 2 ordninger

1) En ordning følger af de ændringer, der blev gennemført ved lov nr. 500 af 7. juni 2001 om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse. Den trådte i kraft med virkning for uddannelsesaftaler, der indgås fra den 1. januar 2002, og for de uddannelsesdele i uddannelsesaftaler, der er indgået tidligere, som ændres fra den 1. januar 2002. Loven får virkning fra og med det ændrede forløb, idet dog bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om, at en SU-berettiget elev kan modtage supplerende stipendium som tilskud til betaling for undervisningsafgift i Danmark opretholdes, uanset at en sådan uddannelsesaftale ændres fra den 1. januar 2002. Denne ordning er omfattet af stk. 2.

2) En ordning følger af de regler, som var gældende indtil den 1. januar 2002, nemlig lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse og de regler, der er fastsat med hjemmel heri. Det drejer sig om uddannelsesaftaler, der er indgået før den 1. januar 2002, og som ikke herefter ændres. Denne ordning er omfattet af stk. 3. Med hensyn til udbetaling af 2. halvdel af tilskuddet til vejledning m.v. for planer omfattet af denne ordning har Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse (fællesrådet) hidtil haft til opgave at vurdere uddannelsesbeviser som forudsætning for udbetaling af vejledningstilskuddet. Forslaget indebærer, at uddannelsesbeviserne fra lovens ikrafttræden den 10. marts 2002 indsendes til Undervisningsministeriet, der på det grundlag udbetaler 2. halvdel af tilskuddet i kvartalet efter indsendelsen.

Den anerkendelse af dele af private uddannelsesdele, der er givet i henhold til de tidligere gældende regler om den fri ungdomsuddannelse, opretholdes indtil udgangen af juli 2002, således som det er fastsat i medfør af § 2, stk. 5, i lov nr. 500 af 7. juni 2001.

Til stk. 4

Forslaget indebærer, at visse bestemmelser ikke vil gælde for de uddannelsesaftaler, der gennemføres i afviklingsperioden. Det drejer sig om retten til at forlænge en uddannelsesplan, elevernes adgang til at klage til fællesrådet og fællesrådets bistand til elever ved skift af uddannelsesansvarlig skole.

Til stk. 5

Med ophævelse af lov om den fri ungdomsuddannelse nedlægges fællesrådet. For at fællesrådet kan få mulighed for at opsige sit personale, lejemål, andre indgåede aftaler og afvikle øvrige forpligtelser med rettidigt varsel, foreslås fællesrådet først nedlagt pr. 1. oktober 2002. I fællesrådets afviklingsperiode vil rådets og sekretariatets opgaver hovedsageligt bestå i at rådgive elever, der er i gang med den fri ungdomsuddannelse.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelserne i § 6 vil som hovedregel først gælde fra 1. januar 2003. Alle uddannelsesinstitutioner, der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning modtager tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet, vil modtage tilskud eller bevillinger indtil den 31. december 2002. Betalingen vil derfor fortsat skulle opkræves af Undervisningsministeriet for undervisning indtil denne dato efter de hidtil gældende regler.

Til stk. 2

For daghøjskoler vil ændringerne dog gælde allerede fra 1. april 2002, jf. bemærkningerne til §§ 1-4, idet de aktiverende kommuner og AF fra denne dato skal betale direkte til daghøjskoler, som de gør brug af i aktiveringen. Da loven om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. ikke omfatter institutioner, der ikke modtager statstilskud eller amtskommunalt tilskud, vil daghøjskolerne fra 2003, hvor kommunerne fuldt ud overtager finansieringen, helt udgå af loven.

Til § 11

Til stk. 1

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til for 2002 at udbetale de på finansloven for 2002 afsatte bevillinger under § 20.73.01.10 til daghøjskolerne som endelige tilskud uden regulering for den faktiske aktivitet i 2002.

Til stk. 2 og 3

Efter § 45 a i folkeoplysningsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, tillægges kommunerne tilsynsbeføjelser m.v. over for daghøjskolerne. Dette forslag betyder, at kommunerne overtager disse beføjelser for hele 2002 og således også for de tilskud, som Undervisningsministeriet efter stk. 1 yder i 2002 inklusive acontoudbetalinger og tilskud ydet før den 1. april 2002. Der henvises i øvrigt bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at udbetale den på finansloven for 2002 under § 20.71.21.30. Taxametertilskud til kommunalt aktiverede afsatte bevilling på 125,5 mio. kr. til de aktiverende kommuner. Ifølge overgangsordningen for daghøjskolerne ved finansieringsomlægningen for aktiverede i uddannelsestilbud er beløbet nedtrappet til 80 pct. af det oprindeligt beløb og svarer til kommunernes aktivitetskvoter for 2002. Beløbene tænkes udbetalt kvartalsvis. Ved 1. udbetaling, der omfatter 1. og 2. kvartal 2002, vil der blive modregnet for den faktiske aktivitet, som den enkelte kommune har haft på daghøjskoler i 1. kvartal. Tilskuddene udbetales endeligt og vil ikke blive reguleret i forhold til den faktiske aktivitet i 2002. Tilskuddene er ikke øremærkede til køb af undervisning på daghøjskole for aktiverede og vil bl.a. kunne anvendes til dækning af for lidt udbetalt statstilskud forud for ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. Ordningen betyder, at kommunerne allerede ved overtagelsen af daghøjskolerne pr. den 1. april 2002 vil få overført beløb, der kan anvendes til køb af pladser på daghøjskolerne, når aktiviteten for første kvartal er gjort op.

Fra og med 2003 vil de pågældende bevillinger blive overført til kommunerne og fordelt efter de almindelige principper for bloktilskud til kommuner.

§ 20. - - -

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af denne lov, gælder de ledelses- og styrelsesregler, der er fastsat i henhold til lovgivningen for de pågældende amtskommunale uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter og daghøjskoler.

§ 20. Daghøjskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20.1) Eleven kan i løbet af uddannelsen tilknyttes en anden uddannelsesansvarlig skole, når

1) den uddannelsesansvarlige skole ophører med at drive skolevirksomhed,

2) godkendelsen som uddannelsesansvarlig skole inddrages eller bortfalder, jf. § 5, stk. 4 og 5, eller

3) det ikke er muligt at opretholde det fornødne tillidsforhold mellem eleven og den uddannelsesansvarlige skole.

Stk. 2. Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse bistår eleven med at skabe kontakt til en anden uddannelsesansvarlig skole i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

§ 21. - - -

Stk. 4. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til undervisningen eller aktiviteten. Der kan herunder anvises lokaler til aktiviteter i tilknytning til undervisning. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, har anvendt lokalet ud fra de forudsatte betingelser til folkeoplysende virksomhed efter loven.

11. I § 21, stk. 4, 1. og 3. pkt., § 27, stk. 1, § 29, stk. 2, og § 30 udgår: »og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2,«.

§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.

§ 21. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 22. Amtsrådet afholder undervisningsudgifterne til fornøden efter- og videreuddannelse af ledere og lærere inden for forberedende voksenundervisning bortset fra undervisning, der indgår i undervisningstilbud på daghøjskoler.

- - -

6. I § 22, stk. 1, udgår: »bortset fra undervisning, der indgår i undervisningstilbudet på daghøjskoler«.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. (udeladt)

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog......(udeladt)

Stk. 2-6 (udeladt)

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001 ....(udeladt).

Stk. 2-3. (Udeladt)

Stk. 4. Repræsentanter, der tiltræder en bestyrelse ved lovens ikrafttræden i henhold til § 8, stk. 2, i lov om daghøjskoler m.v. som affattet ved § 3, nr. 3, i denne lov, ...(udeladt), vælges kun for den resterende del af den ordinære bestyrelsesperiode.

Stk. 5. Såfremt der blandt medlemmerne af bestyrelsen for en selvejende institution er elever eller studerende på samme institution, kan bestyrelsen på sit første møde efter lovens ikrafttræden beslutte, at lovens regler om valg af repræsentanter for elever eller studerende først skal finde anvendelse på institutionen fra udløbet af de nævnte medlemmers indeværende funktionsperiode, dog senest fra det tidspunkt, hvor de endeligt ophører med at være elever eller studerende på institutionen.

Ved § 5 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 nyaffattedes § 6, stk. 2., § 9, og § 14, stk. 3 og 4, indsattes § 8, stk. 3-6, § 10, stk. 1, 2. pkt., ordene »samt andre oplysninger, der er nødvendige for undervisningsministerens tilsyn« i § 10, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, a, § 16, stk. 3 og § 16, stk. 6, og ophævedes § 7. Loven indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. august 1994. Uddannelse i henhold til § 1 kan dog tidligst påbegyndes den 1. januar 1995.

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001 (Udeladt).

Stk. 2-5. (Udeladt).

Ved lov nr. 500 af 7. juni 2001 indsattes § 2, stk. 5, § 4, stk. 5 og 6, § 13, stk. 2-4, og tekst i § 1, stk. 1, 1. pkt. § 2, stk. 2 og 4, § 4, stk. 4, § 5, § 6, § 7, § 11, § 12, § 16, § 18 og underoverskriften hertil samt § 19, stk. 3, 2. pkt. nyaffattedes. § 3 og § 20, stk. 1, nr. 2, ændredes. § 13, stk. 2 og 3, og § 17 ophævedes. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 23. Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 75 pct. af driftsudgifterne til almindelige lokaler uden særligt udstyr, der ejes eller lejes af foreninger, herunder tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, til undervisning for voksne samt for børn og voksne sammen samt til aktiviteter i tilknytning til undervisning. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale.

12. I § 23, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2,«.

Stk. 2. Tilskud til driftsudgifter til andre lokaler, herunder faglokaler og haller, der ejes eller lejes af foreninger, herunder tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, til undervisning m.v. samt til aktiviteter i tilknytning hertil, ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde lokaletilskud, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale.

- - -

§ 23. (udeladt)

§ 23. (Ophævet).

§ 24. Undervisningsministeren kan fra amtsråd, amtskommunale uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter, daghøjskoler og uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen kræve alle oplysninger om forberedende voksenundervisning og prøver. Ministeren fastsætter regler herom og kan bestemme, at oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format.

7. I § 24, 1. pkt., udgår: », daghøjskoler«.

§ 24. (udeladt)

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 ophævedes § 23. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 25. Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65 pct. af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2, 3 og 5, til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger, herunder tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Foreninger og tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, skal årligt kunne dokumentere deres aktivitetstimetal.

- - -

13. I § 25, stk. 1, 2. pkt., og § 29, stk. 1, udgår: »og tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2,«.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 27. Det er en betingelse for at modtage tilskud til private lokaler, herunder haller samt lejrpladser, at foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til undervisningen eller aktiviteten.

§ 29. - - -

Stk. 2. Regnskabet skal dokumentere, at foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

§ 29. Foreninger og tilskudsmodtagere efter § 6, stk. 2, aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4 , 5 og 7 og § 6, stk. 2, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.

14. I § 29, stk. 1, § 37, stk. 4, og § 38, stk. 1, udgår: »og § 6, stk. 2«.

Stk. 2. Regnskabet skal dokumentere, at foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regnskabsaflæggelsen. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler for afregning og revision af tilskud givet efter § 6, stk. 2.

15. § 29, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v.

16. I § 29, stk. 5, indsættes efter »Undervisningsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger hertil,«.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om foreningen og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, har opfyldt tilskudsbetingelserne.

§ 31. Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod foreningen eller for tilskud efter § 6, stk. 2, den ansvarlige tilskudsmodtager.

17. I § 31, stk. 1, udgår: »eller for tilskud efter § 6, stk. 2, den ansvarlige tilskudsmodtager«.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer, eller for tilskud modtaget efter § 6, stk. 2, den ansvarlige tilskudsmodtager, hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer eller den ansvarlige tilskudsmodtager efter § 6, stk. 2, hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens eller tilskudsmodtagernes tilskud efter loven.

18. § 31, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter loven.«.

§ 32. Overholder en forening eller tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, ikke loven eller de regler, der er fastsat i medfør heraf, kan kommunalbestyrelsen undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode.

19. I § 32 og § 33, stk. 5, 2. pkt., udgår: »eller tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2,«.

§ 33. - - -

Stk. 5. Til brug for oplysning om virksomhed efter denne lov har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte forening og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan standse udbetalingerne eller tilbageholde disse, hvis en forening eller tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2, ikke overholder denne lovs tilskudsbetingelser.

20. I § 33, stk. 5, 1. pkt., udgår: »og tilskudsmodtagerne efter § 6, stk. 2«.

§ 37. - - -

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettigende virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5 og § 6, stk. 2, jf. dog § 32.

§ 37. - - -

21. § 37, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 6, stk. 3, anførte områder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 6, stk. 2, nævnte pulje.

- - -

»Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de områder, der er nævnt i § 6, stk. 1.«.

22. Efter § 45 og før Afsnit III indsættes

»Afsnit II a

Daghøjskoler

§ 38. Folkeoplysningsudvalget anviser offentlige lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. kapitlerne 4, 5 og 7 og § 6, stk. 2, efter loven og de i medfør heraf fastsatte regler, herunder de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 33, stk. 4.

§ 45 a. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt

1) Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2) Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne.

3) Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4) Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse eller et amtsråd fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse eller et amtsråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.«.

23. I § 52 udgår: », jf. kapitel 4 og 13«. Paragraffen indgår herefter i kapitel 13, og kapiteloverskriften til kapitel 14 affattes således: »Forsøg«.

§ 45 a. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt

1) Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, og med en bestyrelse hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2) Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne.

3) Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4) Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse eller et amtsråd fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse eller et amtsråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.«.

Løn og forsøg

§ 52. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler og kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 13.

23. I § 52 udgår », jf. kapitel 4 og 13«. Paragraffen indgår herefter i kapitel 13, og Kapiteloverskriften til kapitel 14 affattes således: »Forsøg«.

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996 (Udeladt).

Stk. 2-7. (Udeladt).

Ved § 12 i lov nr. 263 af 12. april 2000 skete tilføjelser og ændringer i § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Fremsat den 30. januar 2002 af undervisningsministeren (Helge Sander, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde og Folkeuniversitetet

(folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler

m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af

lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med

aktivering m.m. samt ændring af forskellige love

(Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)