Legislator Case Law & Legislation
200122L00067 DK

Forslag til Lov om ændring af ferieloven\n(Renteafkast af FerieKonto)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som fremsat 2001 67 Valid

§ 1

I ferieloven, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 32, stk. 2, indsættes efter 1. punktum

»Af renteafkastet af FerieKonto i 2002 tilfalder endvidere op til 150 mill. kr. statskassen. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet til statskassen.«

Lovforslag som fremsat 2001 67 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Efter ferielovens § 32, stk. 2, dækkes udgifterne til administration af FerieKonto af renterne af de til FerieKonto indbetalte beløb, mens resten tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Som led i de samlede økonomiske overvejelser foreslås det i forbindelse med finansloven for år 2002, at op til 150 mill. kr. af den del af renteafkastet i 2002, der ikke skal dække administration af FerieKonto, indbetales til statskassen.

Det bemærkes, at udtrykket renteafkastet i år 2002 skal forstås således, at det omfatter beløb, der er påløbet efter den 31. december 2001.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger, i hvilken takt de op til 150 mill. kr. skal overføres. FerieKonto vil blive inddraget i forbindelse med fastlæggelsen heraf. Bestemmelsen vil have udtømt sin virkning den 31. december 2002.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Med det nuværende renteniveau vil overførelsen på op til 150 mill. kr. til statskassen betyde, at hele den resterende renteindtægt efter administration tilfalder statskassen. Såfremt der sker et yderligere rentefald vil dette resultere i, at renteprovenuet efter administration vil blive under 150 mill. kr.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet generelt.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Staten vil i år 2002 få et provenu på op til 150 mill. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslag som fremsat 2001 67 Valid

Fremsat den 29. januar 2002 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af ferieloven

(Renteafkast af FerieKonto)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →