Forslag til Lov om ændring af momsloven\n(Momsfritagelse for velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og tjenesteydelser ved afholdelse af foreningsaktiviteter)

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer

»22) Varer og ydelser, der leveres af velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål, samt at overskuddets anvendelse kan dokumenteres. De i 1. pkt. nævnte foreninger, der ønsker fritagelse, skal anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder.«

§ 1

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1299 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2. § 1 har virkning fra den 1. juli 2002. Foreninger, der er registreret for merværdiafgift, og som opfylder betingelserne for og ønsker at blive omfattet af § 1, skal senest den 15. maj 2002 afmelde sig fra registrering under henvisning til § 1. Foreninger, der ikke er registreret for merværdiafgift, samt nystartede foreninger skal senest den 15. maj 2002 anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt de opfylder betingelserne for og ønsker at blive omfattet af § 1 med virkning fra den 1. juli 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås indført momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med afholdelse af foreningsaktiviteter. Det er dog en forudsætning, at fritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning, at overskuddet fuldt ud anvendes til et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og at overskuddets anvendelse kan dokumenteres.

2. Baggrund

Efter de hidtil gældende regler er foreninger momspligtige, når de samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20.000 kr. årligt. Foreningerne kan dog efter bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, ansøge om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement. For at opnå momsfritagelse for et velgørende arrangement skal en række betingelser være opfyldt. Anvendelsen af bestemmelsen er dog begrænset, idet momsloven og momsbekendtgørelsen fastsætter en kvantitativ grænse for varigheden og antallet af velgørende arrangementer, som der årligt kan indrømmes fritagelse for (maksimalt 12 arrangementer årligt).

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 har følgende ordlyd

Bilag

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 13, stk. 1: »Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

18): Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelsen meddeles efter forudgående ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgående ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed, og at salget udelukkende sker til registrerede virksomheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.«

Momslovens bestemmelse om momsfritagelse for velgørende arrangementer har hjemmel i 6. momsdirektivs art. 13 (A) (1) (o) om fritagelse for indsamlingsarrangementer. I art. 13 (A) (1) (o) er den eneste betingelse, at fritagelsen ikke må fremkalde konkurrenceforvridning. I momsloven er som ovenfor nævnt fastsat en række betingelser til gennemførelse af reglen om, at fritagelsen ikke må fremkalde konkurrenceforvridning.

Art. 13 (A) (1) (o) har følgende ordlyd

Art. 13 (A): »Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse.

Stk. 1: Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug

o) tjenesteydelser og levering af goder, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages til egen fordel, under forudsætning af, at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Medlemsstaterne kan indføre enhver nødvendig begrænsning, navnlig med hensyn til antallet af de arrangementer eller størrelsen af de indkomne beløb, for hvilke der kan meddeles fritagelse.«

Forslaget om momsfritagelse lægger sig op ad de svenske og de finske regler på området, som er lempeligere end de nuværende danske. Med forslaget bringes de danske momsregler på niveau med de svenske og de finske regler.

Derudover indebærer forslaget, at den momsmæssige behandling af foreningerne i højere grad svarer til den skattemæssige behandling. I henhold til selskabsskatteloven er foreninger skattepligtige for så vidt angår indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Som eksempler på erhvervsmæssig virksomhed kan nævnes indtægter ved arrangementer med offentlig adgang, annonceindtægter, sponsorbidrag hidrørende fra ikke-medlemmer samt salg af varer og ydelser. Foreningerne vil i praksis ikke komme til at betale skat, såfremt de erhvervsmæssige indtægter fuldt ud bliver anvendt eller henlagt til velgørende eller almennyttige formål. Bliver de erhvervsmæssige indtægter fuldt ud anvendt eller henlagt til velgørende eller almennyttige formål, er der ikke selvangivelsespligt.

De velgørende og almennyttige foreninger baserer sig i vidt omfang på frivillig arbejdskraft, og de har derfor vanskeligt ved at løfte de administrative byrder, der er forbundet med at skulle udfylde selvangivelse og momsangivelser.

En velgørende eller på anden måde almennyttig forening vil kunne vælge mellem at være momsregistreret eller være omfattet af den foreslåede bestemmelse om momsfritagelse. Vælger foreningen at være momsregistreret, vil den fortsat kunne ansøge om momsfritagelse for et velgørende arrangement efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Forslaget om momsfritagelse vil derfor betyde en lettelse for de velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, der vælger at være omfattet af bestemmelsen, idet foreningerne ikke længere skal ansøge om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement og efterfølgende indsende særskilt regnskab. Derudover vil det være en lettelse for de foreninger, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 20.000 kr., idet de ikke længere skal udfylde momsangivelser.

3. Provenumæssige konsekvenser

Idrætsklubber, friluftsforeninger samt oplysende og kulturelle foreninger og institutioner har tilsammen et momstilsvar i størrelsesordenen 115 mio. kr. En del af dette beløb vedrører bl.a. professionelle idrætsklubber, der ikke omfattes af momsfritagelsen. Frivillige velgørende eller almennyttige foreninger skønnes med nogen usikkerhed at have et momstilsvar på 40 mio. kr., hvoraf en del vedrører faste forretningssteder eller andet konkurrenceforvridende salg, der ikke omfattes af momsfritagelsen. Forslaget skønnes således at medføre et årligt provenutab på ca. 30 mio. kr.

I 2002 bliver effekten dog beskeden. Det skyldes, at forslaget først får virkning fra den 1. juli 2002, og at de fleste foreninger angiver moms halvårligt, nemlig pr. 1. marts og 1. september, og i 2002 stadig ville skulle angive moms to gange, nemlig vedrørende 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002. Der er således intet provenutab i 2002 forbundet med disse foreninger. Et mindre antal foreninger angiver moms kvartalsvis og vil følge forslaget slippe for at angive moms den 10. november. Effekten heraf på det statslige provenu i 2002 er ca. 2 mio. kr.

4. Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil indebære en lettelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, idet foreninger, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse om momsfritagelse, ikke længere skal indsende en ansøgning om fritagelse for betaling af moms i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement til de statslige told- og skattemyndigheder. Foreningerne skal således heller ikke indsende et separat regnskab efter afholdelse af et velgørende arrangement. Endvidere skal foreningerne ikke længere udfylde momsangivelser, når de samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20.000 kr. Foreningerne vil under forudsætning af, at fritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning, og at overskuddet fuldt ud anvendes til et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål således være omfattet af en løbende momsfritagelse.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer momslovens regler til gennemførelse af reglerne i art. 13 (A) (1) (o) i det 6. momsdirektiv.

8. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Årligt provenutab på ca. 30 mio. kr. I 2002 dog kun ca. 2 mio. kr., jf. forslagets virkningstidspunkt

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Positive

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer monslovens regler til gennemførelse af reglerne i art. 13 (A) (1) (o) i det 6. momsdirektiv

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der stilles forslag om, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Det er endvidere en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og at overskuddets anvendelse kan dokumenteres.

Afgrænsningen af, hvilke foreninger der momsmæssigt anses for at være velgørende eller på anden måde almennyttige, ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Fra praksis kan nævnes, at sikring af et ø-samfunds overlevelse er blevet anset for at være et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvorimod en skoleklasses aktiviteter for at skaffe penge til hel eller delvis finansiering af en rejse ikke er.

Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller almennyttige formål. Foreninger, som ikke har et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål, men som ønsker at anvende et overskud fuldt ud til et velgørende formål, er ikke omfattet af forslaget, men skal som hidtil ansøge efter § 13, stk. 1, nr. 18, for enkeltstående arrangementer. Med overskud menes overskud efter afholdelse af udgifter, idet der i øvrigt kan henvises til praksis herom efter § 13, stk. 1, nr. 18.

Overskuddets anvendelse skal kunne dokumenteres. Det bemærkes, at foreninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Anvendes foreningens overskud imidlertid fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål, betaler foreningen ikke skat. Er der således ikke (netto)indtægt til beskatning, er foreningen endvidere fritaget for at indgive selvangivelse, jf. skattekontrolloven. En forenings indtægter i form af f.eks. entréindtægter ved stævner, annonceindtægter, sponsorbidrag samt salg af varer og ydelser er erhvervsmæssig virksomhed, der beskattes, medmindre overskuddet fuldt ud anvendes til det velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Pr. 1. januar 2001 blev alle erhvervsdrivende bogføringspligtige efter bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998, jf. § 19, stk. 5, og § 1, stk. 1). Idet foreningernes indtægter anses for at være af erhvervsmæssig karakter, blev disse omfattet af bogføringspligten i bogføringsloven pr. 1. januar 2001. I henhold til bogføringslovens § 7, stk. 1, skal der dog tages hensyn til virksomhedens art og omfang ved bogføringen. En forening skal altså ikke bogføre på samme niveau som en større virksomhed.

Den 7. juni d.å. vedtog Folketinget endvidere en ny årsregnskabslov (lov nr. 448 af 7. juni 2001), som træder i kraft den 1. januar 2002. Jf. denne lov er alle erhvervsdrivende omfattet af årsregnskabsloven og skal derfor i princippet udarbejde et finansielt årsregnskab. Men erhvervsdrivende, som ikke har pligt til at indsende et regnskab og derfor kun udarbejder et årsregnskab til »eget brug«, behøver kun at udarbejde et regnskab til brug for skattemyndighederne. Myndighederne kan anmode om at se regnskabet til brug for vurderingen af, om foreningen opfylder betingelserne for at være skatte- og momsfritaget.

Foreningerne er således allerede i dag bogføringspligtige og bliver pr. 1. januar 2002 endvidere regnskabspligtige, hvorfor der ikke er medtaget en selvstændig regnskabsbestemmelse i forslaget. De statslige told- og skattemyndigheder påser som en del af det almindelige arbejde, hvorvidt en velgørende eller på anden måde almennyttig forening opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22.

Modtager de statslige told- og skattemyndigheder en henvendelse fra f.eks. en erhvervsdrivende om, at en navngiven forenings aktiviteter ikke opfylder betingelserne for at være momsfritaget, vil henvendelsen indgå i myndighedernes almindelige kontrolarbejde. Det bemærkes, at oplysninger, der er indhentet af de statslige told- og skattemyndigheder til brug for vurderingen af, hvorvidt en forening er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22, er omfattet af forvaltningslovens almindelige regler, herunder reglerne om tavshedspligt.

En forening, der er velgørende eller på anden måde almennyttig, som anvender overskuddet fuldt ud til et sådant formål, og som på anmodning kan dokumentere overskuddets anvendelse, er momsfritaget under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

For så vidt angår konkurrencefordrejningselementet skal indledningsvis bemærkes, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger kun anses for at have salg af varer og ydelser i mindre omfang. Der henvises til bemærkningerne i forbindelse med de provenumæssige konsekvenser.

Salg fra et fast salgssted som en kiosk, et cafeteria, en sportsshop eller lignende vil ikke være omfattet af den foreslåede fritagelse, idet der i så fald er tale om almindelig erhvervsmæssig og dermed momspligtig virksomhed. Sker salget fra et sted, der kan pakkes sammen og bæres væk ved arrangementets ophør, er der som udgangspunkt ikke tale om et fast salgssted. Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et fast salgssted, skal træffes ud fra en konkret vurdering.

Til eksempel kan nævnes, at salg fra et telt med faste åbningstider ud fra en konkret vurdering kan anses for at være et fast salgssted. Salg fra et skur eller en bod opstillet i fri natur kan anses for at være et fast salgssted, såfremt skuret eller boden er indrettet som et fast salgssted med f.eks. varer på hylderne. Derimod vil det ikke være salg fra et fast salgssted, hvis varer m.m. pakkes sammen og bringes med tilbage til foreningen ved arrangementets ophør.

Salg fra et fast forretningssted vil være momspligtigt, uanset om overskuddet anvendes fuldt ud til et velgørende eller almennyttigt formål. Såfremt en forening har bortforpagtet et lokale til en erhvervsdrivende, som driver et cafeteria, der i øvrigt ikke har relation til foreningen, vil salg fra cafeteriet være momspligtigt, mens foreningens salg kan være omfattet af momsfritagelsen.

En forening kan have aktiviteter, der ligger såvel inden for som uden for foreningens almindelige arbejde. Vurderingen af foreningens almindelige arbejde skal ses i relation til foreningens formål. Til illustration af foreningens salg kan nævnes, at en håndboldklubs salg af øl, vand, is, pølser m.v. i forbindelse med afholdelse af et stævne, en klubkamp eller en anden klubaktivitet vil være omfattet af fritagelsen. Salg af badges, vimpler, tørklæder m.v. vil også være omfattet ligesom klubbens salg af reklame til sponsorer eller annoncører i klubbladet. Aktiviteter og salg i forbindelse hermed, der ligger inden for foreningens almindelige arbejde, vil således være omfattet af fritagelsen, hvorimod f.eks. en håndboldklubs afholdelse af en julebasar eller en rockkoncert ikke vil være omfattet af fritagelsen, idet aktiviteter og salg i forbindelse hermed ligger uden for klubbens almindelige arbejde.

For så vidt angår aktiviteter, der ligger udenfor foreningens almindelige arbejde, vil det være muligt at ansøge om fritagelse for enkeltstående arrangementer efter § 13, stk. 1, nr. 18, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Ud over salg fra faste salgssteder og tilsvarende forretningslignende salg vil en række objektive kriterier være afgørende for vurderingen af, om fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning.

Prisfastsættelsen er et afgørende moment ved vurderingen. Har den velgørende eller almennyttige forening fastsat salgsprisen til minimum markedsværdi/vejledende udsalgspris, vil fritagelsen ikke kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Har den velgørende eller almennyttige forening derimod fastsat salgsprisen under markedsværdien/den vejledende udsalgspris, vil det være nødvendigt at inddrage en række yderligere momenter ved den samlede vurdering af, hvorvidt der er tale om konkurrenceforvridende salg. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.

De konkrete geografiske forhold er en faktor, der kan indgå i den samlede vurdering. Ligger foreningen mere end 500 meter fra den nærmeste erhvervsdrivende med tilsvarende virksomhed, vil fritagelsen som udgangspunkt ikke kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Ligger den erhvervsdrivende inden for en afstand af 500 meter, vil der være nødvendigt at inddrage yderligere faktorer ved vurderingen. De 500 meter fastlægges ad almindelig offentlig vej med hensyntagen til stier.

F.eks. kan salgets omfang og salgsmetoden være en afgørende faktor. Reklameres der f.eks. i lokalavisen for en vare eller ydelse, vil fritagelsen kunne fremkalde konkurrenceforvridning.

Velgørende og almennyttige foreninger, der ønsker momsfritagelse, skal anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder.

Anmeldelsen har til formål at oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om eksistensen af foreningen til brug for myndighedernes kontrol med, hvorvidt foreningen opfylder betingelserne for den løbende momsfritagelse.

Konstaterer de statslige told- og skattemyndigheder, at en velgørende eller på anden måde almennyttig forening ikke opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22, ophører fritagelsen. Foreningen vil blive momspligtig af sit salg fra tidspunktet for de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse, idet en klage efter de almindelige skatte- og afgiftsregler ikke har opsættende virkning.

De statslige told- og skattemyndigheders vurdering af, om en forening er omfattet af bestemmelsen om momsfritagelse, kan inden for det administrative rekurssystem påklages til Landsskatteretten, jf. momslovens § 79.

Er en forenings momsfritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 22, således ophørt, vil foreningen, såfremt den opfylder betingelserne herfor, kunne ansøge om fritagelse for enkeltstående velgørende arrangementer i henhold til § 13, stk. 1, nr. 18.

Et år efter fritagelsens ophør kan den velgørende eller på anden måde almennyttige forening anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at blive omfattet af momsfritagelsen igen. De statslige told- og skattemyndigheder foretager en vurdering af, om foreningen opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 22.

Til § 2

Den 1. april 2002 foreslås som ikrafttrædelsestidspunkt for loven. Loven vil imidlertid først få reel virkning for foreningerne fra 1. juli, idet det af flere årsager er nødvendigt med overgangsbestemmelser.

En fritagelse kan først få virkning ved ophør af en afregningsperiode, da man ikke kan opdele en afregningsperiode i en momspligtig og en momsfritaget periode. For at opnå en »ligestilling« af foreningernes tidspunkt for momsfritagelse uanset deres afregningsperiode foreslås fritagelsen at få virkning fra den 1. juli, da det kun er den 1. juli og den 1. januar, som er sammenfaldende for de tre forskellige afregningsperioder, der findes i momsloven, nemlig for måneds-, kvartals- og halvårsafregning.

Dernæst er der edb-mæssige og administrative hensyn. Foreningerne skal administrativt slettes i Told og Skats edb-system inden den 1. juli, hvor afregningsperioden dannes og girokort udsendes. Sletningen skal foretages manuelt ved regionerne, da man ikke kan udsøge og slette samtlige registrerede foreninger, idet nogle foreninger kan ønske fortsat at være momsregistrerede.

Derfor foreslås det, at loven får virkning fra den 1. juli, og at de momsregistrerede foreninger skal afmelde sig fra momsregistrering senest den 15. maj 2002, såfremt de opfylder betingelserne for og ønsker at være omfattet af den løbende momsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 22, med virkning fra den 1. juli 2002.

Ikke-momsregistrerede foreninger skal senest den 15. maj 2002 anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt de opfylder betingelserne for og ønsker at være omfattet af den løbende momsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 22, med virkning fra den 1. juli 2002.

Foreningerne kan foretage ændringer i registreringsforholdene senere end den 15. maj 2002, men ændringen vil i så fald tidligst få virkning for den efterfølgende momsafregningsperiode.

Skriftlig fremsættelse

Jacob Buksti (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Momsfritagelse for velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og tjenesteydelser ved afholdelse af foreningsaktiviteter).

(Lovforslag nr. L 37).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

1. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer

1)-21)

»22) Varer og ydelser, der leveres af velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål, samt at overskuddets anvendelse kan dokumenteres. De i 1. pkt. nævnte foreninger, der ønsker fritagelse, skal anmelde sig ved de statslige told- og skattemyndigheder.«

Fremsat den 14. december 2001 af Jacob Buksti (S), Morten Bødskov (S), Jens Peter Vernersen (S),

Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Momsfritagelse for velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og tjenesteydelser ved afholdelse af foreningsaktiviteter)