Legislator Case Law & Legislation
200122L00065 DK

Forslag til Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

38 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (38)

Kapitel 1 § 1. Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Kommune ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtsk Kapitel 2 § 2. Bornholms Regionsråd varetager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, fra den 1. januar 2003 de beføjelser og opgaver, der i lovgivningen er Kapitel 3 § 3. Bornholms Regionsråd indtræder den 1. januar 2003 i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommunalbestyrelsers samt Bornholms Amtsråds Kapitel 4 § 4. Der afholdes valg til Bornholms Regionsråd den 29. maj 2002. Kapitel 5 § 5. Valget den 29. maj 2002 til Bornholms Regionsråd afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i lov om kommunale § 6. Ved valget den 29. maj 2002 vælges 27 medlemmer til Bornholms Regionsråd. § 7. Det nyvalgte regionsråd afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2002. § 8. Bornholms Regionsråd fungerer fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002 som sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægn § 9. Sammenlægningsudvalget afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 10.-30. juni 2002, dog tidligst efter at amtsrådet har truffet afgørelse ved § 10. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, når og hvor sammenlægningsudvalgets møder skal afholdes, og der indrykkes bekendtgørelse herom i d § 11. Sammenlægningsudvalget kan nedsætte et eller flere underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgi § 12. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om etablering af sekretariatsbistand, herunder om ansættelse og afskedigelse af personale hertil. § 13. Kommunalbestyrelserne i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner og Bornholms Amtsråd skal yde sammenlægningsudvalget den bista § 14. Sammenlægningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden. § 15. Der ydes vederlag og godtgørelse i overensstemmelse med §§ 16, 16 a og 34 i lov om kommunernes styrelse. Sammenlægningsudvalget kan beslutte at § 16. Lov om kommunernes styrelse §§ 7, 9-15 om møder m.v., § 28 om udvalg m.v., §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand, § 43 om bogføring, § 44 om § 17. Sammenlægningsudvalget skal i sammenlægningsudvalgets funktionsperiode § 18. Bornholms Regionsråd indtræder den 1. januar 2003 i de rettigheder og pligter, sammenlægningsudvalget har erhvervet henholdsvis påtaget sig, lig § 19. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af budget for Bornholms Regions § 20. Sammenlægningsudvalget vedtager selv sit budget for sammenlægningsudvalgets funktionsperiode. § 21. Sammenlægningsudvalgets regnskabsområder revideres af den sagkyndige revision for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne eller Aakirkeby Kommuner e § 22. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af budget, om aflæggelse af reg § 23. 40 procent af nettoudgifterne til sammenlægningsudvalgets virksomhed afholdes af Bornholms Amtskommune, og 60 procent af nettoudgifterne afholde § 24. Tilsynet med sammenlægningsudvalget varetages af indenrigs- og sundhedsministeren. § 47, stk. 5, § 61, stk. 1-5, og § 61 b, stk. 1, i lov om kom § 25. Et medlem af sammenlægningsudvalget, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med § 26. Når sammenlægningsudvalget til brug for oprettelsen af Bornholms Regionskommune og forberedelsen heraf modtager dokumenter fra Allinge-Gudhjem, § 27. Såfremt sammenlægningsudvalget anmoder herom, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter forudgående forhandling med vedkommende minister træffe § 28. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om aflæggelse af regnskab og om revision vedrørende 2002 for Allinge-Gudhjem, Hasle, § 29. Den 1. januar 2003 overgår tjenestemænd, der er ansat under Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune § 30. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for de ans § 31. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne i forbindelse med denne lov. § 32. Loven træder i kraft den 1. april 2002. Den fulde tekst

Statutory Text (38 Articles)

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Kapitel 1

Sammenlægning

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 1. Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Kommune ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune, og kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd, jf. § 3, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Kapitel 2

Valg og konstituering af Bornholms Regionsråd

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 2. Bornholms Regionsråd varetager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, fra den 1. januar 2003 de beføjelser og opgaver, der i lovgivningen er henlagt til kommunalbestyrelser og amtsråd. De retsvirkninger, der i lovgivningen er knyttet til en kommune eller amtskommune som betegnelse for et geografisk område, er fra denne dato på Bornholm knyttet til Bornholms Regionskommune, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Kapitel 3

Sammenlægningsudvalg

Styrelse m.v.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 3. Bornholms Regionsråd indtræder den 1. januar 2003 i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommunalbestyrelsers samt Bornholms Amtsråds rettigheder og pligter, ligesom Bornholms Regionskommune fra denne dato overtager Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuners samt Bornholms Amtskommunes aktiver og passiver.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Kapitel 4

Øvrige bestemmelser

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 4. Der afholdes valg til Bornholms Regionsråd den 29. maj 2002.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Kapitel 5

Ikrafttræden

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 5. Valget den 29. maj 2002 til Bornholms Regionsråd afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, med de fravigelser, der følger af tidspunktet for valgets afholdelse.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelsen af valget den 29. maj 2002 til Bornholms Regionsråd. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige bestemmelsen i stk. 1, herunder reglerne i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 6. Ved valget den 29. maj 2002 vælges 27 medlemmer til Bornholms Regionsråd.

Stk. 2. Valgperioden regnes fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2005. Bornholms Regionsråds første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2005. Funktionsperioden for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommunalbestyrelser og Bornholms Amtsråd udløber den 31. december 2002.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 7. Det nyvalgte regionsråd afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2002.

Stk. 2. På det konstituerende møde skal der ikke ske valg af formand og næstformand (næstformænd), jf. § 9, stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 8. Bornholms Regionsråd fungerer fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002 som sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægningen, jf. § 17.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 9. Sammenlægningsudvalget afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 10.-30. juni 2002, dog tidligst efter at amtsrådet har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Medlemmerne indkaldes til sammenlægningsudvalgets konstituerende møde af det ældste medlem.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger sammenlægningsudvalget sin formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger sammenlægningsudvalget blandt sine medlemmer en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foretages under ét som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Valget af formand og første næstformand har tillige gyldighed for regionsrådets første funktionsperiode. Såfremt det bestemmes i styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune, at der tillige skal vælges en anden næstformand, har sammenlægningsudvalgets valg af anden næstformand gyldighed for regionsrådets første funktionsperiode.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 10. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, når og hvor sammenlægningsudvalgets møder skal afholdes, og der indrykkes bekendtgørelse herom i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilke steder der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokollen, jf. stk. 2. Møderne bekendtgøres forud i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse.

Stk. 2. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på sammenlægningsudvalgets møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være fremlagt i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner.

Stk. 3. § 8, stk. 2 5, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 11. Sammenlægningsudvalget kan nedsætte et eller flere underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsudvalget bestemmer underudvalgenes sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Stk. 2. Underudvalgenes medlemmer vælges i mangel af enighed ved et forholdstalsvalg for hvert underudvalg for sig, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 12. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om etablering af sekretariatsbistand, herunder om ansættelse og afskedigelse af personale hertil.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 13. Kommunalbestyrelserne i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner og Bornholms Amtsråd skal yde sammenlægningsudvalget den bistand til forberedelsen af sammenlægningen, sammenlægningsudvalget måtte forlange, herunder tilvejebringe og meddele de oplysninger, sammenlægningsudvalget måtte forlange, samt lade sig repræsentere ved de møder, sammenlægningsudvalget måtte indkalde til. Sammenlægningsudvalget kan fastsætte frister herfor.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 14. Sammenlægningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 15. Der ydes vederlag og godtgørelse i overensstemmelse med §§ 16, 16 a og 34 i lov om kommunernes styrelse. Sammenlægningsudvalget kan beslutte at yde vederlag og godtgørelse i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 16. Lov om kommunernes styrelse §§ 7, 9-15 om møder m.v., § 28 om udvalg m.v., §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand, § 43 om bogføring, § 44 om anbringelse af midler, § 55 om kommunernes låntagning, § 57 om garantistillelse m.v., § 63 om oplysningspligt, § 66 om funktionsvægring, § 67 om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste og § 68 om udbud af faste ejendomme og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse for sammenlægningsudvalgets virksomhed.

Opgaver m.v.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 17. Sammenlægningsudvalget skal i sammenlægningsudvalgets funktionsperiode

1) vedtage de nærmere regler om styrelsen af Bornholms Regionskommunes anliggender i en styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse,

2) vedtage Bornholms Regionskommunes forretningsorden, jf. § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,

3) vedtage Bornholms Regionskommunes budget for 2003,

4) antage en sagkyndig revision for Bornholms Regionskommune, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,

5) fastsætte de nærmere regler for indretningen af Bornholms Regionskommunes kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, jf. § 42, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse,

6) træffe bestemmelse om indretning af Bornholms Regionskommunes administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil,

7) træffe bestemmelse om ophævelse af samarbejder mellem kommunalbestyrelserne på Bornholm samt mellem en eller flere kommunalbestyrelser og amtsrådet på Bornholm,

8) træffe bestemmelse på vegne af kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm om opsigelse eller ændring af aftaler med virkning for Bornholms Regionskommune,

9) træffe bestemmelse om Bornholms Regionskommunes eventuelle deltagelse i samarbejder med andre,

10) træffe beslutning om Bornholms Regionskommunes eventuelle medlemskab af kommunale sammenslutninger og

11) træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af Bornholms Regionskommune.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 18. Bornholms Regionsråd indtræder den 1. januar 2003 i de rettigheder og pligter, sammenlægningsudvalget har erhvervet henholdsvis påtaget sig, ligesom Bornholms Regionskommune fra denne dato overtager sammenlægningsudvalgets aktiver og passiver.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 19. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af budget for Bornholms Regionskommune for 2003. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte, i hvilket omfang reglerne i kapitel V og § 54 i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse.

Økonomi og finansiering

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 20. Sammenlægningsudvalget vedtager selv sit budget for sammenlægningsudvalgets funktionsperiode.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 21. Sammenlægningsudvalgets regnskabsområder revideres af den sagkyndige revision for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne eller Aakirkeby Kommuner eller Bornholms Amtskommune, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvilken af de ovenfor nævnte kommuner der skal være den kommune, hvis sagkyndige revision skal revidere sammenlægningsudvalgets regnskabsområder.

Stk. 2. Sammenlægningsudvalgets virksomhed udøves i overensstemmelse med kasse- og regnskabsregulativet for den kommune, hvis revision skal revidere sammenlægningsudvalgets regnskabsområder, jf. stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 22. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af budget, om aflæggelse af regnskab samt om revision vedrørende sammenlægningsudvalgets virksomhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte, i hvilket omfang reglerne i kapitel V og § 54 i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 23. 40 procent af nettoudgifterne til sammenlægningsudvalgets virksomhed afholdes af Bornholms Amtskommune, og 60 procent af nettoudgifterne afholdes af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuners udgifter, jf. stk. 1, fordeles mellem kommunerne i forhold til det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2002, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.

Tilsyns- og straffebestemmelser

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 24. Tilsynet med sammenlægningsudvalget varetages af indenrigs- og sundhedsministeren. § 47, stk. 5, § 61, stk. 1-5, og § 61 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på tilsynet.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 25. Et medlem af sammenlægningsudvalget, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Påtale efter stk. 1 kan kun ske efter indenrigs- og sundhedsministerens begæring.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 26. Når sammenlægningsudvalget til brug for oprettelsen af Bornholms Regionskommune og forberedelsen heraf modtager dokumenter fra Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 27. Såfremt sammenlægningsudvalget anmoder herom, kan indenrigs- og sundhedsministeren efter forudgående forhandling med vedkommende minister træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af gældende lovgivning, herunder lovgivning vedrørende indhold og omfang af samt betaling for kommunale ydelser, som sammenlægningen nødvendiggør.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 28. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om aflæggelse af regnskab og om revision vedrørende 2002 for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte, i hvilket omfang reglerne i kapitel V og § 54 i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 29. Den 1. januar 2003 overgår tjenestemænd, der er ansat under Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune, til ansættelse under Bornholms Regionskommune på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 30. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for de ansatte under Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune i henhold til overenskomst eller individuel aftale, der i forbindelse med sammenlægningen ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 31. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne i forbindelse med denne lov.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

§ 32. Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget skabes - sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner - det fornødne lovmæssige grundlag for en sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Med lovforslaget oprettes således en ny kommune, Bornholms Kommune, der ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner tillægges både kommunale og amtskommunale opgaver.

Den ny kommune benævnes Bornholms Regionskommune, og Bornholms Kommunalbestyrelse benævnes Bornholms Regionsråd. Herved signaleres det, at den ny kommune er dannet ved sammenlægninger af kommuner og en amtskommune, og at den ny kommune skal varetage samtlige de kommunale og samtlige de amtskommunale opgaver. Samtidig signaleres, at den ny kommune får en slagkraftig platform for den fremtidige udvikling på Bornholm.

Baggrunden for lovforslaget er at imødekomme et ønske fra de bornholmske kommunalbestyrelser og amtsrådet om en sammenlægning af de bornholmske kommuner på baggrund af en vejledende folkeafstemning blandt vælgerne på Bornholm den 29. maj 2001.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Det bornholmske ønske om en kommunesammenlægning

Baggrunden for lovforslaget - og for det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner - er ønsket fra de bornholmske kommunalbestyrelser og amtsrådet om en sammenlægning af de bornholmske kommuner.

På baggrund af en beslutning truffet af amtsrådet i Bornholms Amtskommune og kommunalbestyrelserne i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner blev der den 29. maj 2001 afholdt en vejledende folkeafstemning blandt vælgerne på Bornholm om sammenlægning af øens fem kommuner og amtskommunen til én administrativ enhed. Ved folkeafstemningen stemte 73,9 % af de vælgere, der afgav gyldig stemme, for en kommunesammenlægning.

På baggrund af folkeafstemningens resultat rettede amtsrådet og de fem kommunalbestyrelser på Bornholm henvendelse til den tidligere indenrigsminister med anmodning om udarbejdelse af et lovforslag om sammenlægning af de bornholmske kommuner til én kommunal enhed pr. 1. januar 2003.

Der har under den lovforberedende proces været løbende kontakt mellem Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og de bornholmske kommuner. De bornholmske kommuner har i den forbindelse nedsat et forhandlingsudvalg bestående af 36 lokalpolitikere. Forhandlingsudvalget har været ledet af et formandskab bestående af amtsborgmesteren og borgmestrene i de fem kommuner samt 2. viceamtsborgmesteren. Der har været afholdt møder mellem den tidligere indenrigsminister og formandskabet for forhandlingsudvalget, ligesom der har været afholdt møder mellem den tidligere indenrigsminister og forhandlingsudvalget. På møderne har det nærmere indhold af lovforslaget været drøftet. Der har endvidere under det lovforberedende arbejde været nedsat en økonomiarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd fra ministeriet og kommunerne på Bornholm med henblik på drøftelse af en række spørgsmål om de økonomiske konsekvenser af sammenlægningen.

Den 10. september 2001 blev indholdet af lovforslaget i form af et notat præsenteret af den tidligere indenrigsminister på et møde på Bornholm med deltagelse af de bornholmske kommunalpolitikere. Samtidig præsenterede den tidligere indenrigsminister et notat af 27. august 2001 fra økonomiarbejdsgruppen samt et referat af ministerens tilkendegivelser over for formandskabet.

Lovforslaget bygger hovedsageligt på dette materiale.

Kommunalbestyrelserne og amtsrådet har efterfølgende meddelt over for ministeriet, at man kan tilslutte sig indholdet af det materiale, der blev forelagt af den tidligere indenrigsminister på mødet den 10. september 2001.

2.2. Regeringens imødekommelse af det bornholmske ønske om en kommunesammenlægning

Efter regeringens opfattelse er kommunesammenlægning én blandt flere muligheder til at imødegå de udfordringer, som landets kommuner og amtskommuner står over for i de kommende år. Der skal skabes mere kvalitet for pengene for at kunne fastholde og udvikle serviceniveauet i den offentlige sektor, og således at det enkelte individs behov i højere grad kan sættes i centrum. Disse udfordringer skal ikke mindst ses i lyset af det skattestop, som regeringen allerede har indført.

Udfordringerne for landets kommuner og amtskommuner rejser spørgsmål om, hvorvidt den kommunale opgavevaretagelse kan organiseres på nye måder, herunder ved kommunale samarbejder og kommunesammenlægninger.

Det er regeringens opfattelse, at kommuner bør have størst mulig frihed til selv at vælge organiseringen af den kommunale opgavevaretagelse, og regeringen er generelt positiv over for kommunale ønsker om at skabe det lovmæssige grundlag for en sådan omorganisering.

På denne baggrund agter regeringen med dette lovforslag at imødekomme det bornholmske ønske om en kommunesammenlægning på Bornholm.

2.3. Generelle forhold for Bornholm

Udfordringerne for den kommunale opgavevaretagelse på Bornholm er bl.a. beskrevet i en rapport fra Kommunernes Landsforening med titlen "Samlet vurdering af muligheder og perspektiver for udvidet samarbejde på primærkommunale kerneområder på Bornholm". I rapporten der blev offentliggjort den 15. januar 2001 anføres det bl.a., at de enkelte kommuner vanskeligt vil kunne løse de væsentlige strukturelle udfordringer uden en tæt koordinering. Ifølge rapporten er de strukturelle problemer først og fremmest knyttet til den hidtidige demografiske udvikling, hvor antallet af ældre vokser markant samtidigt med, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder. Dette er et mønster, som vil skærpes i de næstkommende år.

Regeringen er ligesom den tidligere regering opmærksom på de særlige forhold, som gør sig gældende på Bornholm som følge af øens placering og den demografiske udvikling. Regeringen agter derfor at videreføre en række tiltag, der blev igangsat af den tidligere regering, med henblik på at opnå en positiv udvikling på Bornholm. Det videre arbejde vil foregå inden for bl.a. indsatsområder som transportforhold, placering af videregående uddannelsespladser, udvikling af naturlige kompetenceområder samt videreudvikling af forskningsaktiviteter, uddannelsesmuligheder generelt, kulturudbud m.v.

Den tidligere regerings indsats omkring Bornholm, således som den er udmøntet gennem den tværministerielle arbejdsgruppes arbejde, vil således blive videreført og intensiveret. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig den tidligere regerings erklæring vedrørende Bornholm, der blev offentliggjort den 27. september 2001.

Det drejer sig endvidere om Projekt Baltisk Uddannelsesø (PBU), der støtter demokratiseringsprocessen i de central- og østeuropæiske lande ved afholdelse af kurser og uddannelsesforløb på Bornholm inden for bl.a. medier, offentlig forvaltning og turisme. Der er gennem projektet opnået en positiv effekt for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen på øen. Ordningen var oprindeligt et led i en aftale om aktivering af 8. maj 1992 mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, og er siden blevet videreført i flere omgange. Det er ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2002 besluttet at forlænge PBU med en étårig bevilling for 2002 på i alt 5 mio. kr. Det er regeringens hensigt på finanslovsforslaget for 2003 at foreslå denne ordning videreført på samme bevillingsniveau i perioden 2003-2005.

3. Lovpakkens indhold

3.1. Indholdet af forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

Med lovforslaget skabes - sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner - det fornødne lovmæssige grundlag for en sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Med lovforslaget oprettes således en ny kommune, Bornholms Kommune, der ligesom Københavns og Frederiksberg Kommuner tillægges både kommunale og amtskommunale opgaver.

Efter ønske fra det bornholmske forhandlingsudvalg benævnes den ny kommune Bornholms Regionskommune, og Bornholms Kommunalbestyrelse benævnes Bornholms Regionsråd. Hermed signaleres efter bornholmsk ønske, at den ny kommune er dannet ved en sammenlægning af kommuner og en amtskommune, og at den ny kommune skal varetage samtlige de kommunale og samtlige de amtskommunale opgaver.

Lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner (Lov nr. 194 af 24. maj 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974 og lov nr. 329 af 26. juni 1975) indeholder hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren efter inddragelse af bl.a. Folketingets Kommunaludvalg kan træffe beslutning om sammenlægning af to eller flere kommuner til en ny kommune. Loven indeholder imidlertid ikke en tilsvarende administrativ procedure for sammenlægning af kommuner med en amtskommune. En sådan sammenlægning kræver derfor lovhjemmel.

Lovforslaget indeholder de nærmere regler om gennemførelsen af kommunesammenlægningen. Det foreslås, at Bornholms Kommune oprettes den 1. januar 2003 ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Det foreslås endvidere, at der afholdes valg til den ny kommunalbestyrelse den 29. maj 2002. Valgperioden regnes fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2005.

Efter lovforslaget fungerer Bornholms Regionsråd i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002 som sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægningen. I perioden 1. januar 2003 til 31. december 2005 fungerer regionsrådet som styrelsesorgan for Bornholms Regionskommune.

Lovforslaget indeholder nærmere regler om sammenlægningsudvalgets styrelse, idet det fastsættes, at en række af reglerne i lov om kommunernes styrelse vil finde anvendelse på sammenlægningsudvalgets virksomhed. Dette gælder bl.a. reglerne om mødeoffentlighed.

Sammenlægningsudvalget skal i funktionsperioden træffe en række nærmere angivne beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af Bornholms Regionskommune.

Lovforslaget indeholder endvidere en række andre bestemmelser, der har til formål at lette overgangen fra seks kommunale enheder til én kommunal enhed på Bornholm.

3.2. Indholdet af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægning af de bornholmske kommuner. Dette lovforslag indeholder de øvrige ændringer i lovgivningen, som sammenlægningen nødvendiggør, herunder ændringer i lovgivningen vedrørende tilskud og udligning.

Lovforslagene vedrørende kommunesammenlægningen på Bornholm er udarbejdet ud fra hensynet til, at samtlige de opgaver, der i dag varetages af kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm, skal varetages af Bornholms Regionsråd efter kommunesammenlægningen. Lovforslagene indeholder således ikke bestemmelser, der medfører en ændret fordeling af opgavevaretagelsen mellem staten og de seks kommunale enheder på Bornholm.

Det har endvidere været en væsentlig forudsætning for de bornholmske kommunalbestyrelser og amtsrådet i forbindelse med anmodningen om gennemførelse af en kommunesammenlægning på Bornholm, at de statslige tilskud til Bornholm ikke skal forringes som følge af sammenlægningen.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner indgår en tilpasning af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Ændringerne af denne lov skal tage højde for den situation, at den ny kommune skal varetage både kommunale og amtskommunale opgaver og derfor skal indgå i både det kommunale og amtskommunale tilskuds- og udligningssystem. Det vurderes, at dette forhold vil have meget begrænsede økonomiske virkninger for kommunen. En foreløbig beregning tyder på, at for de forhold, der vedrører beskatningsgrundlaget, dvs. bloktilskud og udligning af beskatningsgrundlag m.v., vil der være en mindre nettogevinst for Bornholms Regionskommune som følge af sammenlægningen. Med hensyn til udgiftsbehovsudligningen kan der i en overgangsperiode opstå et mindre tab for kommunen som følge af sammenlægningen. Set under ét må det imidlertid forventes, at der som følge af sammenlægningen vil være en nettogevinst på 0-0,8 mio.kr. i hvert af de kommende år for Bornholms Regionskommune. Ud fra foreliggende befolkningsprognoser må det dog vurderes, at der i et enkelt år vil være et nettotab i størrelsesordenen 0,7 mio.kr. I denne vurdering indgår ikke virkningerne af, at Bornholm fremover inddrages under tilskuds- og udligningslovens § 22.

I opgørelse af en kommunes udgiftsbehov indgår ud over en række demografiske og sociale kriterier et grundtillæg på 7,5 mio. kr. for hver kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen vil den nye kommune bevare grundtillægget for de tidligere kommuner i en periode på 8 år. Herefter vil kommunen indgå i udligningen på linie med andre kommuner, dvs. med ét grundtillæg.

Bortfaldet af grundtillæg efter 8 år vil føre til et fald i tilskuddet til kommunen, idet den nye kommune dog også må forventes at undgå nogle af de udgifter, der er forbundet med driften af de fem kommuner. Det skal dog bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg for tiden undersøger spørgsmålet om ændringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Ministeriet har i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget givet tilsagn om, at Finansieringsudvalget vil blive anmodet om at udarbejde sine forslag under hensyn til, at der ikke bør være negative konsekvenser ved kommunesammenlægninger. Det vil herunder kunne overvejes, om det nuværende grundtillæg kan erstattes af andre kriterier, der ikke vil medføre reduktioner i tilskuddet.

Det skal endvidere bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved administration af puljen for tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, jf. § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, vil sikre, at den ændrede struktur på Bornholm i de første år ikke i sig selv vil reducere kommunens muligheder for tilskud.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner indgår en ændring af § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Ændringerne af denne bestemmelse skal tage højde for den situation, at Bornholms Regionskommune bliver omfattet af bestemmelsen om tilskud til kommuner på øer.

De foreslåede bestemmelser i § 22 om tilskuddet til Bornholms Regionskommune er udarbejdet på basis af drøftelserne mellem den tidligere regering og formandskabet for forhandlingsudvalget vedrørende kommunesammenlægningen på Bornholm. Bornholms Amtskommune har hidtil som en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskud til Hovedstadens Sygehusfællesskab modtaget et tilskud, som er ydet som kompensation for, at Bornholms Amtskommune indtil 1994 havde fri indlæggelsesret på Rigshospitalet. Dette tilskud foreslås omlagt til udbetaling i henhold til § 22. Herudover indebærer forslaget, at Bornholm fra og med 2003 undtages fra den såkaldte bonuspuljeordning vedrørende Rigshospitalet, og at Bornholms nuværende andel af puljen i stedet udbetales til Bornholms Regionskommune som en del af tilskuddet i henhold til § 22. Endelig indebærer forslaget, at der overføres 10 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til Bornholms Regionskommunes andel af § 22-tilskuddet i forbindelse med den ændrede kommunestruktur på Bornholm, og at Bornholms Regionskommunes tilskud administreres uafhængigt af tilskuddet til de øvrige ø-kommuner. Med denne løsning påvirkes de øvrige ø-kommuners tilskud ikke af, at Bornholm bliver omfattet af bestemmelsen.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med dette lovforslag foreslås Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune sammenlagt til Bornholms Kommune, der benævnes Bornholms Regionskommune. Bornholms Regionskommune skal således fra den 1. januar 2003 varetage de opgaver, som indtil da bliver varetaget af de nuværende fem kommuner og amtskommunen. Der er hermed, jf. ovenfor, generelt ikke tale om, at der sker ændringer i, hvilke opgaver der skal varetages i kommunalt regi på Bornholm, eller hvorledes disse opgaver samlet set skal finansieres. Etableringen af Bornholms Regionskommune vil således alene betyde en overflytning af udgifter og den dertil knyttede finansiering fra de nuværende fem kommuner og amtskommunen til Bornholms Regionskommune.

Dette betyder, at lovforslaget kun har beskedne direkte økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser vedrører dels sammenlægningsudvalgets virksomhed i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002, dels Bornholms Regionskommunes etablering og opgavevaretagelse fra den 1. januar 2003.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af sammenlægningsudvalgets virksomhed vil der blive tale om merudgifter i forbindelse med bl.a. vederlæggelse af udvalgets medlemmer, sekretariatsbetjening af udvalget og forberedelse af kommunesammenlægningen. Det er fra det bornholmske forhandlingsudvalgs side skønnet, at disse udgifter samlet vil beløbe sig til ca. 5 mill. kr. Det følger af lovforslaget, at disse udgifter fordeles af sammenlægningsudvalget på de kommuner, der er omfattet af sammenlægningen, således at 40 procent af udgifterne afholdes af Bornholms Amtskommune, og 60 procent af udgifterne afholdes af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner i fællesskab - fordelt mellem kommunerne i forhold til det af den tidligere indenrigsminister udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2002.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil via tilskudspuljen til særlig vanskeligt stillede kommuner, jf. § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, yde Bornholm en kompensation svarende til halvdelen af de af forhandlingsudvalget skønnede udgifter til sammenlægningsudvalgets virksomhed på 5 mill. kr.

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med selve etableringen af Bornholms Regionskommune knytter de direkte udgifter sig først og fremmest til behovet for at tilpasse en række statslige administrationssystemer til den ændrede kommunale struktur på Bornholm. Det drejer sig om engangsudgifter til tilretning af Told- og Skattestyrelsens edb-systemer, til tilretning af Økonomi- og Erhvervsministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystemer for det støttede byggeri og byfornyelsen og en tilretning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-system.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser efter selve etableringen af Bornholms Regionskommune skal det bemærkes, at fastlæggelsen af udgiftsniveauet for den nye kommunes virksomhed vil bero på Bornholms Regionsråds egne beslutninger. I den forbindelse skal det bemærkes, at der skønnes at være muligheder for at opnå en række rationaliseringsgevinster som følge af kommunesammenlægningen. Det gælder eksempelvis i forbindelse med sammenlægning af de nuværende seks kommunale forvaltninger, reduktionen i antallet af kommunalpolitikere fra de nuværende 102 til 27 og muligheden for at opnå stordriftsfordele i den kommunale opgaveløsning. Det er imidlertid ikke muligt at angive et skøn over dette rationaliseringspotentiale, idet størrelsen heraf helt vil afhænge af, hvorledes Bornholms Regionsråd beslutter at organisere den kommunale forvaltning samt af, hvilket udgifts- og serviceniveau kommunalbestyrelsen fastlægger. Efter lovforslaget vil rationaliseringsgevinsten fuldt ud tilfalde Bornholms Regionskommune. Det er regeringens forventning, at de rationaliseringsgevinster, der knytter sig til kommunesammenlægningen, vil kunne bidrage til at forbedre den bornholmske økonomi og dermed til at styrke Bornholms udviklingsmuligheder i de kommende år.

Etableringen af Bornholms Regionskommune nødvendiggør herudover en række ændringer i lovgivningen for at sikre, at den nye kommunalbestyrelse tillægges de samme kompetencer og finansieringsmuligheder, som de fem kommunalbestyrelser og amtsrådet i dag har. Disse ændringer har ingen økonomiske konsekvenser af betydning, idet der helt overvejende er tale om en samling af eksisterende udgifter og indtægter hos den nye Bornholms Regionskommune. Med hensyn til konsekvenserne for det kommunale tilskuds- og udligningssystem henvises til bemærkningerne i afsnit 3 ovenfor. Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Der vil være tale om en løbende statslig merudgift til betaling af dækningsafgift for statslige ejendomme på Bornholm, der skønnes til 75.000 kr. årligt.

Bornholms Regionskommunes låneadgang vil - med udgangspunkt i, hvad der gælder for Københavns og Frederiksberg Kommuner blive reguleret efter det primærkommunale regelsæt. Bornholms Regionskommune vil således have automatisk låneadgang til investeringer i en række forsyningsvirksomheder, således som enkeltkommuner har det i dag. Endvidere er Indenrigs- og Sundhedsministeriet indstillet på i administrationen af lånereglerne at give Bornholms Regionskommune en særlig låneadgang svarende til låneadgangen for amtskommunerne. I øjeblikket er det fastsat, at amtskommuner kan låne svarende til 25 procent af de amtskommunale nettoanlægsudgifter (dog gælder en højere procentsats midlertidigt for 2001 og 2002). De gennemsnitlige amtskommunale anlægsudgifter for Bornholms Amtskommune for de seneste 4 år har udgjort ca. 50 mio. kr. På den baggrund er Indenrigs- og Sundhedsministeriet indstillet på at fastsætte en særlig låneadgang for 2003 for Bornholms Regionskommune til 12,5 mio. kr., svarende til 25 procent af de 50 mio. kr. Låneadgangen pris- og lønreguleres årligt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn over den amtskommunale pris- og lønudvikling. Herudover reguleres låneadgangen i forhold til eventuelle ændringer i den amtskommunale låneadgang.

Herudover vil der som nævnt være tale om statslige engangsudgifter i forbindelse med tilpasning af administrative systemer i Told- og Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forslaget skønnes således under stor usikkerhed at medføre engangsudgifter for Told- og Skattestyrelsen på op mod 16 mio. kr. til edb-udvikling, mens udgifterne til tilretning af Økonomi- og Erhvervsministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystemer for det støttede byggeri og byfornyelsen er skønnet til 0,5 mio. kr. Udgifterne til tilretning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-system er skønnet til op mod 5 mio. kr.

For den kommunale sektor under ét vil de økonomiske virkninger ud over ovennævnte dækningsafgift være begrænsede til udgifterne vedrørende sammenlægningsudvalgets virksomhed (skønnet til ca. 5. mill. kr.) og de besparelser vedrørende vederlag, administration m.v., som følger af kommunesammenlægningen. Hertil kommer mindre omfordelinger mellem kommunerne som følge af den nye kommunes indpasning i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder ydelse af § 22-tilskud og ydelse af tilskud til sammenlægningsudvalgets virksomhed.

Samtidig med oprettelsen af det nye § 22-tilskud til Bornholm reduceres bonuspuljen vedrørende Rigshospitalet med et beløb svarende til summen af de to tilskud til Bornholm, som er ydet af puljen. Der er herudover foreslået en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at regulere § 22-tilskuddet i overensstemmelse med drøftelserne mellem den tidligere indenrigsminister og formandskabet for det bornholmske forhandlingsudvalg. Det drejer sig om to modsatrettede reguleringer, dels en modregning i § 22-tilskuddet i forbindelse med afskaffelsen af bonuspuljen for amtskommunerne i det øvrige land, dels en forhøjelse på 4,1 mio. kr. i forbindelse med ændringer i færgetrafikken til Bornholm. Beløbet er angivet i 2001 pris- og lønniveau. Denne tilskudsforhøjelse er betinget af, at ændringerne i færgetrafikken har en tilsvarende virkning på Bornholms kommunale økonomi. Den sidstnævnte regulering finansieres ved overførsel fra Trafikministeriet.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget og den tilknyttede følgelovgivning vurderes at have positive administrative konsekvenser for den kommunale og amtskommunale opgavevaretagelse på Bornholm. Det vil således indebære en administrativ lettelse, at den kommunale og amtskommunale opgavevaretagelse samles under én administrativ myndighed Bornholms Regionsråd.

Lovforslaget og følgelovgivningen har ikke direkte administrative konsekvenser for staten, idet de nuværende kommunale og amtskommunale opgaver bevares på Bornholm efter kommunesammenlægningen.

Samlingen af de kommunale og amtskommunale opgaver på Bornholm vil dog indebære en vis administrativ lettelse for de statslige myndigheder, idet statslige myndigheder efter kommunesammenlægningen alene skal rette henvendelse til én myndighed vedrørende den kommunale opgavevaretagelse på Bornholm.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet på Bornholm, idet kommunesammenlægningen vil gøre det muligt at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken på Bornholm, herunder at sikre gode rammebetingelser for gennemførelsen af udviklingsaktiviteter på øen. Samtidig vil lovforslaget medføre administrative lettelser for erhvervslivet som følge af kommunesammenlægningen.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Konsekvenser for den regionale udvikling

Lovforslaget vurderes samlet set at have positive konsekvenser for den regionale udvikling på Bornholm.

Således vurderes lovforslaget at have positiv betydning for kvaliteten af den kommunale service til gavn for befolkning og erhvervsliv på Bornholm. Den forventede administrative lettelse i opgavevaretagelsen ved sammenlægningen vil således skabe grundlag for beslutninger om ændringer i skatteprocent og/eller serviceniveau til gavn for udviklingen på Bornholm, ligesom den nye kommunale enhed vil have større økonomisk styrke til at gennemføre investeringer m.v., der kan understøtte en generel erhvervsudvikling.

Lovforslaget vurderes ligeledes på længere sigt at have positive konsekvenser for Bornholms strukturelle udvikling. Bornholm står således over for væsentlige strukturelle udfordringer især som følge af den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling. Sammenlægningen indebærer i den forbindelse bedre muligheder for koordinering af indsatsen for udvikling af erhverv og bosætning på Bornholm. Den tidligere regering har iværksat flere initiativer til styrkelse af den økonomiske udvikling på Bornholm. Regeringen vil i forbindelse med sammenlægningen fortsætte og intensivere denne indsats, sådan som det bl.a. er kommet til udtryk i den tidligere regerings erklæring af 27. september 2001. Samlet vurderes disse tiltag samt de bedre muligheder for koordinering af indsatsen på Bornholm at kunne have væsentlige positive konsekvenser for bl.a. uddannelsesmuligheder, beskæftigelse og hermed for fastholdelse og tiltrækning af indbyggere i den uddannelsessøgende og erhvervsaktive alder på Bornholm.

Lovforslaget kan dog også på helt kort sigt have begrænsede negative konsekvenser for beskæftigelsen på Bornholm, idet sammenlægningen af de seks administrative enheder i de fem bornholmske kommuner og Bornholms Amtskommune til én administrativ enhed kan indebære et vist mindrebehov for bl.a. administrativt personale.

11. Hørte myndigheder

Lovforslaget har i perioden 4. oktober 2001 26. oktober 2001 været i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner, Bornholms Amtskommune, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsamtmænd, Statsamtmanden i Statsamtet Bornholm samt Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Mindreudgifter til vederlag til borgmestre/ kommunalbestyrelsesmedlemmer og til administrative stillinger.

Engangsudgifter til sammenlægningsudvalgets virksomhed og til omlægning af statslige edb-baserede administrationssystemer.

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Administrativ lettelse at den kommunale og amtskommunale opgavevaretagelse samles under én administrativ myndighed Bornholms Regionsråd

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mulighed for at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken på Bornholm, herunder at sikre gode rammebetingelser for gennemførelsen af udviklingsaktiviteter på øen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative lettelser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslagene indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Ifølge bestemmelsen sker oprettelsen af Bornholms Kommune med virkning fra og med den 1. januar 2003. Oprettelsen sker ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune. Sammenlægningen indebærer, at Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune med virkning fra den 1. januar 2003 nedlægges, og at valgperioden afkortes for medlemmerne af de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet, således at samtlige medlemmer afgår den 31. december 2002, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende afgår den 31. december 2002 medlemmer af udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, der er valgt af de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet.

Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionskommune, og Bornholms Kommunalbestyrelse benævnes Bornholms Regionsråd.

Benævnelsen af Bornholms Kommune og Bornholms Kommunalbestyrelse er ligeledes fastsat i den kommunale styrelseslov, jf. forslaget til ændring af denne lovs § 3, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Benævnelsen af Bornholms Kommune som Bornholms Regionskommune medfører ikke, at der med sammenlægningen etableres et nyt kommunalt niveau i Danmark. Bornholms Regionskommune er således i forhold til lovgivningen en primærkommune, og lovgivningens bestemmelser for primærkommuner finder anvendelse for Bornholms Regionskommune og Bornholms Regionsråd. Der vil således ikke i forbindelse med kommunesammenlægningen blive foreslået ændringer i lovgivning, der beskriver primærkommunernes opgavevaretagelse, idet denne lovgivning finder anvendelse på Bornholms Regionskommune.

Bornholms Regionskommune skal tillige varetage de opgaver, som i henhold til lovgivningen varetages af amtskommuner. Dette følger af de ændringer i lovgivningen, som foreslås i det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse på alle forhold i styrelsen af Bornholms Regionskommune, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at Bornholms Regionsråd, medmindre andet er bestemt i lovgivningen, fra den 1. januar 2003 varetager de beføjelser og opgaver, der i lovgivningen er henlagt til kommunalbestyrelser og amtsråd.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at de retsvirkninger, der i lovgivningen er knyttet til en kommune eller amtskommune som betegnelse for et geografisk område, fra den 1. januar 2003 på Bornholm er knyttet til Bornholms Regionskommune, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner indeholder med henblik på virkeliggørelsen af disse principper forslag om en række ændringer i lovgivningen.

Til § 3

Det fastsættes i § 3, at Bornholms Regionsråd den 1. januar 2003 indtræder i Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommunalbestyrelsers samt Bornholms Amtsråds rettigheder og pligter, og at Bornholms Regionskommune fra denne dato overtager Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuners samt Bornholms Amtskommunes aktiver og passiver.

Bestemmelsen omfatter samtlige rettigheder og pligter, der på tidspunktet for oprettelsen af Bornholms Regionskommune tilkommer henholdsvis påhviler Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommunalbestyrelser og Bornholms Amtsråd, ligesom bestemmelsen omfatter samtlige de nævnte kommuners aktiver og passiver. Dette gælder uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede rettigheder og pligter samt aktiver og passiver. Bestemmelsen omfatter således rettigheder og pligter indgået på såvel offentligretligt som privatretligt grundlag.

Bestemmelsen medfører bl.a., at Bornholms Regionskommune indtræder som ejer af bygninger og andre aktiver, der hidtil har været ejet af kommunerne på Bornholm, ligesom Bornholms Regionskommune indtræder som debitor i forhold til lån og andre passiver, herunder garantiforpligtelser, der er optaget af kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm. Bestemmelsen indebærer således, at kommunernes kreditorer ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som følge af debitorskiftet.

Bestemmelsen omfatter endvidere bl.a. de nævnte kommuners tilgodehavender hos borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder samt borgeres, virksomheders og andre offentlige myndigheders krav mod de nævnte kommuner. Bestemmelsen omfatter desuden eksempelvis rettigheder og pligter i medfør af lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om den kommunale momsfond, som indebærer efterreguleringer, der går henholdsvis to og tre år tilbage samt eventuelle reguleringer vedrørende årene forud for 2000 som følge af berigtigelser og lignende.

Bestemmelsen medfører endvidere, at Bornholms Regionsråd generelt indtræder i de eksisterende kommunalbestyrelsers og amtsrådets sted i forhold til samarbejder med myndigheder og private såvel på Bornholm som udenfor Bornholm. Bornholms Regionsråd indtræder også i de eksisterende kommunalbestyrelsers og amtsrådets sted i kommunale samarbejder, der er godkendt af tilsynsmyndigheden efter den kommunale styrelseslovs § 60.

Til kapitel 2

Til § 4

Med bestemmelsen fraviges reglerne i lov om kommunale valg om, at valg til kommunalbestyrelser og amtsråd skal finde sted den 3. tirsdag i november måned hvert 4. år, jf. § 6, stk. 2, i lov om kommunale valg. Valgdatoen er fastsat efter ønske fra de bornholmske kommuner.

Til § 5

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at valget den 29. maj 2002 til Bornholms Regionsråd afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, med de fravigelser, der følger af tidspunktet for valgets afholdelse.

At valget afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet, betyder, at reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet finder anvendelse, uanset at det organ, som vælges ved valget til Bornholms Regionsråd, ikke er et amtsråd, men en kommunalbestyrelse, og at de opgaver, som efter disse regler er henlagt til amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtskommunen, skal varetages af det på valgets afholdelse siddende amtsråd henholdsvis de på dette tidspunkt siddende kommunalbestyrelser på Bornholm, uanset at ingen af disse organer skal vælges ved valget til Bornholms Regionsråd. Tilsvarende gælder, at den af amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen valgte valgbestyrelse og de af kommunalbestyrelsen valgte valgstyrere og tilforordnede vælgere varetager de opgaver, der efter disse regler er henlagt til disse organer og personer.

De fravigelser, der er en følge af tidspunktet for valgets afholdelse, vedrører dels ugedagen for valgets afholdelse, dels den måned, hvori valget afholdes. Den omstændighed, at valget afholdes en onsdag og ikke en tirsdag, indebærer, at tidsfristerne i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opgørelse af valget vil indtræde henholdsvis udløbe på en anden ugedag end angivet i den kommunale valglov. Den omstændighed, at valget afholdes i maj måned - og ikke i november måned som ved afholdelse af kommunale valg i øvrigt - indebærer endvidere, at tidsfrister, hvis indtræden henholdsvis udløb er knyttet til en bestemt måned, vil indtræde henholdsvis udløbe i en anden måned i et tilsvarende forhold til valgdagen. Dette gælder dog ikke, såfremt der i medfør af stk. 2 træffes anden bestemmelse.

De følgende valg til Bornholms Regionsråd afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til kommunalbestyrelsen i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Til stk. 2

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af valget den 29. maj 2002 til Bornholms Regionsråd. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige bestemmelsen i stk. 1, herunder reglerne i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Den bekendtgørelse, der kan udstedes i medfør af bestemmelsen, vil i givet fald bl.a. kunne indeholde nærmere regler om tidsfrister i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opgørelse af valget til Bornholms Regionsråd, der som følge af tidspunktet for valgets afholdelse vil indtræde henholdsvis udløbe på et andet tidspunkt end efter lov om kommunale valg. De nævnte fristers indtræden henholdsvis udløb kan fastsættes til et andet tidspunkt, end hvad der følger af reglerne i lov om kommunale valg med tilhørende forskrifter, ligesom de nævnte fristers indtræden henholdsvis udløb kan fastsættes til et andet tidspunkt, end hvad der følger af, at reglerne i lov om kommunale valg med tilhørende forskrifter efter stk. 1 finder anvendelse med de fravigelser, der følger af tidspunktet for valgets afholdelse. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 6

Til stk. 1

Antallet af medlemmer, som ved valget den 29. maj 2002 skal vælges til Bornholms Regionsråd, er fastsat efter ønske fra de bornholmske kommuner.

Ifølge § 5 i lov om kommunernes styrelse tilkommer det kommunalbestyrelsen at fastsætte medlemstallet, idet medlemstallet dog skal være ulige og mindst 9 og højst 31.

Fastsættelsen ved lov af medlemstallet for Bornholms Regionsråds første valgperiode er en nødvendig følge af, at medlemstallet skal være kendt forud for afviklingen af valget til Bornholms Regionsråd.

Bestemmelsen vedrører alene hvor mange medlemmer, der skal vælges til regionsrådet ved valget den 29. maj 2002. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Bornholms Regionsråd efterfølgende inden for rammerne af § 5 i den kommunale styrelseslov vælger at fastsætte et andet medlemstal end 27 forud for kommunalvalget i november 2005.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en nødvendig følge af, at valgperioden for Bornholms Regionsråd og for de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet er afkortet i forhold til den almindelige valgperiode, jf. § 6, stk. 3, i den kommunale valglov. Efter udløbet af Bornholms Regionsråds første valgperiode gælder de almindelige regler om valgperiodens længde.

Valgperioden regnes fra den 1. juli 2002, hvor Bornholms Regionsråd fungerer som sammenlægningsudvalg, jf. § 8.

Det fastsættes endvidere, at Bornholms Regionsråds første funktionsperiode regnes fra og med den 1. januar 2003 til den 31. december 2005, og at funktionsperioden for de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet afkortes tilsvarende.

Til § 7

Afholdelsen af det konstituerende møde for Bornholms Regionsråd skal ske senest 15. december 2002.

Der skal ikke foretages valg af formand og næstformand (næstformænd) på det konstituerende møde, idet valget af formand og næstformand (næstformænd) for sammenlægningsudvalget, jf. § 9, stk. 4, har gyldighed for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode. Dette er fastslået i forslagets § 7, stk. 2.

Indkaldelsen til og ledelsen af det konstituerende møde foretages derfor af formanden for sammenlægningsudvalget.

På det konstituerende møde skal der ske valg af medlemmer af økonomiudvalget og stående udvalg samt udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret, jf. § 17, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse. Bortset fra valg til økonomiudvalget og de stående udvalg kan der imidlertid ikke på det konstituerende møde foretages valg af medlemmer til udvalg m.v., hvis eksistens alene beror på kommunalbestyrelsens egen beslutning.

Der kan ikke behandles andre emner på det konstituerende møde.

Det er en forudsætning for afholdelse af det konstituerende møde, at der er vedtaget en styrelsesvedtægt for Bornholms Regionsråd, idet styrelsesvedtægten indeholder generelle bestemmelser om den overordnede styrelse af Bornholms Regionskommune, herunder antallet af stående udvalg og antal medlemmer i hvert udvalg.

Til kapitel 3

Til § 8

Bornholms Regionsråd fungerer fra den 1. juli til den 31. december 2002 som sammenlægningsudvalg. I denne periode vil sammenlægningsudvalget ikke være omfattet af bestemmelserne i den kommunale styrelseslov, medmindre det er fastsat i denne lov.

Sammenlægningsudvalget vil være omfattet af de almindelige regler, som gælder for offentlige myndigheder, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og almindelige offentligretlige grundsætninger.

Sammenlægningsudvalgets opgave er begrænset til at træffe beslutninger, som er nødvendige med henblik på at forberede dannelsen af Bornholms Regionskommune, jf. den nærmere bestemmelse herom i lovforslagets § 17.

Til § 9

På det konstituerende møde kan der alene behandles de emner, som er foreskrevet i bestemmelsen. Det indebærer, at sammenlægningsudvalget på det konstituerende møde alene skal vælge formand og næstformænd.

Valget af formand for regionsrådet foretages ved flertalsvalg efter § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, mens valget af første og anden næstformand foretages under ét som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Valgene af formand og næstformænd skal foretages blandt medlemmerne af sammenlægningsudvalget.

Valgene af formand og næstformænd har tillige gyldighed for regionsrådets første funktionsperiode. Det betyder, at sammenlægningsudvalgets formand bliver formand for Bornholms Regionsråd efter sammenlægningen den 1. januar 2003. Endvidere bliver sammenlægningsudvalgets første og anden næstformand Bornholms Regionsråds første og anden næstformand, såfremt det fastsættes i styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune, at der skal vælges såvel en første som en anden næstformand. Såfremt det ikke fastsættes i styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune, at der skal vælges såvel en første som en anden næstformand, vil alene sammenlægningsudvalgets første næstformand fortsætte som næstformand for Bornholms Regionsråd.

Til § 10

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte afvigelser til bestemmelsen i § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det forudsættes, at bekendtgørelse af mødeplanen finder sted snarest efter, at sammenlægningsudvalget har truffet bestemmelse om tid og sted for afholdelse af ordinære møder. Beslutningen herom forudsættes truffet snarest efter afholdelse af det konstituerende møde.

I bekendtgørelsen skal det endvidere angives, på hvilke steder i de nuværende kommuner der vil være fremlagt sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvor ofte ordinære møder skal afholdes. Beslutning herom træffes af sammenlægningsudvalget.

Til stk. 2

Reglen om fremlæggelse af en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på regionsrådets møde, og en udskrift af beslutningsprotokollen, svarer med enkelte afvigelser til § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Af hensyn til offentlighedens mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke sager der kommer til behandling på sammenlægningsudvalgets møder, samt hvilke beslutninger sammenlægningsudvalget træffer, fastsættes det, at fremlæggelse af sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen sker i hver af de nuværende kommuner på Bornholm.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastsættes, at reglerne i § 8, stk. 2-5, i lov om kommunernes styrelse skal finde tilsvarende anvendelse på sammenlægningsudvalget.

Det medfører bl.a., at sammenlægningsudvalget vil skulle afholde ekstraordinære møder, når udvalgets formand finder det nødvendigt, eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det, jf. henvisningen til § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Reglerne om varigheden af møderne, om udsendelse af dagsorden forud for møderne, om fremlæggelse af det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, og om medlemmernes ret til med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, at gennemse det fremlagte materiale sammen med andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen, finder ligeledes tilsvarende anvendelse på sammenlægningsudvalget, jf. henvisningen til § 8, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse.

Endvidere følger det af henvisningen til reglerne i § 8, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at sammenlægningsudvalget kan beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateriale til brug for behandlingen af sagerne, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger. Udvalget kan endvidere beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen.

Til § 11

Sammenlægningsudvalget kan tillægge et underudvalg forberedende eller rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område (»varetagelse af bestemte hverv«). Derimod kan der ikke tillægges et underudvalg en beslutningsret, som ikke er nærmere afgrænset.

Som medlemmer kan udpeges såvel medlemmer af sammenlægningsudvalget som andre, herunder kommunalt ansatte.

I mangel af enighed vælges underudvalgets medlemmer efter forholdstal, jf. § 24, stk. 3, i den kommunale styrelseslov.

Valg af medlemmer til underudvalg kan ikke foretages på sammenlægningsudvalgets konstituerende møde, jf. bemærkningerne til § 9.

Til § 12

Med bestemmelsen er det præciseret, at sammenlægningsudvalget har frie rammer til at etablere den sekretariatsbistand, som udvalget finder nødvendig til løsning af udvalgets opgaver.

Sammenlægningsudvalget vil således kunne ansætte medarbejdere til at varetage sekretariatsbetjeningen af sammenlægningsudvalget. Udgifterne hertil afholdes af de nuværende fem kommuner og amtskommunen efter den fordelingsnøgle, der er foreslået i bestemmelsen i § 23.

Til § 13

Den praktiske tilrettelæggelse af Bornholms Kommunes virksomhed vil forudsætte en omfattende bistand fra de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet.

Det er derfor pålagt de eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet inden for de eventuelle frister, sammenlægningsudvalget måtte fastsætte at yde sammenlægningsudvalget enhver bistand i dette arbejde, herunder i forbindelse med sammenlægningsudvalgets udarbejdelse af budget for Bornholms Regionskommune for 2003.

De eksisterende kommunalbestyrelser og amtsrådet bestemmer selv, hvorledes de vil lade sig repræsentere på de møder, sammenlægningsudvalget måtte indkalde til.

Bestemmelsen har til formål at sikre sammenlægningsudvalget det fornødne beslutningsgrundlag ved varetagelsen af de opgaver, som udvalget er pålagt.

Til § 14

I forretningsordenen kan inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser om sammenlægningsudvalgets styrelse fastsættes nærmere bestemmelser om sammenlægningsudvalgets møder, udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse, medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning m.v.

Til § 15

Bestemmelsen fastsætter, at der ydes vederlag m.v. og godtgørelse i overensstemmelse med §§ 16, 16 a og 34 i lov om kommunernes styrelse, og at sammenlægningsudvalget kan beslutte at yde vederlag m.v. og godtgørelse i overensstemmelse med disse bestemmelser. Der skal således ydes sammenlægningsudvalgets medlemmer og stedfortrædere med de særlige funktioner, de måtte varetage som formand, næstformand m.v., de vederlag m.v., der uafhængigt af kommunalbestyrelsens beslutning herom skal ydes kommunalbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 16 og 34 i lov om kommunernes styrelse om vederlæggelse af kommunalbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere. Sammenlægningsudvalget kan endvidere beslutte at yde den nævnte personkreds de vederlag m.v., kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde kommunalbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere i overensstemmelse med §§ 16 og 34 i lov om kommunernes styrelse. Sammenlægningsudvalget kan endvidere beslutte at yde personer, der ikke er medlemmer af sammenlægningsudvalget, vederlag m.v. efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse, ligesom der skal ydes den nævnte personkreds de godtgørelser, der følger af den nævnte bestemmelse.

De nærmere regler for vederlæggelsen vil af indenrigs- og sundhedsministeren blive fastsat således, at det faste vederlag for medlemskab af sammenlægningsudvalget svarer til det faste vederlag for medlemskab af Bornholms Regionsråd beregnet forholdsmæssigt henset til funktionstiden.

I overensstemmelse med de gældende regler for kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer ydes medlemmerne af sammenlægningsudvalget et tillægsvederlag, såfremt de har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet. Tillægsvederlaget udgør 5.000 kr. for et halvt år (grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

Medlemmerne af sammenlægningsudvalget har i lighed med andre kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i perioden 1. juli 2002 31. december 2002. Reduktionen af det faste vederlag vil skulle ske forholdsmæssigt. Det vil blive fastsat, at såfremt et medlem af sammenlægningsudvalget vælger at modtage tabt arbejdsfortjeneste, vil valget skulle foretages senest den 1. august 2002.

Formanden for sammenlægningsudvalget vil skulle oppebære et vederlag svarende til formanden for Bornholms Regionsråd beregnet forholdsmæssigt henset til funktionstiden. Hvis formanden i forvejen er borgmester, vil borgmestervederlaget for den pågældende periode dog blive modregnet i vederlaget som formand for sammenlægningsudvalget. At modregning i denne situation skal finde sted, skal ses i sammenhæng med, at det følger af den gældende vederlagsbekendtgørelse, at der ikke samtidig kan oppebæres flere borgmestervederlag.

I overensstemmelse med de gældende regler i vederlagsbekendtgørelsen for vederlæggelse af næstformænd vil det blive fastsat, at vederlaget til næstformanden (første næstformand) for sammenlægningsudvalget efter udvalgets beslutning kan udgøre op til 10 % af et vederlag svarende til vederlaget til formanden for Bornholms Regionsråd beregnet forholdsmæssigt henset til funktionstiden.

Formanden for og medlemmer af underudvalg vil som følge af disses begrænsede opgaver ikke modtage særskilt vederlag. Dette svarer til, hvad der efter vederlagsbekendtgørelsen gælder for udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

De gældende regler om godtgørelse i § 16, stk. 10-12, i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende anvendelse for sammenlægningsudvalget.

Til § 16

I bestemmelsen fastsættes, at en række af bestemmelserne i den kommunale styrelseslov om kommunalbestyrelsens virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på sammenlægningsudvalgets virksomhed.

Bestemmelsens henvisning til den kommunale styrelseslovs § 10 medfører, at sammenlægningsudvalgets møder er offentlige, medmindre det på grund af en sags beskaffenhed findes nødvendigt at behandle sagen for lukkede døre. Herved sikres åbenhed om udvalgets beslutninger.

Endvidere finder en række af den kommunale styrelseslovs regler om bl.a. kommunalbestyrelsens møder m.v., herunder indkaldelse af stedfortrædere, om kommunalbestyrelsens formand, om bogføring, om anbringelse af midler, om kommunernes låntagning, om garantistillelse, om kommunalbestyrelsens oplysningspligt over for vedkommende minister, om formandens funktionsvægring, om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste samt om udbud af fast ejendom og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, tilsvarende anvendelse på sammenlægningsudvalgets virksomhed.

Til § 17

Bestemmelsen fastlægger sammenlægningsudvalgets opgaver.

Til nr. 1

I styrelsesvedtægten kan inden for rammerne af lov om kommunernes styrelse fastsættes generelle bestemmelser om den overordnede styrelse af Bornholms Regionskommune, herunder antallet af stående udvalg, antal medlemmer i hvert udvalg samt udvalgenes opgaveområder.

Forslag til styrelsesvedtægt samt eventuelle vedtægtsændringer skal undergives to behandlinger i sammenlægningsudvalget med mindst 6 dages mellemrum, jf. henvisningen til den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 2. Sammenlægningsudvalget skal underrette indenrigs- og sundhedsministeren om den vedtagne styrelsesvedtægt og eventuelle vedtægtsændringer, jf. henvisningen til § 2, stk. 3, i den kommunale styrelseslov.

Til nr. 2

I forretningsordenen kan inden for rammerne af lov om kommunernes styrelse fastsættes nærmere regler om Bornholms Regionsråds møder, udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse, medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning m.v.

Til nr. 3

De nærmere regler for sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af Bornholms Regionskommunes budget for 2003 vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i lovens § 19.

Det er en forudsætning for en realistisk budgetbehandling, at det budgettekniske arbejde med sammenlægningen af de eksisterende bornholmske kommuners budgetter er tilvejebragt af de fem kommuner og amtskommunen, før selve budgetlægningen for 2003 påbegyndes af sammenlægningsudvalget. Det er derfor nødvendigt, at de bornholmske kommuner samtidig med lovforslagets behandling påbegynder arbejdet med at tilvejebringe grundlaget for budgettet for 2003, herunder den tekniske sammenlægning af de nuværende enheders budgetter.

Til nr. 6

Beslutningen om indretning af Bornholms Regionskommunes administration vil have sammenhæng med vedtagelsen af styrelsesvedtægten, hvor antallet af stående udvalg samt udvalgenes opgaveområder fastsættes.

Sammenlægningsudvalget vil i forbindelse med indretningen af Bornholms Regionskommunes administration bl.a. kunne træffe beslutninger vedrørende erhvervelse eller leje af fast ejendom samt vedrørende ansættelse og afskedigelse af personale til Bornholms Regionskommunes administration. Det forudsættes således, at sammenlægningsudvalget vil skulle foranledige, at hver enkelt ansat i de eksisterende kommuner og amtskommunen inden sammenlægningen modtager oplysninger om den ansattes tjenestested fra og med den 1. januar 2003.

Til nr. 7

Grundlaget for kommunale samarbejder mellem de fem kommunalbestyrelser og amtsrådet bortfalder ved sammenlægningen den 1. januar 2003. Det er derfor nødvendigt, at sammenlægningsudvalget i forbindelse med forberedelsen af kommunesammenlægningen for hver enkelt af de eksisterende kommunale samarbejder træffer beslutning om samarbejdets ophør.

Bestemmelsen giver mulighed for, at sammenlægningsudvalget kan træffe beslutning om samarbejdets ophør med virkning før den 1. januar 2003.

Til nr. 8

I forbindelse med forberedelsen af kommunesammenlægningen kan der vise sig behov for, at aftaler, der er indgået af kommunalbestyrelserne og amtsrådet på Bornholm, opsiges eller ændres med henblik på, at opsigelsen eller ændringen kan få virkning for Bornholms Regionskommune fra den 1. januar 2003 eller senere.

Bestemmelsen giver sammenlægningsudvalget mulighed for på de eksisterende kommunalbestyrelsers og amtsrådets vegne at træffe sådanne beslutninger, idet det forudsættes, at den enkelte aftale vil kunne opsiges eller ændres til det fastsatte tidspunkt.

Til nr. 9

I forbindelse med kommunesammenlægningen vil det være naturligt, at sammenlægningsudvalget overvejer, om eksisterende kommunale samarbejder mellem de kommunale enheder på Bornholm og andre offentlige myndigheder eller private skal fortsætte efter sammenlægningen.

Sammenlægningsudvalget vil i udvalgets funktionsperiode på Bornholms Regionsråds vegne kunne træffe bindende beslutninger om Bornholms Regionskommunes deltagelse i kommunale samarbejder, jf. forslagets § 18.

Til nr. 10

Sammenlægningsudvalget vil på Bornholms Regionsråds vegne skulle træffe beslutning om, hvorvidt Bornholms Regionskommune i givet fald vil skulle indtræde som medlem af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Til nr. 11

Sammenlægningsudvalget vil endvidere skulle træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af Bornholms Regionskommune. Sammenlægningsudvalget vil efter bestemmelsen f.eks. kunne træffe beslutning om deltagelse i internationalt arbejde m.v. samt træffe beslutning om ændring af autorisationer m.v., der er meddelt af de fem kommunalbestyrelser og amtsrådet.

Sammenlægningsudvalget vil endvidere f.eks. skulle træffe bestemmelser om indholdet og omfanget af Bornholms Regionskommunes opgaver, i det omfang lovgivningen forpligter kommunalbestyrelser og amtsråd til at træffe sådanne bestemmelser i sammenlægningsudvalgets funktionsperiode, ligesom sammenlægningsudvalget f.eks. vil skulle godkende en plan for Bornholms Regionskommunes ligning for første halvdel af 2003.

Til § 18

Bestemmelsen indebærer, at sammenlægningsudvalget i udvalgets funktionsperiode vil kunne træffe beslutninger, der har bindende virkning for Bornholms Regionsråd.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Bornholms Regionsråd med virkning fra den 1. januar 2003 indtræder i aftaler, herunder vedrørende ansættelse og afskedigelse af personale, der er indgået af sammenlægningsudvalget, og at Bornholms Regionsråd den 1. januar 2003 overtager sammenlægningsudvalgets aktiver og passiver samt rettigheder og pligter.

Til § 19

De nærmere regler for udarbejdelsen af budget for Bornholms Regionskommune for 2003 vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i en bekendtgørelse. Reglerne vil blive udformet svarende til reglerne i kapitel V og § 54 i lov om kommunernes styrelse og andre bestemmelser fastsat i medfør heraf med de fornødne fravigelser. Det vil således blive fastsat, at forslag til budget for 2003 og flerårige budgetoverslag for Bornholms Regionskommune udarbejdes senest den 15. september 2002, og at sammenlægningsudvalgets 2. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 15. oktober 2002. I den forbindelse vil det blive fastsat, at udarbejdelsen af forslag til årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag foretages af formanden.

Til § 20

I bestemmelsen fastsættes, at sammenlægningsudvalget selv vedtager budgettet for sammenlægningsudvalgets virksomhed for sammenlægningsudvalgets funktionsperiode fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002. Reglerne for udarbejdelse og vedtagelse af budgettet fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 22.

Til § 21

Til stk. 1

Bestemmelsen medfører, at der aflægges særskilt regnskab for sammenlægningsudvalgets virksomhed for 2. halvår 2002.

Henvisningen til § 42 om den kommunale revision i lov om kommunernes styrelse indebærer bl.a., at revisionen skal omfatte alle under sammenlægningsudvalget henhørende regnskabsområder, og at revisionen omfatter såvel finansiel revision som forvaltningsrevision.

Valget af sammenlægningsudvalgets revision blandt revisionen for én af de kommuner, der er omfattet af sammenlægningen, foretages af sammenlægningsudvalget.

Fristerne for sammenlægningsudvalgets valg af revision vil med hjemmel i forslagets § 22 blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til stk. 2

Sammenlægningsudvalgets valg af revision angiver samtidig, hvilken kommunes kasse- og regnskabsregulativ der vil skulle anvendes for sammenlægningsudvalgets virksomhed.

Til § 22

De nærmere regler for udarbejdelse af budget og aflæggelse af regnskab for sammenlægningsudvalgets virksomhed for 2. halvår 2002 samt for revisionen af sammenlægningsudvalgets regnskab for denne periode vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i en bekendtgørelse. Reglerne vil kunne udformes svarende til reglerne i kapitel V og § 54 i lov om kommunernes styrelse og andre bestemmelser fastsat i medfør heraf med de fornødne ændringer.

Reglerne vil bl.a. omhandle tidsfrister og andre procedurekrav i forbindelse med udarbejdelsen af sammenlægningsudvalgets eget budget for 2. halvår 2002. Det vil bl.a. blive fastsat, at forslag til budget udarbejdes af formanden for sammenlægningsudvalget inden den 1. august 2002, og at sammenlægningsudvalgets vedtagelse af budgettet skal foretages senest den 1. september 2002. Endvidere vil der blive fastsat regler vedrørende bl.a. frister for antagelse af revision, aflæggelse af regnskabet for sammenlægningsudvalgets virksomhed i 2. halvår 2002 samt afgivelse af regnskabet til revisionen.

Til § 23

Det foreslås i stk. 1, at 40 procent af nettoudgifterne til sammenlægningsudvalget afholdes af amtskommunen, mens de resterende 60 procent afholdes af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner i fællesskab. Denne fordeling er foreslået ud fra de regler, der vil være gældende ved opdelingen af den nye kommunes udgifter og skatteprocent i en kommunal og en amtskommunal del i forbindelse med administrationen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Det foreslås videre i stk. 2, at fordelingsnøglen for den kommunale del af nettoudgifterne skal være kommunernes udskrivningsgrundlag for 2002, således som det er udmeldt til kommunerne af Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ultimo juni 2001 det såkaldt statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Fordelingsnøglen er således allerede kendt på nuværende tidspunkt, det vil sige i god tid før sammenlægningsudvalget starter sin virksomhed.

Til § 24

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fører tilsyn med sammenlægningsudvalgets virksomhed, og at indenrigs- og sundhedsministeren tillægges de samme reaktionsmuligheder, som de kommunale tilsynsmyndigheder har over for kommuner og amtskommuner.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 61 c i lov om kommunernes styrelse, hvorefter et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde, idet simpel uagtsom pligttilsidesættelse dog ikke straffes.

Til kapitel 4

Til § 26

Interne arbejdsdokumenter, der alene eller næsten udelukkende indeholder eller i øvrigt afspejler en forvaltningsmyndigheds interne overvejelser, er efter offentlighedsloven og forvaltningsloven som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Interne arbejdsdokumenter vil dog i vidt omfang miste sin interne karakter, hvis det interne dokument sendes til en anden myndighed eller på anden måde udleveres til udenforstående.

Af hensyn til en smidig forberedelse af sammenlægningen foreslås det, at dokumenter, der i forbindelse med sammenlægningsudvalgets forberedelse af sammenlægningen modtages af sammenlægningsudvalget fra Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune, ikke mister deres interne karakter.

En sagligt begrundet videregivelse af oplysninger mellem Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune og sammenlægningsudvalget vil kunne ske i medfør af reglerne herom i forvaltningslovens kapitel 8 og persondatalovens §§ 5-8 uanset oplysningernes eventuelle fortrolige karakter.

Til § 27

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til efter sammenlægningsudvalgets anmodning at træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af gældende lovgivning, som sammenlægningen nødvendiggør.

Det er efter forslaget en betingelse, at beslutning herom træffes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forudgående forhandling med vedkommende minister.

Bestemmelsen svarer til § 13 i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, hvorefter der i vilkårene for en ændret inddeling kan foretages sådanne afvigelser fra gældende love og bestemmelser m.v., som begrundes ved de gennem den ændrede inddeling skabte særlige forhold.

Bestemmelsen forudsættes f.eks. udnyttet på områder, hvor der vil være vanskeligheder forbundet med pr. 1. januar 2003 i forbindelse med kommunesammenlægningen at udligne de forskelle, der er i takster, gebyrer, opkrævningsterminer, serviceniveau m.v. mellem de nuværende bornholmske kommuner. I sådanne situationer vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne træffe beslutning om, at sådanne forskelle i det omfang, videreførelse heraf gør en fravigelse af gældende lovgivning nødvendig, kan videreføres i en kortere overgangsperiode.

Bestemmelsen forudsættes i disse situationer alene udnyttet, hvor sammenlægningen i en kortere overgangsperiode nødvendiggør en fravigelse fra gældende lovgivning.

Bestemmelsen vil endvidere kunne udnyttes til med virkning forud for 1. januar 2003 at fravige gældende lovgivning, såfremt det i forbindelse med forberedelsen af sammenlægningen viser sig nødvendigt.

Det forudsættes, at sammenlægningsudvalgets eventuelle anmodninger efter bestemmelsen indgives til indenrigs- og sundhedsministeren hurtigst muligt efter, at udvalget er blevet opmærksomt på områder, hvor sammenlægningen nødvendiggør en fravigelse af lovgivningen.

Til § 28

Fristerne for aflæggelse af regnskaberne for 2002 for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune vil i bekendtgørelse blive fastsat svarende til de gældende frister for regnskabsaflæggelse, idet det fastsættes, at Bornholms Regionsråd indtræder i de fem kommunalbestyrelsers og amtsrådets forpligtelser, herunder vedrørende behandlingen af revisionsberetninger for regnskaberne. Det vil endvidere blive fastsat, at regnskaberne for 2002 for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune revideres af de seks eksisterende myndigheders respektive sagkyndige revisioner.

Til § 29

Bestemmelsen fastsætter, at de tjenestemænd, der er beskæftiget i de eksisterende kommuner og amtskommunen på Bornholm, overgår til ansættelse under Bornholms Regionskommune i forbindelse med sammenlægningen.

Bestemmelsen indebærer, at ansættelsesmyndigheden er Bornholms Regionsråd, og at ansættelsesområdet er Bornholms Regionskommune.

Overgangen til ansættelse under Bornholms Regionsråd vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under Bornholms Regionskommune.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældende tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde.

Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil det blandt andet skulle indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i den generelle kommunesammenlægning på Bornholm. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtet til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde.

Dette gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.

Til § 30

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, lov nr. 111 af 21. marts 1979 som ændret ved lov nr. 441 af 7. juni 2001, finder ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. lovens § 1, stk. 2.

Det indebærer bl.a., at loven ikke finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for samtlige overenskomstansatte medarbejdere fastsættes det derfor, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse for de ansatte, som ikke direkte er omfattet af denne lov.

Herved sikres de overenskomstansatte ensartede rettigheder efter loven, herunder bl.a. at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret med Bornholms Regionskommune som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Bestemmelsen præciserer på den anden side, at de overenskomstansatte som udgangspunkt er forpligtet til efter kommunesammenlægningen at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelser under Bornholms Regionskommune.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, at bestemmelsen samlet set vil medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte, som efter de gældende regler ikke er omfattet af loven.

Til § 31

Bestemmelsen indebærer, at der ved beregningen af det generelle tilskud til primærkommuner og amtskommuner i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) ikke foretages regulering for mer- eller mindreudgifter i medfør af denne lov. Baggrunden herfor er, at der med denne lov først og fremmest sker en sammenlægning af de opgaver, der i dag varetages af Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner samt Bornholms Amtskommune, i en ny enhed Bornholms Regionskommune. Herudover vil Bornholms Regionskommune selv kunne fastsætte niveauet for kommunens udgifter og indtægter.

Til kapitel 5

Til § 32

Lovens ikrafttræden den 1. april 2002 sikrer, at indenrigs- og sundhedsministeren i tilstrækkelig tid inden afholdelsen af valget den 29. maj 2002 med hjemmel i forslagets § 5, stk. 2, kan udstede de nødvendige retningslinjer for valgets afholdelse.

Lovforslag som fremsat 2001 65 Valid

Fremsat den 30. januar 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →